12 august 2016

Ønske om fri Daab for fattige Børn.

Det er pålagt stadens præster og kirkebetjente uden betaling at besørge dåben for de børn hvis forældre henhører under fattigvæsenet. Men der gives mange fattige familier som ernærer sig kummerligt og tit savner det nødvendigste, uden at søge understøttelse af det offentlige. Hvorledes kan disse opfylde anordningens bydende inden en vis tid at lade deres børn døbe? Da fattigvæsenet yder fri medicin til syge som ikke nyder almisse, var det ønskeligt om dette strakte sin velgørenhed så vidt at fattige familier som var under samme vilkår, kunne få deres børn døbt uden betaling når deres trang af vedkommende var erkendt. 

På en tid da der underholdes missionærer i fjerne, fremmede lande for at omvende og døbe jøder og hedninge synes det rimeligt at denne velgerning vistes heriblandt os boende fattige kristne. Kristus har sagt til sine disciple: "Gå ud i al verden, lærer alle folk og døber dem." men han har ikke talt om nogen bekostning. Når dette ønske blev opfyldt, ville det let kunne skønnes om de forældre der lader deres børn henligge uden dåb, over den i anordningen fastsatte tid, foranlediges dertil af trang eller af ligegyldighed og vrangvillighed, og kun i sidste tilfælde burde de sidste straffes.

(Politivennen nr. 821, Løverdagen den 24de September 1831, s. 667-668)


Redacteurens Anmærkning

Kirken havde siden reformation været statskirke, og det indbefattede bl.a. at der var dåbstvang, gudstjenestetvang osv. Desuden skulle folk betale kirkens ansatte for disse tvangsydelser. Overtrædelser kunne medføre at man blev blev truet med både bøde og gabestok.

Emnet diskuteres i artiklerne "Om Barnedaabs Nødvendighed, eller Ikke-Nødvendighed for spæde Børn", Politivennen nr. 1214, lørdag den 6. april 1838, side 207-211 og "Nogle Berigtigelser til Artiklen: Om Daabens Nødvendighed, eller Unødvendighed, i Nr 1214 af Politievennen," (Politivennen nr. 1216, lørdag den 20. april 1838, side 243-250)