15 januar 2017

Revue over Kjøbenhavns Handelsboutikker.

Anden Skrivelse.
(Indsendt.)

Du skriver til mig, kære ven, at min revy eller beskrivelse over Østergades butikker har interesseret dig så meget at du gerne ønskede at jeg leverede dig hvis det var mig muligt en lignende oversigt af en del af Københavns øvrige handlende. Skønt jeg langt fra formår at opfylde denne din begæring, vil jeg dog efter evne give dig et slags karakteristik af nogle af de vigtigste af Københavns øvrige udsalgssteder, hvormed du må tage til takke. 

Jeg vil gøre begyndelsen med at supplere min forrige skildring af Østergade, og bede dig følge mig på min vej. Idet du går forbi Amagertorv og kommer forbi Admiralgade, må jeg bede dig tage dig i agt for en kælder som bebos af en bødker og som almindeligvis kaldes faldgruben. Det er sikkert den dybeste kælder i hele København. Gud hjælpe den der falder ned i den, der bliver nok næppe et helt ben på hans hele krop. Var jeg politimester, skulle den tilmures. Er du nu kommet heldig forbi denne faldgrube, kommer du til silke- og klædehandler Rubens butik, hvor en ung herre in naturabilis kan blive aldeles påklædt. Denne købmand er en torn i øjet på hele skrædderlauget, hvis harme også har givet sig luft i flere processer mod ham som det dog har tabt og hvorved hans handel har udvidet sig endnu mere.

Annonce i Adresseavisen, 2. marts 1843 for skomager Hindsberg. Her står dog intet om nedennævnte tilbud om garanti for overlæder. Til gengæld loves fint og moderne arbejde, forenet med det magelige, solide og lette. 

I hans nærhed bor en skomager Hindsberg der forpligter sig til køberen af hans støvler at indsætte nyt overlæder når det ikke udholder 2 par gode såler. Sin forpligtelse holder han som en mand af ord. For skulle overlæderet på de støvler du køber hos ham, briste dagen efter at du har købt det, betaler du intet for nyt overlæder. Men nu kommer humlen, for sålerne må du betale. 

Længere nede på Østergade bor en tobakshandler som har gjort sig navnkundig ved sin Macuba. En ung lærd døde. Da døden skulle have en årsag, tilskrev man hans død overdreven brug af Macuba, ofte 1/4 pund om dagen. Med et opdager man hos ovennævnte tobakshandler, at Macubaen var vel rød, den indeholdt mønje. Hundrede og et var ude, en proces blev anlagt, og resultatet blev at svenden måtte betale en mulkt. Jeg råder dig derfor, min gode ved, vogt dig for at bruge Macuba. At ryge tobak, cigarer, er som jeg allerede har sagt dig, blevet til en indgroet skik hos københavnerne, ja selv øvrigheden der naturligvis selv er tobakselsker, favoriserer denne. Når det nemlig formenes dig at drikke et glas vin, en flakse øl, en portion mad efter kl. 11 om aftenen, tillades det dig derimod at ryge cigarer langt ud på natten. De fleste cigarbutikker står nemlig åbne indtil kl. 1 om natten.

Friske trøfler, gåseleverpostej. Jo, københavnernes smag blev forfinet af Capozzi. Allerede 6. februar 1838 som denne annonce i Adresseavisen viser. 

Du må nu følge mig på vin vandring ned ad Kongens Nytorv hvor jeg fører dig til en mand der forsyner lækkermundene med gåseleverpostej, kaviar osv. Dominico Capozzi hedder denne nyttige mand. Hans bestræbelser går alene ud på at forfine smagen hos københavnerne. Lækkerier fra alle verdensdele finder deres samlingsplads hos Capozzi. Ja det skulle undre mig hvis han manglede de såkaldte fuglereder der kommer fra Kina og spises med de deri værende fugle og hvad der ellers findes i dem. De herværende udlændinge forsyner sig herfra med levnedsmidler. Italieneren køber nemlig her sine makkaroni, franskmændene deres postejer, syltede stengler osv. Og spanieren og portugiseren alle de nødvendige ingredienser til en olla porrida. At spise frokost hos Capozzi hører til bon ton

Hans nabo er hofporcelænshandler Petersen hvis butik er den skønneste blandt hans medkollegers. Hr. Petersen har store fortjenester af Københavns bedre oplysning. Her fabrikeres nemlig spermacetlys.

Følg mig nu lands de smukke urmagerbutikker på den vestlige side af Kongens Nytorv til Store Strandstræde hvor jeg fører dig ned i afdøde etatsråd og kongelig hofvinhandler Waagepetersens porcelænsbeklædte vinkælder. I hele København får du ikke et bedre glas end her. Efter at have hvilet os lidt på denne station, går vi til bens. Tro nu ikke jeg vil give dig en skose fordi su stikker tæerne lidt sammen. Jeg mener nemlig at vi går ind til hofurtekræmmer Been der forsyner hofpersonalet med fine artikler. Han konkurrerer betydeligt med Capozzi ligesom også med Causse da han sælger lækkerier og mirakelolier. Jeg forsikrer dig om sandheden af det sidste, for af en sælhundekuffert jeg besidder var alle hårene gnavede, men da jeg smurte den med denne olie, voksede hårene to gange så langt ud på ny.

(Fortsættes)

(Politivennen nr. 1466. Fredagen, den 2. Februar 1844. Side 65-69). 


Revue over Kjøbenhavns Handelsboutikker.

Vi må nu, gode ven for at finde genstande der fortjener vores opmærksomhed, gennemkrydse byen på kryds og tværs. Gå nu med mig gennem Dronningens Tværgade om i Store Kongensgade. Jeg beder dig, min gode ven, følg mit eksempel, tag hatten af. Du ser dog omkring og ved ikke af hvad grund. Den skal du straks få at vide. Her i den store gård har statsgældsafbetalisterne, jeg mener dem som afbetaler Danmarks statsgæld, og som du nok har hørt omtale, deres sammenkomst. Man kan ikke nok så meget ære dem der letter byrden for vores børn og børnebørn. Ser du der til venstre de store ordenskæder, stjerner og ordener hos hofjuveler Schrøder sådanne sager går os småfolks næser fordi. Det højeste en af os borgerlige kan slumpe til er det lille kors med Gud og kongen. Da vi imidlertid ikke er ærgerrige, vil vi lade de store bære deres kors, vi bærer dog selv et usynligt kors, desværre. 

Annonce fra Hofjuveler Schrøder. Adresseavisen 2. november 1877. 

Idet vi nu gør en tilbagegang ned ad Store Kongensgade og betræder de herlige asfaltfortorve udenfor de herrer grosserer Owens og vinhandler Petersens skønne gårde, føler du igen tørst. Vi står som Herkules på korsvejen. For begge har gode vine. Som elskere af dansk industri går vi imidlertid ned til Owens der har den fortjeneste af København at have gjort et vist material som ud på Amager, til en guldgrube. Vi vil derpå begive os op i den nordlige og vestlige del af København og gå op ad Gothersgade.

(Fortsættes)
(Politivennen nr. 1467. Fredagen, den 9 Februar 1844. Side 95-96). 


Revue over Kjøbenhavns Handelsboutikker.


Anden Skrivelse
(Fortsat.)

Finder du ikke også at Gothersgade har forvandlet sig, den har butik på butik. Du er jo musikalsk, her i Lohses Musikhandel, den første i København, kan du få alt hvad en musikelsker og dyrker kan ønske sig. Men stop, nu falder det mig ind, for humle, på hvilket instrument du er sand virtuos, haves her ingen musik. Forstår du imidlertid ikke synderligt at spille nutidens yndlingsinstrumenter, guitar og fortepiano, så kan du dog spille - kort. Her i denne lave butik hos Holmblad ser du udstillet dette vigtige middel til at dræbe tiden i særdeleshed i høje kredse. Forfinelse hersker også her, ser du fx de skønne kort er sandt kunstarbejde, de er endog forgyldte på snittet. Hvilke pengebunker vil de ikke sætte i cirkulation på spillebordene. Den fattige bebrejdes at han forsøger sin lykke i lotteriet, hvor han dog kan slippe med en mark, den rige og fremme som sætter hundreder på et kort, dadles ikke, det hører til bon ton

Lohse tog sig også af pianofortestemning. Annonce fra Adresseavisen 8. juni 1852. 

Gå nu med mig om i Grønnegade, den omvej lønner sig ved synet af det jeg vil vise dig. Hvad synes du om det tapetpapir som hænger der i vinduerne hos Franckel. Værelser hvis vægge er bedækket med sådanne papirer kan kaldes klassiske. Emnerne til de fremstilede scener er taget af Virgils Æneide, Cervantes' Don Quixotte. Der ser du fx Don Quixotte fægte med vejrmøllerne. Der angriber han en flok får i den tanke at det er den fjendtlige hær. Her ser du ridderens tro våbendrager, den svinepoliske Sancho Pancha (en ægte kopi af en sjællandsk bonde). Fire håndfaste karle leger himmelspjæt med ham, det vil sige, de smider ham ved hjælp af et lagen op i vejret, griber igen i det, og fortsætter denne leg, der morer dem, men ængster Sancho Pancha, indtil de ikke kan orke mere. Tapeter der ligner silke- og fløjlsstoffer, med forgyldning og forsølvning fængsler også her øjet. Skade at alle disse skønne sager er franske produktioner, den danske egenkærlighed såres ved at se hvorvidt vi danske står tilbage for udlandet i denne henseende. 

Jeg kan ved denne lejlighed ikke undlade at gøre dig opmærksom på en kælder her i nærheden. Over nedgangen står på et skilt skomagermester Jungdahl, men i vinduerne hænger indbydelser fra Fru Fortuna, nemlig lotterisedler. På en seddel til 1 mark udstedes 4 aktier til 6 skilling, altså med 50 procent. Som du kan se her gennem vinduet har denne mand et helt kontorhold. Folk trænges om at få 1/4 lod i en marks seddel. Jeg kan imidlertid underrette dig om at hele byen vrimler af sådanne ekstrakollektører.

Vi går nu op ad Store Grønnegade. Gode ben, vil du barberes, så bor der i Kristen Bernikows Gade lige for os barber Christensen, et mønster for alle barberer. De kender vl nok den anekdote om en af fortidens barberer. Han spyttede nemlig på sæben og gned derpå kunden i ansigtet. På dennes anke om det, svarede barberen "jeg har netop behandlet Dem galant, en simplere kunde havde jeg først spyttet i ansiget og derpå gnedet med sæben." Her finder du derimod en barber som er gået frem med tiden, du kan nemlig her få dit eget håndklæde, din egen sæbe, kniv når du abonnerer i månedsvis. 

"I Sværtegade bor kunstdrejer Schwartz. Faderen som du kendte, var en dygtig mand i dette fag, sønnen er trådt i hans fodspor, han er Københavns første kunstdrejer." (Pilestræde 40 C, Sværtegade 3 er fra 1730 og opført af murermester Gotfrid Schuster. Ombygget 1791. Eget foto, 2016)

Nu er vi i Sværtegade og der bor kunstdrejer Schwartz. Faderen som du kendte, var en dygtig mand i dette fag, sønnen er trådt i hans fodspor, han er Københavns første kunstdrejer. Derovre på hjørnet af Pilestræde bor silke- og klædehandler Philipsen. Jeg be'r om forladelse, jeg ville have sagt agent Philipsen. Skønt denne købmand bor afsides fra de øvrige, har han dog en glimrende handel. Om det er hans varer eller hans veltalende svende der er skyld i det, ved vi ikke. 

"Derovre på hjørnet af Pilestræde bor silke- og klædehandler Philipsen. Skønt denne købmand bor afsides fra de øvrige, har han dog en glimrende handel." (Hjørnet af Pilestræde 35 og Kronprinsensgade 16. Eget foto, 2016).

På hjørnet af Antonigade kan du få kam til dit hår. Du må ikke antage det for en skose til din kone som imellem os sagt rigtig nok besidder lidt Xantippeblod, nej langt fra. Meningen er, her bor stadens mest brillante kammager Cathala. Skulle man tro at et fem alen højt vindue der indtager hele husets front, kan opfyldes med lutter kamme. Det er tilfældet. Taler man om kamme, tænker man uvilkårligt på håret. Du trænger til at klippes og friseres, følg med her om i Klareboderne til frisør Ebbesen. En dygtigere hårkunstner end ham, finder du ikke i København. Han vil snart omskabe dig til en dansk løve (som du ved et pariserudtryk på en herre efter den højeste mode). En smuk frisure bidrager meget til at blive introduceret i et galant hus her i byen. Derfor væk med det nedhængende naturhår. Mens du sidder her under frisørens skabende hånd, vil jeg slutte denne min anden skrivelse. Med næste post mere.

Efterskrift.
Ove Thomsen har i Fyens Avis og efter dette blad Dannevirke taget notits af en ytring i min første skrivelse til dig hvor jeg taler om at negrene i Havana ruller de såkaldte havannacigarer på deres bare korpus og da de ofte er udsatte for hudsygdomme, har vore unge herrer undertiden givet rygningen af disse cigarer skylden for en vis galant sygdom. Hrr. O. Thomsen tilføjer omtrent følgende ord: "Gid underretningen herom måtte sætte en skranke for den overdrevne brug af cigarer." Du ved, kære ven, at jeg er hader af røgtobak, jeg tilføjer derfor et amen til dette ønske hvis opfyldelse ville forhindre at store summer gik op i røg eller ud af landet.


 (Politivennen nr. 1468. Fredagen, den 16 Februar 1844. Side 97-102). 

"De første silke- og klædehandlere på Store Købmagergade er de herrer Westrup, Collin, Kirkegaards efterfølger Hvalsøe, Flensborg, Melbye, Gammeltoft og flere" (Collin holdt til i denne bygning, nu Købmagergade 32. Eget foto, 2016)

Revue over Kjøbenhavns Handelsboutikker.

(Tredje skrivelse.)
(Indsendt)

Vel parfumeret og omskabt til en gentil københavner træder du ud af hr. Ebbesens frisørstue og vi begiver os nu på en vandring op ad Købmagergade og Vimmelskaftet hvor jeg da min vejvisning vist nok trætter dig, nu vil så kort som muligt udpege dig de vigtigste mærkværdigste udsalgssteder på denne tur. De første silke- og klædehandlere på Store Købmagergade er de herrer Westrup, Collin, Kirkegaards efterfølger Hvalsøe, Flensborg, Melbye, Gammeltoft og flere. Deres butikker kan tåle sammenligning med de skønneste på Østergade. Her viser jeg dig den skandinaviske boghandel der drives af en virksom svensker, hr. Jæger. At den svenske litteraturs frembringelser kan finde afsætning i København, hører til tidernes tegn. Du må vide at de fleste danske sværmer for en åndelig forening mellem de tre nordiske nationer. Jeg selv hører til dette parti og derfor er følgende linjer af H. C. Andersen ligesom taget ud af mit indre:

Vi er et folk, vi kaldes skandinaver,
I trende riger er vor hjemstavn delt
Men mellem nutids store himmelgaver
er den: vort hjerte vokser til et helt!
Lad være glemt, hvis os en uret skete!
Tidsånden, som en lutret Margarethe,
foreninger os, den trefoldig kraft forlener.
Selv sproget os forener.
På fjeld, i skov og ved det matblå hav,
Jeg jubler højt: Jeg er en skandinav!


Der ser du isenkræmmer Dohlers smukke butik. En af vores mindre købstæders beboere har intet begreb om de skønne sager her er udstillet. Når du bosætter dig her i København, vil du jo være løjtnant ved borgerskabet, her hos guldtrækker Cohens efterfølger kan du få epauletter og skærf som hænger der i vinduet. Stop lidt, vi vil gå op i naboens, hr. juveler Peines smukke velassorterede guldtøjsudsalg. Din kone holder meget af guldsmykker, og det gør da i grunden alle kvinder, her må du derfor købe en armbracelet eller broche med moderne udskærme stene til hende. Arbejdet er skønt og solidt, og butikkens ejer en yderst forekommende mand.

Isenkræmmer Dohler optrådte i aviserne i forbindelse med afvikling af konkursforretninger. Den 25. februar 1854 fremgik det imidlertid af Berlingske Tidende at han var afgået ved døden og hans isenkræmmerbutik sat til salg.

Vi drejer nu om hjørnet af Amagertorv, hvor vi straks støder på to butikker hvis vinduer begynder lige nede ved jorden, og er næsten seks alen høje. Ruderne er mere end en alen i længden. Udenfor den ene butik, en modehandlers, vil du altid se en hel mængde damer stå og betragte de skønne pariserhatte. Mange koner føler sig ulykkelig fordi hendes mand ikke kan forære hende en sådan. Hos hr. Volquartz finder du udhængt de prægtigste gulv-, bord- og sengetæpper som findes i København. 

Volquartz udlejede også værelser, inklusiv køkken og brændekælder! Som det fremgår af Adresseavisen, 22. juni 1848. 

Det er nok på tide at spise frokost. Vi står her som et æsel mellem to bunker hø. Her på den ene side ligger nr. 4, hr. Madsens beværtningssted hvor man får ypperlige kolde spiser og der lige overfor på den anden side af torvet er Richards restauration hvor man får udmærket varme ditto. Man siger at den berømte Æder Kofs har for en del lagt grunden til denne restauratørs velstand. Han frister nemlig her hver middag og aften to portioner af alle de retter som fandtes på spisesedlen om også disse udgjorde mere end en snes. Vi foretrækker en varm for en kold frokost, og begiver os derpå videre på vores mønstring. 

Vi gør et sving herind i Valkendorfsgade, hvor jeg vil vise dig et hus der er malet i antik eller pompeiansk smag. Man kan sige det er malet i en ædel stil, ikke denne overlæsning af brogede, barokmalede zirater som findes ved flere huse her i byen iblandt hvilke et vist meget bekendt hus i Springgade i særdeleshed udmærker sig. Formodentlig for at tilkendegive at dets indre også er udmærket. Dette her tilhører jernstøber Lunde, en driftig mand der besiddende sine medborgeres tillig og agtelse tillige er borgerrepræsentant og stænderdeputeret. Et skønnere udsalgssted af ovne og støbegods har du vist aldrig set på dine rejser i udlandet. Om aftenen ved belysning skal du se det for at få et begreb om dets udseende. 

"Vi gør et sving herind i Valkendorfsgade, hvor jeg vil vise dig et hus der er malet i antik eller pompeiansk smag." (Adresseangivelsen kan være forkert. Lunde holdt formentlig til i nutidens Niels Hemmingsens Gade 3, der blev bygget 1785 for skibskaptajn Andreas Hammer og ombygget før 1810. Det passer i hvert fald på beskrivelsen. Eget foto 2016)

Efter denne lille afstikker fortsætter vi vores vandring op ad Amagertorv og Vimmelskaftet. Her ser du hofkunstdrejer Bangs og urmager Petersens skønne butikker. Der  bor en hel række marskandisere. Mens det er forment den fattige håndværker at drive sin lærte profession for han ikke er eller an blive mester, finder du hos disse fremstillet snedkerens, stolemagerens, guldsmedens, kobbersmedes, kort sagt utallige håndværkeres produktioner og størstedelen nyt. Må ikke den fattige håndværker harmes fordi det tillades marskandiserne for det mest forhenværende bønderkarle, at sælge det som er hans hænders arbejde, og som det er forment ham efter en række af sure læreår. Finder man sådanne kontraster i udlandet, gode ven? Jeg tror det ikke. Her er en vid mark for reflektioner. Da man imidlertid kan håbe at Ussing med sit gode sværd vil bringe laugssagen i orden, vil jeg ikke opholde mig videre ved denne genstand. 

Annonce for skomager Bang i Adresseavisen 28. marts 1845.

Havde jeg ikke rekommanderet dig hofskomager Trane, ville jeg have anbefalet dig skomagermester Bang der midt i Vimmelskaftet. Røde Saffians mandstøvler, parriser damesko står indbydende i vinduet. Ser du lygten med det røde glad udenfor hans nabo, konditor Nissen. Om aftenen når det er antændt, ligner den set fra Amagertorv Skagens fyr. Sådanne ting må der nu til for at trække søgning. 

Der oppe til højre i den halv røde, halv gule gård bor Hjorth, stadens første nålemager , det vil sige hvad formue angår. Anse ikke mere en knappenål for en bagatel, du har her et bevis for hvad mængden af dem giver af sig. I forbigående viser jeg dig her konditor Kromayers butik. Faderen som du kendte, lagde ved sin gode og billige varer grunden til sin og sønnens velstand. Hos juveler Niedlich er alt nydeligt, i særdeleshed den skønne blomstervase i vinduet. Hos vinhandler Hagen der nylig har etableret sig på hjørnet af Nytorv vil vi gå ind. Der  får man et glas vin der står ved siden af Waagepetersens. I særdeleshed er madeiraen udmærket. I denne kulde kan den opvarme blodet. Herfra har vi udsigt til den bolig hvorover der står: For almen sikkerhed, nemlig slutteriet. Mange købmænd ha her tilbragt hele år fordi han har spillet stormand i sin tid.

Politivennen nr. 1470. Fredagen, den 1 Marts 1844. Side 129-134). 


Redacteurens Anmærkning

Henvisningen fra 16. februar 1844 om en artikel til Dannevirke er denne:
- (Fra s. Haand.) "Politivennen" vil vide som sikkert, at Negerne paa Havannah rulle Cigarerne paa deres bare Laar, og bemærker derhos, til behagelig Efterretning for de Herrer Cigarrygere, at disse Negere gjerne have slemme Hudsygdomme. Hvorvidt nu denne Efterretning er sand eller ei, maa vi lade "Politivennen" være ansvarlig for; men vi ville gjerne troe, at Cigarrulningen ikke bliver dreven paa den appetitligste Maade. Kunde ellers denne Efterretning bidrage Noget til at formindske Røgningen af Cigarer, saa havde den stiftet megen Gavn; thi den Sum, der nu for Tiden dampes op i Cigarer om Aaret, maa være ganske forbavsende. Bønderne ere ogsaa komne med, og man møder næsten ikke en Bondedreng paa Kjøbenhavns Gader, uden at han har sin Cigar i Munden.
Ved hjælp af Kraks Vejvisere er det muligt at finde de nøjagtige matrikelnumre på butikkerne, hvorefter man via jævnførelsesregistret kan undersøge matriklens videre historie og nutidige adresse. Pga de mange adresser, har jeg kun undersøgt enkelte:

Disse bygninger står stadig: Hofvinhandler Waagepetersen, Store Strandstræde 79 (nu 18, 1792-93 af murermester Joh. Martin Quist). Fabrikant L. P. Holmblad, Gothersgade 337 (ca. 1730, siden stærkt ombygget). Kunstdrejer og fiskebensfabrikant J. G. Schwartz, Sværtegade 170  (Pilestræde 40 C/Sværtegade 3, Omkring 1730 af murermester Gotfrid Schuster, ombygget 1791). Silke- og klædehandler Philipsen, muligvis hjørneejendommen Kronprinsensgade 16/Pilestræde 35, 1796 af tømrermester And. Hallander. Parykmager og frisør Fr. C. Ebbesen, Klareboderne 7, nu nr 4, 1732 af murermester Ole Larsen for guldsmed Ole Florenz, ombygget 1845. Jernstøber P. F. Lunde, Helliggeiststræde 166, nu Niels Hemmingsens Gade 3, 1785 for skibskaptajn Andreas Hammer, ombygget før 1810. Silke- og klædehandler C S. Flensborg, Store Købmagergade 57, nu 29, mellem 1730-34 for gartner Peer Høg. Ombygget 1853). P. L. Collin, Store Købmagergade 10, nu 32, 1785 af bygmester Johan Peter Boye Junge. 

Disse er nedrevet: Kongens Nytorv 353, hofporcelænshandler N. Petersen, har samme steds udsalg af stearinlys fra sit fabrik i Gentofte. Udsalget af talglys fra samme fabrik er hos urtekræmmer Prætorius, Kongens Nytorv 215 hjørnet af Store Kongensgade. 1890-94 af arkitekt Emil Blichfeldt for Store Nordiske Telegrafselskab og Privatbanken (sammen med Kongens Nytorv 28) (Weilbach). Gammel Amagertorv 50 (50 & 124 Købmagergade 43, Løvstræde 4, 1916 af Martin Nyrop for C. Nyrops Etablissement), Chr. Molzau Richards restauration. Vimmelskaftet 137 (43, huset er fra 1907) skomagermester J. Chr. Bang.

Disse er ikke verificeret: Silke- og klædehandler M. M. Ruben. Østergade 31 (nu 36), skomager O. H. Hindsberg, Østergade 31 (nu 36). Handler med lugtende vand, Kongens Nytorv 354, Dominico Capozzi. Bredgade 191 hofurtekræmmer C. A. Been. Matrikel 191 står som Borgergade. Store Kongensgade 221, hofjuveler E. C. F. Schrøder, Står som Adelgade. Store Kongensgade 248, grosserer Joseph Owen. Står som Adelgade.Store Kongensgade 247, vinhandler Lorenz v. Petersen. Står som Adelgade.Gothersgade 115?  Lohses Musikhandel .Grønnegade tapet Franckel. Grønnegade, Ny Adelgade 427, skomagermester J. JungdahlKristen Bernikowsgade Gammel Mønt 244 (3), barber ChristensenAntonigade kammager S. M. Cathala Nørrevold 167.

Følgende forretninger lå formenligt hvor Illum ligger: Store Købmagergade 19. (18) silke- og klædehandler Kirkegaards efterfølger H. J. Hvalsøe. Store Købmagergade 24 (8), silke- og klædehandler J. J. Gammeltoft. Store købmagergade 23 (10), isenkræmmer H. J. Dohler. Store købmagergade 25 (6), guldtrækker B. Ph. Cohen. Store købmagergade 25 (6), juveler P. Peine. Store købmagergade 54 (35), A. Madsens beværtningssted 
 
Og her er lidt til andre at finde ud af: Gammel Amagertorv 2, tæpper Chr. H. Volquartz. Amagertorv 39 hofkunstdrejer A. C. Bang. Vimmelskaftet  urmager Petersen. Vimmelskaftet 23, nålemager F, C, Hjorth. Vimmelskaftet 24, konditor F. A. Kromayer. Nygade 94 (4), juveler j. C. og Ludvig Niedlich. Hjørnet af Nytorv og Nygade 90, vinhandler Edv. C. Hagen.