09 november 2016

Vesterbroes nye Theater.

Det er en stor fejl ved dette teater at lampekronen under spillet ikke går helt op i loftet *). Den generer øjnene forfærdeligt. Og desuden ville scenen vinde i belysning når tilskuerpladsen var mørk. Man vil måske sige at det kun er galleriet den generet. Åh ja, det ville vi også indrømme. Men, Herre gud! Galleriet har også et betalende publikum der til sin tid ikke afgiver en ringe part til kassen. Skulle lampekronen ikke kunne gå op uden fare for at antænde loftets bjælker, da lad den for alting blive nede. Faren er desuden stor nok. Men kunne den da ikke skjules i en grøn skærm som før på det Kongelige Teater? Kunne noget lignende gøres ved den store lampekrone der bruges til at belyse cirkus da ville det være et uskatteligt gode.

En anden meget betydelig ubehagelighed der rammer endog dem som betaler de dyreste pladser, er den afskyelige træk der nu er mærkbar, men om vinteren uudholdelig, hvilket ikke kan være andet da man på mange steder kan se gennem væggen. Kunne der foretages noget for at afhjælpe dette onde ville det ufejlbarlig bidrage til et langt større besøg, da man nu for en aftens fornøjelse må plages med forkølelse 8 til 14 dage og undertiden længere.

*) At den kan gå op, har man set i operaen "Maskeraden."

(Politivennen nr. 1126, Løverdagen, den 29de Juli 1837. Side 474-475)

Redacteurens Anmærkning

Der er formentlig tale om Vesterbros ny Teater, som 1834-1875 lå ved Frihedsstøtten (Bernstorffsgade og Hotel Plaza). Det var startet af Petolettis Selskab og opførte bl.a. italienske operaer og pantomimer. Gautiers beriderselskab optrådte her. Efter Tivolis åbning 1843 gik det ned ad bakke for teatret, selv om man fra 1847 fik pantomimerne som en fast bestanddel af Tivolis repertoire, mens teateret selv opførte panorama, anatomiske udstillinger og lignende.