Bør en bataljonskirurg og praktiserende læge befatte sig med juridiske sager, eller bør han passe lægekunsten og sit rette embede? Man ønsker at en kyndig mand vil besvare dette spørgsmål, hvis årsag er følgende: Den 22 november sidste år døde i Hillerød garvermester Adolph Appeldorn. Hans arvinger, to sønner og en datter var alle myndige. De bestemte altså at dele indbyrdes uden skifterettens mellemkomst. Og bestyrelsen af den afdøde mands efterladte dele blev overdraget til den yngste søn.
Men snart fik den ældste søn, hr. kapellan Frederik Appeldorn det indfald at bryde sit givne løfte. Og da man ikke kunne eller ville tilfredsstillet hans umådelige begærlighed med 8.000 rigsbankdaler. Så rådførte han sig med sin kære ven, hr. bataljonskirurg Johan Henrich Adolph Evertsen, og denne mand var da særdeles villig til at være hans kommissionær og lade alt gå i rettens hænder. Ved hvilken lejlighed hr. Evertsen udviste en opførsel som ikke var rosværdig. For selvom den yngste søn på en lovlig måde var kommet i sin fars hus og der havde påtaget sig bestyrelsen måtte han i den strenge kulde, den 2. januar med en svagelig kone og et lille barn se sig nødsaget til at forlade hus og hjem og rejse til København. For man nægtede ham levnedsmidler og brænde i denne hårde vinter. Enhver del af hans ejendom var under forsegling og en politibetjent indsat som bestyrer.
Boets åbning var bestemt til den 29. januar 1829 kl. 9 og formiddagen. Men endnu kl. 7 om aftenen havde hverken hr. Appeldorn eller hans kommissionær hr. Evertsen indfundet sig, selvom de begge fuldkommen nøje var underrettede om at mødet skulle finde sted. Af den årsag måtte man indføre sådant i protokollen, udsætte boets behandling til næste dag kl. 9 og imidlertid lade hr. Evertsen lovligt indstævne til da at møde. At hr. Evertsen kan være en duelig læge, kan vel være sandt. Men at han i juridiske sager er en stymper er man overbevist om. For hele resultatet her blev således at boets behandling blev udsat i 14 dage. Og imidlertid ville hr. Evertsen lade hr. Appeldorn selv møde, hvilket fra hr. Evertsens side også er ganske passende, for nu da han af særdeles venskab har ledt hr. kapellan Appeldorn ret godt ind i denne så afskyelige affære, lader han ham selv sørge for at lede sig ud igen.
Heinrich Villads Appeldorn
(Politivennen nr. 684, Løverdagen den 7de Februar 1829, s. 87-90)
Men snart fik den ældste søn, hr. kapellan Frederik Appeldorn det indfald at bryde sit givne løfte. Og da man ikke kunne eller ville tilfredsstillet hans umådelige begærlighed med 8.000 rigsbankdaler. Så rådførte han sig med sin kære ven, hr. bataljonskirurg Johan Henrich Adolph Evertsen, og denne mand var da særdeles villig til at være hans kommissionær og lade alt gå i rettens hænder. Ved hvilken lejlighed hr. Evertsen udviste en opførsel som ikke var rosværdig. For selvom den yngste søn på en lovlig måde var kommet i sin fars hus og der havde påtaget sig bestyrelsen måtte han i den strenge kulde, den 2. januar med en svagelig kone og et lille barn se sig nødsaget til at forlade hus og hjem og rejse til København. For man nægtede ham levnedsmidler og brænde i denne hårde vinter. Enhver del af hans ejendom var under forsegling og en politibetjent indsat som bestyrer.
Boets åbning var bestemt til den 29. januar 1829 kl. 9 og formiddagen. Men endnu kl. 7 om aftenen havde hverken hr. Appeldorn eller hans kommissionær hr. Evertsen indfundet sig, selvom de begge fuldkommen nøje var underrettede om at mødet skulle finde sted. Af den årsag måtte man indføre sådant i protokollen, udsætte boets behandling til næste dag kl. 9 og imidlertid lade hr. Evertsen lovligt indstævne til da at møde. At hr. Evertsen kan være en duelig læge, kan vel være sandt. Men at han i juridiske sager er en stymper er man overbevist om. For hele resultatet her blev således at boets behandling blev udsat i 14 dage. Og imidlertid ville hr. Evertsen lade hr. Appeldorn selv møde, hvilket fra hr. Evertsens side også er ganske passende, for nu da han af særdeles venskab har ledt hr. kapellan Appeldorn ret godt ind i denne så afskyelige affære, lader han ham selv sørge for at lede sig ud igen.
Heinrich Villads Appeldorn
(Politivennen nr. 684, Løverdagen den 7de Februar 1829, s. 87-90)
Redacteurens Anmærkning.
I en notits i Politivennen nr. 693, 11. april 1829, s. 233 underskrevet Hillerød 31. marts 1829, erklærede Heinrich Villads Appeldorn at det hele beroede på en misforståelse som nu var fjernet: "Jeg erklærer herved frivilligt så at nævnte stykke skal være at anse som uskrevet og ikke komme nogen til fornærmelse i navnlig måde"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar