10 november 2016

Anmodning til Hr. M. Tvermoes.

Ejeren af gæstgivergården på Rosengården, hr. M. Tvermoes har i sommer foretaget en hovedforandring ved gæsteværelserne og har herefter i flere aviser anbefalet gæstgiveriet. Hr. T. håber "at enhver rejsende nu vil findes sig tilfreds såvel med lokalet som med opvartningen, hvilken ligesom hidtil bestyres af den som gæstgiverinde så fordelagtigt bekendte madame K. Bentzen."

Med lokalet forudsat at kakkelovnene er frie for røg, er der næppe spørgsmål om at de rejsende vil finde sig tilfredsstillede. Men forinden hr. Tvermoes "håber" at det samme bliver tilfældet med opvartningen, er det absolut nødvendigt at mad. Bentzen bliver nøje underrettet om hvad der hører til en god opvartning. At de rejsende er vant til at få rene lagener på sengen foruden rent håndklæde, tøfler samt anden nødvendig bekvemmelighed. Og at derfor manglen af sådanne ting ikke kan anbefale gæstgiveriet. Også går det ikke vel an at lade gæsterne når de rejser ganske tidligt om morgenen, begive sig på vejen uden at kunne få te eller kaffe. For man kommer ikke let der igen hvor der ikke vises mere opmærksomhed. Mad. Bentzen er for øvrigt en meget skikkelig og fornuftig kone, og hun vil derfor næppe fortrydes over at hendes vært giver hende råd og vejledning til hendes eget bedste.

(Politivennen nr. 1130, Løverdagen, den 26de August 1837. Side 533-534)


I Anledning af den i Politievennen Nr. 1130 indrykkede "Anmodning til hr. Tvermoes."

Motto: Misundt brød bliver også spist.
       _________________________

To virksomme, særdeles agtbare købmænd mødtes engang: Den ene som vi vil kalde H., var aldrende og havde ved virksomhed og et retskaffent forhold arbejdet sig op til chef for et af de rigeste og mest agtbare handelshuse. Den anden, som vil vil kalde A. var en ung, men virksom begynder i handelsfaget.

Deres samtale indledtes således:

H. Hvor går det?
A. Godt, men jeg har desværre for mange misundere.
H. Søg at vedligeholde dem! (Idet han klappede A på skulderen.)

Denne indledning synes meget træffende at passe mod den annonce. For misundelse forekommer tydeligt at lyse frem af dette inserat. Havde indsenderen haft en god hensigt, da ville han ikke have søgt at kaste skygge på madame Bentzens borgerlige færd. Han ville under fire øjne have gjort hende opmærksom om de mangler der fandtes ved gæstgiveriet. Men hvor langt fra det er at madame Bentzen fortjener bebrejdelse for manglende opmærksomhed mod det rejsende, derfor føres intet andet bevis end at hun i over tyve år på samme sted (i Tvermoes' gård) har bestyret gæstgiveriet. At hun har kunnet opdrage sine mange børn (hun har haft 16, hvoraf 6 lever) og betale enhver sit, og at gæstgiveriet altid er stærkt besøgt af rejsende.

Man må derfor anbefale madame Bentzen, fremdeles som hidtil at vise opmærksomhed for de rejsende og hun vil hverken mangle søgning eller misundere.

(Politivennen nr. 1131, Løverdagen, den 2den September 1837. Side 553-554)


Til Publicum i Anledning af en "Anmodning til Hr. M. Tvermoes".

I Politivennen fra 26. august forleden har en anonym i et stykke med den oven anførte titel gjort et forsøg på at kaste en skygge på madame Bentzens gæstgiveri i nævnte hr. Tvermoes' gård. Vi skal ikke opholde os ved at oplyse det uværdige der ligger i at offentliggøre klager af en beskaffenhed som dem der er anført i dette inserat, før man privat har anmodet vedkommende om at reflektere på dem og har set sin anmodning upåagtet. Vi skal endnu mindre ulejlige os med at karakterisere den adfærd som forfatteren har lagt for dagen ved at drage hr. Tvermoes ind med i en sag som i nærværende tilfælde må være ham uvedkommende, ja endog betitle stykket med hans navn. Sådan adfærd får altid sin velfortjente løn i publikums dom. 

Vi skal derimod nærmere belyse en omstændighed i stykket som tydeligt og åbenbart godtgør af hvilken kvalitet både ankepunkterne og deres forfatter er, hvis vi overhovedet tør forudsætte at denne har haft nogen klar ide om det han skrev, eller hvis han ikke snarere må forudsættes at have ladet det forfatte hos en eller anden vinkelskriver der har måtte lade sig nøje med en efter honoraret afpasset tarvelig oplysning. 

Men til sagen! Det er den første og væsentligste betingelse for enhver klage af hvilken beskaffenhed den end er, at den skal være bestemt affattet og tydeligt tilkendegive hvad den klagende anker over. Klageren må mindst af alle stille sig i skjul bag fordrejede sætninger og tvetydige meninger, må aldrig fremsætte sin anke således at han har reserveret sig et udgangspunkt bag hvilket han er dækket i påkommende tilfælde. Men dette er netop tilfældet i nærværende stykke. Vi vil ikke anføre at han i nærværende tilfælde er anonym, skønt det allerede er tilstrækkeligt til ikke at værdige ham svar. Men vi anker og det med grund over den form hvori klagen er fremsat, og som ikke viser den ærlige mand der ikke behøver at skamme sig over det han med føje har at klage over. 

Han siger at det er "nødvendigt" at madam Bentzen bliver underrettet om etc.". Men han fremfører ikke noget enkelt tilfælde som kan oplyse at sådan underretning gøres nødvendig. Vi skylder derfor mad. Bentzen og publikum som hendes hyppige gæster at erklære at vi aldrig har haft grund til den mindste klage, og at vi er overbevist om at andre har haft lige så lidt grund til det en erklæring der må være tilstrækkelig til at opveje enhver ubevist og ubestemt fremsat beskyldning fra hvilken en side den end kommer. Men vi bemærker tillige at ligesom agtelse for sandheden og foragt for bagvaskelser alene har bevæget os til at gribe pennen i dette anliggende, således er det aldrig vores agt at nedværdige os så meget at vi skal tage til genmæle mod inserater der ikke er bedre funderede end det der har ikke forårsaget men kun givet anledning til en erklæring fra

flere af mad. Bentzens
hyppige besøgende.

(Politivennen nr. 1132, Løverdagen, den 9de September 1837. Side 565-568)


Fra Forfatteren af en "Anmodning til Hr. M. Tvermoes."

Indsenderen af artiklen i nr. 1131 mod den anmodning tager meget fejl hvis han tror denne udspringer af misundelse. Forfatteren har aldrig været gæstgiver og tænker ingenlunde på at blive det, ligesom han heller ikke interesserer sig for nogen enkelt gæstgiver, især da han er overbevist om at ingen af dem i hovedstaden i al fald yderst få, kan rose sig af særdeles god opvartning.

En troværdig mands fortælling sammenholdt med forfatterens tidligere erfaring som gæst hos mad. Bentzen, såvel som med hr. T.s annonce, har været anledning til anmodningen, den forfatteren derhos har søgt at give den mindst stødende form, selv om han senere er kommet til kundskab om at visse folk der ellers er ganske overordentlig for offentlighed, vel at mærke når denne ikke gælder deres eget jeg, har opholdt sig meget over dens brug i dette tilfælde.

Den som er ejer af et offentlig sted og selv offentligt har prist dets bestyrer, må finde sig i at man ligeledes offentligt henvender sig til ham når man erfarer noget der nedsætter denne anprisning. Sidstnævnte middel til nu at skaffe mad. Bentzens gæstgiveri større søgning, havde i øvrigt ikke været fornødent dersom man tidligere havde forskaffet hende et bedre lokale dertil. Dersom de rejsende ikke før om aftenen så snart porten var lukket havde måttet spadsere gennem en skænkestue og engang imellem andre rejsendes værelser, samt dersom hun havde haft flere gæsteværelser end (3) tre foruden et mørkt kammer så at hendes stadige gæster aldrig kunne være sikre på at få logi der. Hos hvem skylden ligger til alt dette først så sent er forandret, det ved forfatteren af anmodningen ikke, men derimod ved han at mad. Bentzen oftere har beklaget sig over det og at hun har tabt meget derved.

Forfatteren af anmodning er til slut så overbevist om at netop dens offentlighed vil frugte at han fra nu af skal gøre sig en sand glæde af at anbefale det tit nævnte gæstgiveri, dog vil han hertil naturligvis ikke benytte et argument som det at gæstgiverinden har haft 16 børn.

(Politivennen nr. 1132, Løverdagen, den 9de September 1837. Side 568-569)


Rosengården set fra Kultorvet 2015. Tvermoes' gård (som altså ikke længere findes) lå på højre side længst væk, ved de røde murstenshuse bagest mod Fiolstræde. (Eget Foto)
 

Redacteurens Anmærkning

Gæstgiveriet i Tvermoesgård eksisterer ikke længere, det blev nedrevet i 1905. Adressen lå på det der i dag er Rosengården 12-14.