04 juni 2016

Spørgsmaal Quinespillet angaaende.

Hr. Udgiver!

Skønt jeg er helt ubekendt for Dem, tager jeg mig dog den frihed at henvende mig til Dem for at få et spørgsmål besvaret, og det er: er det såkaldte quinespil forbudt? Jeg er traktør, billardholder eller om De vil værtshusholder. Og har som sådan i nogle år ernæret mig og familie på en anstændig og lovlig måde. I mit hus er aldrig blevet spillet andet end kommersspil. Og mit værtskab er lukket til den tid politiet befaler. Men i den seneste tid har en del af mine gæster forladt mit hus og min indkomst aftaget skønt min omhu for at beværte enhver efter ønske og min øvrige behandling på alle måder har været som de plejede. 


En af mine bekendte har endelig opgivet mig som årsagen til det at det er fordi jeg ikke ville indrette og tillade quinespillet hos mig. Dine gæster, sagde han, tyr hen til et sted på Østergade og ligeledes i Ny Adelgade bag Hovedvagten. For her kan de i den tid de hos dig spiller om et glas punch vinde 16 til 20 rigsbankdaler, og værten tjener da uden videre ulejlighed 6-7 rigsbankdaler. Det er i sandhed for en vært en anselig og meget lokkende fortjeneste som jeg i flere dage ikke uagtet al umage kan rose mig af. Jeg beder Dem derfor hr. udgiver at De vil besvare eller i Deres blad søge svar på ovenstående spørgsmål, eller meddele mig Deres gode råd hvorledes de tror jeg i denne henseende bør handle.

Deres ærbødige
N. N. 


Svar

Idet jeg overlader det til en mere kyndig at give et tilfredsstillende svar på Deres spørgsmål, vil jeg blot gøre Dem opmærksom på at al slags hasardspil er forbudt. Og da quinespillet kan regnes dertil, er dette følgelig ikke tilladt. Mit råd som De ønsker, er at De som før søger at ernære Dem på en anstændig og lovlig måde, og ved gode varer, billig betaling og god opførsel søger at skaffe Dem ordentlige gæsters besøg. De kan da lykønske Dem med at spillerne ikke frekventerer Deres hus. For findes der steder hvor utilladeligt spil finder sted, vil vores årvågne politi nok finde værterne og ordsproget: hvad der kommer med synden,, bortgår med sorgen, vil da vist nok gå i opfyldelse på disse, mens De lever rolig med en mindre fortjeneste.

Udgiveren.


Et Par Ord om det saakaldte, nu saa gængse "Quinespil".

I forbigående spørges: Er dette spil blandt de såkaldte "hasardspil"? Er indsenderen mening rigtig, så bliver nok et hasardspil et sådant spil hvori den blinde lykke uden al spillerøvelse eller færdighed dominerer, og det er just tilfældet med nævnte quine- eller rettere lotterispil som nu kan ses på flere offentlige steder, fx i Vildmanden på Østergade etc. Den der i øvrigt høster den største fordel af spillet, er værten i hvis lomme de såkaldte pulje- eller pottepenge rigeligt strømmer ind. Rygtet siger endog at nogle værter indhøster 60 til 70 rigsbankdaler ugentligt blot i sådanne indtægter uberegnet endog hvad ellers tjenes på de spillendes fortæring osv. Således bliver værten alene den vindende, og denne beriges ved de spilledes, ofte surt erhvervet skærv over hvis tab vist undertiden en hel værdig familie må sukke. Indsenderen tillader sig derfor det forhåbentlig rimelige ønske at der må sættes skranker mod dette spil som i så høj grad er ødelæggende for manges velfærd.

(Politivennen nr. 688, Løverdagen den 7de Marts 1829, s. 148-151)

Redacteurens Anmærkning

Vildmanden var en gård eller et herberg i Østergade 32. Komponisten Peter Casper Krossing havde sin debut her i 1818.

Jeg har ikke kunnet finde ud af hvad quinespil er for noget. Måske er det en misforstået stavning af fransk vingt-et-un, altså 21 eller blackjack. Det var kendt på Politivennens tid. Hasardspil var blevet forbudt i 1753. Det blev først delvist tilladt i 1869 for foreninger, hvis indtægterne gik til en "veldædig dag." Tallotteri var tilladt.