14 august 2016

Om Fiskemæglernes Uvæsen paa Fisketorvet.

Så vidt mindes udkom der for flere år siden en forordning hvor det blev pålagt de bønder som fra landet indfører fisk på vogne eller de fiskere som til søs kommer med dette fødemiddel, selv at sælge deres varer og ikke betjene sig af sjovere som skal agere mæglere for gennem dem des lettere at kunne afsætte deres varer. Det ville være hensigtsmæssigt om denne forordning der egentlig sigtede til at hæmme de uordener og det uvæsen som disse lazaronklædte fiskemæglere afstedkom, på ny blev bragt i kraft. For ingen ordentlig klædt kone eller mand kan uden med væmmelse og frygt om morgenen nærme sig til en vogn på Fisketorvet for at handle sig til nogle fisk. For vognene er omringet af lurvet klædte karle som med hujen og skrigen byder fiskene til salg, slås og bander om kap med deres gode veninder, fiskematronerne der når vognene ankommer, flokker sig om disse for at få et godt køb, hvilket mæglerne som formodentlig også fra denne side har hemmelige indtrader, sædvanligvis tilstår dem. Hvem der nu ikke er godt bekendt med disse karle (hvilket Gud i nåde bevare os for!) og ikke har lyst at blive udskældt eller at betale fiskene meget dyrt, må da enten gå hjem med tomme hænder eller købe hos fiskekonerne, betale dem i dyre domme og undertiden få flere dage gamle fisk.

(Politivennen nr. 822, Løverdagen den 8de October 1831, s. 701-702)

"For vognene er omringet af lurvet klædte karle som med hujen og skrigen byder fiskene til salg, slås og bander om kap med deres gode veninder, fiskematronerne der når vognene ankommer, flokker sig om disse for at få et godt køb." (Gammelstrand, Højbro, eller fisketorvet 1860. Fra Før og Nu 1915.)