28 august 2016

Anmodning til Vedkommende, at forebygge Selvmord ved Nedstyrtning fra Rundetaarn.

For omtrent et år siden skete den ulykke at et menneske styrtede sig ud fra en af lugerne på Rundetårn og slog sig ihjel. I disse dage er en lignende ulykke sket. Efter forlydende er adgangen til tårnets øverste del forment publikum for at ikke sådant skal ske. Men det vil kun nytte lidt når det ikke tillige gøres umuligt at springe ud gennem lugerne, hvilket let kan ske ved at anbringe jernstænger så tæt sammen at ikke engang det smalleste menneske kan trænge sig derigennem. Den bekostning som er forårsaget af det, kan vel aldrig komme i betragtning imod redning af et menneskeliv. Ved at se det græsselige syn af den selvdræbtes blod og hjerne ytrede adskillige forundring over at de tidligere tildragelser af denne art ikke allerede havde ansporet vedkommende til en så højst nødvendig foranstaltning. Nu da kirken er under reparation, ville det være så meget mere passende at iværksætte det her fremsatte forslag.

(Politivennen nr. 868, Løverdagen den 18de August 1832, s. 551-552.)  

"For omtrent et år siden skete den ulykke at et menneske styrtede sig ud fra en af lugerne på Rundetårn og slog sig ihjel. I disse dage er en lignende ulykke sket." (Rundetårn, 2015. Eget foto.)


Endnu et Par Ord om Nedstyrtning fra Rundetaarn.

I fjor fandt en ulykkelig sin død ved at styrte sig ned fra en af åbningerne på Rundetårn. Det samme har været tilfældet i disse dage. Begge styrtede ned på en plads som hele tiden befærdes af mennesker af enhver alder, så det må anses for en sjælden stor lykke at ingen er blevet slået ihjel eller i det mindste slået til krøbling ved deres fald. Da man ikke kan vide hvor ofte nogen vil styrte sig ned fra Rundetårn og således passagen omkring samme til enhver tid må anses farlig for liv og lemmer, anser anmelderen det for passede gennem dette blad at gøre opmærksom på det middel hvorved han tror at en sådan fare for de forbigående i fremtiden mest sikkert og lettest vil kunne afvendes. 

Dette middel er at forsyne de på tornet værende åbninger med flere jernstænger anbragt på samme måde som de der findes i den nederste åbning ud til Købmagergade. Man indvender ikke at dette vil være uden nytte, såsom den der søger en sådan dødsmåde alligevel nok vil finde en eller anden bygning fra hvilken han kan nedstyrte sig så at andre ligefuldt vil være i fare for at blive slået ihjel ved hans fald. Det vil nemlig ikke kunne nægtes at ligesom lejlighed giver tyve, således frembyder også Rundetårn en bekvem lejlighed for sådanne ulykkelige der - vistnok oftest i sindsforvirring - søger det første det bedste sted hvor de kan ende deres dage. Det er da sandsynligt at sådanne når denne lejlighed bliver dem betaget vil søge en anden for deres medmennesker ikke farlig dødsmåde. 

Det kan heller ikke med rette indvendes at adgang til tårnets øverste del jo nogle gange om ugen står åben for alle hvorved da en bekvem lejlighed frembyder sig. For dels vil i det mindste den der i sindsforvirring beslutter at tage sig selv af dage, vistnok ikke opsætter sit forehavende til en vis bestemt time, dels plejer flere i de omtalte timer at besøge tårnets øverste del og næppe vil da nogen prøve på i fleres nærværelse at udføre et sådant forsæt. Ikke blot med hensyn til dem der frivilligt søger døden burde de omtalte jernstænger anbringes, men også med hensyn til de mange drenge der undertiden løber i tårnet. For dem har anmelderen ofte set ligge i tårnets åbninger med hovedet langt udenfor muren, og hvor let kan da ikke en dreng blive svimmel i hovedet og styrte ned!

(Politivennen nr. 869, Løverdagen den 25de August 1832, s. 565-567.)  

Redacteurens Anmærkning

Muligvis er den første artikel baggrunden for at følgende stod at læse i Aalborg Stiftstidende, 25. august 1825:
Den meddeelte Efterretning, at et Menneske havde nedstyrtet sig fra Rundetaarn i Kbhvn, var optaget i denne Avis af Politivennen. Nu læses i Dagen følgende Avertissement: "Da et falsk Rygte er kommet i Omløb her i Staden, at jeg Undertegnede af Fortvivlelse skulde have styrtet mig ned fra Rundetaarn og paa denne Maade endt min jordiske Bane, seer jeg mig beføiet til at anmærke, at det er en Usandfærdighed. Vel er det sandt, at jeg, over et Aar, ikke har havt noget Humeur som i Fortiden; men Himmelens naadige Gud, beder jeg, vil bevare mig fra saadan en ynkværdig Tanke, og i dette Haab vil jeg bede, at Gud vil styrke mig til min Død. - Jeg vover tillige ved denne Leilighed at anmelde for mine Venner og Bekjendtere, saavel som og til enhver Anden, at min Bopæl er paa Christianshavn, lille Amagergade Nr. 318, hvor jeg nu som før forfærdiger alle Slags Skomagerarbeide efter Maal, og modtager til Reparation Alt muligst billige Prise. Ærbødigst Hans Hendrik Hoff." 
Politivennen oplyste dog som det fremgår ikke navnet, ej heller køn eller profession. Så rygtet må have været sat i gang af andre end Politivennen. Det afkræftes også i Dagen, ifølge Fyens Stifts Adresseavis den 30. august 1832. Her står følgende notits:
Faderen til den i fjor henrettede Grev Sponnecks Morder, Skomagermester Hans Hendrik Hoff paa Christianshavn, erklærer i Dagen det Rygte, at han af Forvildelse skulde have styrtet sig ned fra Runde Taarn, for en Usandfærdighed.
Om dette drab blev der udgivet en bog, "Skinsygens Magt, en Criminalhistorie, samt et Par Ord om Mord i Almindelighed, med Hensyn til det nys udøvede Drab paa Capitajn C. L. F. Greve af Sponneck". Denne publikation er digitaliseret af Det Kongelige Bibliotek. Ifølge den skulle Underofficer Hoff den 7. august 1831 have skudt kaptajn grev v. Sponneck, efter at han havde irettesat Hoff for nogle kompagniforseelser, og som straf skulle paradere med sit gevær. I stedet skød han altså kaptajnen. Han flygtede, men blev fundet og pågrebet samme dag. Ifølge bogen blev morderen af nogle ikke blot beklaget og ynket, men også forsvaret.
Mord var godt stof dengang, og som det fremgår af Adresseavisen 27. august 1831 var der da allerede udkommet et skrift om mordet og retterstedet. En udførlig beretning findes i Kiøbenhavnsposten 9. august 1831. Heri fremgår bl.a. at Hoff gik ud til sin far som sammen med broderen indvilligede i at hjælpe ham med flugten. De blev opdaget af nogle gardere og alle tre blev arresteret

Tilsyneladende overlevede Hoff mange år efter, for ved Folketællingen i 1845 var han indlagt på Københavns Almindelige Hospital. Her er noteret følgende oplysninger: Hans Hendrik Hoff, enkemand 61 år (født 1784). Skomagermester, L. Amagergade nr. 331.