29 december 2016

Bemærkninger angaaende Brudevielsen i St. Olai Kirke den 8de d. M.

På søn-og helligdage ser man som oftest kun meget få besøge kirken. Men er der en brudevielse, da styrter en masse af mennesker sammen, som om de ville bestorme det hellige hus. Dog er det længe siden man så en så talrig forsamling som i tirsdag aftes. Og som følge af trængslen var flere damer der måtte stå, nær ved at besvime, og en del børn stod i fare for at blive trådt ned. For ikke at tale om at mængden fik deres klæder spolerede såvel af smudsigt klædte personer som af den uhyre trængsel. Tillige hørtes banden og liderlige ord og det endog af personer der skulle være af det hellige samfund, og det var aldeles umuligt at kunne høre det mindste af vielsen for bar tjærnen og fnisen.

Vedkommende ville derfor vist fortjene sig mængdens tak, hvis der måtte ske en forandring med dette uvæsen. Fx om der blev uddelt et vist antal billetter til så mange man måtte antage der kunne få en fornøden plads, samt da ikke uddele dem til børn eller andre ukvalificerede personer. Hunde burde heller ikke indlades. 


(Politivennen nr. 1403. Løverdagen, den 19de November 1842. Side 738-739).