24 juni 2016

Ønske til Fattig-Commissionen i Vordingborg.

Indsenderen har dels af rejsende og dels af Vordingborgs egne indbyggere hørt adskilligt fortælle om den gode fod hvorpå fattigvæsenet i Vordingborg skal være indrettet. I fattighuset selv skal fx være anlagt en fabrik som ved kommissionens årvågenhed skal indbringe en ikke ubetydelig sum. Det må rimeligvis gøre udgifterne til fattigvæsenet mindre trykkende for bidragsyderne og foruden det at fattiglemmerne på denne måde må gøre noget gengæld for den understøttelse de nyder, har vedvarende virksomhed sikkert en god indflydelse på deres sundhed.

Det var derfor ønskeligt at de regler som tjener til grundlag for en sådan fattiganstalt, måden hvorpå fabrikken drives, samt endelig hvad Vordingborg bys fattigskat nu er, og hvad den ville være, hvis anstalten ikke bestyredes efter dens nuværende plan, kom til almindelig kundskab, da denne sjældne bestyrelse muligvis med fordel kunne efterlignes i andre købstæder.


Hr. pastor Boesen og hr. kaptajn Søtoft eller en anden med anstaltens planer og bestyrelse bekendt person anmodes derfor om i et offentligt blad eller i et særegent skrift at fremkomme med det ønskede.


J.....


(Politivennen nr. 719, Løverdagen den 10de Oktober 1829, s. 660-662)

Svar paa Ønsket til Fattigcommissionen i Vordingborg.

I anledning af ønsket til Fattigkommissionen i Vordingborg har undertegnede som medlem af nævnte kommission den fornøjelse af kunne meddele at da kommissionen indgik til det kongelige danske kancelli med forslag til en fattig- og arbejdsanstalts oprettelse her i byen, var den årlige fattigskat i et tidsrum af 3 år, middeltal 1718 rigsbankdaler, 24 skilling sedler og tegn, 41 tønder, 2 skæpper rug og 21 tønder byg, derimod de fattiges antal cirka 51.

Siden anstaltens oprettelse er repartitionen nedsat i et lignende tidsrum til middeltal 1098 rigsbankdaler, 16 skilling, 80 tønder 1 skæppe rug og 7 tønder byg. hvorimod de fattiges antal dels i og dels uden for anstalten er forøget til 70. Dog bør dette resultat ikke søges i indretningens tilværelse alene, men til dels i tiderne i forandring. 


At give en fuldstændig detaljeret beretning om anstaltens værd og nytte såvel i moralsk som økonomisk henseende ser undertegnede sig ikke i stand til. Dels fordi dens specielle bestyrelse ikke er mig overdraget, dels fordi meget beror på tilfælde hvor arbejdet forrettes af gamle svage mennesker og børn der ikke altid er de samme så at det som i et år bringer fordel, kan et andet år bringe tab. Imidlertid yder indretningen under alle omstændigheder altid den nytte at de gamle, svage fattige ikke er udsat for at lide nød, men nyder fuldstændig forsørgelse, at børnene ikke er overladt deres egen skæbne, men så passende opdragelse og undervisning sat at betleri ikke finder sted.


Skulle foranførte resultat i forbindelse med den nævnte forsørgelsesmåde ikke være tilstrækkelig nok til at bestemme indsenderen eller vedkommende til oprettelsen af en lignende indretning, men man meget mere ønsker at få en detaljeret underretning om dens egentlige besparelse, bedes den ærede indsender at ville opgive sit navn og adresse, da muligvis kommissionen så vil underrette ham om det ønskede, og overlade det til eget forgodtbefindende at lade samme offentliggøre hvis den findes interessant nok.


H. Søtoft
Kaptajn og bager.


(Politivennen nr. 722, Løverdagen den 31te Oktober 1829, s. 715-717)