23 oktober 2016

Et Vink til Assistenskirkegaardens Tilsynsmænd.

For stiftsamtmand Lauritz Andreas Thodal er opsat et kostbart gravminde i året 1808 i den nordre mur på Assistenskirkegården ud til landevejen, og pladsen er efter indskriften købt i 50 år. Monumentet skulle altså beholde sin plads i det mindste i endnu 22 år. Dog vil det næppe stå så længe da det allerede er så forfaldent at det er en mispryd for stedet. I det ind til kirkegården en stor marmortavle er aldeles borte, i hvis sted nu noget hel mådelig murværk er kommet til syne. Men endnu vigtigere er det at monumentets beklædning ud til landevejen begynder at falde ned. Og da den består af meget svære sten, er de der går forbi på fodstien tæt udenfor kirkegårdsmuren udsat for livsfare. 

Det er at formode at den afdøde ikke har slægtninge her til lands. Disse ville vel ellers ikke ligegyldig se på den daglig fremadskridende ødelæggelse af det skønne og kostbare monument for en mand om hvem dets ruiner endnu siger os: "Med stor livsfare, uafbrudt flid og moden klogskab bestemmede hans Norges Grændse fra Hisøen til Istemo." Men i ethvert tilfælde tør man håbe at kirkegårdens tilsynsmænd drager omsorg for at fodstien udenfor kirkegården kan passeres uden fare for liv og lemmer. Måske kunne der være anledning til en fremtidig bestemmelse for hvor højt et monument der anbringes i kirkegårdsmuren, tør nå opover denne.

(Politivennen nr. 1077, Løverdagen, den 20de August 1836. Side 539-540)


Ifølge Stadsarkivets kildevejviser skulle Thorup være begravet i afdeling L, altså området bag Scholtens kapel (fotoet). Den ligger imidlertid ikke op til Jagtvej (det gør afdeling N). Den nuværende mur langs Jagtvej er meget høj, og det er svært at forestille sig et så højt monument at det kunne falde ud over den mur. (Eget foto, 2015)
 

Redacteurens Anmærkning

Lauritz Andreas Andersen Thodal (1719-1808) var i 1752 sekretær i kommissionen der efter traktat af 1751 skulle opmåle den 1500 km grænsen mellem Norge og Sverige. Dansk Biografisk Leksikon beskriver hans karriereforløb således: 1756 kancelliråd, 1767 justitsråd, 1768 stiftamtsskriver i Bergen, 1770 stiftamtmand over Island og Færøerne indtil 1785. Gift 1770 med Anna Helene Klov, f. Valentinsen. Mens Amtmandbogen s. 164 skriver: 1768 stiftsbefalingsmand på Island, amtmand på Færøerne. Fik ordre til at virke på Island som amtmand i Sønder- og Vesteramt 1770. 

Stadsarkivet har digitaliseret begravelsesprotokoller fra Assistenskirkegård, hvoraf det fremgår at han skulle være begravet her.
 
I 1785 holdt han op med at arbejde, Dansk Biografisk Leksikon angiver sygdom og orlov 1785, mens Amtmandsbogen angiver at Færøerne blev lagt under Sjællands Stift. Begge nævner retræteposter i ledelsen af rentekammerets islandske, færøske og grønlandske kontor. Bombardementet 1801 ødelagde det hus han logerede, han mistede alt sit indbo og flyttede til Christianshavn. Her tilbragte han syg et ensomt liv til sin død. Som artiklen antyder, er der næppe nogen der har taget sig af hans gravplads. Jeg har i hvert fald ikke kunnet finde den på Assistenskirkegården.