15 oktober 2016

Spørgsmaal til en Bedemand.

Sidst i forrige måned døde et ungt menneske nogle dage efter at han havde været oppe til Examen artium. Da han var meget agtet og elsket af sine medstuderende, indfandt en del af samme sig på begravelsespladsen i sørgehuset for at ledsage ham til hans hvilested på Helligånds Assistenskirkegård. Da sørgefølget var samlet og ligvognen kørt frem, ytrede de unge studerende det ønske at bære liget ud til vognen, men bedemanden formente dem dette med den bemærkning at han ikke turde tillade det med mindre at ligbærerne som havde fået 9 rigsbankdaler sølv, fik det dobbelte. På spørgsmålet om det da var tilladt når de var kommet til kirkegården, at tage liget af vognen og bære det til graven, gav bedemanden til svar at det heller ikke var tilladt, men da han vidste at formanden for ligbærerne befandt sig på kirkegården, ville han udvirke tilladelse hos ham til at vennerne når liget var bragt ind på kirkegården og sat på skamlerne, derfra måtte bære det til graven. Hvilket da også skete.

Det må vist nok forekomme enhver højst forunderligt at man for at lette ligbærerne det arbejde de har fået betaling for, skal betale dem dobbelt. Men da man ikke betvivler at hr. bedemanden jo har været bemyndiget til nægtelsen og har handlet efter gyldige grunde, så ønsker man at han ville bekendtgøre disse i dette blad da en fyldestgørende bekendtgørelse kunne tjene til rettesnor ved lignende lejligheder i fremtiden. 


(Politivennen nr. 1038, Løverdagen den 21de November 1835, s. 772-773).

Redacteurens Anmærkning

Regensens studenter havde på Politivennens tid privilegium til at bære alle gejstlige og borgerlige lig til graven. Det var indtil privilegiet blev ophævet studenternes vigtigste indtægt. Privilegiet blev ophævet den 7. juli 1859, og magistraten overtog alle begravelsesforretninger.