19 september 2016

I Anledning af Opforstringshusets Festdag, den 29de Juni.

Den 29. juni 1753 er den uforglemmelige dag for Danmark da Frederik 5., Danmarks lovgiver, tillige med den uforglemmelige greve af Bernstorff lagde grunden til det Kongelige Opfostringshus. Her var det at 200 fattige og forældreløse drengebørn efter fundatsen fra 5 til 8 år skulle få hus og hjem og ved duelige lærere dannes til nyttige og duelige medlemmer af samfundet.

Hr. Mortensen, nu for tiden førstelærer ved det Kongelige Opfostringshus, holdt talen, og nævnte nogle gange fædrelandskærlighed. Men hvorledes behandler de nulevende denne stiftelse? Kan man kalde det kærlighed til fædrelandet og dets velgørende justituter at højtideligholdelsen af en sådan indretnings stiftelsesdag ikke bekendtgøres offentligt - anderledes højtideligholder de Massmannske søndagsskoler deres årsfest, og den mand som har stiftet dem, har i sandhed været en retskaffen og hæderlig mand, men som fædrelandets velgører kan han aldrig komme i betragtning i sammenligning med Frederik 5. og greve af Bernstorff. Og burde ikke en sådan bekendtgørelse finde sted og de første mænd i staten indfinde sig til højtideligheden på Opfostringshuset? Mig synes dette skyldes vores forfædre, de 2 store mænd og stiftelsen. Man bør sandelig kalde dagen højtidelig.


Stifternes hensigt har vist ikke været at 200 fattige og forældreløse børn skulle betros til dårlige plejeforældre, der tit bruger dem som værktøj til en eller anden slet handling og fordærver dem fra deres tidlige ungdom af. Men at de i Opfostringshuset indenfor lukket port, skulle få alt som behøves til at blive nyttige mænd og borgere i staten; og her er vist mange  i landet som med glæde takker forsynet for Frederik 5. og for den opdragelse de i fortiden har nydt i Opfostringshuset. Jeg har selv søgt at få mine 22 sønner - noget af det kæreste jeg ejer - opdraget i Opfostringshuset, for der hører ikke alene det daglige brød til faderligt at opdrage uopdragne og moderløse børn. Nej, der hører mere til for at turde håbe i sin tid at kunne træde from for al verdens dommer og sige: her er de som du havde betroet mig til opdragelse for tid og evighed.


Nu for tiden er der kun 65 drengebørn i Opfostringshuset. Grunden til det kan jeg ikke se. Da staden København alene udreder 175.000 rigsbankdaler årligt i fattigskat, så synes mig at den stiftelse burde være noget af det første der blev taget i betragtning, og desforuden må enhver jo antage at den har sine egne fonds. 


I foråret 1832 søgte jeg at få mine to sønner i Opfostringshuset, men ingen af dem kom ind. I anledning deraf gjorde jeg hr. major Mangor og hr. forstander Borch 7 spørgsmål i Politivennen nr. 896 den 2. marts 1833. Derefter har jeg haft en mundtlig samtale med dem begge, hvilket aldeles ikke tilfredsstillede mig. Jeg ønsker derfor at disse to herrer ville svare mig offentlig. Hr. geheimeråd Kierulff var i udlandet da drengene blev eksamineret og børn blev optaget i stiftelsen. Da hr. major Mangor og forstander Borch eksaminerede drengene, må jeg også tro at børnenes opdragelse beroede på dem. Jeg havde agtværdige mænds vidnesbyrd for at jeg var værdig og trængende til at få denne understøttelse og mine 2 sønner havde fra skolen beviser for god opførsel og flid, hvorfor jeg ikke før jeg får svar på mine spørgsmål, kan forklare mig hvori ikke i det mindste et af mine børn blev optaget.

Hr. Mortensen ønskede tillige i talen at Frederik 5.'s ånd måtte omsvæve os alle ved denne højtidelighed. Kunne vi antage denne åndige tilstedeværelse, så ville i sandhed den ophøjede hedengangne have glædet sig over at være vidne til at hans stiftelse, Opfostringshuset, indeholdt efter fundatsen 200 drenge, i stedet for 65.


At stiftelsesdagen for opfostringshuset ikke  bekendtgøres offentligt, at der fra den høje Fattigdirektion ikke møder flere end major Mangor og justitsråd Petersen, at højtideligheden holdes den 30 juni i stedet for den 29. og at indgangsbilletten lyder på kl. 5 mens højtideligheden først begynder henved halv syv, dette er alt sammen små omstændigheder. Men ser man da de to gipsbuster som står i kirken, nemlig Frederik 5. og greve af Bernstorff, som man vist kan formode at have været personlig til stede da denne indretning blev stiftet for 81 år siden, så vil jeg lade enhver retskaffen dansk mand dømme om denne højtidelighed dengang og nu. At de to første tilstedeværende mænd, de herrer Mangor og justitsråd Petersen kan sammenligne sig med Frederik 5. og greve af Bernstorff tror jeg næppe. Gid de måtte komme til at ligne dem inden deres øjne lukkes! Til slut ønsker jeg at Opfostringshuset snart må få 200 drenge som fundatsen bestemmer. Muligvis hørte man da ikke at en 12 års dreng druknede sig selv. Og politiet kan da vel blive fri for at hente drenge om natten under broen ved Vesterport. En anden gang flere bemærkninger om Opfostringshuset.


P. F. Nissen
Gartner på Vordrupgård.


(Politivennen nr. 967, Løverdagen den 12te Juli 1834, s. 489-494)

Redacteurens Bemærkninger

Det Kongelige Opfostringshus lå på Politivennens tid i Søkvæsthuset på Christianshavn. 1880-1953 lå det i Randersgade og 1953-2004 i Hellebæk, hvorefter det lukkede. Den druknede dreng blev omtalt i Politivennen den 28. juni 1834. Løftet i den sidste sætning om flere bemærkninger blev aldrig indfriet.