04 august 2016

Om overdreven Brændeviinsdrik og Maadeholds-foreninger.

I en tid da så mange statslige (politiske) omvæltninger fremkaldt til dels ved dårlige eller svage fyrster og deres dumme, egennyttige og herskesyge rådgivere, finder sted i hele det øvrige Europa, er det en lige så mærkeligt som glædeligt kendsgerning at man i Sverige har begyndt på en forbedring af sædeligheden da dette lands borgere af egen drift nu sammentræder i mådeholdsforeninger som har til hensigt at afskaffe især brændevinsdrikkeri. Det sker ikke på få, men mange steder i dette rige og ikke af små vennekredse, men af hele det store borgersamfund, og disse højst gavnlige foreninger begunstiges og understøttes af al magt af regeringen.

Kun et eneste af vores tidsblade, men netop det hvor man mindst skulle vente det på grund af den ringe anseelse som dets udgiver har pådraget det ved sit beundringsværdige avisskryderi, sine optog af førhen alt for tit allerede opkogte oldsager og sine navnkyndige polemiske finheder, hvorved han har fordunklet sin, som grækerven (ikke som udgiver af det mådelige tidsblad, Grækervennen) erhvervede ære, en fordunkelse som han nu har formindsket en lille smule ved sin iver for mådeholdsforeninger hos os. Siger og skriver kun et eneste tidsblad har udførligt omtalt dette emne. Og skønt på nogle steder langtrukken og kraftløs, så dog i det store og hele i en egentlig ikke dårlig skrevet opfordring forsøgt at vække modbydelighed for brændevinsdrik og sans for de foreninger blandt danske borgere. Det er skade at sådanne gode artikler indsniger sig som kontrabande i middelmådige tidsblade, og indsenderen anså det af den grund for gavnligt at gøre vedkommende opmærksomme på disse artikler som findes i bladet "Allehaande" for februar og marts *).

At brændevin som drik brugt med måde kan være gavnlig i medicinsk henseende, er lige så alment kendt som at dens overdrevne brug er højst skadelig både i legemlig, åndig og sædelig henseende, da den svækker legeme og sjæl og meget ofte er moder til de mest fordærvelige lidenskaber, til usædelighed, utugt og alskens laster og forbrydelser. Men indsenderens uforgribelig mening er at mådeholdsforeningerne kun kan stifte den tilsigtede nytte når regeringen understøtter sådanne samfund ved foranstaltninger der går ud på successiv indskrænkning i kornets forbrug til denne giftart og i dens salg hos alskens værtshusholdere.

Ved denne lejlighed kan indsenderen ikke undlade at henvende læserens opmærksomhed på et andet tidsblad, "Tilskueren" som kun skal tælle få abonnenter, og måske også tæller få læsere, mens om indeholder adskillige læseværdige og frimodige små afhandlinger (ligesom tidsbladet "Argus"), foranledigede ved hans majestæt kongens løfte om konstitutionen for Danmark og hertugdømmerne. Det var at ønske at begge disse tidsblade, der udmærker sig ved selvtænkning, frimodighed og fædrelandskærlighed, måtte få mange abonenenter og læsere!

(Politivennen nr. 797, Løverdagen den 9de April 1831, s. 246-249)



Redacteurens Anmærkninger

Afholdsforeningernes oprindelse henregnes til USA til starten af 1800-tallet. Og blev dengang kaldt mådeholdsselskaber. Ganske store, på Politivennens tid flere millioner (1835). Dette uddybes i artiklen "Om ædruelighedsforeninger" i nr. 802, 14. maj 1831, s. 331-339. I Danmark gik der derimod lang tid før de slog igennem, nemlig 1879.

Argus: Et Tidsblad var et tidsskrift udgivet af Joh. Chr. Lange (der også afløste på Politivennen), Det udkom med 26 numre i 1831. 

Tilskueren er titlen på adskillige tidsskrifter gennem tiden. Den omtalte må være det som blev udgivet af Jørgensen Jomtou 1831-39.Tidligere havde Knud Lyhne Rahbek udgivet et tidsskrift med samme navn.

Jørgensen Jomtou skrev artiklen "Om det nye danske Atlas" om et historisk-statistisk værk han påtænkte at udgive, Politivennen nr. 1180, lørdag den 11. august 1838, side 512-516: "Det ny danske Atlas, der bestaaer i Danmarks Historie, Geographi Statistik, Naturhistorie &c., med naturtro Afbildninger af Fødelandets berømte Mand og de Konger, hvoraf haves Portraiter, samt af Staderne Slotte, Borge, Naturgienstande og Oldsager : Første Afdeling Fødelandets Historie" (1838)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar