tag:blogger.com,1999:blog-44796098224671012742024-03-28T21:10:50.657+01:00Politivennen Live BloggingErik Nicolaisen Høyhttp://www.blogger.com/profile/04648663123663386299noreply@blogger.comBlogger7186125tag:blogger.com,1999:blog-4479609822467101274.post-70792117561000411052024-03-27T21:21:00.000+01:002024-03-27T21:21:45.582+01:00Politivennen Live Blogging<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<h3 style="text-align: center;"><span face=""><span style="font-family: helvetica;"><i>Historierne som historiebøgerne ikke fik med.</i></span></span></h3><div style="text-align: left;"><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><h3 style="text-align: left;"><span style="font-family: helvetica;">Find rundt:</span></h3><ul style="text-align: left;">
<li><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span style="font-family: helvetica;"><b>Emner</b><span face=""><span face="">: Sted, begivenhed, profession o<span face="">sv</span>. (se højremenu)</span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></li>
<li><span style="font-family: helvetica;"><span><span><span><span><span><span><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><b>Kort</b> over</span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span><span style="font-family: helvetica;"> <a href="https://drive.google.com/open?id=1xxmnu4lsOMkKHYlEuokFrR0KSwo&usp=sharing">København</a>.</span></li><li><span style="font-family: helvetica;"><b>Kort</b> <a href="https://drive.google.com/open?id=1vGP9ySnO1jukQLTXtwC9F5xSDo0&usp=sharing">resten af landet</a>. </span></li><li><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span style="font-family: helvetica;"><b>Politivennens artikler</b> 1798-1845 (se højremenu).</span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></li><li><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span style="font-family: helvetica;"><b>Efterskrifter</b> 1700-1959 (se højremenu).</span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></li>
<li><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span style="font-family: helvetica;"><span face=""><b>Sø</b></span><span face=""><b>gef</b><span face=""><b>elt</b> øverst ti<span face="">l ven<span face="">stre samt i højremenuen</span></span>.</span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></li>
<li><span style="font-family: helvetica;"><span><span><span><span><span><span><span><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><b><a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/p/om-den-ny-politivennen.html" target="_blank">Om Politivennen</a>.</b></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span> </span></li></ul><h3><span face=""><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></span></h3><h3><span face=""><span style="font-family: helvetica;">Indhold</span></span></h3><h3><span face=""><span style="font-family: helvetica;"><ul style="font-size: medium;"><li style="font-weight: 400;"><span style="font-family: helvetica;"><b>4.586 artikler fra ugemagasinet Polit<span face="">ivennen 1798-1845. <a href="https://onedrive.live.com/?authkey=%21AHFVr3PKjDvBMBY&id=A98D5A1983D41CC6%212093&cid=A98D5A1983D41CC6" target="_blank">Docx</a>: 4,4 MB</span></b></span></li><li style="font-weight: 400;"><span style="font-family: helvetica;"><span face=""><b>2.600 e</b><b>fterskrifter: avisartikler</b> <b>1600-1969. <a href="https://onedrive.live.com/?authkey=%21AHFVr3PKjDvBMBY&id=A98D5A1983D41CC6%212093&cid=A98D5A1983D41CC6" target="_blank">Docx</a>: 10,7 MB</b>. </span></span></li><li><span style="font-family: helvetica;"><span face="">2.000<span style="font-weight: 400;"> </span><b style="font-weight: 400;">fotografier</b><span style="font-weight: 400;"> og illustrationer</span></span><span face="" style="font-weight: 400;">.</span></span></li></ul><span style="font-family: helvetica; font-size: medium; font-weight: 400;"></span></span></span></h3><div style="text-align: left;"><span style="font-family: helvetica;"><span face=""><span>Af ældre aviser kan bl.a. nævnes: </span></span><span face="">529 fra <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search/label/Kj%C3%B8benhavnsposten%20%28artikel%20fra%29">Kjøbenhavnsposten</a>, </span>154 fra <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search/label/Dagen%20%28artikel%20fra%29">Dagen</a>, 118 fra <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search/label/Nyeste%20Skilderie%20%28Artikel%20fra%29">Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn</a>, 60 fra <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search?q=Kongelige+Privilegerede+Viborger">Den Kongelige Privilegerede Viborger Samler</a> og <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search?q=adresseavisen">Adresseavisen</a>. </span></div><div style="text-align: left;"><span style="font-family: helvetica;">Af nyere fx: <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search?q=Berlingske+Politiske" target="_blank">Berlingske</a>, <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search?q=flyveposten" target="_blank">Flyveposten</a>, avisen København, <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search?q=%22ribe+stifts+tidende%22">Ribe Stifts-Tidende</a>, <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search?q=%22social-demokraten%22" target="_blank">Social-Demokraten</a>, <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search?q=%22Aalborg+Stiftstidende+og+Adresse-Avis+%22" target="_blank">Aalborg Stiftstidende</a> og flere. </span></div><div style="text-align: left;"><span style="font-family: helvetica;">Perioden 1840-1865 er desuden dækket af tyske aviser hvad angår hertugdømmerne Slesvig og Holsten, <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search/label/Krigen%201848-1850" target="_blank">Krigen 1848-50</a> og <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search/label/Krigen%201864" target="_blank">Krigen 1864</a>.</span></div><div style="text-align: left;"><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><h3 style="text-align: left;"><span face=""><span style="font-family: helvetica;">Eksempler på efterskrifter (komplet liste i højremenuen):</span></span></h3><div><span face=""><span style="font-family: helvetica;"><a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search/label/Barrison-s%C3%B8strene%20%28Efterskrift%29" target="_blank">Barrison-søstrene</a>, <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search/label/Limensgade" target="_blank">Bornholm - Limensgade</a>, <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search/label/b%C3%B8rn%20%28efterskrift%29" target="_blank">Børn</a>, <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search/label/Dr.%20J.%20J.%20Dampe%20%28Efterskrift%29" target="_blank">doktor Dampe</a>, <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search/label/Dronninglund-Mordsagen%201841%20%28Efterskrift%29" target="_blank">Dronninglund-mordsagen 1841</a>, <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/2018/09/frederiksberg-fattighus-kaptajn.html" target="_blank">Frederiksberg Fattighus</a>, <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/2018/09/frederik-6s-dd-og-begravelse.html" target="_blank">Frederik 6.'s død og begravelse</a>, <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search/label/husvilde%20%28Efterskrift%29" target="_blank">Husvilde</a>, <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search/label/j%C3%B8der%20%28Efterskrift%29" target="_blank">Jøder</a>, <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search/label/Krigen%201848-1850">Krigen 1848-50</a>, <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search/label/Krigen%201864" target="_blank">Krigen 1864</a>, <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/2018/09/kjbenhavns-satirisk-komiske-veiviser.html" target="_blank">Kjøbenhavns Satirisk-komiske Veiviser</a>, <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search/label/kvinder%20%28Efterskrift%29" target="_blank">Kvinder</a>, <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search/label/Nakskov%20Fjord%20T%C3%B8rl%C3%A6gning%20%28Efterskrift%29">Nakskov Fjords tørlægning</a>, <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search/label/St.%20Croix">St. Croix 1878-1917</a>, <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search/label/S%C3%A6delighedsskandalen%201895%20%28Efterskrift%29" target="_blank">Sædelighedsskandalen 1895</a>, <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search/label/Vestre%20Kirkeg%C3%A5rd">Vestre Kirkegård</a> og <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search/label/Vestre%20Kirkeg%C3%A5rd%20Gravsted">Gravsteder på Vestre Kirkegård</a>, <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search/label/Katolsk%20Vestre%20Kirkeg%C3%A5rd">Katolsk Vestre Kirkegård</a> og <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search/label/Mosaisk%20Vestre%20Begravelsesplads">Mosaisk Vestre Begravelsesplads</a>.</span></span></div>
<h3 style="text-align: left;"><span face=""><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></span></h3><h3 style="text-align: left;">
<span style="font-family: helvetica;"><span face=""><span>Følg med </span></span><span><span><span><span><span><span><span><span face=""><span face=""><span face=""><span face=""><span face="">på <a href="https://www.facebook.com/politivennen" target="_blank">Politivennens </a></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span><span face=""><a href="https://www.facebook.com/politivennen" target="_blank">Facebookside</a>! </span></span></h3><div><span style="font-family: helvetica;"><span face=""><br /></span></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><span face=""><i><b>Liv Thomsen (Historieselskabet) <a href="https://historieselskabet.dk/historiemagasinet-3-politivennen-retten-til-abort-og-da-koebenhavn-blev-wonderful/" target="_blank">om Politivennen Live Blogging</a>:</b> </i></span></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><span face=""><br /></span></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><span face="">"Erik Nicolaisen Høy ... har begået en kæmpe bedrift, en slags folkegave, nemlig ved at læse, oversætte, offentliggøre, kommentere tidsskriftet ‘Politivennen’. Det var københavnsk ugeblad, der udkom i årene 1798 til 1846 med et hav af kommentarer og klager fra borgerskabet over den uorden, der herskede i København. Erik og jeg taler om digitaliseringens glæder og om at fortælle de danmarkshistorier, man ellers ikke hører."</span></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><span face=""><br /></span></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><span face=""><i><b>Nemlig på podcasten <a href="https://www.historieselskabet.dk/podcast/historiemagasinet-3" target="_blank">Historiemagasinet #3 Liv i Historien</a>.</b></i></span></span></div></div>
Erik Nicolaisen Høyhttp://www.blogger.com/profile/04648663123663386299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4479609822467101274.post-46357903491290274652023-07-14T20:20:00.004+02:002024-03-16T16:47:47.268+01:00Jesta Nielsen (1901-1964). "Die Asta"s Datter. (Efterskrift til Politivennen)<p><i><span style="font-family: helvetica;">Jesta Nielsen (1901-1964) blev født den </span><a href="https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16415203#47,38136" style="font-family: helvetica;" target="_blank">10. juli 1901</a><span style="font-family: helvetica;"> på Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse i København. Moderen var den dengang ganske ukendte, men senere internationalt berømte stumfilmstjerne <a href="https://wfpp.columbia.edu/pioneer/asta-nielsen-2/" target="_blank">Asta Nielsen</a> </span></i><span style="font-family: helvetica;"><i>(1881-1972) </i></span><i><span style="font-family: helvetica;">der dengang var elev. Jesta var oprindelig døbt Thomsen, men antog i 1912 navnet Nielsen.</span></i></p><p><i></i></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><i><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhKQ5N9xuKrc8Xcklj2dliBClip51kmUWJsoxrri-CEgTK9sDdOiadjrTrMf5q2KbKCDCPbLPoo-lffIOZOB_utH6MDnENlnnm4adfRrt0Kr89KZnIHsDY05GkctWlRs7R_uZ50c2xA8y6rfguSBZ5N9YvmdI71cgd9e0CdInS9SfO7Fv6cDpZZMs8O8Y4/s1000/Amalieg23-25IMG_3757.JPG" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="667" data-original-width="1000" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhKQ5N9xuKrc8Xcklj2dliBClip51kmUWJsoxrri-CEgTK9sDdOiadjrTrMf5q2KbKCDCPbLPoo-lffIOZOB_utH6MDnENlnnm4adfRrt0Kr89KZnIHsDY05GkctWlRs7R_uZ50c2xA8y6rfguSBZ5N9YvmdI71cgd9e0CdInS9SfO7Fv6cDpZZMs8O8Y4/w400-h266/Amalieg23-25IMG_3757.JPG" width="400" /></a></i></div><span style="font-family: helvetica;"><div style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;"><i>Det var her på den kongelige Fødselsstiftelse, Asta Nielsen fødte Jesta i 1901. </i><i>Som tusindvis af mødre fra nær og fjern i Danmark gjorde hvert år. Til fods, eller til vogns kom de ind af porten i baggrunden mod Amaliegade. </i></span><i><span style="font-family: helvetica;">Foto Erik Nicolaisen Høy. </span> </i></div></span><p></p><p><i><span style="font-family: helvetica;"></span></i></p><div><span style="font-family: helvetica;"><i>Faderens navn er aldrig blevet opklaret. På nogle internetsider er det antydet at det var skuespilleren </i><i style="font-family: Tinos;"><span style="font-family: helvetica;">Peter William Jerndorff (1842-1926)</span></i><i>, fordi navnet Jesta kunne være en sammentrækning af forældrenes navne: <b>Je</b>rndoff og A<b>sta</b>. Dette er dog aldrig blev dokumenteret. </i></span><i><span style="font-family: helvetica;">Peter William Jerndorff var dengang en ældre herre på knap 60 år og højt estimeret kongelig skuespiller. </span><span style="font-family: helvetica;">Han havde deltaget i krigen 1864, læst til medicinsk embedseksamen (1870). Men valgte så at blive skuespiller, oplært af bl.a. Ludvig Phister. Han debuterede 17. februar 1871, og fik senere stjerneroller. </span><span style="font-family: helvetica;">1890 blev han kongelig skuespiller indtil han i 1923 tog sin afsked.</span></i></div><div><i style="font-family: helvetica;"><br /></i></div><div><i style="font-family: helvetica;">Asta Nielsen gav sit barn til et børnehjem ved fødslen; men da Astas mor, Ida Frederikke Petersen (1843-1912) fik nys om sagen, blev Jesta hentet hjem og voksede op hos sin mormor og mosteren Johanne, som var lesbisk og aldrig selv fik børn.</i></div><p><i><span style="font-family: helvetica;"></span></i></p><p><span style="font-family: helvetica;"><i>Asta Nielsen var på turne i 1906 med Peter Fjelstrup. En af de andre var <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/2020/05/niels-nordolf-efterskrift-til.html" target="_blank">Niels Nordorf</a> som begik selvmord i september 1909. (Begravet på Vestre Kirkegård).</i></span></p><p><i><span style="font-family: helvetica;">Jesta Nielsen</span><span style="font-family: helvetica;"> medvirkede </span><a href="https://danskfilmogteater.dk/afgrunden/" style="font-family: helvetica;" target="_blank">ifølge DFI</a><span style="font-family: helvetica;"> </span><span style="font-family: helvetica;">i 1910 i filmen "Afgrunden" hvor hun spillede klaverelev. Det var den berømte film hvor moderen Asta Nielsen spillede sammen med Poul Reumert. </span></i></p><p><span style="font-family: helvetica;"><i><br /></i></span></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgahyphenhyphenMjoSu_NtWt5r1ZkkFhAqu3KApPLTTNc9Q6U3kfmhXXGrnjEPkT5Z6bKtzjPWMN4slvWFjV5mUXO93U5BW0PXHcz1Yrv8-t8UoD2JfyTthdqxo-SsQe89J36BlL2BC-AP3XBBWjO1YCgb8BTcRCLYyAnnHOuEDq4D27mQ5KybopTEbK3-2C2ewruGU/s806/Screenshot%202023-10-27%2020.18.43.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><span style="font-family: helvetica;"><i><img border="0" data-original-height="806" data-original-width="561" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgahyphenhyphenMjoSu_NtWt5r1ZkkFhAqu3KApPLTTNc9Q6U3kfmhXXGrnjEPkT5Z6bKtzjPWMN4slvWFjV5mUXO93U5BW0PXHcz1Yrv8-t8UoD2JfyTthdqxo-SsQe89J36BlL2BC-AP3XBBWjO1YCgb8BTcRCLYyAnnHOuEDq4D27mQ5KybopTEbK3-2C2ewruGU/w279-h400/Screenshot%202023-10-27%2020.18.43.png" width="279" /></i></span></a></div><div style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;"><i>Annonce fra Münchner neueste Nachrichten: Wirtschaftsblatt, alpine und Sport-Zeitung, Theater- und Kunst-Chronik. 15. januar 1916. Asta Nielsen havde da siden 1911 boet i Tyskland og blev der - med et ophold i Danmark under 1. verdenskrig - indtil 1937 hvor den nazistiske udvikling tilsyneladende blev hende for meget. </i></span><span style="text-align: left;"><span style="font-family: helvetica;"><i>I 1920'erne kritiserede Asta Nielsen tysk film for at være blevet "amerikaniseret", sensationspræget efter amerikansk mønster</i></span></span><i style="font-family: helvetica;">.</i></div><div><span style="font-family: helvetica;"><i><br /></i></span></div><div><i><span style="font-family: helvetica;">I 1934 blev Jesta Nielsen gift med Paul Vilhelm Vermehren (1903-1964), d</span><span style="font-family: helvetica;">øbt Poul Vilhelm Mikkelsen, hvis barndom på mange måder lignede Jestas: </span></i><i><span style="font-family: helvetica;">Moderen var skuespilleren <a href="https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=8617" target="_blank">Rasmine Hansen Mikkelsen</a> (1876-1950). Hun oplyste først i 1907 at faderen var skuespilleren</span><span style="font-family: helvetica;"> <a href="https://biografiskleksikon.lex.dk/Vilhelm_Herold" target="_blank">Vilhelm Herold</a> (1865-1937)</span><span style="font-family: helvetica;">. </span></i><i><span style="font-family: helvetica;">I 1907 blev han adopteret af Louise Vermehren (f. Borchsenius) som tilhørte Pinsemissionen og ændrede hans efternavn. Adoptionsforhold ophævedes 1924. </span><span style="font-family: helvetica;">Paul Vermehren var skuespiller, barytonsanger og talepædagog. Han debuterede på Det Kongelige Teater 6. april 1935 som Sverkel i "<a href="https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=14748" target="_blank">Liden Kirsten</a>". Han var engageret på Nørrebros Teater i sæsonen 1939-40 og ikke mindst i krigsårene vandt han et stort publikum når han tolkede danske sange og romancer. </span><span style="font-family: helvetica;">I 1940 boede de på Syvstensvej 1, København. </span><span style="font-family: helvetica;">Han var også </span><a href="https://www.the-discographer.dk/franksen/paul-vermehren-disko.pdf" style="font-family: helvetica;" target="_blank">kendt som visesanger</a><span style="font-family: helvetica;"> og tekstforfatter til kabaretviser, ligesom han skabte illustrationer og skrev digte. Flere af viserne er udgivet på plader, og kan findes på internettet. (fx </span><a href="https://www.youtube.com/watch?v=ieN3vhIgos4" style="font-family: helvetica;" target="_blank">Københavner-Valsen</a><span style="font-family: helvetica;">). En overgang var han opera-anmelder på BT. Han døde i et trafikuheld i 1964, og Jesta begik kort efter selvmord. De blev begge begravet </span></i><i style="font-family: helvetica;">på Vestre Kirkegårds askefællesgrav.</i></div><p><i><span style="font-family: helvetica;">I sin selvbiografi "Den tiende muse" (1946) omtaler Asta Nielsen hverken sin datter eller sine ægteskaber med t</span><span style="font-family: helvetica;">yskeren Peter Urban Gad (1912-1915) og Ferdinand Wingårdh (1919-1923) og kæresten Gregorij Chmara (1923-1936). I 1970 blev hun gift med </span><span style="font-family: helvetica;">Anders Christian Theede.</span><span style="font-family: helvetica;"> </span></i></p><p><span style="font-family: helvetica;"><i>I 1967 lavede Henrik Stangerup <a href="https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/asta-nielsen" target="_blank">en film om Asta Nielsens liv</a>. Asta Nielsen protesterede over hvad hun opfattede som en fornærmelse, og filmen blev aldrig udsendt. I stedet fik det hende til at skrive, producere og instruere en selvportrætfilm året efter (1968) "Asta Nielsen". I 2016 udkom dokumentarfilmen: "<a href="https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/en-rod-lober-asta-nielsen" target="_blank">En rød løber for Asta Nielsen</a>" af Eva Tind.</i></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><i>Asta Nielsen (1881-1972) blev begravet tæt på datter og svigersøn på Vestre Kirkegårds fællesgrav (de ukendtes)</i></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"></span></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjsHftUj3GX071onbLYaWY-JC5usymL8lNDupv6Cx2bjAoufSwECawqRD5QqGAoi83a464ZAgi401eUAk_BSe7eUFwrDXYsI9CVHF2o4dJwNMLJ9N2555mX7hwX7ncEZ1uaUzlAJKx40UGYxM42Gu7_JRJ5PoR7CtksRpgTTq-BNRfbBBhB6MrNb284mbI/s1000/VestreKirkegAskef%C3%A6llesgraveIMG_6521.JPG" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="667" data-original-width="1000" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjsHftUj3GX071onbLYaWY-JC5usymL8lNDupv6Cx2bjAoufSwECawqRD5QqGAoi83a464ZAgi401eUAk_BSe7eUFwrDXYsI9CVHF2o4dJwNMLJ9N2555mX7hwX7ncEZ1uaUzlAJKx40UGYxM42Gu7_JRJ5PoR7CtksRpgTTq-BNRfbBBhB6MrNb284mbI/w400-h266/VestreKirkegAskef%C3%A6llesgraveIMG_6521.JPG" width="400" /></a></span></div><span style="font-family: helvetica;"><i><div style="text-align: center;"><i>De ukendtes gravsted på Vestre Kirkegård hvor Jesta og Paul Vermehren blev begravet, og senere også en af Danmarkshistoriens internationalt mest kendte kvinder, Asta Nielsen. </i><i style="text-align: left;">Askefællesgraven er anlagt 1947, og statuen "Kvindefigur med urne" er af Bjarne Vilhjelm Nielsen (1917-1987). </i><i>Foto Erik Nicolaisen Høy.</i></div></i></span><p></p>Erik Nicolaisen Høyhttp://www.blogger.com/profile/04648663123663386299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4479609822467101274.post-86591215424871704342023-07-12T17:04:00.000+02:002024-03-09T08:50:45.410+01:00Jeg tør sige det! (Efterskrift til Politivennen)<p><span style="font-family: helvetica;">Overborgmesteren i København blev valgt på mandlige stemmer, og det er et bevis på, at vore partifæller i gruppen ikke har den tro på kvinden, som vi kunne forvente.</span></p><div dir="ltr" style="font-family: helvetica;" trbidi="on">Jeg mener, at når så dygtig en kvinde som Edel Saunte tilsidesættes, så har vi kvinder aldrig en chance for at gøre os gældende, når mændene i den grad holder sammen. Mig bekendt har Edel Saunte været medlem af borgerrepræsentationen siden 1937 og været rådmand for 3. afd., hvor hun nu også er vraget som borgmester. Det mener jeg er en hån over for de københavnske kvinder. Vi har arbejdet med samme energi og ildhu som mændene, trods det, at mange af os har mødt modstand fra vores mænd, der mener, kvindens plads er i hjemmet, og at vort arbejde går ud over familielivet. Vi har gjort det for at kæmpe for kvindens ligeret, og derfor kan I store mandfolk ikke være dette bekendt over for os "små" kvinder.</div><div dir="ltr" style="font-family: helvetica;" trbidi="on">Jeg ved, at mange kvinder står bag mig i dette spørgsmål.</div><div dir="ltr" style="font-family: helvetica;" trbidi="on"><br /></div><div dir="ltr" style="font-family: helvetica;" trbidi="on">Kirsten Nielsen,</div><div dir="ltr" style="font-family: helvetica;" trbidi="on">Valbygårdsvej 52.</div><div dir="ltr" style="font-family: helvetica;" trbidi="on"><br /></div><div dir="ltr" style="font-family: helvetica;" trbidi="on"><b>(Aktuelt, 26. marts 1962)</b></div><div dir="ltr" style="font-family: helvetica;" trbidi="on"><b><br /></b></div><div dir="ltr" trbidi="on"><span style="font-family: helvetica;"><b><i>Som overborgmester valgtes <a href="https://biografiskleksikon.lex.dk/Urban_Hansen" target="_blank">Urban W. T. Hansen</a>, som sad til 1976.</i></b></span></div><div dir="ltr" trbidi="on"><span style="font-family: helvetica;"><b><i><br /></i></b></span></div><div dir="ltr" trbidi="on"><span style="font-family: helvetica;"><b><i>Edel Saunte (1904-1991) var formand for Dansk Kvindesamfund 1936-1941, medlem af Københavns borgerrepræsentation 1937-1946, medlem af Folketinget 1947-1962. Hun var herefter den første kvindelige borgmester i København: rådmand for magistratens 3. afd. (socialvæsnet) 1962-1974. I den periode var der stor overbelægning på hospitalerne, og hun stod for rømningen af Sofiegården på Christianshavn i 1969 som senere dannede udgangspunkt for slumstormerne.</i></b></span></div>Erik Nicolaisen Høyhttp://www.blogger.com/profile/04648663123663386299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4479609822467101274.post-72562406046360860582023-07-04T17:00:00.000+02:002024-03-09T08:46:32.310+01:00Julie Ramsing (1871-1954). (Efterskrift til Politivennen).<p><i><b><span style="font-family: helvetica;">Julie Frederikke Ramsing (1871 - 1954) var et eksempel på velhavendes velgørenhedsarbejde og filantropi i slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet, samt på hvordan sådanne kvinder blandede sig i politik.</span></b></i></p><p><i><b><span style="font-family: helvetica;">Julie Ramsing var grossererdatter. 1895 blev hun gift med officeren Holger Utke Ramsing (1868-1946). De fik </span><span style="font-family: helvetica;">3 børn: </span><span style="font-family: helvetica;">Estrid (1895), Inger (1897), Erik (1898). I 1895 flyttede de til Dansk Vestindien hvor Holger gjorde tjeneste. Her blev de del af det undertrykkelsesapparat som er beskrevet <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search/label/St.%20Croix" target="_blank">andetsteds på denne blog</a>.</span></b></i></p><p><span style="font-family: helvetica;"><i><b>Julie Ramsing blev interesseret i lokalt håndarbejde, og da hun kom tilbage til Danmark, blev hun indvalgt i komitéen bag Industriforeningens Den vestindiske Udstilling i 1900. I 1905 var hun med i bestyrelsen bag den store Koloniudstilling i Tivoli </b></i></span><span style="font-family: helvetica;"><b><i>31. maj til 24. september 1905</i></b></span><i style="font-family: helvetica;"><b>, arrangeret af Dansk Kunstflidsforening med Emma Gad i spidsen. I Europa var det </b></i><span style="font-family: helvetica;"><b><i>på det tidspunkt populært at udstille mennesker fra andre lande og kulturer for at understrege europæernes overlegenhed over for de "eksotiske" og "primitive" (natur)folk. De islandske Studenterforeninger protesterede mod at skulle udstilles, sammen med "negre og eskimoer" - de anså sig for på lige fod med danskere. Henved 100.000 besøgende så udstillingen, bl.a. Christian 9. og kronprinsesse Louise. Den vestindiske afdeling var velbesøgt: Her var udstillet 3 mennesker. Man havde oprindelig ønsket en hel familie, men det lykkedes kun at overtale en enkelt mand. Han blev suppleret med to børn som blev sat i bur efter at de nysgerrigt gik rundt i udstillingen. </i></b></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><i><b>Hun støttede unge vestindiske kvinder, som deltog i Dansk Kunstflidsforenings uddannelseskurser i København. I 1903 sad hun i den forberedende komité for Dronning Louises Forening for Syge- og Børnepleje paa De dansk-vestindiske Øer sammen med bl.a. sin mand.</b></i></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><i><b>Se artiklen </b></i></span><span style="font-family: helvetica;"><b><i><a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/2022/01/en-dansk-kreolerinde-som-rde-kors-sster.html" target="_blank">En dansk Kreolerinde som Røde Kors-Søster</a>. Dannebrog 16. oktober 1905.</i></b></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><i><b>1909-19 var Julie Ramsing medlem af bestyrelsen for en forening, der satsede på at få den rationelle sygepleje introduceret i Vestindien gennem udsendelse af Røde Kors-sygeplejersker til øernes tre kommunale hospitaler. Desuden udsendtes diakonisser fra Diakonissestiftelsen for at drive to nyoprettede børneplejestationer, et par vuggestuer og asyler. Diakonisserne skulle også fungere som “barfodssygeplejersker” i byerne og på plantagerne med det formål at bekæmpe den ekstremt høje børnedødelighed, men på dette område blev den filantropiske indsats en begrænset succes. Endelig gjaldt hjælpearbejdet også indfødte kvinders uddannelse til sygeplejersker og som led heri studieophold på københavnske hospitaler. I foreningen stod hun i spidsen for den årlige udsendelse af tøj og senge til børneinstitutionerne. Med det danske salg af øerne til USA i 1917 mistede foreningen sin berettigelse og opløstes to år efter.</b></i></span></p><p><i><span style="font-family: helvetica;"><b>Se artiklen <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/2022/05/mod-kulden-efterskrift-til-politivennen.html" target="_blank">Mod Kulden</a>, </b></span><b style="font-family: helvetica;">Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 4. oktober 1914.</b></i></p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhRegrL2_3haWNzqOs_tesbc0eNcBv38CMZFckKh01hh_KpDeL8o6DD2KxVuZU2-nJyxxekQVre10LtvCc9Fdjmo_naZ9v3OZ8x2K05ZPepTBM5heAIg9hYnhGcMhyPyOHerXqVOCNnjElwKdcUZuksNZIJyERlg9l1IqMA3_bfUXPu7aQRp-OBYYPt/s1012/Screenshot%202022-03-26%2017.14.41.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><br class="Apple-interchange-newline" /><img border="0" data-original-height="770" data-original-width="1012" height="304" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhRegrL2_3haWNzqOs_tesbc0eNcBv38CMZFckKh01hh_KpDeL8o6DD2KxVuZU2-nJyxxekQVre10LtvCc9Fdjmo_naZ9v3OZ8x2K05ZPepTBM5heAIg9hYnhGcMhyPyOHerXqVOCNnjElwKdcUZuksNZIJyERlg9l1IqMA3_bfUXPu7aQRp-OBYYPt/w400-h304/Screenshot%202022-03-26%2017.14.41.png" width="400" /></a></div><p></p><p></p><p></p><div style="text-align: center;"><i style="font-family: helvetica;">Danske Kvinders Forsvarsforenings bestyrelse. Som det fremgår af titlerne var det overklassens kvinder: I sofaen formanden fru Slott-Møller og til højre for hende i rækkefølge: generalinde Bach, fru kontorchef Cold, fru direktør Koefoed, provstinde Bjerre, professorinde Fischer og med ryggen til: fru Julie Ramsing, dernæst frk. Kirsten Langkilde og frk. van der Maase. </i><span style="text-align: left;"><span style="font-family: helvetica;"><i>Julie Ramsing var i oktober 1913 blevet valgt som næstformand. </i></span></span><i style="font-family: helvetica;">Foto fra Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 23. januar 1916.</i></div><p><b><i><span style="font-family: helvetica;">Julie Ramsing arbejdede i Danske Kvinders Forsvarsforening (DKF). Den blev stiftet i 1907 af bl.a. Ellen Branth og Helga Charlotte Norrie som også var formand indtil 1915. DKF var et nationalistisk og promilitært foretagende, i starten partineutralt, men med tiden trukket mod Højre eller Venstre. </span></i></b><span style="font-family: helvetica;"><b><i>I 1916 udbrød der splid i foreningen idet Norrie anklagede for at være blevet ført ud i det politiske hængedynd af malerinden Slott Møller.</i></b></span><b><i><span style="font-family: helvetica;"> På sit højeste (1912) havde den 50.000 medlemmer. I den første bestyrelse besatte hun den ene næstformandspost, Johanne Berg den anden, mens komtesse Regitze Lerche og grossereren Wilhelmine Rerup blev henholdsvis sekretær og kasserer. </span></i></b><b><i><span style="font-family: helvetica;">I 1919 afløste hun Kirsten Langkilde på formandsposten indtil foreningens opløsning i 1921.</span></i></b></p><p><b><i><span style="font-family: helvetica;">Se artiklen <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/2022/06/interview-med-fru-julie-ramsing.html" target="_blank">Interview med Fru Julie Ramsing</a>, </span></i></b><b style="font-family: helvetica;"><i>B. T. 7. december 1918.</i></b></p><p><b><i><span style="font-family: helvetica;">I DKF hørte hun til den fløj, der ønskede at kanalisere medlemskræfterne ind i et nationalt arbejde med sønderjysk fokus. Hun var imod afviklingen af det danske koloniherredømme i Vestindien og havde desuden håbet, at Genforeningen i 1920 havde ført til, at en større del af Slesvig kom til at høre under Danmark.</span><span style="font-family: helvetica;"> I 1921 blev DKF omdannet til Danske Kvinders Slesvigske Forening.</span></i></b></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b><i>Foreningens bestyrelse sendte i januar 1922 et trusselsbrev til H. P. Hanssen og den nordslesvigske Kvindeforening for at have beholdt tøj som skulle have været uddelt. H. P. Hanssen valgte at offentliggøre deres klage. </i></b></span><span style="font-family: helvetica;"><b><i>Han svarede endvidere at han opfattede dele af brevet som "en ganske utilbørlig grov og ærekrænkende fornærmelse...". De involverede kvinder </i></b></span><b style="font-family: helvetica;"><i>blev meget fortørnet over, og herefter erklærede at de slet ikke repræsenterede foreningen, men en nu opløst indsamlingskomite.</i></b></p><p><i><b><span style="font-family: helvetica;">Ved valget i marts 1913 opfordrede hun danske kvinder til at stemme på liste C (Det Konservative Folkeparti). Hun sad 1915 i </span></b></i><span style="font-family: helvetica;"><b><i>Højres Arbejder- og Vælgerforening, Østerbro. </i></b></span><i><b><span style="font-family: helvetica;">1917-18 sad hun i bestyrelsen for Danske Kvinders konservative Forening, og hun blev siden medlem af den kommunale vælgerforening på Østerbro. Gennem en årrække var hun aktiv i Komiteen for Ubemidlede Husmødres Rekonvalescens, oprettet 1919 for at skaffe hovedstadskvinder et gratis, tiltrængt landophold.</span></b></i></p><p><i><b><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></b></i></p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj8x_G-CvbHTvF9XmVpP4zQuy3uuTsVNFF4TqYFZuZkf2DEx_JO9Amy56BwJjFTjnOllxdt1GUCSFzxwHIXhm5R5ESc_ThTBpc0MXcQUqlZc-Az7d0U9f_MobSWJ8rdH2w5bIlAz8w0Ps31Bu673pAZYC7qwqW1J6Klwc6ehiXonz9O-BZC92xx9ei2/s364/Untitled%201.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="353" data-original-width="364" height="388" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj8x_G-CvbHTvF9XmVpP4zQuy3uuTsVNFF4TqYFZuZkf2DEx_JO9Amy56BwJjFTjnOllxdt1GUCSFzxwHIXhm5R5ESc_ThTBpc0MXcQUqlZc-Az7d0U9f_MobSWJ8rdH2w5bIlAz8w0Ps31Bu673pAZYC7qwqW1J6Klwc6ehiXonz9O-BZC92xx9ei2/w400-h388/Untitled%201.jpg" width="400" /></a></div><span style="font-family: helvetica;"><div style="text-align: center;"><i>D. K. F. udsendte i 1910 og 1912 en platte, her den fra 1912 hvor symbolikken er ret klar: En kvinde overrækker en vikingekriger et sværd.</i></div></span><p></p><p><i style="font-family: helvetica;"><b>Fra 1. Verdenskrig helligede hun sig det sønderjyske spørgsmål. Efter krigen involverede hun sig i at organisere en nødhjælpsaktion til fordel for underernærede tyske børn, der kom på et tre måneders rekonvalescensophold i Danmark. Lokalkomitéer blev nedsat rundt omkring i landet, mens JR som komitéens formand og bistået af næstformand V. Aage Møller sørgede for transporten af børnene. Nødhjælpsaktionen skete i samarbejde med De samvirkende Menighedsplejer, hvori hjælpesekretær Ada Kunning indtog en nøgleposition. Tilsammen fik de to organisationer bragt i alt 10.200 børn til Danmark. </b></i></p><p><span style="font-family: helvetica;"><i><b>Hun fortsatte denne form for hjælpearbejde i Komiteen for slesvigske Børns Ferierejser, hvor hun 1919-48 var formand. Komitéen bragte hvert år slesvigske skolebørn fra Flensborg og det øvrige Sydslesvig på ferie i Danmark, især hos landbofamilier. Alene 1920-36 var over 22.000 børn på ferieophold. En slags nødhjælp hvor børnene fik god mad, nyt tøj og nye sko med hjem fra ferien. Foreningen eksisterer endnu, om end antallet er noget mindre, under 100 pr. år. </b></i></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><i><b>Hun er nævnt i Social-Demokraten 9. april 1920 i forbindelse med Christian X og Påskekrisen </b></i></span><span style="font-family: helvetica;"><b><i>29. marts til 4. april 1920</i></b></span><i style="font-family: helvetica;"><b>. En kreds af kvindelige hofdamer skulle have påvirket Christian X til at gennemføre planerne. Julie Ramsings datter var hofdame.</b></i></p><p><i><span style="font-family: helvetica;"><b>Se artiklen <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/2022/07/det-danske-hjlpebureau-i-flensborg.html" target="_blank">Det danske Hjælpebureau i Flensborg</a>, </b></span><b style="font-family: helvetica;">Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. april 1920, 2. udgave</b></i></p><div><i style="font-family: helvetica;"><b>Se artiklen <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/2022/08/oberstinde-ramsing-som-udlejer.html" target="_blank">Oberstinde Ramsing som Udlejer</a>, september 1921.</b></i></div><p><span style="font-family: helvetica;"><i><b>I 1922 var Julie Ramsing sammen med Hanne Jenssen medstifter af Den Sydslesvigske Kvindeforening, der bl.a. formidlede dansksindede kvinders årlige besøg i Kbh. </b></i></span></p><p><i style="font-family: helvetica;"><b>Også Flensborg-Samfundet var hun 1920 medstifter af, og hun sad som den eneste kvinde i hovedbestyrelsen. I 1928 blev Flensborg-Samfundet lagt sammen med Foreningen Dannebrog, hvori hendes ægtefælle 1935 blev formand. Efter hans død i 1946 overtog hun formandsposten indtil 1951. I dette regi søgte man at styrke og fastholde det nationale sindelag i det danske mindretal syd for grænsen via kulturelt oplysningsarbejde og støtte til de dårligst stillede medlemmer. Efter den økonomiske verdenskrise i 1929 og nazismens fremmarch i Tyskland blev foreningsarbejdet vanskeliggjort. Hun arbejdede desuden som administrator for Den danske Menighedspleje Ansgar i Flensborg, der hvert år forestod vinterbespisninger for byens nødlidende.</b></i></p><p><i style="font-family: helvetica;"><b>Se artiklen <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/2022/09/min-yndlingskrogefterskrift-til.html" target="_blank">Min Yndlingskrog</a>, </b></i><b style="font-family: helvetica;"><i>København 23. november 1922</i></b></p><div style="text-align: left;"><span style="font-family: helvetica;"><b><i>Udover sundhedstilstanden var det også formålet at give børnene et intensivt danskkursus. Hun ledede komiteen frem til 1949. Hun</i></b></span><i style="font-family: helvetica;"><b> modtog i 1934 Den Kgl. Belønningsmedaille i guld og 1949 Fortjenstmedaljen i guld.</b></i></div><p><i style="font-family: helvetica;"><b>Sydslesvigske feriebørns rejse fra Flensborg til Nakskov ombord på postdamperen Ægir, o. 1920. Allerede under krigen var Oberstinde Ramsing begyndt at overveje muligheden af at hente underernærede krigsbørn fra Nordslesvig til et ferieophold i Danmark. Planen blev dog først realiseret efter krigen, da Komitéen for sønderjyske Børns Ferieophold blev oprettet i 1919. Samme år blev flere tusinde børn fra hele Sønderjylland sendt til Danmark. Efter afstemningerne fortsatte man med rejserne, men nu kun med børn fra Sydslesvig. Børnene blev indlogeret privat, og de månedlange ophold havde ikke kun betydning for børnenes ernæring, men var for mange af de sydslesvigske børn også en introduktion til dansk sprog og kultur.</b></i></p><p><br /></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjOSJD1WWUAFl3Lpm05jIiQstKnb9MNUojnFK0iMG7HHFmtXnwrGA1Aq9vo_fXdp1qzEORrlB5TREqjwiloNMbwEgn4WkFCubrErgF-IRDOMcONtl6d9Iie0r219ue2lqYGsdPiwIxwTzcJf3T4K_RSjK5ewX5lKCmFL6C6bdodcqKl-gjuyhE-BHcb/s900/VestreKirkegRamsingIMG_8215.JPG" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><span style="font-family: helvetica;"><img border="0" data-original-height="600" data-original-width="900" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjOSJD1WWUAFl3Lpm05jIiQstKnb9MNUojnFK0iMG7HHFmtXnwrGA1Aq9vo_fXdp1qzEORrlB5TREqjwiloNMbwEgn4WkFCubrErgF-IRDOMcONtl6d9Iie0r219ue2lqYGsdPiwIxwTzcJf3T4K_RSjK5ewX5lKCmFL6C6bdodcqKl-gjuyhE-BHcb/w400-h266/VestreKirkegRamsingIMG_8215.JPG" width="400" /></span></a></div><span style="font-family: helvetica;"><div style="text-align: center;"><i>Julie Ramsing og hendes mand, H. L. Ramsings gravsted på Vestre Kirkegård. Foto Erik Nicolaisen Høy.</i></div></span>Erik Nicolaisen Høyhttp://www.blogger.com/profile/04648663123663386299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4479609822467101274.post-42259530776014167282023-07-04T16:30:00.000+02:002024-03-09T08:46:55.833+01:00Sylvia Pio skulle betale. (Efterskrift til Politivennen)<p><span style="font-family: helvetica;">Louis Pios datter, Sylvia, var meget aktiv inden for de socialdemokratiske kvindeudvalg. Ved udvalgenes 25 års jubilæum i denne tid opfriskes et par anekdoter om Sylvia Pio:</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Hun havde været gift med grev Knuth til Knuthenborg, og takket være giftermålet (og skilsmissen) havde hun penge nok. Derfor var det hende, der skulle betale sal, kaffebord og rejser, når kvindeudvalgene holdt møder.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Engang sad man ved et sådant møde og ventede på Sylvia, men der gik en halv og en hel time, uden at hun kom. Bestyrelsen og deltagerne i mødet blev nervøse, ikke mindst fordi Sylvia jo skulle betale, men endelig kom hun glad ind ad døren og sagde med et stort smil:</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">- I må undskylde, at jeg kommer for sent, men jeg skulle have min søn sendt til hofbal.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Disse ord, der kom fra en glad mor, var for meget for de mindre hof-interesserede arbejderkvinder i kvindeudvalget, og trods Sylvia Pios store og oprigtige arbejde blev der kold luft omkring hende efter dette møde.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">En anden gang ville et kvindeudvalg fremsætte et forslag på socialdemokratiets kongres i 1929. Fru Martha Poulsen, København, en af pionererne, som har fortalt disse anekdoter ved et møde i Slagelse, lavede et udkast og kom op til Sylvia Pio mod det. "Vi må vist hellere vise Stauning det, han sidder i værelset ved siden af", sagde Sylvia Pio.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Stauning så flygtigt på det, rev det i stykker og lavede et nyt, som blev sendt til kongressen i kvindeudvalgets navn. Kongressen forkastede det, men det blev vist aldrig rigtig kendt, at socialdemokratiets førstemand på denne måde blev "vraget" af partiets kongres.</span></p><p><b><span style="font-family: helvetica;">(Sjællands-Posten (Slagelse), 21. januar 1954).</span></b></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b><i>Sylvia Pios lillebror, Herbert Pio. forblev i USA. Han blev inviteret af Sylvia til Danmark et år hvor hun bekostede hans uddannelse ved et universitet i Hannover (ingeniør). Han tog før 1. verdenskrig til England og dernæst tilbage til USA. Han kom på besøg i 1953. Han var seks år da faderen døde. Han erklærede sig som republikaner (ikke socialist), og sandelig ikke for McCarthy. Han drev en forretning med bygningsmaterialer i St. Louis med 150 beskæftigede. Han talte dansk. Derudover havde Pio en tredje søn, Percival der var et år yngre end Herbert.</i></b></span></p>Erik Nicolaisen Høyhttp://www.blogger.com/profile/04648663123663386299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4479609822467101274.post-12554238453528360462023-07-04T16:00:00.000+02:002024-03-09T08:47:19.321+01:00Bibliotekernes decimalklassedeling. Et strejftog i ændret Verdenssyn. (Efterskrift til Politivennen)<p><span style="font-family: helvetica;">Bibliotekerne har opstillet (fag)bøger efter et tal-system, kaldet decimalklassedelingen. Den danske version er fra 1915. </span><span style="font-family: helvetica;">Ideerne bag systemet blev udtænkt i 1870'erne af den amerikanske biblioteket <a href="https://www.britannica.com/biography/Melvil-Dewey" target="_blank">Melvil Dewey</a> (1851-1831). Det har</span><span style="font-family: helvetica;"> rødder i 1800-tallets viktorianske verdenssyn: Vesten var verdens centrum, og Vestens daværende religiøse og ideologiske verdenssyn blev lagt i systemet.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Systemet blev i begyndelsen af 1900-tallet introduceret i Danmark og tilpasset danske forhold. Mens tal og decimaler blev væsentligt ændret, fastholdt man det viktorianske verdenssyn. Der blev ikke stillet spørgsmåltegn ved dette gennem de efterfølgende revisioner. Da senere revisioner kom til, fik den oprindelige udgave betegnelsen DK1, og revisionerne DK2, DK3 og DK4 (1954). Og det nuværende DK5 (fra 1969) der blev til </span><span style="font-family: helvetica;">under kraftig påvirkning af det såkaldte ungdomsoprør</span><span style="font-family: helvetica;">. </span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Et afgørende brud med det viktorianske verdenssyn skete først med DK5. </span><span style="font-family: helvetica;">DK5 er blevet revideret adskillige gange, men man har fastholdt betegnelsen DK5, idet nye</span><span style="font-family: helvetica;"> revisioner ikke fik nye numre. DK5 er den udgave der har gennemgået langt, langt de største og mest omfattende revisioner.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Da verdenssynet er emnet for denne artikel, gennemgår den fortrinsvis overgangen fra DK4 til DK5, idet verdenssynet i decimalklassesystemet ikke ændrede sig væsentligt fra DK1 til og med DK4. Artiklen redegør også for at samfundet har ændret sig så meget siden DK4 at de daværende opstillingstal for nutidens lånere må forekomme aldeles uforståelige og ulogiske.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Kort tid efter DK5 begyndte man at omklassificere bøgerne, men processen er langt fra gennemført, og mange bøger blev stående under det decimalklassetal hvor de hele tiden havde stået. Det gjorde det mere og mere besværligt at fremfinde bøger om et bestemt emne, og medvirkede i høj grad til at de ældre bøger døde fordi ingen længere kunne huske hvorfor de blev placeret som de gjorde.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Omkring 2010 kunne man stadig i Københavns Bibliotekers magasiner opleve en en historisk </span><span style="font-family: helvetica;">strejftur gennem en slags historiske kirkegård af forlængst glemte bøger: Nemlig de ældre titler var stadig opstillet efter DK4. Bøgerne fandtes naturligvis stadig, men skulle de have en chance for et nyt liv, var en omklassificering til DK5 nødvendig. </span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Mange bøger blev derfor omklassificeret til DK5 og de gamle grupper tømt og nedlagt. Folkebibliotekerne skal trods alt betjene levende brugere, ikke oplære brugerne i hvilke historiske årsager der findes til denne eller hin nu nedlagte historiske DK4-gruppe. </span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Det er dette strejftog jeg gerne vil tage læserne med på. For en bibliotekar der var med til dette arbejde, gav det nemlig en enestående chance for at se helt konkret hvordan man så på og bladre i forskellige bøger før DK5. Det er disse erfaringer som jeg gerne vil give videre i denne korte introduktion af bibliotekshistoriske årsager for de som interesserer sig for bibliotekernes historie. </span></p><h4 style="text-align: left;"><span style="font-family: helvetica;">Verdenskortet</span></h4><p><span style="font-family: helvetica;">Verdensdelene ligger hvor de har gjort i århundreder. Det har lande til gengæld ikke gjort. </span></p><p><span style="font-family: helvetica;">DK4 havde to hovednumre som ikke længere eksisterer: <b>08-09 Lokale Samlinger</b>. </span><span style="font-family: helvetica;">Af den meget lange note til disse grupper fremgår det at her stillede man de lokale samlinger om en by, til nød omegnen. De to grupper kunne underdeles efter DK4-systemet, fx efter håndværkere, og i København. Nedlæggelsen skete ikke så meget pga. et ændret verdenssyn, men som følge af de talrige ændringer i lokalsystemets struktur: Kommuner og amter er som bekendt blevet færre og færre og fx regioner oprettet.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Disse omvætninger tog især fart ved omstillingen fra landbrugssamfund til industrisamfund i 1950'erne.</span><span style="font-family: helvetica;"> </span></p><p><span style="font-family: helvetica;">DK4 var inddelt efter amter, ordnet alfabetisk. Mange lokalhistoriske årbøger var ordnet på denne måde. Kendte man denne inddeling, gav det mening med en opstilling der fx hed <b>Hjørring Amt</b>. Men med drastiske reduktion af fx amter, blev brugerne af systemet konfronteret med betegnelser som overhovedet ikke gav mening med mindre man var bekendt med den historiske betegnelse. </span></p><p><span style="font-family: helvetica;">DK5 ændrede det til placering i gruppe <b>46 Geografi</b>, og blev fremtidssikret mod yderligere sammenlægninger af kommuner og nye administrative inddelinger. Dette ændrede ikke ved at det skabte rod med de fysiske eksemplarer således at fx lokalhistoriske årbøger kunne stå 2-3 forskellige steder i systemet hvis man ikke rettede opstillingen. Fx blev </span><span style="font-family: helvetica;">Hjørring Amt ændret til Vendsyssel. Lokalårbogen - der i øvrigt hed - Vendsysselbogen, men var opstillet i <b>46.4 Hjørring</b> Amt - måtte rettes til <b>46.4 Vendsyssel</b>. Et andet eksempel er lokalårbogen “Fra Frederiksborg amt”. Den udkom fra 1906, og er klassificeret i <b>46.4 Frederiksborg Amt</b> - der nu hører under Region Hovedstaden. Og hvem ved hvor det hører til om 10 år?</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Geografi afspejlede sig også indenfor fx <b>18 Filosofiske systemer</b>. Det var før DK5 afskaffede gruppen en meget stor gruppe. I 1986 omfattede arealet alene i Københavns Hovedbiblioteks udlån 3 fag, udover det i kælderen. Gruppen indeholdt filosoffers værker, selvom der i noten til DK4 stod at den mere handlede om filosofiske retninger. Gruppe 18 var underdelt geografisk, fx <b>18.6 Danmark</b>. Hvorfor fx Søren Kierkegaards værker stod her. I dag står de placeret i gruppe <b>10 Filosofi</b>, og Kierkegaard i fx 04.6 og 10.96.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Få andre områder end indenfor historie afspejlede DK4 den vestlige kolonialistiske verdensopfattelse. Et eksempel er <b>98.3 Afrika</b>. Her blev der overhovedet ikke taget hensyn til disse landes lange historie, men udelukkende som kolonier. DK4 opdelte kontinentet på nedenstående måde som reelt totalt negligerede at Afrika havde sin egen historie før kolonitiden og handelen med slavegjorte:</span></p><p><b><span style="font-family: helvetica;">98.33 Negrenes historie i alm. <br /></span><span style="font-family: helvetica;">98.35 Negerslaveriets historie i alm. <br /></span><span style="font-family: helvetica;">98.41 Nordafrika. <br /></span><span style="font-family: helvetica;">98.42 Ægypten. <br /></span><span style="font-family: helvetica;">98.43 Abessinien. <br /></span><span style="font-family: helvetica;">98.467 Liberia. <br /></span><span style="font-family: helvetica;">98.487 Den sydafrikanske union.</span></b></p><h4 style="text-align: left;"><span style="font-family: helvetica;">Religion</span></h4><p><span style="font-family: helvetica;">DK5 har ført den vestlige verdens opfattelse af religion videre. Kristendommen har fået tildelt grupperne 20-28. Det har betydet at fx <b>25 Mission</b> og <b>26 Kirkens institutioner og arbejde</b> som engang spillede en stor rolle, nu om stunder nærmest er døde. Heroverfor blev katolicismen nærmest reduceret til en sekt (28.2). </span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Til alt andet end kristendom reserverede decimalklassesystemet kun en gruppe: 29. Fx <b>29.7 islam</b>. I DK4 kaldtes islam Muhammedanisme. En betegnelse som fx Fremskridtspartiets grundlægger, Mogens Glistrup, yndede at bruge. </span></p><h4 style="text-align: left;"><span style="font-family: helvetica;"><b>Psykologi, sociologi og politik.</b></span></h4><p><span style="font-family: helvetica;">Siden DK4 er der sket en nærmest eksplosiv udvikling i litteraturen inden for disse tre. </span><span style="font-family: helvetica;">I DK4 havde <b>13 Psykologi</b> 1 decimal. 13.4 eksisterede ikke. I DK5 er der nu 7 grupper med 21 undergrupper.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">I DK4 havde <b>30 Samfundskundskab i alm.</b> 1 decimal. I DK5 har gruppen ikke alene skiftet navn til <b>Samfundsvidenskaberne i alm.</b>, men er især siden 1990’erne efter adskillige revisioner vokset til en af største grupper i DK5. Ikke bare med undergrupper, men også med litteratur.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">I DK5 hedder <b>32 politik</b>. I DK4 hed <b>32 Statsformer og statsforhold</b>. Politik var en undergruppe i 32: <b>32.19 Politisk teknik og propaganda</b>. Indtil 1991 stod endvidere kvinderne i <b>32.5 kvindens stilling i samfundet</b>. Nu er kvinder placeret 30.172 sideordnet med mændene. I noten til 32.5 hed det dengang: <i>“Her sættes også spørgsmål som kvindevalgretten, kvindens retsstilling, kvinders adgang til embeder i alm., medens f.eks. problemet “kvindelige præster” sættes i 26.2”.</i></span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Da den viktorianske verdensopfattelse gjaldt som den overordnede, og underforståelige, blev det som senere tider betegnede som politiske ideologier, fx socialisme, kommunisme og syndikalisme i DK4 sat under økonomi (33.5). De er i DK5 placeret sammen med andre politiske ideologier i 32.16.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b>Andre ændringer i hurtig rækkefølge</b></span></p><p><span style="font-family: helvetica;">DK4's <b>59 Antropologi og etnografi</b> indeholdt bøger med et racesyn som næppe mange officielt deler i dag: 59.9 hed fx <i>Racebiologi. Eugenik</i>. Og i noten stod der <i>"Børnebegrænsning …. degeneration, eugenik (raceforbedring, racehygiejne), racebiologi (menneskeracer)”</i>. Dette var i øvrigt også i overensstemmelse med bl.a. K. K. Steinckes værker fra 1930'erne. Eugenikken er som bekendt blevet (mis)brugt til lidt af hvert, bl.a. som ideologisk begrundelse for nazisternes masseudryddelser.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Af "gammeldags" betegnelser kan fx nævnes <b>61.64 Nervesygdomme </b>og <b>61.643 Sindssyge</b>.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">DK4 er fra en tid uden radio og tv, og blev helt til 1969 placeret i 37.8 som uddannelsesinstitutioner. DR blev opfattet som en slags folkehøjskole, blot “i æteren”. I moderne tid blev gruppen som mere naturligt forekommer i dag overført til 07 hvor i forvejen aviser stod.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Jeg tillader mig at tage en del af æren for at have ændret indholdet i 37 og 38 i takt med børneinstitutionernes eksplosive vækst i 1960’erne. Vuggestuer stod i DK4 under forsorg (38). I dag er de flyttet sammen med daginstitutioner i 37.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">DK5 har måttet indrette et helt nyt og meget stort afsnit i gruppe 19. I DK4 hed gruppen ganske kort <i>Videnskabens historie i alm.</i> </span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Der kunne nævnes mange ændre, men det har ikke været hensigten, blot at gøre opmærksom på det skiftende verdenssyn og -opfattelse.</span></p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhmLHnkLhnZdmqCUlcIeCT3y8x6U9v79EVCyzNSFNVyIV0JQhQYx3RDWEeoxvJ376uhQfZ3tGa-lmrZSkPa7Ed9yUQZKeAM5kx3hBLs7F4tIeyFoyC3zdOFRYE0S7IOXeTIzu_viVGv4F2q1piObQbLJvNcG3OTnFfGyUzyxmi8z85LQsARP2GGCcZb/s1150/Screenshot%202023-06-10%2020.27.14.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="629" data-original-width="1150" height="219" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhmLHnkLhnZdmqCUlcIeCT3y8x6U9v79EVCyzNSFNVyIV0JQhQYx3RDWEeoxvJ376uhQfZ3tGa-lmrZSkPa7Ed9yUQZKeAM5kx3hBLs7F4tIeyFoyC3zdOFRYE0S7IOXeTIzu_viVGv4F2q1piObQbLJvNcG3OTnFfGyUzyxmi8z85LQsARP2GGCcZb/w400-h219/Screenshot%202023-06-10%2020.27.14.png" width="400" /></a></div><span style="font-family: helvetica;"><div style="text-align: center;"><i>Tidligere tiders 3 registerbind til DK5, blandt bibliotekard kaldet tante grøn, tante gul og tante lilla, er erstattet af <a href="https://dk5.dk/" target="_blank">online DK5</a>. Principperne bag er imidlertid de samme som har eksisteret siden decimalklassesystemets start.</i></div></span><span style="font-family: helvetica;"><div style="text-align: center;"><br /></div></span><p></p><h4 style="text-align: left;"><span style="font-family: helvetica;">Slutnote</span></h4><p><span style="font-family: helvetica;">I nyere tid er fænomener som kolonialisme, racisme, køn og andet blevet belyst, også historisk set. Der er sket holdningsskift og afstandtagen fra tidligere tiders verdenssyn. DK5-systemet er "konservativt" i den forstand at det tager tid før disse ændringer slår igennem. Formålet med dette indslag er at vise ældre og nu forsvundne grupper. </span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Hver generation af bibliotekarer bør sagligt følge med i hvordan verdenssynet ændrer sig, i hvert fald i det omfang DK stadig skal formidle bøger til brugerne. Som vist ovenfor har DK5 i høj grad forsøgt inden for decimalklassedelingens rammer at gøre op med victoriatidens kolonialistiske “den hvide mands byrde” og give en nøgle til systematisk fremfinding af bøger om bestemte emner. Dette er i høj grad blevet lettet ved indførelse af edb, bl.a. gennem emneord. </span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Men den ultimative fremsøgning vil først finde sted når det forhåbentligt engang vil blive muligt at fuldtekstsøge. Således som det også i begrænset omfang nu er muligt gennem forskellige engelsksprogede databaser.</span></p>Erik Nicolaisen Høyhttp://www.blogger.com/profile/04648663123663386299noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-4479609822467101274.post-55562102490688416572023-07-01T11:30:00.000+02:002024-03-09T08:50:04.625+01:00Landets mest moderne Skole vil ikke afskaffe Kløene. (Efterskrift til Politivennen)<h4 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Talen om individuel Undervisning er kun et Slagord, siger Forsøgs-Skolens Leder, Fru Anne Marie Nørvig.</span></h4><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-xVa_KC-Oypw/YGlnCJQ-ZTI/AAAAAAAAxJ8/U7P7hAbgNIEw7M7hMD6KyExSSZPFBiNHwCLcBGAsYHQ/s402/Untitled%2B3.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="402" data-original-width="247" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-xVa_KC-Oypw/YGlnCJQ-ZTI/AAAAAAAAxJ8/U7P7hAbgNIEw7M7hMD6KyExSSZPFBiNHwCLcBGAsYHQ/w246-h400/Untitled%2B3.jpg" width="246" /></a></div><span style="font-family: helvetica;"><div style="text-align: center;"><i>Anne Marie Nørvig.</i></div></span><p><span style="font-family: helvetica;">HVAD skal jeg med et Forbud </span><span style="font-family: helvetica;">mod Klø, naar jeg er ked af </span><span style="font-family: helvetica;">at skulle slaa - siger Lederen af </span><span style="font-family: helvetica;">Københavns Forsøgsskole paa Emdrupborg, Skoleinspektør, cand. </span><span style="font-family: helvetica;">psych. Fru Anne Marie Nørvig.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Næh, pointerer den kendte, meget frisindede Pædagog, Jeg holder </span><span style="font-family: helvetica;">med Skoledirektøren . . . man skal i</span><span style="font-family: helvetica;">kke forcere en Ting frem. Jeg tror </span><span style="font-family: helvetica;">ikke, at et pludseligt Totalforbud </span><span style="font-family: helvetica;">mod legemlig Afstraffelse er klogt. </span><span style="font-family: helvetica;">Heller Ikke herude paa Forsøgsskolen er vi Engle . . . hverken Børn </span><span style="font-family: helvetica;">eller Lærere. Legemlig Afstraffelse maa sikkert bibeholdes endnu </span><span style="font-family: helvetica;">nogle Aar i den danske Folkeskole .. . som et Nødhjælpsmiddel</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">- Og det siger De som Leder </span><span style="font-family: helvetica;">af Danmarks i pædagogisk Henseende mest moderne Skole.</span></p><h4 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">* Meget nært Samarbejde mellem Skole og Hjem.</span></h4><p><span style="font-family: helvetica;">- Om vi er den Skole i Danmark, der drives efter de mest moderne pædagogiske Principer, ved </span><span style="font-family: helvetica;">jeg ikke, men det er Københavns </span><span style="font-family: helvetica;">eneste Forsøgsskole. </span></p><p><span style="font-family: helvetica;">_ Kan alle Børn fra Køben</span><span style="font-family: helvetica;">havns Kommune faa Adgang til </span><span style="font-family: helvetica;">Forsøgsskolen?</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">- Nej, det er en lokal Distriktsskole, saa normalt har kun de </span><span style="font-family: helvetica;">Børn, der bor i Distriktet omkring </span><span style="font-family: helvetica;">Emdrupborg, Ret til at gaa i Skole her.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">- Det sker altsaa, at man paa </span><span style="font-family: helvetica;">Forsøgsskolen anvender legemlig </span><span style="font-family: helvetica;">Straf?</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">- Ja, men yderst sjældent. Og </span><span style="font-family: helvetica;">vi behøver det næsten aldrig, heldigvis. Ikke fordi "Klientelet" her </span><span style="font-family: helvetica;">er bedre end paa andre Kommuneskoler, men paa Forsøgsskolen er </span><span style="font-family: helvetica;">der et meget nært Samarbejde </span><span style="font-family: helvetica;">mellem Lærerne Indbyrdes og mellem Lærerne, Forældrene, Skolepsykologen og Inspektøren. VI </span><span style="font-family: helvetica;">staar i meget nøje Rapport til Forældrene</span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b>(Nationaltidende, 2. maj 1951. Uddrag)</b></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b><i>Anne Marie Nørvig var en af de første som fra 1934 rettede opmærksomheden på børns sjælelige opdragelse, frem for den indtil da herskende opfattelse af de rent fysiske forhold og pleje. Anne Marie Nørvig blev leder af Emdrupborg 1. april 1948 og stoppede på Emdrupborg juni 1959 til fordel for leder af praktikundervisningen for årskursister på Danmarks Lærerhøjskole. Samme år i november blev hun dræbt ved en trafikulykke, idet hun med sin bil i fuldfart kørte op i bagenden på en holdende lastbil på Roskildevej ved Rønne Alle.</i></b></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"></span></p><div class="separator" style="clear: both; font-weight: bold; text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-vwMEpqo0Uao/YGlpyEVM5qI/AAAAAAAAxKE/CPVbY-jIuQAUbJ66PYNIHIT7vrOyuNQOwCLcBGAsYHQ/s571/Untitled%2B4.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="571" data-original-width="348" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-vwMEpqo0Uao/YGlpyEVM5qI/AAAAAAAAxKE/CPVbY-jIuQAUbJ66PYNIHIT7vrOyuNQOwCLcBGAsYHQ/w244-h400/Untitled%2B4.jpg" width="244" /></a></span></div><span style="font-family: helvetica;"><b><div style="text-align: center;"><b><i>Foto af skoleinspektør Anne Marie Nørvig fra et interview i Land og Folk 10. oktober 1948. </i></b></div></b></span><p></p>Erik Nicolaisen Høyhttp://www.blogger.com/profile/04648663123663386299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4479609822467101274.post-7109204248325587992023-07-01T08:00:00.000+02:002024-03-09T08:48:03.325+01:00Lona Barrison. (Efterskrift til Politivennen).<p><span style="font-family: helvetica;">I artiklen "Da Kong Christian sad Vagt hos Prinsesse Marie i Zoo" om den franske prinsesse Marie, prins Valdemars hustru, noteredes følgende:</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Ved blomsterboden blev der for at afværge alt for slem trængsel, anbragt en kjoleklædt studentermarskal med stort lyseblåt skærf. Han råbte ustandseligt, ligesom rekommandørerne på Dyrehavsbakken: "Når De er færdig med at se på prinsessen, bedes De gå videre! Når De er færdig med at se på prinsessen ...!"</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">En lille mærkelig kvinde nærmede sig ængstelig blomsterboden hvor de adelige damer ikke syntes at have lyst til at ekspedere hende. Det var den kendte varietesangerinde Lona Barrison - hende om hvem Holger Drachmann havde skrevet: "En skræk for alle fruer, en fryd for alle mænd. Lona som danser over hjerterne hen!.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">- Kom De over til mig, fru Barrison, så skal De få en allersmukkeste rose, sagde prinsessen med sit elskværdige smil. Hun tålte ikke at se eller høre nogen lide af hvad art ledelsen eller krænkelsen end kunne være...</span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b>(Nationaltidende 8. april 1951, uddrag).</b></span></p>Erik Nicolaisen Høyhttp://www.blogger.com/profile/04648663123663386299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4479609822467101274.post-26795869722891215392023-07-01T07:30:00.000+02:002024-03-09T08:48:26.214+01:00Marryat Lauritzen (1884-1951). (Efterskrift til Politivennen)<p><span style="font-family: helvetica;"><b><i>(Otto) Marryat Lauritzen (1884-1951) var en meget populær visesanger og komiker som optrådte overalt i landet i fra 1908 til sin død. I perioden fra 1908 til november 1917 optræder han i talrige annoncer som optrædende, indtil dette sker:</i></b></span></p><h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Anholdt</span></h2><h4 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Hr. Marryat Lauritzen anholdt for homoseksuelt Forhold. - Sangeren nægter at være skyldig.</span></h4><p><span style="font-family: helvetica;">Visesangeren Marryat Lauritzen, der i Sommer optraadte i "Børsen"s Lysthave, skulde Torsdag Aften have tiltraadt et Engagement i Svendborg Sangforenings Palmehave. Men det blev der intet af; thi et Par Timer før Hr. Lauritzen skulde optræde, blev han anholdt i en Cigarforretning i Svendborg.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Anholdelsen skete efter Rekvisition af Randers Politi, og i Aftes blev Lauritzen under Politiledagelse sendt til Randers. Sigtelsen gaar ud paa, at han skal have gjort sig skyldig i homoseksuelt Forhold overfor nogle Drenge i Randers, men foreløbig nægter Sangeren bestemt at være skyldig.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;"></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b>(Vestjyllands Social-Demokrat - Esbjerg 3. november 1917).</b></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><i><b>Børsens lysthave lå i Esbjerg. Annoncer vist at han i hvert fald optrådt til 5. september 1917 på dette sted. Han der ellers er meget omtalt i annoncer i aviserne, er e</b></i></span><span style="font-family: helvetica;"><i><b>fter som sunket i jorden, i hvert fald ud fra aviserne at dømme. Først september 1918 - altså næsten et år efter - begynder der igen at komme annoncer for hans engagementer. Herefter genoptages den nærmest uendelige række af annoncer. I juli 1920 blev han igen anholdt, men denne gang fortsætter han sin karriere.</b></i></span><i style="font-family: helvetica;"><b> </b></i></p><h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Anholdt for Uterlighed.</span></h2><p><span style="font-family: helvetica;">Visesangeren Marryat Lauritzen, der jo ikke er helt ukendt her i Esbjerg, er sidst i forrige Uge bleven anholdt for Homoseksualisme i Korsør.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Under et Forhør har han tilstaaet at have vist Uterlighed overfor en Dreng, hvorimod han bestemt nægter at have begaaet noget homoseksuelt. Undersøgelsen mod ham fortsættes, og der er afsagt Anholdelsesdekret over ham.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;"></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b>(Vestjyllands Social-Demokrat - Esbjerg 21. juli 1920).</b></span></p><p><i style="font-family: helvetica;"></i></p><p><i style="font-family: helvetica;"><b>Nedenfor nogle få eksempler på annoncer.</b></i></p><p><br /></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-ZEhWlPHFwxs/YIF62Wa0BqI/AAAAAAAAxiM/k-i7of6m1L418pfHAA-5xKwTESVhADDxQCLcBGAsYHQ/s956/Screenshot%2B2021-04-22%2B15.31.29.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><span style="font-family: helvetica;"><img border="0" data-original-height="767" data-original-width="956" height="321" src="https://1.bp.blogspot.com/-ZEhWlPHFwxs/YIF62Wa0BqI/AAAAAAAAxiM/k-i7of6m1L418pfHAA-5xKwTESVhADDxQCLcBGAsYHQ/w400-h321/Screenshot%2B2021-04-22%2B15.31.29.png" width="400" /></span></a></div><div style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;"><b>(Nordjyllands Social-Demokrat 29. november 1923)</b></span></div><p><br /></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-96AysPO1utk/YIF8EKiP6zI/AAAAAAAAxiU/_9kKz37utMAXIAIKwYkNidYI3HJXvbKEwCLcBGAsYHQ/s739/Screenshot%2B2021-04-22%2B15.36.42.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><span style="font-family: helvetica;"><img border="0" data-original-height="739" data-original-width="512" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-96AysPO1utk/YIF8EKiP6zI/AAAAAAAAxiU/_9kKz37utMAXIAIKwYkNidYI3HJXvbKEwCLcBGAsYHQ/w278-h400/Screenshot%2B2021-04-22%2B15.36.42.png" width="278" /></span></a></div><h4 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Marryat Lauritzen</span></h4><div><span style="font-family: helvetica;">trækker stadig Publikum til Hyby Lund. De, der endnu ikke har hørt og set ham, maa benytte Lejligheden i Morgen Em. og Aften eller Torsdag og Søndag i næste Uge, da det er sidste Optrædender - for denne gang.</span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><b>(Fredericia Social-Demokrat 9. juni 1928).</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><i><b>Tegningen er en selvkarikatur. Helt til sin død i 1951 fortsætter han med at optræde, hvilket fremgår af hundredvis af annoncer. At han kunne genoptage karrieren efter den i sin tid meget alvorlige anklage, er en undtagelse fra reglen om at homoseksuelle, eller anklagede for homoseksualitet, vakte afsky og afstandtagen. Hans eftermæle nævner intet om den tavse periode i hans liv:</b></i></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Marryat Lauritzen døde i gaar.</span></h2><p><span style="font-family: helvetica;">En munte- og glad aarhusianer </span><span style="font-family: helvetica;">er ikke mere. I gaar døde visesangeren, Bondekomikeren, træskodanseren og karikaturtegneren </span><span style="font-family: helvetica;">Marryat Lauritzen paa </span><span style="font-family: helvetica;">Marselisborg hospital, 67 aar gammel. Gennem mange aar har Marryat Lauritzen </span><span style="font-family: helvetica;">lidt af sukkersyge. ligesom han </span><span style="font-family: helvetica;">ogsaa led af daarlige nyrer. Men </span><span style="font-family: helvetica;">alligevel kommer </span><span style="font-family: helvetica;">hans død overraskende. - Han </span><span style="font-family: helvetica;">havde netop været I Silkeborg og </span><span style="font-family: helvetica;">optræde, da han hjemkommet til </span><span style="font-family: helvetica;">Aarhus i gaar morges blev syg og </span><span style="font-family: helvetica;">maatte Indlægges paa Marselisborg hospital, hvor han døde i løbet af dagen.</span></p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-fZ9c_eaFKS0/YIF_JzCxrwI/AAAAAAAAxic/-HkWZ7C2COQtZBaUK3ZGUZqs80FIXbyMQCLcBGAsYHQ/s577/Screenshot%2B2021-04-22%2B15.50.02.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="577" data-original-width="366" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-fZ9c_eaFKS0/YIF_JzCxrwI/AAAAAAAAxic/-HkWZ7C2COQtZBaUK3ZGUZqs80FIXbyMQCLcBGAsYHQ/w254-h400/Screenshot%2B2021-04-22%2B15.50.02.png" width="254" /></a></div><span style="font-family: helvetica;">Marryat Lauritzen hørte vel nok </span><span style="font-family: helvetica;">en svunden generation til, selvom </span><span style="font-family: helvetica;">han endnu rejste ud og optraadte </span><span style="font-family: helvetica;">og ogsaa kunne more en forsamling Men sin store popularitet hentede han hjem for adskillige aar </span><span style="font-family: helvetica;">siden, da han var fast inventar ved </span><span style="font-family: helvetica;">det daværende "Salonen", nu "</span><span style="font-family: helvetica;">Sjette Frederiks kro" i Risskov.</span><span style="font-family: helvetica;"> Her debuterede han i 1906 som </span><span style="font-family: helvetica;">bondekomiker og fik en saadan </span><span style="font-family: helvetica;">sukces. at han fortsatte 3 maaneder i træk for senere at vende tilbage hertil gennem 29 sæsoner. I </span><span style="font-family: helvetica;">40 aar rejste han fra etablissement </span><span style="font-family: helvetica;">til etablissement i Danmark, </span><span style="font-family: helvetica;">Norge. Sverige og Finland - og </span><span style="font-family: helvetica;">var elsket alle vegne paa grund af </span><span style="font-family: helvetica;">sit straalende humør og sin enestaaende hjælpsomhed. Gennem </span><span style="font-family: helvetica;">nogle sæsoner var han fast gæst </span><span style="font-family: helvetica;">paa "Bakken" ved København, </span><span style="font-family: helvetica;">ligesom han naaede at komme i radioen og har indsunget og indfortalt 300 af sine bedste numre paa </span><span style="font-family: helvetica;">Polyphon- og Odeon-plader.</span><p></p><p><span style="font-family: helvetica;">Nu var der blevet stille om Marryats navn. selvom han stadig </span><span style="font-family: helvetica;">hørte til bybilledet i Aarhus, naar </span><span style="font-family: helvetica;">han med sin lille hund gik tur gennem byen fra sit hjem i Høegh </span><span style="font-family: helvetica;">Guldbergsgade 61. Han var en stor </span><span style="font-family: helvetica;">dyreven.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">I de senere aar helligede han sit </span><span style="font-family: helvetica;">arbejdet indenfor en af byens aldersrenteforeninger, hvis formand </span><span style="font-family: helvetica;">han var. Man stod netop overfor </span><span style="font-family: helvetica;">faneindvielse i denne forening en </span><span style="font-family: helvetica;">af dagene. Marryat havde været </span><span style="font-family: helvetica;">sjælen i at skaffe fanen, og han </span><span style="font-family: helvetica;">skulle ogsaa være sjælen i afsløringen og slaa det første som i fanestangen. Nu kommer fanen til at </span><span style="font-family: helvetica;">vaje over hans baare l stedet.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b>(Demokraten (Århus) 4. april 1951).</b></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"></span></p><p><i><span style="font-family: helvetica;"><b>Marryat Lauritzen indspillede omkring 50 grammofonplader i periode 1910-1930. Hvoraf et par kan findes på You Tube. </b></span><span style="font-family: helvetica;"><b>Han optrådte mest i Århus på mindre steder som komiker i molbokostume. Der findes <a href="https://archive.org/details/marryat-lauritzen-disko" target="_blank">en diskografi</a> på nettet. </b></span></i><span style="font-family: helvetica;"><b><i>Den røber måske indirekte lidt af historien: 1907-1915 udkommer hvert år en håndfuld plader. Så er der et hul 1916-1918. Hvorpå produktionen genoptages med fornyet kraft 1920.</i></b></span></p>Erik Nicolaisen Høyhttp://www.blogger.com/profile/04648663123663386299noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-4479609822467101274.post-72963722453654321642023-07-01T00:30:00.001+02:002024-03-09T08:49:09.304+01:00 Groft tyveri på Holmens Kirkegård. (Efterskrift til Politivennen)<p><span style="font-family: helvetica;">Fru Meincke, enke efter den i sin tid meget kendte fodboldspiller Henrik Meincke, fortæller at slægt og venner som sædvanlig pyntede hendes afdøde mands grav på Holmens Kirkegård på hans dødsdag den 24. ds. Der var navnlig mange pinseliljer og roser som var hans yndlingsblomster.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">-- Men da jeg i går kom ud til graven som ligger lige ved hovedindgangen, blev jeg forfærdet ved at se at der ikke var en eneste blomst på graven - de var alle blevet stjålet. </span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Der er næppe tvivl om at tyven er en person som gør sig en fortjeneste ved at sælge blomsterne, og politiet og begravelsesvæsnet bør sætte alt ind på at få sat en stopper for dette gravskænderi.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b>(Roskilde Avis, 27. maj 1950).</b></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b><i>Henrik Meincke spillede for B93 og</i></b></span><span style="font-family: helvetica;"><b><i> var med på det KB-hold som vandt mesterskabet i 1896/97.</i></b></span><span style="font-family: helvetica;"><b><i> Han var angrebsspiller (og sportsjournalist for Nationaltidende under pseudonymet Henry) og </i></b></span><b style="font-family: helvetica;"><i>30. maj 1898 med på et dansk hold udpeget af DBU som spillede den indtil da vigtigste kamp i dansk fodbold mod Queens Park FC (Skotlands ældste fodboldklub). Skotterne spillede en 2-3-5 (angribere) mod danskernes 2-0-8 opstilling. Til at skelne holdene havde de forskellige huer på. Meincke skrev en anmeldelse af kampen der endte 7-0 til skotterne. </i></b></p>Erik Nicolaisen Høyhttp://www.blogger.com/profile/04648663123663386299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4479609822467101274.post-2893805157581616122023-06-30T14:00:00.000+02:002023-07-10T17:37:27.060+02:00Dr. Juris Carl Popp-Madsen Løslades. (Efterskrift til Politivennen)<h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Tiderne skifter.</span></h2><p><span style="font-family: helvetica;">I juridiske kredse er det almindeligt samtaleemne at der fra visse sider udfoldes initiativ til indsamling af underskrifter for frigivelse af den tidligere professor, dr. juris. Carl Popp-Madsen, der efter at have fået sin sag for to instanser, fik den for Højesteret som takserede hans adfærd til 12 års fængsel. I øjeblikket har den lærde herre klaret de fire år. Hans venner - sådanne må der vel være tale om - er endog gået så vidt at de har prøvet at interessere universitetskredse for hans frigivelse, men de skal efter forlydende have fået en kølig modtagelse, hvilket vi godt forstår. Netop en person som Popp-Madsens intelligens bør ikke slippe sådan uden videre. Der er mange ting omkring udrensninger som den jævne mand på gaden ikke forstår og som derfor er farlige for retsbevidstheden, og en af disse er at det overhovedet kan tænkes at Popp-Madsen skal slippes ud nu, eller at en mand som Wilfred Petersen kunne slippe som han gjorde. Ja, dette er blot et par tilfælde der er lige fremme i rampelyset i disse dage, men der kunne jo nævnes adskilligt. Tiderne skifter.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b>(Sorø Amts Dagblad - Slagelse, 9. maj 1949).</b></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b><br /></b></span></p><h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Popp-Madsen fri til julen.</span></h2><p><span style="font-family: helvetica;">Justitsminister Busch-Jensen der i går nægtede at skride ind over for politiets gentagne grundlovsbrud mod dem der agiterer for freden, har samme dag truffet en anden beslutning: at en af den "danske" nazismes åndelige bagmænd, dr. jur. Carl Popp-Madsen skal sættes på fri fod. Senest i dag åbnes fængselsporten for ham.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Popp-Madsen fik kun 12 års fængsel, men slipper altså ud efter 4½ års forløb. Han dømtes bl.a. for at have arbejdet for Dansk Folkeværn og Schalburgkorpset, han førte forhandlinger med Pancke og andre tyskere, han var designeret justitsminister i en nazistisk regering, kort sagt: Han var en af de farligste.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">For et halvt år siden anbefalede syv juridiske professorer Popp-Madsens benådning, men alene meddelelsen herom vakte for stor opsigt til at manden kom fri. Det antydedes i aftes at justitsministeren havde valgt netop dette tidspunkt for løsladelsen, fordi rigsdagen ikke er inde. </span></p><p><span style="font-family: helvetica;">p.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b>(Land og Folk, 23 december 1949).</b></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></p><h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Vore egne krigsforbrydere.</span></h2><p><span style="font-family: helvetica;">At det var magtstræb som var et ledemotiv for dr. jur. Popp-Madsen da han under krigen solede sig i tyskernes bevågenhed, er hævet over enhver tvivl. I særlig grad kom det til udtryk da han efter 29. august 1943 var virksom for dannelsen af en ny dansk regering med sig selv som forgrundsfigur - tyskerne havde jo forud gentagne gange ved deres fremtvungne regeringskonstruktion søgt ham optaget i regeringen - og man vil erindre hvorledes han efter tyskernes forbrydelser mod politiet i september 1944 mødte op i udenrigsministeriet med forslag om at stille si selv i spidsen for et nyt dansk politi i stedet for det politi der vansmægtede i koncentrationslejre.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Som nævnt er denne mand nu løsladt. Fra fængselscellen i Horsens Statsfængsel rykkede han ud til juletræ og gåsesteg og julens andre herligheder. Han var idømt 14 års fængsel af byretten, som landsretten nedsatte til 10, hvorefter Højesteret gik en mellemvej og sagde 12. Straffetiden ville altså være udløbet i 1957, hvilket også var tilfældet for den for nylig løsladte Sehested og et forlydende vil vide at i nær fremtid sættes tyskerhåndlangeren proprietær Hartel på fri fod, og at det samme vil ske for juristen H. C. Bryld, en af de skrækkeligste børste som ledede "Fædrelandet" og var - efter Clausen - førsteviolin i nazisternes "Førerråd".</span></p><p><span style="font-family: helvetica;"></span></p><p><span style="font-family: helvetica;">I dette bundt af forbrydere mod danske nationale interesser var vel Popp-Madsen den mest begavede. I hver fald var han højt anerkendt som jurist. Men om det nu har været magtbrynde eller andre ting, så blev han i terrorperioden den egentlige leder af Schalburgkorpset, og i denne egenskab klæber der sig dyrt og værdifuldt blod ved hans hænder, blod som aldrig vil kunne afvaskes.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Derfor blev han idømt en så hård straf. De andre nævnte som er løsladt eller står til løsladelse, har på anden måde som vil være kendt, gjort sig skyldig i handlinger som flere gange under besættelsen udsatte de nationale værdier i Danmark for den alvorligste fare. Og derfor fik de en længere årrækkes fængselsstraf.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Det spørgsmål der ganske naturligt melder sig, er hvorfor man gav så hårde straffe, når disse alligevel bliver gjort ganske illusoriske ved løsladelse efter et kortere åremål. den almindelige mand i landet vil ikke kunne forstå det. Ingen vil indvende noget imod at der skete en afkortning som tilfældet er med de fleste straffefanger som viser god opførsel, men der er tale om at de slippes løs efter at have afsonet betydeligt under halvdelen af straffen.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Der er intet rimeligt forhold mellem hvor let disse mennesker er sluppet, og hvad andre der er mindre skyldige, og har haft mindre forudsætninger for at forstå hvad anstændigheden krævede, har måttet sone.</span></p><p style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">* * *</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Det er os ikke ukendt hvad der anføres som motivering for løsladelserne. Justitsministeren har ubestrideligt ret til at gøre hvad han vil i så henseende, og det anføres at samfundet ingen glæde har af at have disse mennesker på statsunderhold i så og så mange år. Ligeledes anføres det ræsonnement at de alene af selve dommen er ødelagte i bund og grund, og at de aldrig vil komme blot i nærheden af de stillinger de tidligere har beklædt.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Alt dette kan være rigtigt nok. Men på prent står at læse at de har forbrudt sig til 10, 12 eller 14 års soning i fængsel! Når de nu slipper med mindre end halvdelen, giver justitsministeren den del af offentligheden som ikke kender juraen indefra, fornemmelsen af at de har været dømt for hårdt. Og dette er helt forvirrende for hele retsbegrebet. Enten skulle de have sonet en passende del af dommen - og passende kan aldrig være mindre end halvdelen - eller også burde være dømt anderledes. </span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Der er intet forhold i at en primitiv mand der stjæler værdier for nogle tusinder kroner, får nogle måneder, der afsones uden afkortning, mens en juridisk doktor der var ved at stjæle hele nationen, slipper med 4-5 år.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 27. december 1949).</span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></p><h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Fra læserne.</span></h2><h4 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Brev fra Popp-Madsen</span></h4><p><span style="font-family: helvetica;">Dr. juris Carl Popp-Madsen sender "Horsens Avis" Følgende: </span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Hr. Redaktør</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">I rubrikken "Fra læserne har landsretssagfører Aage Jeppesen fået oplaget et indlæg af 28. f. m. betitlet "Vore egne krigsforbrydere" som jeg først nu tilfældigt er blevet bekendt mod.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Mens indsenderens personlige bedømmelse af min handlemåde og dens forhold til vore almindelige straffelov naturligvis må stå for hvad den er værd, er det dog vel rimeligt, særligt for enhver afbalanceret retsbevidst - at den almindelige vurdering sker på et rigtigt grundlag, og jeg vil derfor særligt også under hensyn til at indsenderen er jurist, gerne til berigtigelse meddele:</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">at jeg absolut ikke faktisk var den der organiserede Schalburgkorpset;</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">at jeg afgjort ikke medvirkede ved dannelsen af Hipokorpset, og at frifindelsen af mig for min optræden den 19. september 1944 netop bl. a. er begrundet med at jeg "ikke har udvist noget initiativ". </span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Deres ærbødelige</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Carl Popp-Madsen</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Landsretssagfører Aage Jeppesen svarer herpå således:</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">"Horsens Avis" redaktør har været så venlig af forevise mig foranstående berigtigelse der giver mig anledning til at fremføre følgende fakta vedrørende de af dr. juris Popp-Madsen anførte enkeltheder.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">1. Ingen berettiget tvivl kan rejses med hensyn til, at det af dr. juris Popp-Madsen udviste <b>utilbørlige intime samarbejde</b> med tyskerne i tiden efter 29. august 1943, kunne rammes af den almindelige danske straffelovs forræderiparagraffer. Herom kan doktoren godt trøste sig med at have en anden mening.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">2. Hvad angår <b>Schalburgkorpset</b> er dr. juris Popp-Madsen i tre instanser dømt for "som særlig rådgiver for K. B. Martinsen (nu henrettet) og som medlem af ledelsen af den politiske dækorganisation "Dansk Folkeværn", at have deltaget i forhandlinger med bl. a. de herværende tyske myndigheder om den fremtidige organisation af Schalburgkorpset der udelukkende blev oprettet i besættelsesmagtens interesse, bl. a. efter aftale med Himmler og som financieredes af "Germanische Leitstelle" og ved at have været bestemmende ved organisationen af korpset, samt i det hele på afgørende måde at have deltaget i ledelsen af korpset såvel indadtil som udadtil overfor besættelsesmagten og efter Martinsens fjernelse med (den senere likviderede) T. I. P. O. Madsen at have fortsat som leder af korpset og haft afgørende indflydelse på dets stilling til besættelsesmagten".</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Dette er direkte citat fra dommen og blev godtgjort ved talrige vidneudsagn. Jeg kan glimrende se den nuance, som den formalistiske doktor klynger sig til, idet han vil hævde ikke at have været medstifter, hvilket heller ikke er godtgjort eller påstået; men det er jo langt mere graverende, at have fortsat som særdeles aktiv deltager i organisationen og dens landsforræderiske udbygning, men jeg skal skåne læserne for videre uddybelse af den afslørende dom, der i øvrigt er til disposition.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">3. Dr. juris Popp-Madsen er meget rigtig ikke dømt som medvirkende ved dannelsen af Hipokorpset, men derfor kan han udmærket godt have medvirket ved stiftelsen. Han var med alle vegne som bagmand. De frifindelser for enkelte anklagepunkter, han har høstet hjem, skyldes alle mere eller mindre mangelfuldt bevis.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Ifølge dansk ret skal den tiltaltes skyld bevises fuldt ud, og det er kommet den ivrige doktor til gode. Hvis han ikke så så formalistisk på alt, ville han mellem linjerne i dommen kunne læse at næppe nogen af de 16 juridiske dommere, der har deltaget i udformningen, har troet et ord af de ofte horrible undskyldninger han så tappert har fremført til tydeliggørelse af den af ham påståede uskyld; men som nævnt har man af bevisnød ladet ham slippe i nogen tilfælde. Der var såmænd nok alligevel. - for så vidt angår indstillingen overfor Hipokorpset er et i Dommen citeret brev 31. marts 1945 fra doktoren såre karakteristisk. Det lyder bl.a. således: "Kære Obersturmbannführer: "Med Tak tor de hyggelige Timer" o. s. v. Efter min mening kan det De foreslår politimæssigt først nås efter regeringsdannelsen. og hvad der i dag ligger for. synes mig snarere at være en videreudbygning af <b>Hipo </b>tillades egnede SS-førere og "Mænner" at indtræde i rækkerne. På dette punkt tror jeg at der bør sættes ind". Det havde været yndigt, om sligt var realiseret. Om brevets hensigt har dr. juris Popp-Madsen afgivet en højt skruet forklaring, og blev for så vidt frifundet. Brevet taler imidlertid overfor sundt tænkende mennesker ganske for sig selv. og frifindelsen er kun et sølle halmstrå som ingen vil misunde ham.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">4. Med Hensyn til doktorens optræden den 19. september 1944<b> (Aktionen mod det danske politi)</b> slap dr. Popp Madsen der fra den højere Panckes domicil havde telefoneret til udenrigsministeriet; og som var villig til at lade sig konstituere som dansk politis chef, hvad departementscheferne var lamslåede overfor, med følgende lidet glorværdige begrundelse: "Om end det findes yderst forkasteligt, at tiltalte ved sin, også i forskellige henseender strafbare adfærd overfor besættelsesmagten, havde bragt sig i den situation, at Pancke under de foreliggende forhold kunne få den tanke at henvende sig til ham, finder retten dog ikke at kunne anse hans handlemåde i den givne situation for strafbar".</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Det gør mig ondt at den juridiske doktor tvinger mig til at citere denne højst ydmygende frifindelseskonklusion; men der må jo mangle visse menneskelige egenskaber når han kan slå sig for brystet og anføre at han ikke udviste initiativ hvad der begrunder den delvise frifindelse. Han gjorde det der var værre, nemlig at være løbedreng for den højere Pancke, den tyske politigeneral, hvad der efter min mening var meget værre; men ved kun at anses for at være budbringer, blev forholdet ikke anset for strafbart. Men den fordømmelige handling tilgives aldrig her i landet, og var hvad man let kan læse ikke tilgivet af dommerne trods den formelle frifindelse.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Med foranstående <b>moderat holdte kommentarer</b> mener jeg at have belyst dr. juris Popp-Madsens "berigtigelse". Uanset de delvise frifindelser tror jeg, at befolkningen har et klart billede af den mand der så sent som den 15. marts 1945 <b>offentlig krævede politisk chokbehandling af den danske befolkning</b>. </span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Billedet er en sørgelig kombination af en afsporet, lidet modig landsforræder, der samtidig er i besiddelse af en fremragende hjerne, hvad der er manifesteret ved at han indehaver en af de største juridiske eksaminer, der er præsteret i kongeriget, højt oppe på den juridiske rangstige, men blottet for menneskelig forståelse; det ovenanførte berigtigelsesforsøg overbeviser netop om at<b> dr. juris Popp-Madsen åbenbart ikke er kommet til den besindelse</b> hvad angår hans gernings karakter, som skulle være en uafviselig og naturlig forudsætning for den klækkelige fritagelse af hele 7 år af den ham ved Højesteret så sent som den 11. september 1947 udmålte straffetid, der uanset enkelte frifindelsespunkter, enstemmigt blev ansat til 12 års fængsel.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Jeg foreslår dr. juris Popp-Madsen i stedet for at fortsætte med sine dybsindige svælgen i de forhold, forhold, han ikke efter beviset stilling kunne straffes for, satte sig at studere lidt historie og fx skrev sig bag øret, hvad den nu aktuelle Herluf Trolle for næsten 400 år siden i spørgsmålsform udtalte:</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">"Ved I hvorfor vi hedder herremænd. hvorfor vi bærer gyldne kæder, har jordegods og vil være højere agtet end andre?".</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">I øvrigt var det centrale i "Horsens Avis" oprindelige ledende artikel og mit deraf afledte senere indlæg, betragtninger over det misforhold der ligger i at de små medløbere fik en relativ hård straf, mens de åndelige bagmænd i modstrid med domsafsigelsen får en ekstraordinær kvittance af strafudmålingen (mærkværdigvis nok uden indsigelse fra de herrer dommere). Det berettigede i betragtningerne er nu yderligere dokumenteret</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Aage Jeppesen.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b>(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 17. januar 1950).</b></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"></span></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-g8SsFyAtwLs/X_X0icQga2I/AAAAAAAAv3M/LFjlvNTyS281Tm338d389jfFRhRBx8deQCLcBGAsYHQ/s2048/GarnisonskirkegPoppMadsenIMG_7505.JPG" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1365" data-original-width="2048" height="266" src="https://1.bp.blogspot.com/-g8SsFyAtwLs/X_X0icQga2I/AAAAAAAAv3M/LFjlvNTyS281Tm338d389jfFRhRBx8deQCLcBGAsYHQ/w400-h266/GarnisonskirkegPoppMadsenIMG_7505.JPG" width="400" /></a></span></div><span style="font-family: helvetica;"><br /><i>Dr. jur. Carl Popp-Madsens gravsten på Garnisons Kirkegård. (Foto Erik Nicolaisen Høy).</i></span><p></p>Erik Nicolaisen Høyhttp://www.blogger.com/profile/04648663123663386299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4479609822467101274.post-66300625702151088112023-06-29T21:00:00.000+02:002023-07-10T17:37:41.504+02:00"Ekstrabladet" tav og samtykkede -! (Efterskrift til Politivennen)<p><span style="font-family: helvetica;">Til "Nationaltidendes" beskyldning for at have begået "en gemenhed"</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">I Nationaltidende for tirsdag kunde man læse følgende:</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">"Ekstrabladet", som under den tyske besættelse ikke spillede nogen hovedrolle i frihedsbevægelsen, er nu rykket i felten . . . mod et trækors på graven over en henrettet! Bladet oplyser, at der på den henrettede landsforræder Tage Petersens grav på Holmens Kirkegård er blevet rejst et trækors med navnet indridset, og erindrer om at der også i sin tid rejstes et kors på den henrettede Flemming Helweg-Larsens grav på samme kirkegård, men at dette kors blev fjernet ved, at nogen brændte det af, "Ekstrabladet opfordrer derpå direkte til, at det nye kors også fjernes - enten på den ene eller den anden måde".</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Vi vil alvorligt håbe at denne opfordring til krænkelse af gravfreden ikke følges. Den stemmer ikke overens med de anstændighedsbegreber, der fandtes i frihedsbevægelsen. Når en forbryder har gjort sit regnskab med samfundet op og hans dødsdom er fuldbyrdet, er det en gemenhed at opfordre til afbrænding af det trækors, som hans pårørende har sat på hans grav.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Til denne beskyldning for at have gjort sig skyldig i "en gemenhed' havde dydens og moralens vogter på Rådhuspladsen i går intet at bemærke.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">"Ekstrabladet" tav og samtykkede!</span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b>(København, 17. august 1949).</b></span></p>Erik Nicolaisen Høyhttp://www.blogger.com/profile/04648663123663386299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4479609822467101274.post-11689991825741245922023-06-26T08:45:00.000+02:002023-07-10T17:38:02.256+02:00Charles Ammi Cutter (1837-1903). Historien om et system der skabte en skjult fabrik. (Efterskrift til Politivennen)<h3 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Af Politivennen Live Bloggings nuværende Redacteur.</span></h3><p style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;"><i><b>Et system udtænkt af den i Danmark ret ukendte amerikanske bibliotekar fra 1800-tallet Charles A. Cutter fik uoverskuelige konsekvenser i form af en skjult fabrik, hundredvis af arbejdstimer, hvert år på Københavns Kommunes Biblioteker, langt op i nyere tid</b></i></span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Charles Ammi Cutter (1837-1903) er til gengæld en kendt person i amerikansk biblioteksvidenskab. Hans tante var ansat ved Boston Bibliotek. Han var 1857-1859 assisterende bibliotekar ved Harvard Divinity School. Det var her han udtænkte et katalogsystem. Efter at have afsluttet studierne i 1860, gjorde han lynkarriere som fuldtidsbibliotekar. Og indførte bl.a. kort i stedet for kataloger.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">1868-1893 var Cutter overbibliotekar ved Boston Athenæum Bibliotek. Her udviklede Cutter sit system under betegnelsen <i>Cutter Expansive Classification</i>. En alfabetisk-numerisk metodologi med forkortelser på forfatternavne og unikke numre, kaldet “Cutter-numre”. Det var i en tid hvor trykketeknikken ikke var så fremskreden, og trykning var dyrt. Dengang gav det mening at trykke færrest mulige karakterer til hvert værk. Kort fortalt brugte systemet 1 eller 2 initialbogstaver og arabertal, som skal opfattes som en decimal. </span></p><p style="text-align: center;"><span id="docs-internal-guid-9a8de61b-7fff-369a-2482-06586956e7cd"><span style="font-family: Arial; font-size: 11pt; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"></span></span></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><span id="docs-internal-guid-9a8de61b-7fff-369a-2482-06586956e7cd"><span style="font-family: Arial; font-size: 11pt; font-variant-east-asian: normal; font-variant-numeric: normal; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEgmyhzPqXVYnTy5ugNcTylOvEbuSQNwml5y3MRsdAE68ptf4PXO5JN_ixwLXu64GB2vzLdKW5WNTvo-V5WnzAbop64Kb7TDR6nIioFrFEYojvmCSyT3AbC8EcLeFkphEfolyTtwn1dtqrOKTxRa9VlkQvsbAMBiRCLorEIgTf0GgZNbATF4rqOo7E1W=s379" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="379" data-original-width="370" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEgmyhzPqXVYnTy5ugNcTylOvEbuSQNwml5y3MRsdAE68ptf4PXO5JN_ixwLXu64GB2vzLdKW5WNTvo-V5WnzAbop64Kb7TDR6nIioFrFEYojvmCSyT3AbC8EcLeFkphEfolyTtwn1dtqrOKTxRa9VlkQvsbAMBiRCLorEIgTf0GgZNbATF4rqOo7E1W=s320" width="312" /></a></span></span></div><p style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;"><i>Et eksempel på Cutters numre, her fra Københavns Biblioteker. Cutters minimalisme sparede på kort sigt biblioteksvæsnet et beskedent beløb til udgifter til bogtryk, men på langt sigt gav det anledning til en klækkelig efterregning. Selv garvede bibliotekarer og andet bibliotekspersonale kunne ikke gennemskue den kryptiske indskrift. Som et kuriosum, b</i></span><i style="font-family: helvetica;">emærk i øvrigt Københavns gamle (til højre) og nye (til venstre) byvåben nederst på bogryggen</i><i style="font-family: helvetica;">.</i></p><div><div><span style="font-family: helvetica;">Library of Congress brugte systemet en overgang. Men Cutter havde det ikke så godt med opkomlingen Dewey (1859-1952), som eftertiden til gengæld kender meget bedre til. Det er ham der opfandt det decimalklassenummersystem som bibliotekerne stadig bruger en variant af. Cutter opsagde i vrede sin stilling i 1893, hvorefter han fik mulighed for at udvikle sit system fra bunden i Massachusetts. På et biblioteksmøde i London juli 1897 præsenterede han sjovt nok sit system samtidig med at Dewey præsenterede sit system. Cutter døde (1903) før han kunne fuldende det.</span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;">Herefter blev Cutters system stort set sat på pension. Men af en eller anden grund gik det i Københavns Biblioteker ikke i glemmebogen. Tværtimod var man her så begejstrede for hans system at det fik lov til at udfolde sig til langt op i 1960'erne. Forklaringen findes formentlig gemt i beretningerne. Og så længe udvekslingen af kataloginformationer mellem danske biblioteker ikke var så stor, gjorde det heller ikke så meget. Faktisk kunne man på de fleste andre kommuners biblioteker finde lokale specialiteter i lighed med Cutters. </span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><h4 style="text-align: left;"><span style="font-family: helvetica;">Cutters system bliver et problem.</span></h4><div><span style="font-family: helvetica;">Allerede fra midten af 1900-tallet var man imidlertid ved at udvikle en fælles national katalog af kort. Udviklingen pegede i retning af et fælles, centralt system for hele Danmark. Men nogen afgørende betydning fik det ikke for Cutters system i København. Det var først i 1960'erne hvor bibliotekerne havde vokset sig store, og udvekslingen af bøger mellem kommunerne for alvor tog fart, at det begyndte at gå op for de fleste at det ikke længere var særlig rentabelt med lokale særheder som fx Cutters numre. </span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;">Biblioteker af Københavns Hovedbiblioteks størrelse er som en supertanker der skal skifte kurs: Det kan ikke gå ske sådan lige med et snuptag. Kursændringer koster tid og penge, mange penge. For rygsignaturernes vedkommende tog kursændringen omkring et halvt århundrede, først helt op i 2010'erne skete der noget. I den mellemliggende periode skabte Cutters system et stadig voksende problem med uorden, rod og nå ja, tænders gnidsel. En skjult fabrik. </span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><h4 style="text-align: left;"><span style="font-family: helvetica;">Den elektroniske katalog.</span></h4><div><span style="font-family: helvetica;">Chancen for at løse problemet var der da Københavns Bibliotekers bogbestand blev elektronisk fra 1993, begyndelsen til nutidens elektroniske katalog. Her kunne man have rettet rygsignaturerne på bøgerne og tilpasset dem det elektroniske katalog. Men det skete ikke, og Cutters numre fik lov til at fortsætte. E</span><span style="font-family: helvetica;">fterhånden forsvandt det bibliotekspersonale som forstod at læse de forældede signaturer. Det blev stadig sværere at finde nogen som kunne oplære de yngre generationer af aflæse de kryptiske gamle rygsignaturer. Det gamle og egentlig for længst forældede og udrangerede system levede side om side med det nye.</span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;">Hvis nogen mente det af besparelseshensyn var en god ide ikke at gøre noget, så blev det set i bakspejlet en overordentlig kostbar beslutning. Et voksende antal, titusindvis af bøger blev sat forkert på plads og "forsvandt". Besparelsen gik fløjten ved de talrige forgæves eftersøgninger af "forsvundne" bøger - som ofte blev afskrevet som bortkommet. </span></div></div><div><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;">Hvordan kunne det nu gå til? Jo, kik på det nedenstående foto med eksemplarer fra bibliotekets virkelige liv anno 2016. De kan illustrere hvad miseren bestod i. Fotoet viser et udsnit af bøger, opstillet i biografier (99.4). Biografier er ordnet alfabetisk efter den person de handler om. På fotoet (der ikke er manipuleret) ser man skønsom blanding af Cutter-numre og nugældende decimalklassenumre. For alle andre end kyndige i Cutter-numre ser det ud som et syndigt roderi. Men læg især mærke til bogen nr. 5 fra venstre: "Breve fra Morten Nielsen". Bogen er skrevet af en af modstandskampens helte og stadig efterspurgt. Men bogen er opstillet forkert såvel efter Cutters system som efter decimalklassesystemet, og det skulle vise sig at blive fatalt for bogen - lidt dramatisk sagt: Eksemplarets død! Det vender jeg tilbage til i slutningen af artiklen.</span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><div style="text-align: center;"><br /></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEg8H9NowxuU3wbegA1Uf4C0OL8fZXJwua39l2xvG4ZgEM2hHjMnvohX0qMRK7erQLpuO3pxJHJoOl9oCuyKFdp-1MhITGUZESYOD0yHG0qK6hjRqfgm3isdiw_XWZldJnGTfzX0D39qQZ33Wb65gnhr0Ki9DELmxi7RH_CKcZE-76KVnC0YA5qPBEC6=s590" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="590" data-original-width="547" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEg8H9NowxuU3wbegA1Uf4C0OL8fZXJwua39l2xvG4ZgEM2hHjMnvohX0qMRK7erQLpuO3pxJHJoOl9oCuyKFdp-1MhITGUZESYOD0yHG0qK6hjRqfgm3isdiw_XWZldJnGTfzX0D39qQZ33Wb65gnhr0Ki9DELmxi7RH_CKcZE-76KVnC0YA5qPBEC6=s320" width="297" /></a></div></div><div><div style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;"><i>Lidt af et puslespil: Rygsignaturen viser to forskellige systemer hvor decimalklassenummeret er anbragt dels for oven, dels for neden. Og en står endda forkert efter begge systemer: "Breve fra Morten Nielsen". Men misforståelsen er forståelig nok. Bogen er (forkert) sat på plads i 99.4 Breve. Hvorfor, læs resten af artiklen.</i></span></div></div><div style="text-align: center;"><br /></div><div><h4 style="text-align: left;"><span style="font-family: helvetica;">Cutters numre</span></h4><div><span style="font-family: helvetica;">Lad os kort kigge på hvad Cutters system egentlig gik ud på. Så kan vi altid glemme det igen når artiklen er læst. Cutters numre figurerede for det første ikke øverst på bogryggene som decimalklassenumrene gør i dag, men nederst. Det kunne fx være Eigil Knuth: Fire mand og solen (1937) som stod i gruppe 49. Det ville give følgende opstillingssignatur:</span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><div style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;"><b>49</b></span></div><div style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;"><b>Kn 76</b></span></div><div style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;"><b>f</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;">Personer med logisk sans kan regne ud at <b>49</b> er decimalklassemærket, <b>Kn</b> står for Knudsen, <b>76</b> må være et matematisk udregnet nummer og <b>f</b> første bogstav i titlen. Barnemad for biblioteksansatte i første halvdel af 1900-tallet. Men derefter kun læselige for historisk kyndige og interesserede bibliotekarer. Ingen kan bebrejde yngre bogopsættere for i god tro at sætte eksemplaret op, fx i klassemærke <b>76. </b>Hvilket faktisk var tilfældet.</span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;">Problemet blev større i store grupper hvor der er alfabetisk opstilling, fx under geografi i 46.4, 37.5 (nu 37.414) og sidst, men ikke mindst biografier. Især i den sidste, 99.4 blev Cutters system en katastrofe. Tag etatsråd E. Collins nøgleværk "H. C. Andersen og det Collinske hus" (1929). Cutters angivelse er her</span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><div style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;"><b>99.4</b></span></div><div style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;"><b>an35</b></span></div><div style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;"><b>co2</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;">Sammen med forfatter og titelangivelsen øverst på bogryggen kom det til at sådan ud på hele bogryggen:</span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><div style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;"><b>E.Collin</b></span></div><div style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;"><b>H.C. Andersen </b></span></div><div style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;"><b>og det</b></span></div><div style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;"><b>collinske hus</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><div style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;"><b>99.4</b></span></div><div style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;"><b>an35</b></span></div><div style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;"><b>co2</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;">Forvekslingsmulighederne er mange. Selv dygtige bogopsættere kunne måske forledes til at tro at bogen skulle opstilles i 99.4 under <b>Collin</b>, og ikke under <b>Andersen, H. C</b>. I tvivlstilfælde måtte bogopsætteren åbne bogen og tjekke boglommen i bagsmækken af bogen. Men i dette tilfælde gav den ingen hjælp. </span></div></div><div style="text-align: center;"><br /></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEiNJYW29FQwSNUuvnZVsPqkLWHyjuzXLuHVAJ3vOZ9D7xqIlXDFfnWY91Ze0MZyky98NQKXNmakWeBFMoNmMQRcLFiNBQof9O0l6yX5VEGpWXc1E-M5l2GasmruntW4Js26KRStO9YsVnwUilnzBZ0m2aDxPG5e-xbLUgGGY4Uv1tsqIofp0QrDTyyw=s653" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="653" data-original-width="425" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEiNJYW29FQwSNUuvnZVsPqkLWHyjuzXLuHVAJ3vOZ9D7xqIlXDFfnWY91Ze0MZyky98NQKXNmakWeBFMoNmMQRcLFiNBQof9O0l6yX5VEGpWXc1E-M5l2GasmruntW4Js26KRStO9YsVnwUilnzBZ0m2aDxPG5e-xbLUgGGY4Uv1tsqIofp0QrDTyyw=w260-h400" width="260" /></a></div></div><div><div style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;"><i>Brandes’ værk om Voltaire i 3 bind. Skal det opstilles i 99.4 under Brandes eller Voltaire? Eller måske i Voksenafdelingen (Vo), gruppe 65? Eller under skønlitteratur? Eller ….? Er der noget at sige til at yngre medarbejdere ser mindst 2 muligheder.</i></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;">Når først et eksemplar af en bog er placeret forkert, kan det få skæbnesvangre følger. I heldigste tilfælde bliver det opdaget tilfældigt, og bogen sat rigtigt på plads. I værste tilfælde bliver bogen via katalogen eftersøgt, ikke fundet på sin rigtige plads, og derefter afskrevet som bortkommet i katalogen. </span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;">Og det var ikke småting vi snakker om her: Da man endelig efter mange årtiers forløb begyndte systematisk at revidere hylderne, fx i biografier 99.4 afsløredes det at tusindvis og atter tusindvis af bind var blevet sat forkert på plads. Selv om de i 1993-94 var blevet registeret i den elektroniske katalog, var de pga. en forkert fysisk placering blev afskrevet af de medarbejdere som søgte efter reserveringer, da de ikke stod på den korrekte plads.</span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><h4 style="text-align: left;"><span style="font-family: helvetica;">Den skjulte fabrik</span></h4><div><span style="font-family: helvetica;">Kort sagt er dette som nævnt fortællingen om en skjult fabrik af betydelige dimensioner: Bogopsættere som brugte tid på at sætte bøger op - i god tro - men ikke desto mindre forkert! Listeførere som forgæves ledte efter bøger og slettede dem. Bibliotekarer der skulle materialepleje. Og sidst, og værst, forventningsfulde lånere som enten blev skuffet over ikke at få hvad de var blevet lovet af katalogen. Og allerværst, bøger som de eftersøgte, men ikke kunne vide eksisterede - blot på en forkert placering. </span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;">Som lovet, nu tilbage til mit eksempel, Morten Nielsens breve. </span><span style="font-family: helvetica;">Digteren Morten Nielsen er en af modstandsbevægelsens helte, og hans breve er stadig efterspurgt den dag i dag.</span><span style="font-family: helvetica;"> </span><span style="font-family: helvetica;">Den korrekte opstilling på Morten Nielsens breve er under biografier (99.4) under <b>Nielsen, Morten, f. 1922</b>. Et opslag på bogen i 2014 viste at bogen dengang stod på 3 biblioteker: Sundby, Valby og Østerbro. Men fotoet fra samme periode dokumenterer at den også stod på Hovedbiblioteket - men på et forkert sted.</span></div></div><div><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><div><div><span style="font-family: helvetica;">Hvorfor figurerede Hovedbibliotekets eksemplar ikke længere i katalogen? Det gjorde det ikke fordi eksemplaret var "bortkommet". En nærmere efterforskning viste endda at bogen havde haft et pænt udlån indtil 28. marts 2014. Herefter må den være sat forkert på plads, for den blev reserveret, men da den nu ikke længere kunne findes, var den blevet afskrevet som bortkommet. Man kan selv tænke sig den mængde tid der er gået med denne arbejdsproces, og gange det op med adskillige tusind.</span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;">I 2010'erne besluttede man definitivt at udslette de gamle numre og erstatte dem med de som svarede til den elektroniske katalog. Cutter-numre forsvandt og blev ændret til de stadig gældende decimalklassenumre - de som figurerer i katalogen. Det fjernede en gang for alle den skjulte fabrik, katalogen kom i overensstemmelse med bøgernes rent faktisk rygsignaturer</span><span style="font-family: helvetica;">. Kald det bare en solstrålehistorie.</span></div></div><div><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;">Som en sidste krølle på halen er Morten Nielsens breve blevet digitaliseret og kan nu læses online på <a href="https://ereolen.dk/" target="_blank">eReolen</a>. Men kun en lille brøkdel af danske bøger findes her, mest skønlitteratur og biografier, samt en del faglitteratur. Så den dag i dag kan bibliotekets brugere nyde godt af operation "væk med Cutters numre".</span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><div style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica;">Erik Nicolaisen Høy.</span></div>Erik Nicolaisen Høyhttp://www.blogger.com/profile/04648663123663386299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4479609822467101274.post-30150658454705444262023-06-21T22:00:00.000+02:002023-07-10T17:38:18.104+02:0020.000 Gravsteder dækkes med Gran. (Efterskrift til Politivennen)<h4 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Indtryk fra Vestre Kirkegaard op mod Jul.</span></h4><p><span style="font-family: helvetica;">Allerede omkring 1. November paabegyndes Juleforberedelserne ude paa Vestre Kirkegaard. Ca. 20 000 store og smaa Gravsteder dækkes med Gran, og det drejer sig om at faa begyndt i god Tid, saa man kan være færdig inden Jul, og Sne og Frost kan nemt sinke Arbejdet.</span></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-utIZEeDqx9M/YExnR1HtBiI/AAAAAAAAw24/_FA3t7IxsGAE4v438wHgs-gKR215kSbgACLcBGAsYHQ/s611/Screenshot%2B2021-03-13%2Bat%2B08.17.38.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><span style="font-family: helvetica;"><img border="0" data-original-height="611" data-original-width="478" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-utIZEeDqx9M/YExnR1HtBiI/AAAAAAAAw24/_FA3t7IxsGAE4v438wHgs-gKR215kSbgACLcBGAsYHQ/w313-h400/Screenshot%2B2021-03-13%2Bat%2B08.17.38.png" width="313" /></span></a></div><div style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;"><b>Det er et anstrengende Job at lægge Gran paa Gravene.</b></span></div><p><span style="font-family: helvetica;">Vel kun de færreste tænker paa, at Vestre Kirkegaard er en af Københavns Kommunes største Arbejdspladser, hvor der Aaret igennem bl. a. er beskæftiget et meget stort Antal Gartnere med Anlæg og Vedligeholdelse af de 30-40.000 Gravsteder, der ligger spredt over det 120 Tdr. Land store Terræn, der i mere end 1 km's Længde strækker sig fra Banelinien ved Carlsberg Bryggerierne og sydpaa mod Kalvebod Strand. I to Maaneder før Jul er omtrent 100 Gartnere beskæftiget fast med at dække Gravstederne med Gran.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Skikken med at pynte sine afdøde Slægtningens Grave med Gran for Jul, har i den sidste Snes Aar taget et stort Opsving. For bare 20 Aar siden var det kun de meget velhavende, der lod Gravene pynte til Jul - da drejede det sig kun om nogle Hundred-Stykker - men nu er det baade Høj og lav, der har taget Skikken, der har faaet stor beskæftigelsesmæssig Betydning for Gartnerne i København, op, saaledes at det nu er 2/3 af samtlige Grave, der dækkes. For 20 Aar siden brugtes der paa Vestre Kirkegaard 2 Tons Gran til dette Arbejde - nu er Vestre Kirkegaard oppe paa hvert Aar til Jul at bruge mellem 450 og 500 Tons Gran.</span></p><h4 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Daarligt Materiale - mindre Fortjeneste.</span></h4><p><span style="font-family: helvetica;">Denne Gran kom for Krigen hovedsagelig fra de jyske Plantager. Nu har Transportvanskelighederne lagt sig paa tværs, saa nu maa det hele tages fra de sjællandske Skove, og det har vanskeliggjort Arbejdet.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Herom fortæller en af de Gartnere, der tilbringer 7 Timer om Dagen med Hovedet nede mellem Knæene, beskæftiget med at findele Granen og lægge den som et grønt Tæppe ned over Gravstedet:</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">- Vi bruger dels Rødgran, dels Hvidgran og Fyr, som vi fik fra Jylland. Den jyske Rødgran er mere flad og tæt i det end den sjællandske. Den sjællandske Gran gror i for god Jord og bliver rund og bruset, hvorimod den jyske gror meget langsommere og derfor er mere tæt og flad i det. Det er derfor meget lettere at faa den jyske Gran til at ligge glat paa Gravstedet. Hertil kommer, at vi ikke kan faa Fyr og Hvidgran nok. Det brugte vi ellers meget til at stikke i Jorden, saa det dannede ligesom en Skov paa Gravstedet. Nu maa vi i Stedet bruge grov Rødgran, men det er dels ikke saa pænt, og dels er det senere at bruge, hvilket gaar ud over vor Fortjeneste, da Arbejdet er Akkord. Det er ogsaa kedeligt, at Folk saa ofte kommer og klager over, at vort Arbejde ikke er saa pænt som før. Det er ikke vor Skyld, men Materialernes.</span></p><h4 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Ogsaa her er der Klasseforskel</span></h4><p><span style="font-family: helvetica;">Hvor utroligt det end lyder, saa findes der ogsaa efter Døden en udpræget Klasseforskel. Naar man gaar gennem Hovedindgangen paa Vestre Kirkegaard og op mod det store Kapel, har man til begge Sider liggende Danmarks Pengearistokrati. Man ser det paa Størrelsen af Gravstederne og især paa Granpyntningen. Et Sted er en Gartner i Færd med at pynte et meget stort Gravsted. Ude langs Hækken stikkes Fyr og Hvidgran ned, og ud over Fladen lægges Granen i forskellig Finhedsgrad. Store, smukt hvælvede og fornemme Grupper finpyntes, hvilket vil sige, at Gartneren piller hver enkelt lille Granspids ud for sig. De bliver lagt ganske tæt og fint ved Siden af hinanden, og danner et fuldstændigt plant Tæppe som af grønt Fløjl over hele Gruppen. Der ser meget smukt ud - men det er et nederdrægtig koldt Arbejde. Gartneren kan ikke bruge Vanter til dette fine Pillearbejde, og maa staa komplet stille hele Dagen ved det, uanset Vejret. Det tager ham indtil 8 Dage i Træk at færdigpynte dette Gravsted, men det koster ogsaa Ejeren 800 Kr. at faa det gjort hvert Aar. Heroppe er der lunt og hyggeligt med smukke Træer og tætte Buske.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Drejer vi saa til venstre, kommer vi efter en lang Spadseretur ud til Liniebegravelserne. Her er aabent og blæset mellem de smaa Gravsteder. Store bare Pletter med forfaldne Gravsteder skæmmer hele Partiet. Nogle forvoksede og forvredne Træer gor det langt fra hyggeligere Men ogsaa her dækkes der med Gran, der giver det hele et lidt mere lunt Præg. Priserne ligger her fra 4 Kr. og opad pr. Stk.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Hernede findes en særlig Afdeling Grave for tyske Soldater. Den var i sin Tid meget flot med Flisegange og et stort Trækors med Indskrift: Sterbt für den Führer. Det blev efter Kapitulationen "fældet" og raadner nu op i et Skur paa Pladsen. Blomster o. l. er fjernede, og der er saaet Græs over det hele. Kun smaa Trækors rager nu op i Græsset paa den forhen saa flotte Plads, der kostede Nationalbanken den nette Sum af 800 000 Kr. at anlægge. Saaledes forgaar Verdens Herlighed.</span></p><h4 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Det er galt med Arbejdstøj og Arbejdshandsker</span></h4><p><span style="font-family: helvetica;">Det er nu næsten udelukkende Københavns Begravelsesvæsen, der lader Arbejdet med Grandækningen udføre. Det kan i Almindelighed ikke betale sig for Folk at gøre det selv. Gran er noget, der skal behandles varsomt, og den Gran Folk selv køber, har ofte taget Varme ved Forsendelsen, saa den bliver brun straks efter, at den er lagt paa.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">- Er det ikke et frygteligt koldt Arbejde? - spørger jeg en Gartner. - Jo, det er det, men vi faar jo trække i Tøjet derefter - bare vi kunde faa det. Arbejdet slider frygteligt paa Tøjet. Vi har i mange Aar søgt at faa et Tillæg til Iønnen ved Grandækning, og i Aar fik vi Akkord paa Arbejdet, og nu kan vi, hvis Vejret er heldigt, tjene nogenlunde - men nu er det saa med at faa fat i Arbejdstøjet.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Rent galt er det med Arbejdshandskerne. Vi maa bruge Læderhandsker ved den grovere Dækning da Hænderne slet ikke kan holde til Sliddet af Grannaalene i 2 Maaneder. Saadan et Par Handsker koster 12 Kroner og er meget vanskelige at faa fat i.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">- Hvad skal I nu bestille efter Jul? - Saa bliver vi fyret - lyder det lakoniske Svar - til Trods for at der godt kunde være Arbejde med Beskæring af Træer o. L, ligesom der ogsaa godt kunde gøres noget mere for at lave det lidt mere tiltalende i den "fattige Ende" af Kirkegaarden. Det, at vi saadan bliver fyret efter Jul, har for Resten bevirket, at det har knebet for Begravelsesvæsnet at holde sine Gartnere, der søger andre Steder hen, hvor der er mere fast Arbejde.</span></p><p style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica;">D. E.</span></p><p><b><span style="font-family: helvetica;">(Land og Folk, 22. december 1946).</span></b></p>Erik Nicolaisen Høyhttp://www.blogger.com/profile/04648663123663386299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4479609822467101274.post-42425859230304985602023-06-21T01:00:00.000+02:002023-07-10T17:38:33.848+02:00Gertrude Barrison Død. (Efterskrift til Politivennen).<p style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;"> </span><a href="https://1.bp.blogspot.com/-J76w6aKr3TY/X_WHJcOYa4I/AAAAAAAAv10/MxTTHdWkBhEKDq0gC0c3FwQoDEA9Yfr5ACLcBGAsYHQ/s758/Screenshot%2B2021-01-06%2Bat%2B10.46.16.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><span style="font-family: helvetica;"><img border="0" data-original-height="758" data-original-width="434" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-J76w6aKr3TY/X_WHJcOYa4I/AAAAAAAAv10/MxTTHdWkBhEKDq0gC0c3FwQoDEA9Yfr5ACLcBGAsYHQ/w229-h400/Screenshot%2B2021-01-06%2Bat%2B10.46.16.png" width="229" /></span></a></p><span style="font-family: helvetica;"><div style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;"><i>Inger og Gertrude Barrison der i 1898 optrådte i Cirkus Varieté. Det er Gertrude - til højre på billedet - der nu er død</i></span><span style="font-family: helvetica;"><i>.</i></span></div></span><p></p><p><span style="font-family: helvetica;">Forleden døde det sidste medlem af de</span><span style="font-family: helvetica;">t i sin tid meget omtalte varietéensemble "Barrison Sisters". Den gamle dame boede på Østerbro og arbejdede til det sidste på en bog der </span><span style="font-family: helvetica;">skulle genopfriske ungdommens gyldne m</span><span style="font-family: helvetica;">inder og skildre de 5 skønne Barrison-søstres triumftog gennem de glade h</span><span style="font-family: helvetica;">alvfemseres internationale kabaretlokaler. I mandags blev hun begravet i s</span><span style="font-family: helvetica;">tilhed.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">I anledning af Gertrude Barrisons d</span><span style="font-family: helvetica;">ød skriver en gammel københavner:</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Engang i slutningen af 1894 læste </span><span style="font-family: helvetica;">man en morgen i sin avis, at Københavns Politi havde advaret varietédirektørerne mod at engagere et dameensemble "The Sisters Barrison" der </span><span style="font-family: helvetica;">optrådte i Wintergarten i Berlin. Forbudet motiveredes med at truppens i</span><span style="font-family: helvetica;">mpresario var den tidligere journalist </span><span style="font-family: helvetica;">ved "Social -Demokraten" William Fleron, der allerede i 80'erne var faldet i unå</span><span style="font-family: helvetica;">de på grund af sine politiske anskuelser.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Det usædvanlige forbud mod damernes optræden bidrog kun til at pirre nysgerrigheden. Det hed sig at de </span><span style="font-family: helvetica;">var i en alder af 15-18 år havde </span><span style="font-family: helvetica;">fået en første klasses uddannelse i d</span><span style="font-family: helvetica;">ans i New York og havde debuteret paa </span><span style="font-family: helvetica;">et stort Teater i Chicago under verdensudstillingen 1898. Folk der havde set n</span><span style="font-family: helvetica;">ummeret i Berlin eller Paris fortalte, at </span><span style="font-family: helvetica;">de som alle engelske og amerikanske d</span><span style="font-family: helvetica;">anserinder var "pikante", som man </span><span style="font-family: helvetica;">udtrykte det dengang; men desuden var </span><span style="font-family: helvetica;">Barrisons ualmindelig smukke og yndefulde. - Barrison -Truppen kom aldrig </span><span style="font-family: helvetica;">til at optræde i København. Den blev </span><span style="font-family: helvetica;">nemlig opløst i 1897, men året efter optrådte to af damerne, Inger og Gertrude, i Cirkus Varieté med stor succes. Den ældste, Lona - besunget af </span><span style="font-family: helvetica;">Drachmann - havde så sent som i 1902 e</span><span style="font-family: helvetica;">ngagement samme sted med et elegant n</span><span style="font-family: helvetica;">ummer til hest. </span></p><p style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica;">Senior.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b>(Social-Demokraten, 4. september 1946).</b></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></p><h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Den sidste af de fem.</span></h2><p><span style="font-family: helvetica;">En dødsannonce meddeler at Gertrude Barrison er gået bort. Bag denne lakoniske meddelelse ligger afslutningen på et enestående artisteventyr idet Gertrude Barrison var den sidste af de verdensberømte Barrison Sisters, fem danske piger som dansede sig den store berømmelse til, skriver Ben i Ekstrabladet.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">De fem Barrison Sisters var ud af en Nyboder-familie og var født Bareisen. De kom til USA, hvor deres start fortaber sig i et eller andet amerikanske balletkor, men det varede ikke længe før de fem Barrison Sisters dukkede op. Det var fem kønne piger, og de satte New York på den anden ende med deres dansenummer. Fra New York gik turen til London, Paris og Berlin - og til nye triumfer.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Så forfærdelig mange år holdt det verdensberømte artistnummer ikke. Kærlighed og ægteskab bortførte først den ene og så den anden fra varietéscenerne. Berømtest af pigerne var Lona, som var den kønneste, men hun er død for adskillige år siden. Også de andre tre - hvoraf Ingeborg var gift med en norsk tivolidirektør, men hviler i København - er døde, og med Gertrud Barrison er altså den sidste Barrison Sister gået bort.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Gertrude Barrison levede sine sidste år i en af de stille gader på Østerbro. Hun tilbragte en del af sin tid med at samle stof til en bog om de berømte Barrison Sisters, men hun fik så vidt vides aldrig bogen skrevet.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b>(Aarhus Amtstidende, 4. september 1946).</b></span></p><p><i><span style="font-family: helvetica;"><b>På Garnisons Kirkegård i København rummer gravmælet over Barrisons</b></span><span style="font-family: helvetica;"><b> moderen Erika (død 27. juli 1905), Sophie (død 27.februar 1907) og Inger (28. december 1918, urnen nedsat 25. februar 1926). </b></span></i><span style="font-family: helvetica;"><b><i>Selvom Gertrud (senere Gertrud Corvinus, død 28. august 1946) også er begravet på Garnisons Kirkegård, ligger hun dog ikke i familiegravstedet. </i></b></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"></span></p><div class="separator" style="clear: both; font-weight: bold; text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-CFG8KCsOfp4/YK4D84QO2wI/AAAAAAAAyGY/7fQanTdUYQMjHn4MZKU3q4UQ3tMWI-sPgCLcBGAsYHQ/s2048/GarnisonsKirkegBarrisenIMG_9478.JPG" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1365" data-original-width="2048" height="266" src="https://1.bp.blogspot.com/-CFG8KCsOfp4/YK4D84QO2wI/AAAAAAAAyGY/7fQanTdUYQMjHn4MZKU3q4UQ3tMWI-sPgCLcBGAsYHQ/w400-h266/GarnisonsKirkegBarrisenIMG_9478.JPG" width="400" /></a></span></div><div style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;"><b style="font-weight: bold;"><i>Familiegravstedet på Garnisons Kirkegård. På den viste langside står der "</i></b><span style="text-align: left;"><b><i>Erica Bareisen // I. Corvinus // fød ?? 18?? // død i København 27. juli 1905". Teksten på den viste korte side er ulæselig. </i></b></span><span style="text-align: left;"><b><i>En kopi af Lucius Cornelius Scipio Barbatus' sarkofag i Rom. </i></b></span><b style="text-align: left;"><i>Han var konsul i Rom for ca. 2200 år siden. </i></b><span style="text-align: left;"><b><i>Kopier af sarkofagen er brugt overalt i verden, bl.a. på Vestre Kirkegård over <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/2020/08/hvordan-kaj-lykkes-hoved-kom-paa.html" target="_blank">Emil Chr. Hansen</a>, samt bag lapidariet på samme kirkegård. </i></b></span><b><i>Foto Erik Nicolaisen Høy.</i></b></span></div><p></p>Erik Nicolaisen Høyhttp://www.blogger.com/profile/04648663123663386299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4479609822467101274.post-72917953553031631632023-06-20T17:30:00.000+02:002023-07-10T17:38:48.875+02:00Grav-skænderi på Holmens Kirkegård. (Efterskrift til Politivennen).<h4 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Korset på den henrettede SS-mand Flemming Helweg-Larsens grav ødelagt</span></h4><p><span style="font-family: helvetica;">Den henrettede SS-mand Flemming </span><span style="font-family: helvetica;">Helweg-Larsens gravsted på Holmens </span><span style="font-family: helvetica;">Kirkegård er blevet skændet ved, at </span><span style="font-family: helvetica;">ukendte personer har ødelagt det kors, </span><span style="font-family: helvetica;">som har indskriften: "Flemming Helweg-Larsen, født 20/7 1911 - død 5/1 </span><span style="font-family: helvetica;">1946"</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Denne handling er naturligvis ganske ulovlig og strafbar. Utænkeligt er </span><span style="font-family: helvetica;">det ikke, at udåden er blevet inspireret af et fotografi i "Billedbladet", som </span><span style="font-family: helvetica;">fomylig bragte et billede af gravstedet </span><span style="font-family: helvetica;">med overskriften "Udfordrende" og </span><span style="font-family: helvetica;">med en ledsagende tekst, hvori der </span><span style="font-family: helvetica;">blev gjort opmærksom på, at SS-manden nu hviler på Københavns ældste k</span><span style="font-family: helvetica;">irkegård, "hvor heltene fra 2. april </span><span style="font-family: helvetica;">1801 hviler og mange andre af nationens store har deres grave, deriblandt </span><span style="font-family: helvetica;">Johan Ludvig Heiberg, Johanne Luise </span><span style="font-family: helvetica;">Heiberg og Christian Winther."</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Man kan måske diskutere det passende eller upassende i at familien har </span><span style="font-family: helvetica;">ønsket, at den afdøde skulle hvile i f</span><span style="font-family: helvetica;">amiliegravstedet på Holmens Kirke</span><span style="font-family: helvetica;">gård, da det jo må indrømmes, at</span><span style="font-family: helvetica;"> Holmens Kirkegård har en </span><span style="font-family: helvetica;">særlig karakter. Men det er i alt fald uværdigt og utilbørligt at skænde en grav, hvem der så end ligger i den,</span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b>(Nationaltidende, 28. juli 1946).</b></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b><br /></b></span></p><h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Den brede politik</span></h2><p><span style="font-family: helvetica;">Ukendte personer forsøgte forleden at brænde det trækors, som er </span><span style="font-family: helvetica;">rejst på den henrettede Flemming </span><span style="font-family: helvetica;">Helweg-Larsens grav på Holmens </span><span style="font-family: helvetica;">Kirkegård. Korset blev derved delvis ødelagt og familien har nu ladet det Ijerne.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">"Information" har kommenteret m</span><span style="font-family: helvetica;">eddelelsen herom i en artikel, som væsentligst er et angreb på "Billedbladet".</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">"Gravskænderiet er," skriver "Information", "provokeret af en smagløshed i "Billedbladet", som i sit </span><span style="font-family: helvetica;">sidste nummer på en hel side </span><span style="font-family: helvetica;">bragte et fotografi af gravstedet </span><span style="font-family: helvetica;">med overskrift i farvetryk "udfordrende" og teksten:</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">"På Holmens Kirkegård (Københavns ældste), hvor heltene fra </span><span style="font-family: helvetica;">2. april 1801 hviler, og mange andre </span><span style="font-family: helvetica;">af nationens store har deres grave, </span><span style="font-family: helvetica;">blandt dem Johan Ludvig Heiberg, </span><span style="font-family: helvetica;">Johanne Luise Heiberg og Christian </span><span style="font-family: helvetica;">Winther, har man nylig rejst et k</span><span style="font-family: helvetica;">ors med denne indskrift: Flemming Helweg-Larsen, født 20.7.1911 -</span><span style="font-family: helvetica;"> død 5.-1.-1946."</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Senere i artiklen skriver "Information":</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">"Gravskænderi er en modbydelig f</span><span style="font-family: helvetica;">orbrydelse. I dette tilfælde må "</span><span style="font-family: helvetica;">Billedbladets" redaktion bære hovedansvaret. Efter billedet og teksten måtte man ligefrem regne med, </span><span style="font-family: helvetica;">at ubefæstede sjæle lod sig provokere til "dåd"."</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Heller ikke vi billiger ødelæggelsen af korset, men hovedansvaret </span><span style="font-family: helvetica;">må dog lægges på de mennesker, </span><span style="font-family: helvetica;">som har ladet det rejse, ikke på "</span><span style="font-family: helvetica;">Billedbladet", som konstaterede den k</span><span style="font-family: helvetica;">endsgerning, at det var rejst.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">"Information" er enig i det forkerte at placere et sådant mindesmærke, og det kan ikke være </span><span style="font-family: helvetica;">rimeligt, at et blad ikke må påtale et forhold, som forekommer </span><span style="font-family: helvetica;">forkert, uden samtidig at påtage </span><span style="font-family: helvetica;">sig ansvaret for alt, hvad andre kan </span><span style="font-family: helvetica;">finde på at foretage sig for at bringe forholdet til ophør. Ganske vist </span><span style="font-family: helvetica;">er man ikke uvant med bagvendt l</span><span style="font-family: helvetica;">ogik i spørgsmål som tangerer o</span><span style="font-family: helvetica;">pgøret med landsforrædere, men </span><span style="font-family: helvetica;">at se den samme metode praktiseret </span><span style="font-family: helvetica;">i "Informations" spalter, må vi udlægge som et tegn på, at selv en </span><span style="font-family: helvetica;">talstærk skare af dygtige bladmænd </span><span style="font-family: helvetica;">ikke altid er klar over, hvor "bred" </span><span style="font-family: helvetica;">man uden skade </span><span style="font-family: helvetica;">kan gøre selv den "brede politik", bladet synes at få større og større forkærlighed for. </span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b>(Land og Folk, 28. juli 1946).</b></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b><br /></b></span></p><h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Den henrettedes mindekors.</span></h2><p><span style="font-family: helvetica;">Kirkeminister Hermansen har udtalt sig til "Vestkysten" om det udfordrende mindekors som er blevet rejst på den henrettede Flemming Helweg-Larsens grav på Holmens Kirkegård. Ministeren siger:</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">I Kirkeministeriet har rejsningen gjort et pinligt indtryk, og vi overvejer for tiden om der kan gøres noget. Det er dog tvivlsomt om der foreligger grundlag for indskriden fra det offentliges side. Der eksisterer ganske vist en bestemmelse om at mindestene på tyskerhåndlangernes grave skal fjernes, hvis inskriptionerne er af udfordrende karakter, men det er der ikke tale om i dette tilfælde, idet korset kun bærer den dødes navn, fødselsdag og dødsdag. En henstilling til familien er vist alt hvad vi kan foretage os - men forhåbentlig vil det også være tilstrækkeligt til at de efterladte får øjnene op for det udfordrende i deres handlemåde. </span></p><p><span style="font-family: helvetica;"></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b>(Fredericia Social-Demokrat, 1. august 1946)</b>.</span></p>Erik Nicolaisen Høyhttp://www.blogger.com/profile/04648663123663386299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4479609822467101274.post-86277447507611240292023-06-20T12:00:00.000+02:002023-07-10T17:39:08.259+02:00Dr. Jur. Carl Popp-Madsen dømt, 1945-1947. (Efterskrift til Politivennen)<h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">V-liste nr. 24.</span></h2><p><span style="font-family: helvetica;">I dag er der 280 personer på værnemagerlisten. Fra Storkøbenhavn er der den meget omtalte dr. jur. Carl Popp-Madsen, Uppsalagade 18 ....</span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b>(Social-Demokraten, 19. juli 1945).</b></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></p><h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Sommerkorpsets historie</span></h2><h4 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Korpset talte ca. 800 mand.</span></h4><p><span style="font-family: helvetica;">---</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Popp-Madsens 2-3000 mand.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">"Dansk Folkeværn", i hvis ledelse ekspeditionssekretær i justitsministeriet, dr. jur. Carl Popp-Madsen (f. 1900, fængslet) havde sæde, var en organisation af nazister der som en art passive medlemmer af Schalburgkorpset støttede dette "Folkeværnet", senere kaldet "Landstormen", hvis chef var tidligere løjtnant i den danske hær Max Arildskov (f. 1896, fængslet) havde til formål at give nazister der på grund af alder eller manglende tid ikke kunne gøre tjeneste i det egentlige Schalburgkorps, en fritidsuddannelse i politik og våbenbrug. Medlemmerne af denne gruppe skulle i givet fald kunne beskytte tyskvenlige danskere, herunder pårørende til Frikorps Danmark-folk, mod overfald. Gruppen havde hovedafdeling i Frimurerlogen og underafdelinger i provinsen, og ca. 2-3000 personer der mødte til uddannelse om aftenen og på søndage, har haft tilknytning til den.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b>(Lolland-Falster Social-Demokrat-Nakskov. 30. januar 1946).</b></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></p><h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Sagen mod Popp-Madsen påbegyndt.</span></h2><h4 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Anklageren kræver fængsel på livstid.</span></h4><p style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica;">København, fredag (RB)</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Forræderisagen mod dr. jur Carl Popp-Madsen påbegyndtes fredag formiddag ved Københavns byret. Efter oplæsning af anklageskriftet krævede statsadvokat Kurt Kirchheiner Popp-Madsen idømt fængsel på livstid. Anklagede nægtede sig skyldig i alle forhold og afgav en meget lang forklaring om sit forhold til de forskellige tyske og danske nazistiske organisationer. Man kom bl.a. ind på en omtale af Popp-Madsens forsøg på at danne regering den 28. august 1943, et forsøg der mislykkedes, idet ingen af dem han henvendte sig til, ville sidde i regering med ham. Det menes at sagen vil så på i 4 dage.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b>(Isefjordsposten, 21. juni 1946).</b></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></p><h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Popp-Madsen idømt 14 års fængsel.</span></h2><p style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica;">København.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Dr. jur Carl Popp-Madsen der ved byretten var sat under tiltale for forskellige landsskadelig virksomhed og forræderi idømtes i dag 14 års fængsel og mistede almen tillid for bestandig.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Popp-Madsen ønskede at appellere dommen til Landsretten, idet han erklærede at han var uskyldig dømt.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b>(Landbrugernes Dagblad (Maribo), 1. juli 1946).</b></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></p><h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Fra landsdommer til straffefange med 14 års fængsel.</span></h2><h4 style="text-align: left;"><div style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Popp-Madsen ved godt humør og snakkesalig.</span></div><span style="font-family: helvetica;"><div style="text-align: center;">Besættelsestidens store i vidnesskranken i dag.</div></span></h4><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-Vf4alEkU6sg/X_XEIYu87fI/AAAAAAAAv3A/tLaNSEFoeFEg6bwON8p75kEguvbgdjZTQCLcBGAsYHQ/s646/Screenshot%2B2021-01-06%2Bat%2B15.04.02.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><span style="font-family: helvetica;"><img border="0" data-original-height="646" data-original-width="408" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-Vf4alEkU6sg/X_XEIYu87fI/AAAAAAAAv3A/tLaNSEFoeFEg6bwON8p75kEguvbgdjZTQCLcBGAsYHQ/w253-h400/Screenshot%2B2021-01-06%2Bat%2B15.04.02.png" width="253" /></span></a></div><div style="text-align: center;"><i><span style="font-family: helvetica;">Dr. Jur. Carl Popp-Madsen.</span></i></div><p><span style="font-family: helvetica;">Når man har set den i sin tid så berømte jurist, ekspeditionssektær i justitsministeriet, dr. jur. Carl Popp-Madsen, Universitetets manuduktør og eksaminator ved juridisk embedseksamen og endvidere beklæde et landsdommersæde, var det unægtelig i går et mærkeligt spil af skæbnen at se ham anbragt på anklagebænken i Østre Landsrets 9. afdeling som straffefange under politibevogtning idømt 14 års fængsel for Iandsforræderi og landsskadelig virksomhed.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Den tungt vejende anklage imod ham omfatter 6 forhold, hvoraf de 2 er frafaldet. Endvidere omfatter anklagen nogle underpunkter. Det er ganske uforstandigt, at en mand med en så skarpt og juridisk trænet hjerne, der rummet en så omfattende viden om alle retsforhold, kan svigte i den grad at han i besættelsestiden kunne optræde som speciel rådgiver for berygtede Schalburgfolk, såsom K. B. Martinsen og konsorter, at han kunne forhandle med Fritz Clausen om at overtage et justitsministerembede, at han kunne medvirke ved et forsøg på at få den danske stat til at afholde udgifterne ved Schalburgkorpset og til yderliger at overtage ledelsen af dette forbryderkorps, også efter det danske politis ophævelse. At han så sent som i foråret 1945 kunne gennemgå et memorandum til blodhunden Himmler.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Man fristes næsten til at antage, at han samtidig med sin store lærdom har været en ganske naiv personlighed som slet ikke har kunnet overse og bedømme almenmenneskelige forhold og derfor har kunnet støtte sig til de forskellige nulliteter. som troede at kunne lave regering i Danmark og organisere retstilstanden i Europa, som nazisterne jo skulle forme.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">I dag foregår den store afhøring af de personer, Popp-Madsen har arbejdet sammen med, Martinsen, Birkedahl Hansen, Arildskov, Poul Rasmussen, Sommer, Reitzel Nielsen, Pancke og Fritz Clausen. Også dr. Best var ønsket afhørt, men han kommer vist nok ikke. Der var afsat 5 dage til sagens behandling, men det er muligt, det kan gøres på 3. Popp-Madsen er ved godt humør og har en masse at sige</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">(<b>Aftenbladet, 11. februar 1947).</b></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><i><b>Popp-Madsen fik straffen nedsat til 10 års fængsel med et fradrag af 19 måneder for udstået varetægtsarrest. Sagen gik videre til Højesteret. </b></i><b><i>Her blev straffen forhøjet til 12 års fængsel. Dommen var enstemmig blandt de 12 dommere i sagen.</i></b></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b><i><br /></i></b></span></p><h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Forhørene i Sagen mod Schalburgkorpsets Leder</span></h2><h4 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Nazisten Popp Madsen havde læst i aviserne om Martinsens beskyldninger</span></h4><p style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica;">KØBENHAVN (RB)</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">I eftermiddagsmødet i går i K. B. Martinsen-sagen udtalte kontorchef Krandrup, der havde været administrator for Schalburgkorpset, at dette hver måned af tyskerne havde fået mellem 170,000 og 350,000 kr. til bestridelse af alle udgifterne vedrørende korpset.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Max Arildskov forklarede videre, at han i sin tid af K. B. Martinsen havde fået tilladelse til at oprette Landstormen, der skulle bruges til at beskytte nationalsocialisterne og deres ejendom i tilfælde af et eventuelt overfald fra den danske befolknings side.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Den tidligere leder af Schalburgfonden, dr. jur Carl Popp Madsen, der var næste vidne, udtalte på forespørgsel om han kendte til visse politiske drøftelser. der skulle være ført - omkrind den 29. august:</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">- Ja. Best havde i dagene umiddelbart efter den 29. august været meget utilfreds med den måde, hvorpå situationen havde udviklet sig, og han var meget ked af det skete. Han måtte forklare dette for nogle ledende, danske politikere, og derfor havde han søgt at få forbindelse med Socialdemokrater, som han ville foreslå at danne en ny regering. Nogle Dage efter at han havde sendt Indbydelsen, blev denne akeepteret, og Best var blevet meget bevæget over, at Socialdemokraterne havde modtaget Indbydlesen efter det, der var sket. Konferencen var derefter kommet i stand, og fra socialdemokratisk side deltog fhv. statsminister V. Buhl, fhv. forsvarsminister Alsing Anderen eller fhv. minister Hans Hedtoft. Hvem af de to sidstnævnte herrer, der havde været med, kunne vidnet ikke med bestemthed sige, men det var en af dem. Man havde dog ikke opnået resultat med det samme, og efter nogle dages forløb havde man fra socialdemokratisk side afvist forslaget.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Vidnet blev her foreholdt et dementi, som Socialdemokratisk Provinspresse gennem Ritzaus Bureau udsendte i tirsdags i anledning af Martinsens udtalelse om samme sag, men han benægtede på det bestemteste rigtigheden af dette dementi som han havde læst i aviserne. </span></p><h4 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Uden forbindelse med sandheden</span></h4><p><span style="font-family: helvetica;">Ritzaus Bureau er onsdag anmodet om at udsende følgende i anledning af dagens forhør i K. B. Martinsen-sagen :</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Den forklaring, Popp Madsen har afgivet, er uden enhver forbindelse med sandheden. Som forlængst kendt, havde undertegnede - efter anmodning af direktør Svenningsen - sammen med Alsing Andersen og H. C. Hansen en samtale med dr. Best i begyndelsen af august 1943, umiddelbart efter, at Fibiger og Ole Bjørn Kraft havde havde talt med ham. Der har ingen senere samtale fundet sted, når lige undtages Buhis samtale på partiernes vegne med dr. Best ved Folkestrejkens afslutning i 1944, og spørgsmålet om en ny regeringsdannelse efter 29. August har ikke af os - og os bekendt heller ikke af andre Socialdemokrater - på noget som helst tidspunkt været drøftet med dr. Best.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Popp-Madsens forklaring savner derfor ethvert grundlag.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">V. Buhl. H. C. Hansen</span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b>(Ny tid (Aalborg), 23. oktober 1947).</b></span></p><p><span style="font-family: helvetica;">København. Dachau-klubbens bestyrelse har på et møde vedtaget indtil videre at afbryde samarbejdet med "Fællesudvalget for Danmarks politiske fanger". Baggrunden for dette skridt er at formanden for udvalget ved udarbejdelsen af tidligere kz-fangers eventuelle erstatningskrav mod Tyskland har modtaget juridisk bistand af dr. jur. Popp-Madsen. </span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b>(Horsens Social-Demokrat, 24. november 1966).</b></span></p>Erik Nicolaisen Høyhttp://www.blogger.com/profile/04648663123663386299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4479609822467101274.post-69057489138659715482023-06-18T18:00:00.000+02:002023-07-10T17:39:23.423+02:00Dagny Thomsen, Modstandskvinde (1892-1945). (Efterskrift til Politivennen).<div><i><b><a href="http://modstand.natmus.dk/PersonBiografi.aspx?10542" style="font-family: helvetica;">Dagny Caroline Louise Thomsen</a><span style="font-family: helvetica;">, 1892-1945. Dagny Thomsen blev arresteret i november 1942 som medlem af Danmarks kommunistiske Parti i henhold til kommunistloven og interneret i Horserød. Efter den tyske overtagelse af lejren den 29.8.1943, deporteret til den tyske koncentrationslejr Stutthof i Polen den 2.10.1943. Hun overlevede opholdet i lejren og dennes evakuering og vendte den 12.5.1945 tilbage til Danmark. Død af eftervirkninger efter opholdet i koncentrationslejr.</span></b></i></div><div><font face="helvetica"><br /></font></div><div><span style="font-family: helvetica;"><i><b>Dagny Caroline Louise Thomsen solgte bl.a Arbejderbladet. Da partiet blev forfulgt fra 1941, indsamlede hun penge til de mange der mistede deres forsørgere. Hun blev arresteret for at være i besiddelse af illegalt materiale, men dog løsladt igen. Hun blev arresteret anden gang i januar 1943 og anbragt først i Vestre Fængsel, senere Horserød.</b></i></span></div><div><font face="helvetica"><i><b><br /></b></i></font></div><div><font face="helvetica"><i><b>Som fange her blev hun den 29. august tysk fange, da den danske regering ophørte med at fungere den 29. august 1943. Det lykkedes kun halvdelen af de internerede i Horserødlejren at flygte. 150 kommunister og spaniensfrivillige forblev fanger og den 2. oktober 1943 sendt med skibet Wartheland fra Langelinje til koncentrationslejren Stutthof, øst for Gdansk. Heraf var 7 kvinder. 15 døde under opholdet her, mens yderligere 6 døde efter krigen af følgevirkninger. Under opholdet i Stutthof blev Dagny Thomsens hjerte overbelastet, hun led af bronkitis og fik sandsynligvis også tuberkulose.</b></i></font></div><div><font face="helvetica"><i><b><br /></b></i></font></div><div><font face="helvetica"><i><b>Af de i alt omkring 110.000 mennesker, omkom mindst 65.000 i selve lejren. I 1944 udbrød en tyfusepidemi i lejren som kostede 9% livet. I slutningen af februar 1945 blev fangerne som følge af den Røde Hærs fremmarch. Fangerne blev i grupper af 1.500 sendt afsted. 3. februar til 9. marts var de anbragt i underlejren Nawitz. Herfra skulle dødsmarchen være fortsat, men fangevogterne flygtede, og fangerne fortsatte selv, indtil de kunne hjemsendes. Stutthof der var blevet ødelagt af tyskerne og med kun 100 fanger tilbage, blev befriet 9. maj 1945 som den sidste af alle større koncentrationslejre. </b></i></font></div><div><font face="helvetica"><i><b><br /></b></i></font></div><div><font face="helvetica"><i><b>Dagny Thomsen blev evakueret og vendte hjem 11 eller 12. maj 1945, sammen med 30 internerede fra Stutthof. Turen gik over Neustadt ved Lübeck og Padborg. Det var ikke ufarligt, andre af transporterne til Neustadt blev angrebet, dog ikke de transportenheder der medførte danske statsborgere.</b></i></font></div><div><font face="helvetica"><i><b><br /></b></i></font></div><div><font face="helvetica"><i><b>Efter hjemkomsten fik hun et hjerteanfald under et familiebesøg i Århus som hun dog kom sig over. Hun nåede at stemme til folketingsvalget i København, men blev syg samme aften, og døde om natten den 3.november 1945.</b></i></font></div><div><font face="helvetica"><i><b><br /></b></i></font></div><div><font face="helvetica"><i><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-e_MQy5C--mQ/X_W8394WfLI/AAAAAAAAv20/IdeOqrWiJdgMw6icm50OoOO3-rQWKr7TQCLcBGAsYHQ/s1083/Screenshot%2B2021-01-06%2Bat%2B14.35.33.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="701" data-original-width="1083" height="259" src="https://1.bp.blogspot.com/-e_MQy5C--mQ/X_W8394WfLI/AAAAAAAAv20/IdeOqrWiJdgMw6icm50OoOO3-rQWKr7TQCLcBGAsYHQ/w400-h259/Screenshot%2B2021-01-06%2Bat%2B14.35.33.png" width="400" /></a></div>Foto fra Land og Folk, 19. december 1949 som viser mindehøjtideligheden ved afsløringen af mindesmærket. <br /></i></font></div><div><font face="helvetica"><i><br /></i></font></div><div><font face="helvetica"><i><b>Mindestenen er opsat 18. december 1949. Ved afsløringen sagde folketingsmedlem Ragnhild Andersen (der selv havde været i Stutthof, nu sad som medlem af Folketinget for Danmarks Kommunistiske Parti), at "Dagny Andersen i Stutthof altid kunne få tid og energi til at tage sig af og trøste de dårligst stillede i lejren, de ganske unge russiske fanger, der var revet bort fra deres land og hjem. Hun var som en mor for dem. Man forstår i dag næppe, at det kun er fem år siden, vi gennemlevede det" (</b></i></font><span style="font-family: helvetica;"><i><b>Land og Folk, 19. december 1949).</b></i></span></div><div><font face="helvetica"><br /></font></div><div><span style="font-family: helvetica;"><i><b>I Frihedsmuseets modstandsdatabase er blandt de 90.000 navne under 2 % kvinder. Heraf er der i Hovedstadsområdet minder for omkring 16 kvinder. Dagny Nielsen var en af dem.</b></i></span></div><div><br /></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-RVns7afu70E/XxBNVe4JJQI/AAAAAAAAuE0/KjbFDu32WmcmwtgZtY4QfFksTR2DSWHbACLcBGAsYHQ/s2048/VestreKirkegFIDKFKThomsenDagnyIMG_3970.JPG" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1365" data-original-width="2048" height="266" src="https://1.bp.blogspot.com/-RVns7afu70E/XxBNVe4JJQI/AAAAAAAAuE0/KjbFDu32WmcmwtgZtY4QfFksTR2DSWHbACLcBGAsYHQ/w400-h266/VestreKirkegFIDKFKThomsenDagnyIMG_3970.JPG" width="400" /></a></div><font face="helvetica"><i>Dagny Thomsens gravsted på Vestre Kirkegård. Foto Erik Nicolaisen Høy.</i></font></div>Erik Nicolaisen Høyhttp://www.blogger.com/profile/04648663123663386299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4479609822467101274.post-86687548186986398302023-06-17T12:00:00.000+02:002023-07-10T17:39:39.214+02:00Samuel Goldin (1885-1945). (Efterskrift til Politivennen)<p><i style="font-family: helvetica;"><b>Ifølge <a href="https://www.google.dk/books/edition/De_russiske_j%C3%B8der_i_K%C3%B8benhavn_1882_194/fTEk3BokZwsC?hl=da&gbpv=1&dq=%22samuel+goldin%22&pg=PA105&printsec=frontcover" target="_blank">Morten Thing</a> var tilskærer Samuel Goldin sammen med tilskærer Melnik, malermester Feivel Friedman og cigarmager Leon Wigotski blandt den gruppe som i 1905 dannede en afdeling af Bund i Danmark. Han henviser til nogle breve som de fra 1906 skrev til udlandsledelsen i Geneve for at anmode om litteratur til deres bibliotek. Biblioteket lå højt oppe under taget på fjerde sal på Kultorvet. Det var et fattigt rum. Nogle af bøgerne var "illegale" i den forstand at de handlede om sociale forhold blandt arbejdere, deres kamp og krav. Socialistiske værker der var smuglet ind i Rusland. </b></i></p><p><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></p><p><span style="font-family: helvetica;">De følgende kapitler omfatter 1930’erne og tiden under besættelsen, perioder, der er dækket af en omfattende litteratur. Arnheim fremhæver og kritiserer, at MT’s ledelse i hele denne periode ikke blot var inaktive og undlod at protestere mod jødeforfølgelserne i Tyskland, men direkte modarbejdede de kredse her i landet, der ønskede en mere aktiv, protesterende linie. Arnheim refererer således fra et møde i januar 1933 i privat regi – men dog ikke mere privat, end at det var indkaldt af MT’s formand, C.B. Henriques – at Samuel Goldin (1883-1845, kommunistisk folketingskandidat) foreslog, at MT fremsatte en udtalelse med fordømmelse af nazisterne, men blev afbrudt af værten, professor <a href="https://biografiskleksikon.lex.dk/L._S._Fridericia" target="_blank">Louis Sigurd Fridericia</a> (1881-1947), med ordene: ”Hvem taler De til? Tror De, at De staar paa Grønttorvet? Når det gør ondt, skriger man. Dyr skriger, mennesker ikke”. Mødet er refereret af <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/Pinches_Welner" target="_blank">Pinches Welner</a>. Af mere specielle enkeltheder skal nævnes, at Hans Hedtoft efter en anmodning fra Binjamin Slor fik statsminister Stauning til at underskrive en udtalelse, dateret 24. februar 1937, der ikke blot beklager forfølgelsen af jøder, men også anerkender jødernes anstrengelser for at skabe et hjemland i Palæstina og udtrykker sin positive holdning heroverfor. Udtalelsen blev dog først offentliggjort i 1950; Arnheim ved ikke, hvorfor det ikke skete tidligere.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b>(Rambam. Tidsskrift for jødisk kultur og forskning, 24/2015, s. 92. Anmeldelse af Arthur Arnheim: </b></span><b style="font-family: helvetica;">Truet minoritet søger beskyttelse </b><b style="font-family: helvetica;">– Jødernes historie i Danmark. </b><b style="font-family: helvetica;">Syddansk Universitetsforlag, 2015. </b><b style="font-family: helvetica;">Af Allan Falk). Bemærk at Goldins fødselsdato ikke stemmer overens med gravstedets (1885). </b></p><p><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Den 24.februar 1937 fulgte Stauning op med en erklæring rettet til Binjamin Slor fra det jødiske samfund i Danmark. Stauning indledte således: ”Det er en selvfølge, at jeg beklager den forfølgelse af jøder, som vor tid oplever, ligesom jeg overhovedet misbilliger og beklager forfølgelse, der udøves af politiske eller religiøse grunde.”</span></p><p><span style="font-family: helvetica;"></span></p><p><span style="font-family: helvetica;">ERKLÆRINGEN BLEV OVERBRAGT med den besked, at den godt måtte offentliggøres i Danmark, når blot det skete ”i forbindelse med andre udtalelser eller artikler om samme emne”. Men Slor vurderede, at offentliggørelsen af erklæringen ville skade mere end gavne. Man frygtede at provokere tyskerne. Først efter at Danmark i 1950 havde anerkendt den israelske stat, kom denne erklæring for dagen. Det hører dog med i billedet, at man i K.K. Steinckes justitsministerium mildest talt ikke var hjælpsomme over for flygtende tyske jøder. Heller ikke alle danske jøder var det. En del tyske jøder blev sendt tilbage til Tyskland, hvad der for nogle førte til døden. Danmark var bange for at udfordre Tyskland. Om det også spillede ind på Steinckes forhold til de tyske jøder, at han var tilhænger af ”racehygiejne”, kan ikke siges. Men at han brugte ordet ”niggere” om de sorte, måtte også dengang virke racistisk.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b>(<a href="https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/glem-ikke-der-ogsaa-var-antisemitisme-i-danmark" target="_blank">Kristeligt Dagblad 15. oktober 2018</a>)</b></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiI1awBz0_V1YxwFDttFC-hkuHzd_REXnntW7cK7myH5-L2TWn977tOi_4bvusD63GREAfAqAL-PI-l9oThJiGCtPtRhDCho_rUafQTmW_gSE1lOZMySx9yBVGAMyxif_5udnWIXLr0fbEZuEKi_STRHCTASzJbveKCjd9CuepJDJsTSlcLMUow8048/s1000/MosaiskVestreKirkegGoldinIMG_2382.JPG" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="667" data-original-width="1000" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiI1awBz0_V1YxwFDttFC-hkuHzd_REXnntW7cK7myH5-L2TWn977tOi_4bvusD63GREAfAqAL-PI-l9oThJiGCtPtRhDCho_rUafQTmW_gSE1lOZMySx9yBVGAMyxif_5udnWIXLr0fbEZuEKi_STRHCTASzJbveKCjd9CuepJDJsTSlcLMUow8048/w400-h266/MosaiskVestreKirkegGoldinIMG_2382.JPG" width="400" /></a></div><i><div style="text-align: center;"><i><b><span style="font-family: helvetica;">Samuel Goldins gravsted på Mosaisk Vestre Begravelsesplads. På trods af hvad der måske antydes på gravstenen, optræder hans navn ikke i Modstandsdatabasen. Men som det ses døde han få dage før befrielsen i 1945, knap 60 år gammel. Foto Erik Nicolaisen Høy.</span></b></i></div></i>Erik Nicolaisen Høyhttp://www.blogger.com/profile/04648663123663386299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4479609822467101274.post-80812632962163864632023-06-17T10:00:00.001+02:002023-09-03T11:35:43.521+02:00Olga Eggers død. (Efterskrift ill Politivennen)<p><span style="font-family: helvetica;">Forfatterinden fru Olga Eggers er natten til torsdag død i Vestre Fængsels sygeafdeling hvor hun om aftenen forud var indlagt.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Dødsårsagen var et hjerteslag. Fru Eggers der blev 69 år gammel, var i sin tid redaktør af det berygtede antisemitiske blad, "Kamptegnet".</span></p><p><span style="font-family: helvetica;"></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b>(Social-Demokraten, søndag 20. maj 1945)</b>.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><i><b>Se alle artikler om Olga Eggers på denne blog ved </b></i></span><b><span style="font-family: helvetica;"><i>at <a href="https://nypolitivennen.blogspot.com/search/label/Eggers%20Olga%20%28Efterskrift%29" target="_blank">følge dette tag</a>. </i></span></b></p><p><span style="font-family: helvetica;"><i style="font-family: Tinos;"><span style="font-family: helvetica;"><b>Se fx <a href="https://books.google.dk/books?id=mh4wi5I5G_0C" target="_blank">John T. Lauridsen: Over stregen - under besættelsen</a>. 2007. </b></span></i></span></p>Erik Nicolaisen Høyhttp://www.blogger.com/profile/04648663123663386299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4479609822467101274.post-77265163483433306372023-06-17T09:00:00.000+02:002023-07-10T17:39:55.109+02:00Vil vi være det bekendt? (Efterskrift til Politivennen).<h4 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Skal graven der rummer den nationale digter H. P. Holst skøjfes?</span></h4><p><span style="font-family: helvetica;">En mand har følt trang til at dvæle ved digteren H. P. Holsts grav på Holmens Kirkegård. Manden - der hedder A. Holst Jørgensen - er på vej til et møde om Sydslesvigs skæbne og fyldes af stemningen ved at erindre H. P. Holsts ord om delingen af Slesvig: "Det skal ej ske!" - Ord, som Frederik den 7. senere gjorde til sine og derved gav Martsministeriets delingstanke dødsstødet. Det er så nærliggende netop nu at erindre sådanne ord, der står lige med ordet til sydslesvigerne 1920: "I skal ikke blive glemt!"</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Ak, hvad er ord, selv om de hugges ind i sten! Er det så sært, om i alt fald de danske sydslesvigere nu ønsker handling, der kan udløse løfterne? </span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Jeg kan tænke, at Holst Jørgensen har været fyldt af disse tanker, da han gik ind på Holmens Kirkegård for at dvæle ved H. P. Holsts grav.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Men han fandt ingen grav. Den var sløjfet, og på stedet, hvor den har været, lå mindestøtten væltet. Den bærer dog hans karakteristiske træk, hugget i marmor af Th. Stein, som også har foreviget ham i busten på Det kgl. Teater. Og under relieffet hviler i bronce hans laurbærkransede lyre</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Med rette har Holst Jørgensen sendt en harmfuld protest til Berlingske Tidende - det blad, hvor H. P. Holst en overgang var redaktør, og denne harme deles af mange.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Hvem har ansvaret for, at denne mindeplads sløjfes?</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Har man glemt hans virke i krigen og for vore krigere? Har man glemt, at han til festen på Lerbæk Mark den 18. september 1848 skrev "Vel mødt igen, kong Frederik, ved hæren", hyori de historiske ord "Det skal ej ske" forekommer. Har man glemt, at han til festen i Rosenborg Have efter Treårskrigens sejrrige afslutning den 30. august 1850 skrev mindesangen "slumrer sødt i Slesvigs jord" med de ord som også nu kan og bør siges om H. P. Holst:</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">"..men hvor danske hjerter slå,<br />og hvor danske toner klinge,<br />skal med stolthed store, små<br />Fædrelandets tak dig bringe. ."</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Har man glemt hans store digt "Den lille Hornblæser" (der rummer motivet til statuen i København, foran hvilken det er foreslået at lægge den ukendte soldats grav). </span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Har man glemt hans storladne fortællende digt "Bonden fra Lemvig"?</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Er det ikke, som vi læser historien om en af vore modigste og dristigste frihedskæmpere fra disse år?</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">De havde mødt i Fjaltring<br />de gæve bondemænd,<br />og langvejsfra og talrigt<br />de stævnet var did hen;<br />Thi fjenden hærged landet, <br />den fjendtlige Hær<br />raste i vilde horder<br />med ild og med sværd.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><br />End var han varm af mødet.<br />Han havde kraftigt malt<br />Landets nød og jammer,<br />og kækt han havde talt<br />om troskab og om kongen.<br />Hvert ord fra hjertet kom - <br />han havde lov at tale <br />en smule med derom.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Bondeknøsen har været med i krigen og stået ved kongens side. Nu er han på vejen hjem, og man forstår hans følelser, da han får at vide at hans hus er brændt af fjenden, hans fæstemø død, og hans moder må tigge om brødet.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Og da han nu rider frem i den hvinende snestorm, omringes han af en fjendtlig ryttertrop, der med en pistol i nakken tvinger ham til at vise vej til Lemvig.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Og bort de fløj, hvor aldrig<br />kom harv eller plov -</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Ja. Bondeknøsen førte dem -</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Da lytted gennem stormen<br />den bolde jydesvend,<br />han mærked en dæmpet brusen,<br />han kendte den godt igen.<br />Nærmere kom lyden,<br />bestandig mere nær:<br />»Hjælp nu, min herre Jesus,<br />hjælp Gud, nu er vi der!</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Så mumlede han sagte -<br />et øjeblik - et blink -<br />så styrted de sammen i havet<br />fra klippens stejle brink,<br />og havets hvinen spotted<br />de fortvivlede skrig,<br />og stormen sang sin gravsang<br />over deres lig.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Således var ægte danskhed altid som hos denne bondeknøs, der ofrer sit unge liv for fædrelandet. </span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Men digteren, der gav os denne uforlignelige fortælling - ? Hans mindesten omstyrter vi, hans lyre søndrer vi!</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Kan vi være det bekendt?</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Jp.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b>(Viborg Stifts-Tidende, 19. juli 1945).</b></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"></span></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-qRroCZ1BPvE/YBLA6c32L8I/AAAAAAAAwXw/pU8mOSDOYj0XP94f3hXqFw1NfTEZ9b3wQCLcBGAsYHQ/s2048/HolmensKirkegHolstHPIMG_1864.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1365" data-original-width="2048" height="266" src="https://1.bp.blogspot.com/-qRroCZ1BPvE/YBLA6c32L8I/AAAAAAAAwXw/pU8mOSDOYj0XP94f3hXqFw1NfTEZ9b3wQCLcBGAsYHQ/w400-h266/HolmensKirkegHolstHPIMG_1864.JPG" width="400" /></a></span></div><span style="font-family: helvetica;"><i><div style="text-align: center;"><i>H. P. Holsts gravsted på Holmens Kirkegård, 2021. Man kan selvfølgelig kun gisne om årsagen. At det er sket under besættelsen, kunne måske lede tanken hen på at det var sket af politiske årsager - men det er kun gisninger. Foto Erik Nicolaisen Høy.</i></div></i><b><br /></b></span><p></p>Erik Nicolaisen Høyhttp://www.blogger.com/profile/04648663123663386299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4479609822467101274.post-64955355576295519722023-06-17T06:21:00.013+02:002023-08-23T11:41:22.792+02:00Familie-Journalen genopstaar! (Efterskrift til Politivennen)<p><span style="font-family: helvetica;">Tirsdag den 23. Januar Kl. 23,34 blev </span><span style="font-family: helvetica;">Carl Allers Etablissement G</span><span style="font-family: helvetica;">enstand for et af de største Hipoattentater, Danmark har oplevet, som fuldstændig lagde den store Virksomhed i Grus og Aske. Alt blev ødelagt; de store Rotationspresser, Papirfabriken, Reproduktionsanstalten, Redaktion og Arkiver. Allerede Dagen efter var man imidlertid i Sving igen, idet man flyttede Redaktion og Administration ind i den store Villa paa Valbygaardsvej, der benyttedes af Carl Allers Bogforlag, og ved en enestaaende Hjælpsomhed fra alle Sider var det blevet muligt at udsende Bladene med kun et Par Ugers Forsinkelse. Men det var ikke Hipo nok, at Bladets Bygninger og Maskiner blev totalt ødelagt. Det oplyses nu, at Grunden til, at Bladene alligevel ikke udkom, var, at man lod Firmaet vide, at en Genoptagelse af Bladenes Udgivelse ved andre Trykkeriers Hjælp vilde gaa ud over de store Virksomheder, der rakte Etablissementet en hjælpende Haand. Selv om man saaledes blev truet til at ligge stille, laa man dog ikke paa den lade Side. Hele den 300 Mand store Arbejdsstyrke gik i Gang med Oprydningen af den store Virksomhed, og takket være Ledelsens Initiativ blev ikke en eneste arbejdsløs som Følge af Katastrofen. Samtidig begyndte Firmaets Ingeniører at konstruere nye Trykkemaskiner, og naar disse engang bliver færdige og staar installeret i de nye Bygninger, hvortil Firmaets egne Arbejdere allerede har gravet Grunden, vil Familie Journalen fremtræde som Danmarks mest moderne Ugeblad.</span></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh0TREgYgPTYecv5suawXBvFIkei7ivwcEG2jXamMKT3zsGw6CxayaGjiIbJ29iijPDoo6HhLSmF_xd5uHjI_AMjHvvTaDK1sIp8vFfAGjzqB9tLyTB7wZpBnEnBttEa8o9hr7DKDM7zOFCrE9XluIZIvrAq_4UN7b_icX9t4c3KA0VpHyWTtxAlFeqQkU/s1000/VigerslevAlleIMG_0262.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="393" data-original-width="1000" height="158" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh0TREgYgPTYecv5suawXBvFIkei7ivwcEG2jXamMKT3zsGw6CxayaGjiIbJ29iijPDoo6HhLSmF_xd5uHjI_AMjHvvTaDK1sIp8vFfAGjzqB9tLyTB7wZpBnEnBttEa8o9hr7DKDM7zOFCrE9XluIZIvrAq_4UN7b_icX9t4c3KA0VpHyWTtxAlFeqQkU/w400-h158/VigerslevAlleIMG_0262.JPG" width="400" /></a></div><span style="font-family: helvetica;"><div style="text-align: center;"><i>En mindre del af Allers Etablissement overleverede sabotagen og kan stadig ses langs Vigerslev Alle. Foto Erik Nicolaisen Høy.</i></div></span><div><div style="text-align: center;"><br /></div><span style="font-family: helvetica;">I Dag, mindre end en Maaned efter Befrielsen, foreligger Bladets første Nummer, trykt under meget primitive Forhold paa en gammel Maskine, som det lykkedes at faa rekonstrueret af Stumperne, og Resultatet maa siges at være imponerende.</span><div><br style="font-family: helvetica;" /><span style="font-family: helvetica;">Indholdet er naturligvis højaktuel. Arkivar Chr. Stampen har samlet alle Kongens Taler til sit Folk fra Besættelsen til Befrielsen og Rigsdagens Aabning. En interessant Billedreportage viser selve Hippoattentatet paa den store Bladvirksomhed, Arne Horn skriver om de danske Mariner, der ikke lod sig afvæbne, ligesom der er Beretninger fra Buchenwald og Neuengamme.</span></div><div><br style="font-family: helvetica;" /><span style="font-family: helvetica;"><span face=""helvetica neue", arial, helvetica, sans-serif">Ogsaa Novellerne omhandler aktuelle Emner, Gestaporazziaer og lignende og paa Børnenes Side gives Anvisning paa Bygning af en "Jeep" til Tran</span><span face=""helvetica neue", arial, helvetica, sans-serif">sport af </span><span face=""helvetica neue", arial, helvetica, sans-serif">Tinsoldater.</span></span><div><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;">(</span><b style="font-family: helvetica;">Viborg Stifts-Tidende, 1. juni 1945)</b></div></div><div><b style="font-family: helvetica;"><br /></b></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhHrGJFGqDdT1CUjYjy2CYXMvnxEjXdCL-BGbIJ4ANAkl477UyPeoO-cKqTCfw0oj2Vq2_GdXEH2v8F0qnl9bpQVAyomODHiBh1ShYhrh35UWwr79CEws6HeSyvUSbwhgsFbX0t2ZQObZJNfsXGCYbyK2caE96w7W4g1JKpPqn9uAW311Pe7l_ptFnfHp0/s1000/Valbyg%C3%A5rdsv33IMG_0667.JPG" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="667" data-original-width="1000" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhHrGJFGqDdT1CUjYjy2CYXMvnxEjXdCL-BGbIJ4ANAkl477UyPeoO-cKqTCfw0oj2Vq2_GdXEH2v8F0qnl9bpQVAyomODHiBh1ShYhrh35UWwr79CEws6HeSyvUSbwhgsFbX0t2ZQObZJNfsXGCYbyK2caE96w7W4g1JKpPqn9uAW311Pe7l_ptFnfHp0/w400-h266/Valbyg%C3%A5rdsv33IMG_0667.JPG" width="400" /></a></div><span style="font-family: helvetica;"><div style="text-align: center;"><i>Den store villa på Valbygårdsvej 33 som tilhørte Aller. Foto Erik Nicolaisen Høy.</i></div></span></div></div>Erik Nicolaisen Høyhttp://www.blogger.com/profile/04648663123663386299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4479609822467101274.post-3300760421181893522023-06-17T06:00:00.000+02:002023-07-10T17:40:09.885+02:00Familie-Journalen genopstaar! (Efterskrift til Politivennen)<p><span style="font-family: helvetica;">Tirsdag den 23. Januar Kl. 23,34 blev Carl Allers Etablissement Genstand for et af de største Hipoattentater, Danmark har oplevet, som fuldstændig lagde den store Virksomhed i Grus og Aske. Alt blev ødelagt; de store Rotationspresser, Papirfabriken, Reproduktionsanstalten, Redaktion og Arkiver. Allerede Dagen efter var man imidlertid i Sving igen, idet man flyttede Redaktion og Administration ind i den store Villa paa Valbygaardsvej, der benyttedes af Carl Allers Bogforlag, og ved en enestaaende Hjælpsomhed fra alle Sider var det blevet muligt at udsende Bladene med kun et Par Ugers Forsinkelse. Men det var ikke Hipo nok, at Bladets Bygninger og Maskiner blev totalt ødelagt. Det oplyses nu, at Grunden til, at Bladene alligevel ikke udkom, var, at man lod Firmaet vide, at en Genoptagelse af Bladenes Udgivelse ved andre Trykkeriers Hjælp vilde gaa ud over de store Virksomheder, der rakte Etablissementet en hjælpende Haand. Selv om man saaledes blev truet til at ligge stille, laa man dog ikke paa den lade Side. Hele den 300 Mand store Arbejdsstyrke gik i Gang med Oprydningen af den store Virksomhed, og takket være Ledelsens Initiativ blev ikke en eneste arbejdsløs som Følge af Katastrofen. Samtidig begyndte Firmaets Ingeniører at konstruere nye Trykkemaskiner, og naar disse engang bliver færdige og staar installeret i de nye Bygninger, hvortil Firmaets egne Arbejdere allerede har gravet Grunden, vil Familie Journalen fremtræde som Danmarks mest moderne Ugeblad.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">I Dag, mindre end en Maaned efter Befrielsen, foreligger Bladets første Nummer, trykt under meget primitive Forhold paa en gammel Maskine, som det lykkedes at faa rekonstrueret af Stumperne, og Resultatet maa siges at være imponerende.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Indholdet er naturligvis højaktuel. Arkivar Chr. Stampen har samlet alle Kongens Taler til sit Folk fra Besættelsen til Befrielsen og Rigsdagens Aabning. En interessant Billedreportage viser selve Hippoattentatet paa den store Bladvirksomhed, Arne Horn skriver om de danske Mariner, der ikke lod sig afvæbne, ligesom der er Beretninger fra Buchenwald og Neuengamme. </span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Ogsaa Novellerne omhandler aktuelle Emner, Gestaporazziaer og lignende og paa Børnenes Side gives Anvisning paa Bygning af en "Jeep" til Transport af Tinsoldater.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b>(Viborg Stifts-Tidende, 1. juni 1945.)</b></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"></span></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-SFzYxOuvAWg/YMhKATZAAuI/AAAAAAAAyQU/yYp4BEDr5ckNdSrY95fglrYujUZCT2-gwCLcBGAsYHQ/s900/Valbyg%25C3%25A5rdsv33IMG_0385.JPG" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="465" data-original-width="900" height="206" src="https://1.bp.blogspot.com/-SFzYxOuvAWg/YMhKATZAAuI/AAAAAAAAyQU/yYp4BEDr5ckNdSrY95fglrYujUZCT2-gwCLcBGAsYHQ/w400-h206/Valbyg%25C3%25A5rdsv33IMG_0385.JPG" width="400" /></a></span></div><span style="font-family: helvetica;"><i><div style="text-align: center;"><i>Allers villa på Valbygårdsvej 33. Foto Erik Nicolaisen Høy.</i></div><div style="text-align: left;"><i><br /></i></div><div style="text-align: left;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-eofuKwwyGOQ/YMhK0HyQm3I/AAAAAAAAyQc/pjjv79g44CY5yGo6gH4TwtYvKSMksppHwCLcBGAsYHQ/s900/VigerslevAlleIMG_0024.JPG" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="600" data-original-width="900" height="266" src="https://1.bp.blogspot.com/-eofuKwwyGOQ/YMhK0HyQm3I/AAAAAAAAyQc/pjjv79g44CY5yGo6gH4TwtYvKSMksppHwCLcBGAsYHQ/w400-h266/VigerslevAlleIMG_0024.JPG" width="400" /></a></div><div style="text-align: center;">Ikke alt blev bombet. Denne lille rest tilhørende Hotel- og Restaurationsskolen stammer fra Allers tid. Foto Erik Nicolaisen Høy.</div></div></i></span><p></p>Erik Nicolaisen Høyhttp://www.blogger.com/profile/04648663123663386299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4479609822467101274.post-55040131141715874692023-06-17T05:31:00.000+02:002023-07-10T17:40:33.039+02:00Sigrid Marie Elisabeth Neiiendam (1868 - 1955). (Efterskrift til Politivennen)<p><span style="font-family: helvetica;"><i><b>Sigrid Andersen (1868-1955) aflagde i april 1891 prøve på Statsteatrets Elevskole i København. Hun rostes for sin fremstilling af Pernille. Herefter engageret til Det Kongelige Teater. </b></i></span><i style="font-family: helvetica;"><b>I anden halvdel af 1896 med i Dagmarteatrets "Ungdomsleg". I december rejste hun hjem for at uddanne sig i slagtning, bagning og madlavning. Hun blev herefter forhenværende skuespiller i Statsteatret og begyndte i stedet at rejse rundt for at holde oplæsning og sang.</b></i></p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEipR7C9YHcQ2DXno9zWR9bHHT3tJ1_42zhAjCUjB-4VJMO1yH2wOLp5XM0kQWZLxZ_CxGfbSE0eC7FatXl6QYTIGLtrIMvX8lWEsxlvzUqSZ4dxBBAhvGXALUq-4UvCQbmxA-YK_hWkMXMZTlVLpeFBo-6Vat9o7pl3bbklYkKjUEiNKrvb4eX7Z-BS/s1006/Screenshot%202022-10-28%2017.37.26.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><i><b><img border="0" data-original-height="481" data-original-width="1006" height="191" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEipR7C9YHcQ2DXno9zWR9bHHT3tJ1_42zhAjCUjB-4VJMO1yH2wOLp5XM0kQWZLxZ_CxGfbSE0eC7FatXl6QYTIGLtrIMvX8lWEsxlvzUqSZ4dxBBAhvGXALUq-4UvCQbmxA-YK_hWkMXMZTlVLpeFBo-6Vat9o7pl3bbklYkKjUEiNKrvb4eX7Z-BS/w400-h191/Screenshot%202022-10-28%2017.37.26.png" width="400" /></b></i></a></div><span style="font-family: helvetica;"><i><b><div style="text-align: center;">Annonce i Slagelse-Posten 14. september 1898 i den periode hvor Sigrid Andersen holdt foredrag og lignende. Dette skete også i flere andre provinsbyer.</div><div style="text-align: center;"><br /></div></b></i></span><p></p><p><i style="font-family: helvetica;"><b>Hun spillede gæsteforestillinger på Folketeatret fra 1900, bl.a. </b></i><i style="font-family: helvetica;"><b>i et lystspil af Emma Gad 1906. Hun giftede sig i j</b></i><i><b><span style="font-family: helvetica;">uli 1907 med skuespilleren Robert Neiiendam. Januar 1909 døde faderen, 68 år gammel. </span></b></i></p><p><span style="font-family: helvetica;"><i><b>1911 vendte hun tilbage til Det Kgl. Teater, hvor hun var indtil 1941. </b></i></span><span style="font-family: helvetica;"><b><i>Her spillede hun 196 roller. Hendes afskedsforestilling blev beskrevet i en <a href="https://books.google.dk/books?id=0NsdEAAAQBAJ" target="_blank">artikel i Politiken 31. maj 1942</a>.</i></b></span><span style="font-family: helvetica;"><i><b> Herefter gæsteoptrædener indtil 1950. </b></i></span><i style="font-family: helvetica;"><b>Hun fortsatte til 1947 som lærer på elevskolen, hvor hun havde været ansat fra 1934. </b></i><span style="font-family: helvetica;"><b><i>Som lærer her havde hun bl.a. Hannah Bjarnhof og Liva Weel i 1930 som skulle forberede sig til at spille Pernille i "Den stundesløse". Om hendes indsats som lærer ved elevskolen skrev Bodil Kjer i "Et offentligt fruentimmer" (Gyldendal 1997): "Sigrid Neiiendam syntes bare, at alle unge piger skulle spille en rolle ligesom hun havde tænkt sig at spille den. Det var håbløs pædagogik." </i></b></span><i style="font-family: helvetica;"><b>Hun tildeltes 1941 Tagea Brandts Rejselegat.</b></i></p><p><span style="font-family: helvetica;"><i><b>Hun spillede filmroller i </b></i></span><span style="font-family: helvetica;"><b><i>"Kongen bød" (1938), "Livet på Hegnsgård" (1938),</i></b></span><span style="font-family: helvetica;"><i><b> sammen med Clara Pontoppidan i </b></i></span><span style="font-family: helvetica;"><b><i>"Regnen holdt op" (1942), </i></b></span><i style="font-family: helvetica;"><b>svigermoderen i Carl Th. Dreyers film "Vredens Dag" (1943) og farmoderen i "Fra den gamle købmandsgård" (1951) for hvilken rolle hun fik Bodil-prisen.</b></i></p><p><i><b><span style="font-family: helvetica;">Hun u</span></b></i><i style="font-family: helvetica;"><b>dgav 1943 en erindringsbog. Den blev <a href="https://books.google.dk/books?id=nJAuDwAAQBAJ" target="_blank">genudgivet i 2017</a> på Lindhardt & Ringhof. </b></i></p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgoa7hUt22CpRKx7Mofm_ep_nMhRWYBHi5-E89c6X9jFUrgoJbt12WvwvMoo6Un6PzVdDYsxLPLAX7sj_bZisI6JY-kBsW0yfxdtbGvYKb-am7pkSuqLD00T20cmqhXrwovyaxKtFlwMUJ1pEozYrPIK9bV46B0rxGYKJ80GWB0UoWTscNkmQDM7gui/s1200/DNF_2001-00010_01732.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="876" data-original-width="1200" height="293" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgoa7hUt22CpRKx7Mofm_ep_nMhRWYBHi5-E89c6X9jFUrgoJbt12WvwvMoo6Un6PzVdDYsxLPLAX7sj_bZisI6JY-kBsW0yfxdtbGvYKb-am7pkSuqLD00T20cmqhXrwovyaxKtFlwMUJ1pEozYrPIK9bV46B0rxGYKJ80GWB0UoWTscNkmQDM7gui/w400-h293/DNF_2001-00010_01732.jpg" width="400" /></a></div><i><div style="text-align: center;"><i><span style="font-family: helvetica;">Holger Damgaard (1870-1945): Scenebillede. Påskrift: Verso: m.f. m. blæk: Folketeatret "Fra den anden Bred" 3die Stykke "Tilbage fra den anden Bred" fra venstre til højre: Hr. Ringkein, Fru Blow, Hr Albrecht Schmidt, Fru Sigrid Neiiendam. Hr Herrer. <a href="http://www5.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object766559/da/" target="_blank">Det Kongelige Bibliotek</a>. Fri af ophavsret.</span></i></div></i><span style="font-family: helvetica;"><br /></span><p></p><h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">To Jubilæer.</span></h2><p><span style="font-family: helvetica;">Dan 1ste September for femogtyve Aar </span><span style="font-family: helvetica;">Man havde to unge Damer deres Debut p</span><span style="font-family: helvetica;">aa det kgl. Teater i samme Stykke. De</span><span style="font-family: helvetica;">t var Holbergs "Barselsstuen", hvor </span><span style="font-family: helvetica;">Frøkan Jonna Collin spillede 1ste Pige, </span><span style="font-family: helvetica;">og Frøken Sigrid Andersen Ana Kande</span><span style="font-family: helvetica;">støbers.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Siden da har da begge ombyttet deres </span><span style="font-family: helvetica;">Pigenavne med Navnet Neiiendam, </span><span style="font-family: helvetica;">og sidan da er de begge rykkede at godt </span><span style="font-family: helvetica;">Stykke længere frem paa Kunstens </span><span style="font-family: helvetica;">Bane.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">- - -</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Sigrid Neiiendam var længere </span><span style="font-family: helvetica;">om at finde ind til vort Teaterpublikums B</span><span style="font-family: helvetica;">evidsthed. I sine første Aar førte hun </span><span style="font-family: helvetica;">en altfor upaaagtet Tilværelse ved det </span><span style="font-family: helvetica;">kgl Teater, men i de elleve Aar, hun </span><span style="font-family: helvetica;">var knyttet til Folketeatret, lærte hun - vel ikke at spille Komedie, for det </span><span style="font-family: helvetica;">har hun altid kunnet - men at spille </span><span style="font-family: helvetica;">ud, blive sikrere og dybere.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Sigrid Neiiendams fomemne Evne som S</span><span style="font-family: helvetica;">kuespillerinde er Karakteriseringen g</span><span style="font-family: helvetica;">ennem de smaa Midler: men her kan </span><span style="font-family: helvetica;">hun ogsaa ogsaa det ypperlige, forudsat </span><span style="font-family: helvetica;">at den Atmosfære, indenfor hvilken Rollen ligger er hende kendt. I sin Kunst </span><span style="font-family: helvetica;">er hun begrænset, for saa vidt som den </span><span style="font-family: helvetica;">er af udpræget dansk Snit. Iblandt mo</span><span style="font-family: helvetica;">derne Skuespillere indtager hun en lig</span><span style="font-family: helvetica;">nende Plads som Jacob Knudsen i Litte</span><span style="font-family: helvetica;">raturen. I alt det, de kender, er de ud</span><span style="font-family: helvetica;">mærkede, udenfor det usikre og vaklende. Helst husker jeg Sigrid Neiiendam, ikke som en af de komiske tjenestepiger i "Tvillinger" eller "Geografi og Kærlighed"</span><span style="font-family: helvetica;"> ejheller som hendes henrivende "Gamle Ane" i Benzons "Foraar </span><span style="font-family: helvetica;">og Efteraar", men som en dansk Købmandsfrue fra Provinsen, let grundtvigsk </span><span style="font-family: helvetica;">farvet, i en ellers ligegyldig Komedi (</span><span style="font-family: helvetica;">"Den gyldne Flod" hed den vist) af Rosenkrantz. Den Livagtighed og Sandhed, </span><span style="font-family: helvetica;">Sigrid Nellendam her gennem ganske </span><span style="font-family: helvetica;">faa Midler fik frem, var bedaarende.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Begge de to Fruer Nellendam skylder v</span><span style="font-family: helvetica;">ort Teaterpublikum Tak for mange </span><span style="font-family: helvetica;">smu</span><span style="font-family: helvetica;">kke Bidrag til gode, kunstneriske Aftner. Thi begge har de haft dyb Respekt for det Arbejde, de gav sig i Vold.</span></p><p style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica;">J. C. </span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><i><b>Jonna Neiiendam var gift med skuespilleren Nicolai Neiiendam der var bror til Sigrid Neiiendams mand, robert Neiiendam. </b></i></span></p><h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Højskolen og Teatret.</span></h2><h4 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Fru Sigrid Neiiendam fortæller om, hvordan hun blev den, hun er.</span></h4><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg4k317yzM5JOYvrjUhRNiKuyJ1zWC4n7Z6azYWIX0StHitox6YdtJU06H9mjnEzxPUQku_X4GMPBKkfSl8qFN7dCPqMtDSvOcAH6Hk7NWKldO1D6i_Oj9r9Z_BT6WT2VG6Db8O1OLP3yTeGRARP16maxvbNCm7eK_N-eArusrkvzOesbalK7tj5WQu/s685/Screenshot%202022-10-28%2018.08.51.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="685" data-original-width="547" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg4k317yzM5JOYvrjUhRNiKuyJ1zWC4n7Z6azYWIX0StHitox6YdtJU06H9mjnEzxPUQku_X4GMPBKkfSl8qFN7dCPqMtDSvOcAH6Hk7NWKldO1D6i_Oj9r9Z_BT6WT2VG6Db8O1OLP3yTeGRARP16maxvbNCm7eK_N-eArusrkvzOesbalK7tj5WQu/w320-h400/Screenshot%202022-10-28%2018.08.51.png" width="320" /></a></div><span style="font-family: helvetica;"><div style="text-align: center;"><i>Fru Sigrid Neiiendam. Tegning af Gerda Ploug Sarp.</i></div></span><p></p><p><span style="font-family: helvetica;">Skumringen falder tæt over Stuen, hvor </span><span style="font-family: helvetica;">Fru Sigrid Neiiendam vidder henne ved Vinduet, hvorfra man kan se den grøn Indfatning St, Jørgens Sø med Himlens bleggraa </span><span style="font-family: helvetica;">Skær over sig.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">- Der gik en ung Pige i Højskolen </span><span style="font-family: helvetica;">ved Rødkllde og vilde være Skueepillerinde .. ?</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">- Ja, svarer Sigrid Nellendam, det gjorde det.</span><span style="font-family: helvetica;"> Den unge Pige havde paa Højskolen hørt s</span><span style="font-family: helvetica;">aa mange Dialekter fra alle de Mennesker </span><span style="font-family: helvetica;">der kom fra hele Verden, og hun opdagede </span><span style="font-family: helvetica;">at her var noget, som uvllkaarlig tiltrak </span><span style="font-family: helvetica;">hende. Hun begyndte at kopiere sine Omgivelser, og det morede den unge Piges ForæIdre, som havde Lune, og som havde set </span><span style="font-family: helvetica;">hende, fra hun var 8aarig, spille Komedie </span><span style="font-family: helvetica;">hver eneste Dag i Lysthusene i Rødkildes Have med en Flok Jævnaldrende, først og </span><span style="font-family: helvetica;">fremmest en Fætter, som ubetinget havde </span><span style="font-family: helvetica;">Talent. Hvor vi fik Komedierne fra? Vi lavede dem selv - eller rettere, de skød op o</span><span style="font-family: helvetica;">mkring os som Skræppeblade, den ene komiske Oplevelse efter den anden, omgivne, s</span><span style="font-family: helvetica;">om vi var, af en Masse komiske gamle Folk </span><span style="font-family: helvetica;">hvis Fremkomst altid var som en Anekdote, </span><span style="font-family: helvetica;">som vi bagefter gjorde til en Komedie, vi </span><span style="font-family: helvetica;">spillede. Ogsaa Far kopierede jeg, tænk, sik</span><span style="font-family: helvetica;">ken et Mod der skulde til: kopiere sin Far! </span><span style="font-family: helvetica;">Men tænk paa den anden Side at have en </span><span style="font-family: helvetica;">Far, der slet ikke hører Mod til at kopiere! </span><span style="font-family: helvetica;">Og Morten Eskesen kopierede jeg, det skal </span><span style="font-family: helvetica;">have været saa morsomt, sagde de, og jeg s</span><span style="font-family: helvetica;">pillede Gangerpilten i Gymnastikdragt </span><span style="font-family: helvetica;">med Fars store Svamp paa Hovedet i en </span><span style="font-family: helvetica;">Ramme af 13 Par Lagener, som jeg havde s</span><span style="font-family: helvetica;">yet sammen til Dekoration og dette var højtideligt, vi tog det allesammen alvorligt, og </span><span style="font-family: helvetica;">da Fru Jutta Bojsen Møller selv skulde oprette Højskole, bragte hun ogsaa Gangerpilten frem.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Sna sagde de pludselig allesammen: Gas </span><span style="font-family: helvetica;">nu ind og prøv, og de mente selvfølgelig: </span><span style="font-family: helvetica;">paa Det kongelige Teater. Jeg mødte til Prøve - Dagen før jeg skulde, men jeg sagde: </span><span style="font-family: helvetica;">Kommer jeg ikke til at prøve idag, saa rejser j</span><span style="font-family: helvetica;">eg hjem. Det bøjede de sig for - Olaf og </span><span style="font-family: helvetica;">Emil Poulsen og William Bloch, som jeg til e</span><span style="font-family: helvetica;">n Begyndelse slet ikke regnede med, fordi </span><span style="font-family: helvetica;">han ikke kunde spille Komedie. Jeg havde </span><span style="font-family: helvetica;">bedt om Lov til at tage mit Tørklæde med, </span><span style="font-family: helvetica;">og det anbragte jeg paa 3 forskellige Maa</span><span style="font-family: helvetica;">der i Løbet af Prøven. Jeg bestod denne og </span><span style="font-family: helvetica;">begyndte paa Skolen - og lærte i William </span><span style="font-family: helvetica;">Bloch at kende en Lærer, som blev for min </span><span style="font-family: helvetica;">Uddannelse, hvad ingen anden kunde blive. </span><span style="font-family: helvetica;">Til at begynde med mukkede jeg naar William Bloch altid stillede mig op ved en Stol.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">- Hvorfor skal jeg altid staa ved den kededelige Stol? sagde Jeg.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">- Den unge Hest vil ikke bære Selen, svarede William Bloch og smilte.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Saa gik jeg 4 Aar, og saa kom Peter Hansen, og da jeg stadig kun flk Smaaroller, erklærede jeg:</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">- Jeg vil enten have garanteret 3 store </span><span style="font-family: helvetica;">Roller i næste Sæson, eller ogsaa vil jeg have </span><span style="font-family: helvetica;">min Afsked.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Naar man taler sandan paa Det kongelige </span><span style="font-family: helvetica;">Teater, ja, saa faar man ikke de tre Roller, </span><span style="font-family: helvetica;">men man faar Afskeden. Bloch prøvede paa </span><span style="font-family: helvetica;">at klare Situationen, men det kunde "Teatret</span><span style="font-family: helvetica;">" ikke gaa med til, og Teatret det </span><span style="font-family: helvetica;">vilde i de Aar sige Peter Hansen.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Saa indlevedes "Ungdomsleg" til </span><span style="font-family: helvetica;">Dagmarteatret, og Bloch, som havde paataget sig at sætte det i Scene, </span><span style="font-family: helvetica;">sagde, at der var en Rolle deri, som jeg skulde spille. Hine Dage glemmer jeg aldrig. Men efter dem fulgte Lindstrøm. Jeg syntes Modsætningen </span><span style="font-family: helvetica;">var for stærk - og rejste hjem. Og jeg sagde </span><span style="font-family: helvetica;">til Far og Mor: Nu har jeg prøvet et gøre Ly</span><span style="font-family: helvetica;">kke. Kunsten elsker jeg. Men jeg kan ikke holde </span><span style="font-family: helvetica;">Teaterlivet ud.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Mine to Søstre var da ikke hjemme. Jeg gi</span><span style="font-family: helvetica;">k alene omkring, og jeg følte det, som om je</span><span style="font-family: helvetica;">g var blevet lille Barn igen. Det var saa ej</span><span style="font-family: helvetica;">endommeligt. Jeg længtes aldrig efter </span><span style="font-family: helvetica;">Teatret. Dybt inde sad der nok noget, som </span><span style="font-family: helvetica;">længtes, men det var afspærret ved Følelsen </span><span style="font-family: helvetica;">af, at der var saa meget at komme igennem, </span><span style="font-family: helvetica;">Jeg vidste, hvor yndigt Folk kan se venlige ud,</span><span style="font-family: helvetica;"> navnlig naar der er noget i Baghaanden, s</span><span style="font-family: helvetica;">om man Ikke kender. Jeg kunde være lystig med de Glade, men inden i mig raadede et</span><span style="font-family: helvetica;"> Tungsind, og indeni den maatte jeg gaa </span><span style="font-family: helvetica;">fra de andre, ind til mig selv, og græde.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Saa fandt Dorph mig, og jeg begyndte igen, og</span><span style="font-family: helvetica;"> kom tilbage til det Kongelige. Og de </span><span style="font-family: helvetica;">sagde paa Teatret: Gud, hvor De spiller naturligt!</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">De sagde det saadan, at jeg skrev hjem til </span><span style="font-family: helvetica;">Fader: Hvad er det egentlig at vært naturlig?</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Dette hæmmede mig. Det var ved at spole</span><span style="font-family: helvetica;">re mig paa samme Maade, som Børn spoleres naar Forælde og Paarørende gør til </span><span style="font-family: helvetica;">noget ekstra, hvad der er det oprindelige i </span><span style="font-family: helvetica;">dem.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Derfor, i de Aar, hvor jeg ikke var paa </span><span style="font-family: helvetica;">Scenen, lærte jeg bedst at spille Komedie. </span><span style="font-family: helvetica;">Jeg tror, at det staar i Forbindelse med nogle </span><span style="font-family: helvetica;">Ord, som jeg sagde en Gang til Mor, mens </span><span style="font-family: helvetica;">jeg var Barn:</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Mor, vil du tro, at hvis nogen kom og </span><span style="font-family: helvetica;">sagde, at jeg maatte enten blive en stor </span><span style="font-family: helvetica;">Skuespillerinde eller ogsaa dø, saa vilde jeg </span><span style="font-family: helvetica;">vælge at dø. Og nu har jeg været Skuespillerinde i 25 Aar og jeg lever som et lykkeligt Menneske. Hvorfor jeg er lykkelig? </span><span style="font-family: helvetica;">Vist fordi jeg føler, jeg er det Menneske, jeg er, og som jeg er blevet ved dem, mellem hvem jeg er vokset op derhjemme paa Rødkilde.</span></p><p style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica;">B-b.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;"></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b>(Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 31. august 1916).</b></span></p><p><i><b><span style="font-family: helvetica;"><a href="https://da.wikipedia.org/wiki/William_Bloch" target="_blank">William Edvard Bloch</a> (1845-1926) var forfatter og teaterinstruktør. Rejste i to måneder </span></b></i><i><b><span style="font-family: helvetica;">i 1872 H.C. Andersen sydpå til Tyskland, Østrig og Italien. Blev 1881 </span></b></i><i><b><span style="font-family: helvetica;">sceneinstruktør ved Det kongelige Teater.</span></b></i></p><p><br /></p><h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Fra Rødkilde til Kongens Nytorv.</span></h2><h4 style="text-align: center;"><span style="font-family: helvetica;">Fru Sigrid Neiiendam fortæller om sin Barndom. - Da hun narrede Frede Bojsen. - Hvad Gustav Wieds "Erotik" bevirkede.</span></h4><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhuVOiyNXs6vZyVQubfBnyVSBdMfNC3V_hrKmDT0gCUYX-iAXWhN3MKB0K0Q13tUmU8zqGAngGN7xCD_58MYuNFK1I3Hg5N73YHGp6IKGMoM0l_wCGDed7cYNGxGqxVLDgRmsprX9Vj97iCLSGZmVrA8xhsB03DHGYUGRLCJkBuTrwqOEvgCL2eJskx/s630/Screenshot%202022-10-28%2018.03.32.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="630" data-original-width="463" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhuVOiyNXs6vZyVQubfBnyVSBdMfNC3V_hrKmDT0gCUYX-iAXWhN3MKB0K0Q13tUmU8zqGAngGN7xCD_58MYuNFK1I3Hg5N73YHGp6IKGMoM0l_wCGDed7cYNGxGqxVLDgRmsprX9Vj97iCLSGZmVrA8xhsB03DHGYUGRLCJkBuTrwqOEvgCL2eJskx/w294-h400/Screenshot%202022-10-28%2018.03.32.png" width="294" /></a></div><span style="font-family: helvetica;"><div style="text-align: center;"><i>Fru Sigrid Neiiendam.</i></div></span><div><span style="font-family: helvetica;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;">Bred og sund og velfornøjet sidder </span><span style="font-family: helvetica;">Fru Sigrid Neiiendam i sin Stue </span><span style="font-family: helvetica;">som en af van Dycks eller Rem</span><span style="font-family: helvetica;">brandts stoute Borgerfruer og for</span><span style="font-family: helvetica;">tæller om sin Barndom og Ungdom </span><span style="font-family: helvetica;">indtil hun d. 1. Septbr. 1891 som Frk </span><span style="font-family: helvetica;">Sigrid Andersen første Gang viste sig </span><span style="font-family: helvetica;">paa det kgl. Teater.</span><p><span style="font-family: helvetica;">- Jeg har aldrig villet være andet </span><span style="font-family: helvetica;">end Skuespillerinde, siger Fruen. Da </span><span style="font-family: helvetica;">Jeg var 5 Aar, begyndte Jeg hjemme </span><span style="font-family: helvetica;">paa Rødkilde, hvor min Fader var </span><span style="font-family: helvetica;">Lærer hos Frede Bojsen, at klæde </span><span style="font-family: helvetica;">mig ud og agere, helst Figurer, som </span><span style="font-family: helvetica;">jeg selv fandt paa.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Det var min bedste Fornøjelse hele </span><span style="font-family: helvetica;">min Barndom igennem. Slægt og </span><span style="font-family: helvetica;">Venner morede sig ofte over mine </span><span style="font-family: helvetica;">Figurer. Jeg husker en Gang - da </span><span style="font-family: helvetica;">var jeg 15 Aar - hvordan jeg nar</span><span style="font-family: helvetica;">rede Frede Bojsen.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Han kom i Besøg hos min Fader </span><span style="font-family: helvetica;">Jeg kom ind, forklædt som en sjællandsk Bondekone, og lavede en Hi</span><span style="font-family: helvetica;">stone om Udstykning til en Jernbane, </span><span style="font-family: helvetica;">hvormed B. skulde hjælpe mig. Han </span><span style="font-family: helvetica;">kendte mig ikke og først da jeg selv </span><span style="font-family: helvetica;">begyndte at le, gik det op for ham </span><span style="font-family: helvetica;">hvem jeg var.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">- Hun løber fra Dem, Andersen </span><span style="font-family: helvetica;">sagde han til min Fader.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Det gjorde jeg jo ogsaa. Det var </span><span style="font-family: helvetica;">med Betænkelighed, at de saa mig </span><span style="font-family: helvetica;">- Højskolepigen - gaa til scenen. </span></p><p><span style="font-family: helvetica;">I Begyndelsen generede det mig </span><span style="font-family: helvetica;">meget at skulle gentage de samme B</span><span style="font-family: helvetica;">evægelser paa de samme steder, og</span><span style="font-family: helvetica;"> holde mig nøjagtigt til Rollen. </span><span style="font-family: helvetica;">Jeg havde jo indtil skabt mine roller selv</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Bloch, som jeg sætter umaadelig h</span><span style="font-family: helvetica;">øjt og skylder overordentlig meget </span><span style="font-family: helvetica;">sagde om mig</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">- Hun er som en Hest, der ikke </span><span style="font-family: helvetica;">vil have Seletøj paa.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">- Hvorfor forlod De en Tid Sce</span><span style="font-family: helvetica;">nen?</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">- Fordi jeg var led ved Teaterlivet. J</span><span style="font-family: helvetica;">eg havde paa Dagmarteatret haft mi</span><span style="font-family: helvetica;">n store sukces som Johanne i </span><span style="font-family: helvetica;">"Ungdomsleg" , som jeg spiller igen </span><span style="font-family: helvetica;">om faa Aftener. Saa fik jeg en Rolle </span><span style="font-family: helvetica;">Gustav Wieds "Erotik" hvori jeg s</span><span style="font-family: helvetica;">kulde sige nogle frygtelige Raahe</span><span style="font-family: helvetica;">der, som forresten til slut blev strø</span><span style="font-family: helvetica;">get. Det gav Stødet. Saa gik jeg </span><span style="font-family: helvetica;">og blev borte i 3 Aar. Indtil Dorph-Petersen fik mig overtalt til at gaa </span><span style="font-family: helvetica;">til Folketeatret</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">- Arbejder De efter levende Mo</span><span style="font-family: helvetica;">del.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">- Altid. Jeg har paa Rødkilde og As</span><span style="font-family: helvetica;">kov set saa mange forskellige </span><span style="font-family: helvetica;">Mennesker, som jeg bruger, men de vil</span><span style="font-family: helvetica;"> aldrig kunne kende dem selv. </span><span style="font-family: helvetica;">Men samtidig arbejder jeg langsomt, og derfor tror jeg, at de næste 25 Aar bliver de bedste.</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">- - -</span></p><p><span style="font-family: helvetica;">Kan være; men det véd Publikum </span><span style="font-family: helvetica;">i hvert Fald at dé Figurer, Fru Sigrid Neiiendam skaber, er sanddru og </span><span style="font-family: helvetica;">troværdige Menneskefremstillinger, </span><span style="font-family: helvetica;">fri for al Udvendighed og letkøbt </span><span style="font-family: helvetica;">Komik. </span></p><p><span style="font-family: helvetica;"></span></p><p><span style="font-family: helvetica;"><b>(Aftenbladet (København) 31. august 1916).</b></span></p><p><br /></p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEheWn5orTXxh4yxxiY07D6i60Le68_rmQiK9vcEej4Att00UHoi5m86LGMBaf_iS5T--xRY-nA71ylqn-ZRVNskiF5q5HVAmF076kaS5lvE4yR08peWJX9R2PN7_L_EL53kJm0rVZl2CRJ7Xf4qGxtmdXhoUWIV1Wj6Bug-HcU_N1SuosUoEIUDT1jN/s769/Screenshot%202022-10-28%2018.27.44.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="769" data-original-width="485" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEheWn5orTXxh4yxxiY07D6i60Le68_rmQiK9vcEej4Att00UHoi5m86LGMBaf_iS5T--xRY-nA71ylqn-ZRVNskiF5q5HVAmF076kaS5lvE4yR08peWJX9R2PN7_L_EL53kJm0rVZl2CRJ7Xf4qGxtmdXhoUWIV1Wj6Bug-HcU_N1SuosUoEIUDT1jN/w253-h400/Screenshot%202022-10-28%2018.27.44.png" width="253" /></a></div><span style="font-family: helvetica;"><div style="text-align: center;"><i>Tegning af Sigrid Neiiendam i Nationaltidende 13. oktober 1921 i anledning af en matine. </i><span style="text-align: left;"><i>Hun fortalte om sin ferie til B. T. 4. juni 1922 hvor der også var et lille foto.</i></span><i>.</i></div><div style="text-align: center;"><br /></div></span><p></p><p><i><b><span style="font-family: helvetica;">Hun blev som faderen begravet på </span><span style="font-family: helvetica;">Vestre Kirkegård i København. <a href="https://www.gravsted.dk/person.php?navn=sigridneiiendam" target="_blank">Stenen er bevaret</a>. I september 1909 blev der på faderens grav fremstillet et monument af billedhugger Rasmus Andersen med den afdødes portrætmedallon.</span></b></i></p></div>Erik Nicolaisen Høyhttp://www.blogger.com/profile/04648663123663386299noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4479609822467101274.post-88778661673305190072023-06-17T04:00:00.000+02:002023-07-10T17:40:50.343+02:00Jens Chr. Jetsmar, Modstandsmand (1918-1944). (Efterskrift til Politivennen).<div><i><b><a href="http://modstand.natmus.dk/PersonBiografi.aspx?9097" style="font-family: helvetica;">Jens Kristian Alfred Jetsmar</a><span style="font-family: helvetica;"> (1918-1944) var tilknyttet den illegale transporttjeneste. Efter endt skolegang i lære som kleinsmed på maskinfabrikken „Atlas“ i København. Efter læretiden indkaldt ved 10. artilleriafdeling, 2. bataljon. Hjemsendt som korporal. Ansat i ingeniørfirmaet „Arne Piper“ føret som værkfører ved et mindre værksted, senere som driftsleder. Da værkstedet </span></b></i><span style="font-family: helvetica; font-style: italic; font-weight: bold;">som følge af materialemangel måtte indstille virksomheden i 1943 rejste han i provinsen for det samme firma og formidlede køb og salg af brugte værktøjsmaskiner.</span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-style: italic; font-weight: bold;"><br /></span></div><div><font face="helvetica"><i><b><div>Han blev tilknyttet den illegale transporttjeneste, antageligt fra det tidlige efterår 1943. Under anvendelse af en bestemt stikker var det flere gange lykkedes Gestapo at infiltrere illegale transportorganisationer. Episoden på Asiatisk Plads (se under Blichfeldt Møller) skyldtes således hans virksomhed. Under det påtagne navn „arkitekt Jørgensen“ lykkedes det ham ved at give sig ud for at være flygtning at kontakte Jens Jetsmar. Det var imidlertid lykkedes Holger Danske at komme på sporet af denne stikker, der efter et besøg i Jetsmars lejlighed blev likvideret 12.5.1944. </div><div><br /></div><div>„Brøndum-banden“, der havde dirigeret stikkerens arbejde, besluttede herefter at likvidere Jens Jetsmar. Under anvendelsen af en anden stikker, der gik under navnet „Strynbo“, lykkedes det at lokke Jetsmar og hans hustru i baghold, idet „Strynbo“ , der af Jetsmar blev anset for at høre til transportorganisationen, angav at ville formidle ægteparrets flugt til Sverige efter stikker-episoden. Jens Jetsmar blev ramt bagfra af to kugler i hovedet, medens hans kone på mirakuløs måde undgik at blive ramt af skud, der blev rettet mod hende. På hjørnet af Skelbækgade og Sdr. Boulevard.</div></b></i></font></div><div><font face="helvetica"><br /></font></div><div><br /></div><div style="text-align: center;"><font face="helvetica"><b>Brøndum fik 40 Kr. om dagen.</b></font></div><div style="text-align: center;"><font face="helvetica"><b>Han har aflagt nye tilståelser.</b></font></div><div><font face="helvetica">København, fredag (RB)</font></div><div><font face="helvetica">Lederen af <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/Otto_Bovensiepen" target="_blank">Bovensieben</a>-terrorgruppen, viktualiehandler Henning Brøndum, har nu overfor opdagelsespolitiet tilstået at han har dræbt inspektør Henning Krarup Petersen i Restaurant "Skandia", og at en af hans medskyldige samme dag skød repræsentant Jens Chr. Jetsmar i Saxogade. Begge de dræbte var medlemmer af modstandsbevægelsen. Endvidere har han tilstået drabet på slagtermester Valdemar Søndergaard i Gothersgade 45. Arrestanten oplyste, at han og hans hjælpere - 7 tyskere og 2 danskere - var lønnet med 40 kr. om dagen, som udbetaltes hver 5. dag. Han ville ikke opgive navnene på sine folk, og påstår i øvrigt, at de allesammen er kommet over grænsen.</font></div><div><font face="helvetica"><br /></font></div><div><font face="helvetica"><b>(Vestsjællands Social-Demokrat 19. maj 1945).</b></font></div><div><font face="helvetica"><br /></font></div><div><font face="helvetica"><div style="font-style: italic;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; font-style: italic; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-o5zIg8fk0EI/XxBM2P1HUzI/AAAAAAAAuEs/G_cEo879X98NuWz14nWgPKgo-uCO9zsTACLcBGAsYHQ/s2048/VestreKirkegFIDFKJetsmar.JPG" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1365" data-original-width="2048" height="266" src="https://1.bp.blogspot.com/-o5zIg8fk0EI/XxBM2P1HUzI/AAAAAAAAuEs/G_cEo879X98NuWz14nWgPKgo-uCO9zsTACLcBGAsYHQ/w400-h266/VestreKirkegFIDFKJetsmar.JPG" width="400" /></a></div><div style="font-style: italic;">Jens Chr. Jetsmars gravsted på Vestre Kirkegård. Foto Erik Nicolaisen Høy.</div><div style="font-style: italic;"><br /></div><div><b>De Frie Danske. 3. årg. Nr 8:</b></div><div>Samme dag [13. maj] var der tidligere på aftenen sket et andet mord på en god dansk mand, driftsleder J. K. Jetsmar. Driftsleder Jetsmar havde huset stikkeren Poul Emil Berthelsen, der under falsk navn ventede på at komme til Sverige ad illegal vej. Berthelsen var ude efter at afsløre denne udrejse-organisation, men stikkeren blev genkendt og henrettet. (Se artikl. side 8.) Et døgn efter denne henrettelse blev Jetsmar telefonisk kaldt ned på gaden - og i Skellebækgade blev han skudt ned bagfra af en cyklist, der åbenbart har været med manden, der kaldte driftslederen ned på gaden.</div><div style="font-style: italic;"><br /></div><div style="font-style: italic;">Også omtalt i Frit Danmark, nr. 3, 3. årg., s. 3.</div></font></div>Erik Nicolaisen Høyhttp://www.blogger.com/profile/04648663123663386299noreply@blogger.com0