19 oktober 2016

Er det passende, at en Losseplads for Natte-Renovation anvendes til Kirkegaard *).

Med henhold til hvad der i Dagen nr. 66 og i Adresseavisen i lørdags er anført angående det jordsmon der er bestemt til en ny begravelsesplads for Christianshavns beboere, bemærkes at samme ikke alene har været en losseplads for alskens uhumskheder, men endogså - ikke langt tilbage i tiden - for selve natrenovationen. Kommer nu hertil at dette stykke jord for nærværende tid står under vand og hele året er sumpet, så vil der udfordres en betydelig stor bekostning for at give samme ved opfyldning en til hensigten alene tålelig tilstand. Og endda ville de deri begravede i særdeleshed forår og efterår - være udsat for efter døden at svømme i vand. Endelig ville en sådan kirkegård for Christianshavns beboere frembyde en stærkt afvigende kontrast mod københavnernes så skønne Assistenskirkegård.

Måske kunne endnu fortjene at komme i betragtning at det er en almen erkendt sandhed at kirkegårde ikke bør haves i byer og følgelig ingen nye anlægges.


Det kan således vel håbes at stadens velvise magistrat ikke vil tillade en sådan anvendelse af nævnte plads.

*) De oplysninger om samme genstand som jeg fik i hænde efter at dette var sat, men af modsat indhold, bliver indrykket i næste nummer.
Udg.


(Politivennen nr. 1056, Løverdagen, den 26de Marts 1836. Side 209-209)



Bemærkninger ved Stykket i Politievennen Nr. 1057, angaaende den nye Kirkegaard på Christianshavn.

Det er muligt at det er 60 år siden at den nævnte plads som blev udset til kirkegård, har været losseplads for natrenovation. Men det er upåtvivleligt at den har været det, og når upartisk undersøgelse sker på stedet, vil umiskendelige levninger deraf endnu findes. Kan dette nu bevises, så følger nok deraf at denne plads aldrig har været, som anført, begravelsesplads, undtagen muligvis for - heste. Og da disse ikke begraves i kister, er det højst sandsynligt at de ligkister som man der har stødt på, er en heldig - drøm - passende til forsvar, og at sådanne levninger om de virkelig er fundet, stammer fra at man i fordum begravede grove forbrydere i en såkaldt rakkerkule.

Kirkens dokumenter måtte vel også kunne oplyse om og når denne plads har været brugt som kirkegård. 


Hvad jordens sumpagtighed angår da vil denne næppe hverken ved forbedret afløb eller ved opfyldning og planering ovenpå kunne afhjælpes tilstrækkeligt.


I øvrigt forsikrer forfatteren af nærværende og det i Politivennen nr. 1056 indførte stykke som omhandler den omhandlede genstand, at han ikke har mindste del i eller kender forfatteren til hvad der har været indført i "Dagen" og Adresseavisen derom. Det er altså en aldeles falsk formodning at den såkaldte skrålen er udgået af en mund.


(Politivennen nr. 1058, Løverdagen, den 9de April 1836. Side 239-240)



Bekendtgjørelser.

Indsenderen af stykket om den nye kirkegård på Christianshavn indført i nr. 1057 af dette blad, kan ikke nægte sig den fornøjelse at bekendtgøre at det efter offentlig foranstaltning ved en gentagen yderst nøjagtig undersøgelse på stedet hvorved de på forskellig måde i sagen interesserede var til stede, er bragt til den højeste grad af evidens at det omhandlede jordstykke aldrig har været "rakkerkule" eller brugt til aflosning af natrenovation, hvilket flere tidsblade havde gjort anskrig over og at dets anvendelse til kirkegård altså er definitivt besluttet.

(Politivennen nr. 1064, Løverdagen, den 21de Mai 1836. Side 338.


Redacteurens Anmærkning

Den omtalte artikel i Dagen blev bragt den 17. marts 1836 og findes digitalt.

Christianshavn havde på Politivennens tid følgende kirkegårde: Kirkegården omkring Frelser Kirke (der selv er opført på en kirkegård). Den ophørte med at være kirkegård i 1853 da det blev forbudt at begrave folk inden for voldene. Fattigkirkegården i Sankt Annæ Gade 35-37 ("Cul de Sac") eksisterede fra 1700-tallet til 1873. Børnehusets kirkegård lå for enden af Sankt Annæ Gade ved Christiansvoldgade 49-59. Derudover var der i 1790 anlagt en kirkegård ved Amagerbrogade 33-35 - som stadig eksisterer. På Stadsarkivets kort fra 1854 optræder kun disse kirkegårde. Så hvilken kirkegård der her er tale om, kan lokalhistorikere måske opklare.