23 august 2016

Spørgsmaal til hans Høiærværdighed Herr Dr. Wollf, Pastor ved den mosaiske Menighed.

Rygtet siger at gudstjenesten i den nye mosaiske kirke vil blive moderniseret, nemlig at nogle af de ældre bestandigt vedholdte bønner skal udelades, i særdeleshed den ved højtiderne såsom til påske, pinse osv. i de fleste af Europas synagoger og hidtil her brugte, oplæsning i forening med bønner (den såkaldte), koralsang indføres *), og adskillige af de andre hidtil stedfundne ceremonier afskaffes. Derfor er man så fri gennem dette blad at anmode Deres højærværdighed om at tilkendegive for menigheden om dette rygte er grundet eller falsk. For det er i sandhed ikke ligegyldigt for dem der fra barndommen af er oplært i deres forfædres uforfalskede tro med dens ceremonier, af denne har lært at føre en retskaffen vandel, ved denne er blevet lykkelige og tilfredse, der har bidraget ikke ubetydeligt til kirkens opbyggelse og fremtidigt må bidrage til dens vedligeholdelse. De må nu i tilfælde af rygtet siger sandhed, enten måtte afvige fra de allerede rodfæstede begreber eller undvære den trøst at besøge Guds hus da alle øvrige synagoger jo nedlægges ved den nye kirkes åbning.

Tilfredsstillende oplysninger om denne genstand forventes ret snart kommunikeret for menigheden da man i modsat tilfælde allerunderdanigst vil indgive en ansøgning til Hans Majestæt Kongen om at det gamle ritus må forblive uforandret, og denne vil blev underskrevet af pluraliteten af menighedens medlemmer.

*) En efterligning af det ceremonielle i det moderne tempel i Hamburg. Koralsang fandt også før sted i synagogen i Berlin, men som ikke henhørende til de ægte jødiske trosceremonier ansås den der for en anstiftelse af en ny sekt og blev af den grund afskaffet af regeringen.


(Politivennen nr. 851, Løverdagen den 21de April 1832, s. 271-273) .

Findes hos os ogsaa Obscuranter blandt Mosaisterne?

Vi ved at zelotisme og obskurantisme hører til dagens orden blandt os kristne her og i Tyskland. At noget lignende finder sted hos jøderne, synes klart af sådanne ytringer som de der findes i Politivennen nr. 851 under overskriften "Spørgsmaal til hans Høiærværdighed Hr. Dr. Wolff, Pastor ved den mosaiske Menighed." Det hedder her at det ikke kan være ligegyldigt for dem som fra barndommen er oplært i deres forfædres uforfalskede tro med dens ceremonier, af denne har lært at føre en retskaffen vandel og ved den er blevet tilfredse og lykkelige at de nu enten må afvige fra de allerede rodfæstede begreber eller undvære den trøst at besøge Guds hus.

Man må her med al føje spørge: hvad har enkelte gamle ceremonier med troen at bestille? Dr. Wolff vil jo ikke afskaffe troen, men nogle uvæsentlige ceremonier og derimod indføre en anstændig og opbyggende koralsang, i stedet for den stygge uharmoniske sang som hidtil fandt sted i synagogerne. Han vil næppe afskaffe noget som har hjemmel i Guds ord, men vel nogle menneskelige indretninger som kun grunder sig i Talmud og andre rabbinske skrifter. Fx oplæsning af visse bønner på visse festdage. (Om Col nidre, forsoningsdagen mm. se Eisenmengers entdecktes Judenthum hvor mange forældede sædvaner og talmudiske vildfarelser hvoriblandt de skadende og forkastelige reservationes mentales ved edsaflæggelse). 

I oldtiden ofrede jøderne til Gud: De havde forsoningsofre, vellugtende røgofre, madofre etc. Når disse og flere ceremonier kunne afskaffes uden skade for troen og de troende, hvad kan da hindre afskaffelsen af mindre vigtige, eller endog upassende? I Berlin satte de såkaldte rettroende jøder sig også imod enhver forbedring i gudsdyrkelsen, hvorfor den preussiske regering blev nødt til at afstå fra sine prisværdige foretagender og hensigter og måtte lukke det nye tempel hvor guddommen dyrkedes på en værdig og for vores tidsalder mere passende måde. For at ikke noget lignende skal indtræffe i Danmark som hin indsender tydeligt truer med, var det vel bedst at en af de mindre synagoger forblev åben til brug for mere samvittigheds- eller fordomsfulde som ikke vil besøge den nye synagoge. 

J. L. Petersen.

(Politivennen nr. 852, Løverdagen den 28de April 1832, s. 288-290) .

Gjentagen Anmodning til Herr' Dr. Wolf, det mosaiske Troessamfunds Præst.

Da Deres velærværdighed endnu ikke har opfyldt det i Politivennen nr. 851 ytrede rimelige ønske at tilkendegive for menigheden hvorvidt de udspredte rygter betræffende adskillige forandringer ved gudstjenesten er grundet eller falsk, er man så fri at gentage det, med den tilføjelse af man håber De ret snart vil vise menigheden denne opmærksomhed.

Ved at indføre koralsang, etc. eller afskaffe bønner etc. kan mange processer opstå da man har samlet bidrag til en synagoge (hvilket også udtrykkeligt siges i kvitteringerne for disse bidrag), og i en sådan må sådant ikke finde sted, hvilket man ved udenlandske overrabbineres vidnesbyrd kan godtgøre.


Af overskriften ses til hvem anmodningen er. Uvedkommendes skrivelser i den anledning besvares af den grund ikke, hvad enten de kommer fra Peter eller Paul.


(Politivennen nr. 852, lørdag den 5. maj 1832, s. 297.)


Redacteurens Anmærkning

Abraham Alexander Wolff (1801-1891) var en tyskfødt overrabbiner. Han kom til Danmark i 1829 og virkede i Synagogen i Krystalgade, der blev indviet i 1833. Her indførte han en gudstjeneste med ortodokst indhold i en form, der blev godkendt af reformvenlige kredse. Han blev senere kendt for en række oversættelser og lærebøger.

På dette tidspunkt var der formentlig været omkring 2.000 jøder i København, ud af befolkningen på omkring 120.000. De konservativt orienterede var trængt af reformfolk efter indflydelse fra den tyske jødiske oplysningsbevægelse (fx Moses Mendelsohn 1729-86). Desuden havde reformfløjen gode forbindelser til det Danske Kancelli. Reformbevægelsen så sig selv som fornuftens religion, den naturlige religion over for rabbinisme, overtro og talmudisme. De ville være danske patrioter, ikke en jødisk nation.

Omkring opførelsen af synagogen brød den interne splittelse blandt jøderne ud, altså også i artikler i Politivennen.