Den trykkefrihed som vi danskere nyder ved en mild og faderlig regerings godhed, påskønnes ikke alene af taknemmelige undersåtter, men også af fremmede af nationer der må savne dette gode, og finder deri et kraftigt bevis på vores gode regerings kraftige omhu for at udbrede sand oplysning blandt dets folk. Og det er en sandhed at man ikke kan tænke nogen sand oplysning uden en sømmelig grad af trykkefrihed. Men ligesom ethvert andet gode kan misbruges, sådan går det med denne. Således har vi set offentlige teologiske stridigheder der har været den mindre oplyste til forargelse. Ligeledes døgnskrifter der dels nedværdigede agtede mænds ære og gode navn, dels tjente til at bestyrke overtro og vankundighed.
Men fordi et får er skabet, bør hele hjorden ikke lide. Meningen er derfor ikke at sådanne skrifter skal forbydes ved at sætte trykkefriheden snævrere grænser end de der er foreskrevet i forordningen af 27. september 1799. Nej langt fra! Men man holder det for den retskafnes pligt når sådant udkommer, da at gøre almenheden opmærksom på dets uværd for at forhindre dets alt for store afsætning og derved muligvis formindske den skade sådan ufejlbarligt kan og må stifte.
Således tænkte anmelderen og han gør derfor opmærksom på en pjece som for kort tid siden er udkommet under denne titel:
Gud og udgiveren må vide hvorledes denne vist kan kaldes: en lykkelig og fornøjelig historie. Efter anmelderens formening er den tværtimod sørgelig og bedrøvelig Den indeholder intet andet end lumpne gavtyvekneb og pøbelagtigheder, og tjener kun til at udbrede og bestyrke den mest kradse overtro. Man vil til eksempel på det anføre slutningen:
(Politivennen nr. 680, Løverdagen den 10de Januar 1829, s. 23-28)
Men fordi et får er skabet, bør hele hjorden ikke lide. Meningen er derfor ikke at sådanne skrifter skal forbydes ved at sætte trykkefriheden snævrere grænser end de der er foreskrevet i forordningen af 27. september 1799. Nej langt fra! Men man holder det for den retskafnes pligt når sådant udkommer, da at gøre almenheden opmærksom på dets uværd for at forhindre dets alt for store afsætning og derved muligvis formindske den skade sådan ufejlbarligt kan og må stifte.
Således tænkte anmelderen og han gør derfor opmærksom på en pjece som for kort tid siden er udkommet under denne titel:
En særdeles lykkelig og fornøielig Historie
om
Mikkel Tyvetrækker
og
Malene Katteskind
samt deres Dater: den tykke, brede og fede Valbykone
Mille Smaamad
Tilligemed Beskrivelse on hvordan hun myrdede
sine to Mænd samt hvorledes hun, efter Sagnet,
en Nytaarsaften, for hundrede Aar siden, blev
tageet af Fanden paa Gamle Kongevei, hvor
hun endnu hver Nytaars Aften skal
kjøre i en Ildvogn med Ildheste
for, omgivet af flammende Luer, med
meget Mere som denne Historie
der er funden i en afdød Valby-
kones Kisteledike, indeholder.
________
Udgivet af
W. Schmidt
Gud og udgiveren må vide hvorledes denne vist kan kaldes: en lykkelig og fornøjelig historie. Efter anmelderens formening er den tværtimod sørgelig og bedrøvelig Den indeholder intet andet end lumpne gavtyvekneb og pøbelagtigheder, og tjener kun til at udbrede og bestyrke den mest kradse overtro. Man vil til eksempel på det anføre slutningen:
"Da Mille var kommet til Sortesø, vågnede hun. Og hun må have savnet sine penge. For to gamle, ærlige og sanddru valbykvinder som just var på vejen, hørte hende tordne og gale på det frygteligste, samt forbinde Svine-Vefinger som hun ønskede ned i Helvedes dybeste svovlpøl. Mille lod det ikke blive ved det. Hun råbte så højt hun kunne at Satan skulle komme og tage hende selv ud af denne forbandede verden da hun ikke ønskede at leve længere. De forfærdede kvinder styrtede til jorden med et rædselsskrig. For de hørte et plump i vandet og tvivlede nu ikke på at Djævelen havde hørt Mille Småmads forvorpne bøn og styrtet hende ned i Sortesø i hvis bund der skal være en af Helvedes sorte indgange hvoraf søen har fået sit navn. Nok er det: Mille med samt hest og vogn var forsvundet fra jorden. Og man vil påstå at hun af Satan har fået tilladelse til at hente alle sine rigdomme. For da hendes hus tre dage derefter blev åbnet, var alle kister og skabe tomme. Ja sagnet går endnu den dag i dag er at Mille hver nytårsaften kommer op af søen siddende på en gloende ildvogn der bliver trukket af ildheste og har en svøbe af flammende luer i hånden. Hun pisker da af alle kræfter på hestene som dog ikke kommer længere end ved søbredden. For Satan springer i skikkelse af grå vædder op på vognen som derpå med heste, Mille og alt styrter tilbage i søen og farer gennem den sorte hule ned i Helvede."Som denne prøve er, så er det øvrige. Det er almindelig kendt at almuemanden sjældent eller aldrig køber en nyttig bog, undtagen almanakken. Men når en gadevise om et eller andet ulykkeligt tilfælde, om et mord, jordskælv eller lignende udkommer, så ser man at alle har penge til overs for sådant. I Adresseavisen for tirsdag den 6. i denne måned hvori pjecens andet oplag anmeldes, bekendtgøres at 1. oplag er udsolgt i 5 dage. Efter denne hurtige afsætning og prisen som er 1 mark at slutte, er den største del af eksemplarerne sikkert kommet i almuens hænder, der altid griber efter det pirrende og burleske. Og det er just hos disse sådant stifter den største skade. For det læses igen og igen og går i arv fra generation til generation. Ja hvem vil nægte at denne usle pjece således kan stifte mere ondt end hundrede præster i et år kan afbøde. Udgiveren kan vel have haft en lille fordel af dette afskyelige misfoster. Men ære har han sikkert ikke, således at have slået klinten blandt hveden. Selv bogtrykkeren burde som god borger have taget i betænkning at trykke en pjece der blot tjener til at udbrede umoral og overtro, især da betalingen for et arks trykning dog ikke kan være nogen betydelig indtægt for ham.
(Politivennen nr. 680, Løverdagen den 10de Januar 1829, s. 23-28)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar