14 oktober 2016

Utilladelig Gjennemmarch af Militaire.

Uagtet en af mine naboer forrige vinter i dette blad påankede at militære på felttjeneste havde taget vejen gennem hans gård og have, hvorved unge træbeplantninger var udsat for at beskadiges, og man altså skulle have troet at et eftertrykkeligt forbud var blevet udstedt mod denne krænkelse af ejendomsretten, så går dog den samme uskik for sig i denne vinter. Således gik en afdeling af prins Christians Regiment torsdag den 12. i denne måned over grøften og en ung tjørnehæk gennem min have og ud på den anden side, og i en mindre have på den anden side af bygningerne udrev de nogle stænger som stod til hegn og gik såvel over her som gennem den levende hæk på den anden side mod gården. Om der end ikke i sådanne tilælde sker nogen skade så er det dog alligevel nok at skade kan ske. Ung tjørnebeplantning trænger til omhyggelig fredning før den rigtig kommer i vækst og hvor let er den ikke nedtrådt.

Vist mange ønsker derfor med mig at et almindelig lovbud måtte blive udstedt mod sådan egenrådighed hos de herrer officerer og underofficerer hvem skylden ene må tillægges, såsom det er velkendt at soldaten kun handler efter ordre. Uden et sådant offentligt lovbud vil også mange grundejere som tit tilfældet er være i tvivl om sådan gennemmarch er tilladelig eller ikke, og derfor af slendrian uden indsigelse lader det ske som dog efter en()gere retsprincipper ikke kan gives anden benævnelse end vold. Og - hvad der er det værste - vold af den art at det kun lidt ville nytte om man her ville gøre brug af sin husret. Høje ansvarlige anbefales derfor sagen i henseende til udstedelsen af et sådant offentligt lovbud hvis nødvendighed jeg håber at have gjort indlysende.


Sindshvile i Falkoner Alle, den 16. november 1835
G. C. Fohrmann. 


(Politivennen nr. 1038, Løverdagen den 21de November 1835, s. 767-769).

"Den ene som påtog sig at føre ordet, råbte: Hvad, hvad! Vi må ikke komme her? Jo vi kommer just her og skal videre frem efter kommando!" (Landstedet Rolighed år 2015. Gården ligger bag. Eget foto.)

Atter Noget om de Militaires Øvelser i Feldttjenesten og deraf følgende Indtrængen i Hauger.

Det synes at være uden for al tvivl at det beror især på de højere kommanderende om de af egen human følelse vil ved given ordre forhindre deres underordnede fra at trænge ind i og igennem haver under deres øvelser. Følgende tilfælde kan give nogen oplysning om det: Torsdag den 10. i denne måned da anmelderen var i arbejde med at lade en stak flytte ind i hus, kom 2 soldater uventet marcherende frem hos ham over haven mellem træer og stakplads. Denne gang som oftere ved lignende lejlighed trådte jeg hen til dem og sagde: "Jeg ser ikke gerne at soldater kommer her gennem haven." og stillede mig for dem i gangen, idet jeg stolede på min lovlige ret og på at jeg denne gang havde behørige vidner, dem loven kræver for at en mand tør tænke på at tage sig selv til rette ved sådan ulovlig indtrængen over hans skel ind på hans enemærker. Jeg håbede at soldaterne ved denne tiltale skulle lade sig bevæge til at rykke tilbage igen, hvortil jeg engang før havde formået nogle som jeg traf idet de var i færd med at ville bryde hul i stakittet. Men den ene som påtog sig at føre ordet, råbte: Hvad, hvad! Vi må ikke komme her? Jo vi kommer just her og skal videre frem efter kommando

Jeg rykkede da straks 3 skridt til side og nøjedes med at turde tænke: --- på denne plet var jeg allerede betroet mand da han kun var en lille pog i Fyn! På denne plet hvor jeg i dette øjeblik sveder ved mit arbejde, for at kunne skaffe den skærv til veje - , på denne plet skal jeg lade mig befale af ham, jeg skal vige tilside for at give ham plads og se på at han nedtræder for sin fod det som jeg med møje og anstrengelse har plantet og fredet, han som ingen anden ret synes at have her end den der er givet ham i spydstagen han fører med sig. Mens jeg derimod i højeste grad har rimelighed og lovens rene og tydelige bogstav for min ret. Næppe var de 2 mænd passeret før mit øje mødte andre af deres lige som i forskellige retninger drog gennem haven og jeg måtte ønske mig til lykke at lysten til at prøve på med alvor at vise de første bort, var så hastigt forgået hos mig. 

En korporal anførte nogle. Ham gik jeg i møde og sagde ligeledes: "jeg ønsker ikke gerne at militære trækker her gennem haven, da det aldrig går af uden beskadigelse og det synes heller ikke at være tilbørligt med sådan gennemmarch." Han svarede: "De undskylder! Vi er befalet til at marchere her igennem!" En af arbejderne ved stakken som hørte og så alt, omtalte nu at kaptajnen ved første kompagni af kongens regiment som disse omtalte soldater alle hørte til, havde på det mest bestemte forbudt at betræde nogen have under disse øvelser. Lignende forbud vides ligeledes at være udgået fra højeste befalende for 2. Jydske Infanteri Regiment. Højligt er det at ønske at disses gode eksempel måtte finde almindelig efterlignelse.

Koch. Landmand
Rolighed på Ladegårdsvejen.


(Politivennen nr. 1043, Løverdagen den 26de December 1835, s. 847-850). 

Redacteurens Anmærkning

De omtalte artikler stod i Politivennen nr. 21. februar 1835. Rolighed ligger stadig på Rolighedsvej, Frederiksberg.