05 juni 2016

Der er ei altid Fordeeel ved at bestille Tørv i Læsseviis til bestemt Priis.

Det har indsenderen erfaring for da han i vinter et par gange har fået tørv for en bestemt pris på 4 rigsbankdaler læsset fra hr. kromand Schmauch i Bagsværd By. Indsenderen var tilfreds med denne handel da hvert læs indeholdt 10 almindelige sække eller 100 til 133 snese.

Men efter anmodning fik han den 26. i forrige måned nok et læs der kun indeholdt 5 af de samme sække som de forrige gange var blevet brugt til at bære tørv op i, og antallet af sneses udgjorde kun 43½ så at hver snes næsten kostede 9 rigsbankdaler. Vel forekom læsset ham ved ankomsten at være noget lille, men det syntes ham at være udelikat ikke at modtage det, da det var bestilt hos hr. Schmauchs karl. Dog siden har han erfaret at tørvene ville blive drøje eftersom de har været meget frosne.


Indsenderen har fremsat disse linjer for at give medborgerne et vink om at se sig for ved lignende lejligheder samt tillige at anmode hr. Schmauch at undersøge om nævnte læs er således kommet fra ham eller om det muligvis er forringet undervejs.


(Politivennen nr. 693, Løverdagen den 11te April 1829, s. 222-223)

Svar fra Herr' Schmauch.

I anledning af skomager Petersens indrykkelse i Politivennen nr. 693, side 222, må jeg foreløbig erindre at hr. Petersen er en mand som jeg ikke har haft det fjerneste bekendtskab til, før ved denne lejlighed, og følgelig har jeg ingen tørvehandel enten selv eller ved andre kunne slutte med ham. Men min tjenestekarl Peder Simonsen som i vinter har kørt mine tørv ind og solgt på torvet, har forklaret således: at han har solgt ham de i anmeldelsen nævnte 2 første læs tørv til 4 rigsbankdaler pr. læs, men flere læs tørv har hverken han selv eller ved andre ladet sælge til ham. Det er mig derfor meget ubehageligt om nogen anden som jeg må formode enten i mit eller nævnte min karls navn, skulle have solgt hr. Petersen tørv, og endnu mere at det har givet anledning til offentlig kundgørelse den mindste anledning fra mind side.

(Politivennen nr. 694, Løverdagen den 18te April 1829, s. 272-273) 

Replik paa Herr' Schmauchs Svar.

Enhver som læser hr. Schmauchs svar på min advarsel i Politivennen nr. 693, må falde på at tro at det jeg har anført for størstedelen var usandhed, ligesom også at jeg var tåbelig nok til at lade mig snyde af enhver ubekendt der udgav sig for en anden, med hvem jeg stod i forhold. Jeg nødes derfor til at bekendtgøre følgende.

Den 17. april tilskrev jeg hr. Schmauch og underrettede ham om den af hans karl, Rasmus, mod mig brugte urigtige fremgangsmåde, hvilken jeg med flere vidner kan bevise, og bad ham at undersøge sagen nøjere samt at lade den afgøre efter lov og ret. I sit svar til mig af 20. april skriver hr. Schmauch. at han har foreholdt sin mælkekusk Rasmus hans dårlige og underfundige handlemåde i hans navn at sælge mig fremmed og dårlig tørv, hvormed jeg var blevet bedraget og at han måtte gøre denne sag god igen ved at affinde sig med mig. 


Længere hen tilføjet hr. Schmauch at han foranlediget af den anden omstændighed havde mistanke til karlen. Men da denne om nogle dage skulle forlade hans tjeneste og rejse til sin hjemstavn på Langeland, så var det nok ikke værd at tænke på anden genoprejsning end det ufordelagtige rygte han på grund af denne sag tog med sig, samt at det var både vidtløftigt og meget bekosteligt at føre søgsmål på landet, ihvorvel han ikke kunne nægte at sådanne handlinger alvorligt burde straffes. I mit svar på dette brev tilskrev jeg hr. Schmauch at jeg overlod ganske til ham at afgøre sagen, enten ved lov og ret, eller således at jeg fik en rimelig erstatning for mit tab, hvilket han, nemlig hr. Schmauch, kunne give mig på karlens vegne. Men siden har jeg slet intet hørt fra ham.


Hensigten med min annonce i Politivennen nr. 693 var dels at bevæge hr. Schmauch til at undersøge og afgøre den omhandlede sag, dels også at advare mine medborgere mod sådanne bedragerier. Hvorledes nu hr. Schmauch efter hvad ovenfor er anført, i sit svar i Politivennen nr. 695 kan spille så aldeles fremmed og ubekendt med omstændigheder, overlader jeg til almenheden at bedømme. Ligesom også om det ikke var hr. Schmauchs pligt på en eller anden måde at forskaffe mig erstatning, da jeg havde tilskrevet ham at jeg kunne bevise at hans karl Rasmus havde udøvet denne ulovlige handling imod mig.
Petersen


(Politivennen nr. 696, Løverdagen den 2den Maj 1829, s. 283-285) 

Redacteurens Anmærkning

I census for 1834 optræder en Peter Schmauch i Bagsværd by, Kroen, født 1769. Husstanden bestod foruden Peter Schmauch (som da lever af sin formue) af konen Maria, kromand Hans Krag og kone Petrea og deres to børn, samt hele 9 tjenestefolk, hvoraf 5 er mænd, dog ingen med navnet Simonsen eller Rasmus.

Det stemmer meget godt med at han 5 år før selv bestyrede kroen. Den havde i 1775 fået tilladelse til salg af spækhøkervarer. Kroen var handelsbod for sognets beboere - men københavnere kunne åbenbart også lave handler. I 1873 kom der en købmandsforretning i forbindelse med kroen.