15 januar 2017

Revue over Østergades Boutiker.

(I en skrivelse til en ven)
Indsendt

Du skriver til mig om at underrette dig om Østergade endnu er den samme gade som den var for 25 år siden da du rejste fra København, fordi du da måske ville have en brillant butik her når du om kort tid kommer hertil. Gode ven, hvis du kom hertil om aftenen og jeg førte dig lige til Østergade, ville du tro dig hensat i en af 1001 nats eventyr og næppe stole på dine egne øjne, således er alt her forvandlet i de sidste 25 år. Ja, ved lys må du se Østergade med dens kønne butikker, og jeg vil efter evne være din Cicerone. 

Ser du den butik der med de tre høje vinduer, det er dronningen for alle modebutikker, Modevareudsalg. Hvilke rige og skønne stoffer, med hvilken smag er de ikke ordnet. Prædikatet: hofdekoratør tilkommer i alle henseender den som forstår så godt og indbydende at fremlægge disse sager. Hvor mange kærlige øjekast tiltrækker ikke disse herlige stoffer sig af det smukke køn. Hvor mange ægtemænd ærgrer sig ikke over denne butik. For vil han have husfred, må han købe det sjal, det stykke silketøj osv. der om aftenen i den herlige belysning har gjort indtryk på hans hulde ægtemages øje. Her holdes også årligt et stort marked. Det vil sige, engang om året udsælges en stor mængde som det kaldes forældede varer til nedsatte priser. Allerede når morgenen frembryder, inden butikken åbnes, skulle du se en trængsel. Du skulle se hvorledes det smukke køns smukke ben anstrenger sig for ikke at komme for sent, for at få et skønt bånd, et stykke fransk sirts et par skilling billigere end sædvanlig. For den billige pris' skyld købes der nu et helt forråd af stoffer og tøj hvoraf halvdelen ofte ikke benyttes og hvorved denne økonomi bliver til ødselhed. 

Misundelse og nid ytrer godt nok at Holms nedsatte priser er lige med de fleste af Østergades sædvanlige priser for varer af samme kvalitet. Men om det også var tilfældet, så giver dog den tilføjelse "det er købt hos Hans Holm" det en højere værdi. Skade at denne købmands navn er så dansk, han burde forfranske det. 

Brandis må have været en succesrig forretningsmand, for endnu i 1855 kunne man i Adresseavisen læse ovenstående annonce.

Lige overfor ham bor en anden købmand, eller som det kaldes silke- og klædehandler Brandis. Da han har hoffets handel, burde det være hof-silke- og klædehandler. Denne berøring med hoffets personale har også indflydelse på varerne. Det vil sige, deres pris. For denne er næsten altid 25 procent højere end de andre handlendes. De herrer Bloch, Raphael jun. og sen., Worm, Seehausen og flere forstår at udstille deres smukke varer med megen elegance og med en smag hvorom man for 25 år siden ingen anelse havde. 

"Hr. Mørch er den eneste som har oplag af alle mulige ordensbånd. Rygtet siger rigtig nok at 300 procent tjenes på det." (Hr. Mørchs butik har i dag fået nye indehavere med et noget andet repertoire i dag, tilsyneladende dog stadig i samme prisklasse. Eget foto, 2016)

Ordsproget skinnet bedrager kan anvendes på hr. Volcks butik. Denne har ikke et brillant udseende, de udstillede varer blænder heller ikke øjet. Men en reel behandling, solide, udmærkede varer, såvel elegante som ordinære i et stort udvalg har skaffet denne købmand en handel som ikke står tilbage for de først nævnte silke- og klædehandleres. Hos Mørck kan du bemærke når ordener uddeles eller når de herrer ordensriddere skal indfinde sig ved høve. Hele rækker af kareter spærrer da Østergades passage. Du må vide at hr. Mørch er den eneste som har oplag af alle mulige ordensbånd. Rygtet siger rigtig nok at 300 procent tjenes på det. Men det skader intet, mange gav med glæde tidobbelt så meget for at turde bære en orden.

 "Hr. Mørch er den eneste som har oplag af alle mulige ordensbånd" (Annonce i Adresseavisen, 10. maj 1844)

Foruden Holm sælger flere andre handlende til visse tider en del af deres varer til nedsatte priser, og den ene søger da at overbyde den anden i en lav pris. Kunstgreb finder da også undertiden sted. En nu ophørt handlende solgte således et stort sortiment smukt sirts meget under den pris, hvorfor enhver handlende kunne sælge samme sirts. Men læg mærke til at man havde gjort et stykke sirts til to, nemlig overskåret det i længden, hvilket de købere der er forblændet af den billige pris, ikke bemærkede. Men ikke alene silke- og klædehandlere, også andre handlende råber i visen med varer til nedsatte priser. Hr. Prahl hvis butik med guldsmedearbejde hører til de skønneste, hvis ikke den skønneste staden kan opvise, har således et andet udsalgssted af guldsager det ikke mere er moderne, til nedsatte priser i samme hus. Denne hans annoncering har givet hans kolleger megen forargelse, og næsten alle stadens guldsmede har fulgt hans eksempel og averterer også guldsager til nedsatte priser. Dog må jeg underrette dig om at priserne desuagtet er lige så stive som ellers. 

Til Østergades mest brillante butikker hører også hr. hoffrisør Causses der har bevirket en hel revolution i frisørernes og parykmagernes rige. Når du står udenfor hans butiksvindue, tror du dig hensat i Paris. Du spørger uvilkårlig: "er københavnerne blevet franskmænd, siden sådanne varer finder afsætning?" Ja, Danmarks hovedstad står i denne henseende ikke mere tilbage for Frankrigs. Til en ung herre af den elegante verden kommer frisøren om morgenen, ordner og brænder hans hår, indgnider det med vellugtende pomader, ja forsøg bliver endog gjort på at forvandle rødt hår til brunt. For at få et mandigt udseende når man kun har dun på hagen, indgnides man med bjørnefedt, maskaraolie der skal bringe håret til at vokse. Desuagtet lykkes det ofte at anvendt møje magtet ikke får kendetegn på en mand, skægget frem. For hvor intet er, har kejseren mistet sin ret. 

"Engang om året udsælges en stor mængde som det kaldes forældede varer til nedsatte priser". Annonce for udsalg hos Levin og Weel, Adresseavisen 24. december 1844. Formentlig identisk med den omtalte modehandler Levin.

Ved siden af Causse bor Østergades første buntmager der forsyner stadens fornemste damer med hermelinsfor til deres kåber, muffer til deres små hvide hænder der ikke kan tåle den kolde lufts indvirken, sælhundeskindsstøvler til de nydelige fødder for at bevare dem mod frost. De unge herrer kan her få morgenhuer i alle mulige designer og i alle farver. En udstoppet tiger står som et attribut på buntmagerens metier i vinduet. Hos modehandler Glassing skulle stadens mest galante damer før have deres hatte. Nu er modehandler Levin på Østergade i vælten. Han opsætter selv hattene og gælder for et orakel i smagens rige. En anden modehandler Mülerts har gjort næsten hele sit hus' facade til et eneste vindue. Hos hofgipseren Antonetti ser du den hele græske og romerske mytologi, heriblandt de tre gratier in pure naturalibus. Vil du have dig et smukt ur, så må du gå til hofurmager og tidsmålings generalinspektør Jürgensen, hvor du igen finder et sidestykke til Paris' butikker. Støvler der sidder var de støbt, og hvori du kan få forlorne smalben, da du ved at dine ben er temmelig tykke over anklerne kan du få hos hofskomagermester Trane. 

"Hos hofgipseren Antonetti ser du den hele græske og romerske mytologi" (Adresseavisen 16. januar 1854 forkyndte at det var slut med Antonettis butik).

Hos tobaksfabrikant Lorck i hans havannabutik får man ægte havannacigarer. Som bekendt ruller negrene i Havanna cigarerne på deres bare korpus, det vil sige lår. Da disse negre imidlertid har slemme hudsygdomme, så påstår flere københavnske unge herrer, at en vis galant sygdom som jeg ikke vil nævne, hvoraf de bliver angrebne, skal have sit ophav fra disse cigarers rygning. 

Jeg kan opregne dig endnu en mængde udsalgssteder med skønne sager. Men jeg formoder at du har allerede nok at de allerede omtalte. Jeg ville gerne give dig en generaloverskuelse over Østergade, men tiden tillader mig det ikke. Jeg vil blot tilføje at den største passage på Østergade om hverdagene gerne finder sted i mørkningen når lygterne tændes. Man ser da stadens mest bekendte modeherrer spadsere i hobetal. Damerne skynder sig hjem enten fra et besøg fra et indkøb i en butik, eller fra en spadseretur. Tusinder lystne øjne betragter de af argandiske lamper oplyste udstillede skønne genstande. Hver anden og tredje kavaler træffer du med en brændende cigar i munden, det er modetone. Ligesom det også hører til bon ton at dampe damerne ligefrem i ansigtet. Galante damer strejfer på samme tid med indbydende blik til kavallererne fra den ene ende af gaden til den anden. Hvad der kunne ønskes ved denne bys hovedgade var at den havde samme bredde som Bredgade.

(Politivennen nr. 1464. Fredagen, den 19 Januar 1844. Side 33-40).

Redacteurens Anmærkninger

Ved hjælp af Kraks Vejvisere er det muligt at finde de nøjagtige matrikelnumre på butikkerne, hvorefter man via jævnførelsesregistret kan undersøge matriklens videre historie og nutidige adresse:

En enkelt bygning eksisterer stadig: M. W. Mørck, Østergade 56 (Opført 1771-79 for juvelerer Antoine Fistaine. Ombygget 1779 og 1829. Pilestræde 4: Før 1733. Ombygget 1790 og 1837-43. Østergade 44: Før 1717. Ombygget 1794). Se foto indsat i artiklen)

De fleste bygninger nedrevet: Silke- og klædehandler J. J. Brandes, Østergade 51 (56). F. A. Raphael jun. og sen., Østergade 52 (opført 1873). Guldsmed, juveler Samuel Prahl, Østergade 72 (16, opført 1853). Modehandlerinde A. Mühlertz, Østergade 68 (opført 1850). Hofurmager og generalinspektør over den offentlige tidsmåling G. U. Fr. Jürgensen, Østergade 77 (6, opført 1870). Tobaksfabrikør P. H. Lorck, Østergade 67 (26, 1901).

Causses frisørsalon fik i 1851 en ny ejer C. Minet, som det fremgår af ovenstående annonce i Adresseavisen, 20. maj 1851.

Følgende har jeg ikke kunnet lokalisere: Hans Holm, Østergade 36, Bloch. L. C. G. Bloch, Østergade 35. G. J. Worm, Østergade 21. W. Seehausen, Østergade 35. Hoffrisør og parykmagermester B. Causse, Østergade 8. Modehandlerinde J. F. Glassing, Gammel Amagertorv 46. Hofgipser J. Antonetti, Hofgipser, Østergade 13. Kongelig hofskomagermester Trane, premierløjtnant ved det borgerlige artilleri Joh. A. Trane, Østergade 24, nuværende Købmagergade 8?