08 december 2016

Bechs Badehuse bag ved Kastellet.

Hr. P. W. Bech tilkendegiver ofte i aviserne at badehusene såvel for damer som herrer bag Kastellet daglig er til afbenyttelse. Han har glemt at tilkendegive at det er de også for hunde. Man ser jævnligt herrer med deres hunde gå ind i badehusene. Og ved samme steds nyligt at tage et bad, var indsenderen nærved kommet i berøring med en stor pudel som svømmede ved siden af ham. Et sådant naboskab i vandet er højst ubehageligt, ligesom også at komme ind i et badehus straks efter at en hund er blevet vasket og renset der.

Sådant er i sandhed højst uanstændigt, og selvom denne tilladelse på de øvrige badendes bekostning tiltrækker adskillige hundeelskere, så afholder den andre og flere kunder fra at søge stedet. Endnu tilføjes at når en dame tager et bad, fulgt af en pige for at være hende behjælpelig, må der betales for 2 bade. Om der ligeledes forlanges dobbelt betaling når en hund følger med, vides ikke. Dog ville det sidste være mere rimeligt end det første. Ved denne lejlighed anmærkes tillige at disse badehuse er så åbne og fuld af sprækker at man ved mindste blæst er udsat for en mærkbar træk. At man i damernes badehuse kan se gennem sprækkerne fra det ene rum til det andet. At man ikke efter hvert bad efterser om rummene er rene. Og at broerne som fører til badehusene, er i en så yderst skrøbelig tilstand at de er næsten farlige at passere.


Da hr. Bech hidtil har haft en så stærk søgning, er det kun et meget rimeligt ønske at han ved disse bade påset bedre orden og større renlighed. Indsenderen skal i det mindste ikke ulejlige ham, før han med bestemthed erfarer at hundebadene er ophørt.


(Politivennen nr. 1226, Løverdagen, den 29de Juni 1839. Side 403-405

Svar paa Anken om Becks Badehuse. 

Til gensvar på annoncen i Politivennen af 29. juni tjener til efterretning for den ærede indsender at det har været ejeren af Kastel-badehusene aldeles ubekendt at hunde har haft adgang der, da han aldrig har formodet at nogen dannet person ville tage sådanne med. Imidlertid skal der blive truffet forholdsregler imod det. Hvad den påpegede ulempe angående sprækker i skillerummet angår er sådant af den natur at indsenderen ved nærmere eftertanke let vil kunne indse at det er umuligt for ejeren at modsætte sig solens indvirkning på det tørre træ. Men skal der også i så henseende blive taget forholdsregler. I følge bestemmelsen kan enhver dame lade sig betjene af sin egen pige, imod for sidstnævnte at betale 8 skilling. Vil vedkommende imidlertid spare denne udgift, findes en pige til de badendes opvartning på selve stedet. Til slut tager ejeren sig den frihed at bemærke at enhver tilrettevisning vil være ham særdeles kærkommen, ligesom han anser det for pligt at imødekomme publikums ønsker, i særdeleshed når disse fremsættes i en anstændig og sømmelig tone.

Ærbødigst
P. W. Bech.


(Politivennen nr. 1227, Løverdagen, den 6de Juli 1839. Side 424

Hundebad i Bechs Badehuse bag Castellet.

Hr Bech erklærede for nogen tid siden i Politivennen at det var ham ubekendt at hunde havde adgang til hans badehuse. I tillid til at denne uskik altså var standset, attråede indsenderen at benytte sig af et af de ovennævnte badehuse hvor han i rummet ved siden af sit lukaf så en person i vandet som var meget beskæftiget med at vaske en stor, rød hund. Dette skete sidste onsdag eftermiddag mellem kl. 2 og 3 og kan ifald det forlanges bevidnes af flere af de badende. Betænkes nu at baderummene ikke efterses mellem hvert bad, så kan man forestille sig hvorledes der ser ud efter sådan en hundevaskning. Damerne vedbliver at klage over de store sprækker i deres baderum, hvori dog som hr. Bech påstår, solen alene har skyld. Broerne der fører til badehusene er endnu i den ynkværdigste og uforsvarligste tilstand.

Uagtet alle disse mangler aftager søgningen ikke, men beklage må man at denne indretning bestyres af en mand der viser så lidt følelse for det anstændige, for orden og renlighed og som derved ganske tilsidesætter den opmærksomhed han skylder publikum. 


(Politivennen nr. 1229, Løverdagen, den 20e Juli 1839. Side 458-459)