12 juni 2016

Om Nævefægtningen paa Nørrebros Theater

I nyeste Morgenpost, nr. 229 læses et stykke med overskriften: "Nørrebros Teater," i hvilket et slagsmål beskrives mellem "teatrets førstedirektør og en af de vigtigste af personalet." Det hedder deri at førstedirektørs meget upassende og fornærmende adfærd mod sin kollega skal have fremkaldt denne scene. Videre at den førstedirektør dog burde vide at besejre sin overordentlig hidsige og stridbare adfærd. og endelig at det ikke er første eller anden gang det er kommet til håndgribeligheder mellem ham (førstedirektør) og forskellige af de andre (teaterets personale.)

Da det er almindelig kendt at privilegium til at indrette teatret på Nørrebro allernådigst er forundt den hos os i en række år hæderligt bekendte Philippo Pettoletti. Denne mand er altså de facto teatrets første, ja vel egentlig eneste direktør, så mange og blandt disse anmelderen har troet at det var ham som der var peget på i nævnte blad. Og med forundring antog man den joviale mand der så ofte har moret københavnerne med sit udmærkede komiske talent, forvandlet til en gulsottig, kamplysten klopfægter


Men senere har man erfaret at ophavsmanden til dette spektakel uden for teatret var den bekendte Lewin (som for øvrigt under sit ophold her kun såre lidt har glædet publikum ved sin kunstfærdighed). Og anmelderen tror at burde gøre opmærksom på det for at forebygge en misforståelse der let kunne opstå, da den pågældendes navn i den artikel i Morgenposten ikke er nævnt og han hele tiden benævnes teaterets førstedirektør. Hvilket formodentlig har sin oprindelse i at man i de udenlandske skuespillerselskaber har direktører for de forskellige grene af forestillingerne, således som en direktør for dansen, en for skuespillet, en for musikken osv. For den første direktør er dog som sagt vel egentlig Pettoletti hvem man virkelig må beklage da han efter de mange uheld han har haft ved det med så megen smag indrettede teater, nu endog ser den huslige fred brudt. Efter rygtet skal han endog have haft en proces med hr. Lewin som nyligt skal have været til sinds at forlade landet.

I øvrigt tillader anmelderen sig at bede hr. Lewin om for sin egen skyld at erindre at han her til lands ikke mere end noget andet sted i Europa lever blandt uopdragne mennesker og bjørne: En tanke som desværre end ikke skal være udryddet hos uvidende udlændinge. Men at hans færd her sikkert vil blive lige så bekendt i udlandet som han var kendt her før sin hidkomst.


Gid det øvrige personale ved dette så vel indrettede, smagfulde teater hvis hr. Lewin skulle udføre sin rejseplan, må ved egen erfaring finde sandheden af det bekendte: "Concordia res parva crescunt"


Beeken


(Politivennen nr. 705, Løverdagen den 4de Juli 1829, s. 438-441)


Redacteurens Anmærkning

Der er tale om den engelske mimiker Joseph L. Lewin. En engelsk mimiker og ortodoks jøde. Nævnt for forestillinger i London og Hamborg mellem 1802 og 1815. I 1828 kom han til København og Pettolettis teater. Han brød allerede året efter med Pettoletti og arbejdede i stedet for Pricerne på Vesterbro. Dem ragede han uklar med i 1830 da to af hans tre døtre giftede sig med hhv. Adolph Price (1805-1890) og James Price (1801-1865). Han forlod så Danmark og sidste spor af ham er i Weimar 1832. Hans kone Juliette Rosette er begravet på Assistenskirkegården 1863, hvilket betyder at hun var konverteret til kristendommen. Så man kan gætte på at han også er raget uklar med hende.

Annonce fra Kjøbenhavnsposten, 16. juli 1830, hvori det oplyses at jomfru Rosa Lewin optrådte som Columbine efter en længere pause.

Det latinske "Concordia res parva crescunt" i slutningen af artiklen kan vel nærmest oversættes til "små ting blomstrer ved enighed."