06 oktober 2016

Om Kunstneren Carl Rappo, og de om ham udspredte Rygter.

Når en mand begynder et foretagende som lykkes, mødes han ikke sjældent af misundelse eller brødnid der søger at nedsætte hans værd og på flere måder lægge hans bestræbelser hindringer i vejen. Således er det også gået den udmærket duelige kunstner Carl Rappo. Det almindelige bifald hans kunstpræstationer har vundet det bestandigt forøgede tal af tilskuere der indfandt sig til hans forestillinger, vækkede ildesindede og lavttænkende personers misundelse. Og i den hensigt at skade ham, udspredtes ufordelagtige rygter om ham som fx at den vægt han angiver på de kugler og lodder som han bruger ved sine forestillinger, var overdrevne. At han snød tilskuerne ved med behændighed at ombytte jernkuglerne med lignende af træ, osv. Ja, ved forestillingens onsdag den 29. april efter at første afdeling var til ende, lod en stemme sig høre ved udgangen af parterret som råbte: "Det er ingen sag, det er trækugler, de er ikke så tunge mm." Personen der således ytrede sig, forsvandt straks blandt flere andre som gik ud for at søge forfriskninger. 

Men da det passerede formodentlig fortaltes til hr. Rappo, kom han frem og erklærede at de rygter som var udspredt af ildesindede mennesker, var aldeles falske. At hans kugler var af støbt jern, købt her i København for flere år siden, og havde den tyngde han angav i dansk vægt, samt at det stod frit for enhver tilskuer at overbevise sig om at han ikke ved behændighed narrede tilskuerne, men at det var virkelige kraftprøver han fremviste. Derpå lod han de forskellige kugler falde på gulvet så at de rullede ned blandt tilskuerne hvor en af hans tjenere optog dem og efter at have fremvist dem for flere, bragte dem til hr. Rappo der spillede med dem som med en bold, kastede dem mod loftet, opfangede dem på nakken og gik således selv ned blandt tilskuerne for at vise dem at det var de samme kugler som før var vist dem. Således gendrev han sin nidske misunders beskyldning, hvorfor også enhver af hans ypperlige præstationer lønnedes med de overraskede og tilfredsstillede tilskueres bravoråb. 

Anmelderen af dette har aldrig før ved omhandlede forestilling set hr. Rappo eller kender det mindste til ham, men har dog som dansk mand troet det rigtigt at tage en fremmed kunstner som besøger os, i forsvar mod falske beskyldninger der måtte krænke ham og forbitre ham hans ophold her. Og skønt anmelderen ikke er kaldet til at være hans lovtaler, tør han dog ligesom udgiveren af et andet meget læst blad, erklære hans præstationer for interessante og behagelige og at han langt overgår enhver der nogensinde hertil lands har vist sig i den genre, ja han tør endog mene at hvis en vis dansker der engang skal have udladt sig med at han kun kendte tre store mænd i verden, nemlig 1) Vestris, 2) Napoleon og 3) sig selv, får hr. Rappos kunstfærdighed at se, vil han vist erkende ham for den fjerde. 

(Politivennen nr. 1010, Løverdagen den 9de Mai 1835, s. 297-300)


Som antydet i artiklen var der andre blade som havde omtalt Rappo: "Europas første athlet og Herkules" skrev Kiøbenhavnsposten den 8. juni 1833 i ovenstående omtale.

Redacteurens Anmærkning

Rappo var en verdenssensation. Ifølge flere hjemmesider, bl.a. denne var Karl Rappo (1800-1854) den første stærk-mand jonglør i moderne tid. Han trænede allerede fra sin ungdom, og 19 år gammel oplevede han en gruppe indiske artister i Innsbruck som han rejste sammen med. Sammen med sin kone og 2 lærlinge dannede de Rappo Theatre som spillede over hele Europa som fx zar Nikolaj i Rusland. Han optrådte i indisk kostume med bl.a. balancekunster.