12 februar 2014

Fjendtlig flåde i Kattegat

Randers. Telegraf-Efterretninger; Den 14de Mai om Formiddagen saaes 6 Brigger norden og 2 sønden for Grenaae; 2 Brigger krydsede mellem Fyenshoved, Refsnæs og den sydlige Ende af Samsøe. Den 15de om Eftermiddagen saaes en fiendtlig Flaade mellem Fornæs og Anholt at styre syd efter ad store Belt. 3 Rangskibe og 3 Kanonbaade saaes fra Havknuden, styrende syd efter. Til samme Tid saaes en fiendtlig Flaade mellem Fladstrand og Skagens Pynt, og fiendtlige Krydsere mellem Fyen og Samsøe; ligeledes saes en Flaade at passere Skagen Kattegattet ud; den ankrede i Storebelt og bestod af 1 Rangskib, 8 Fregatter, 6 Kanonbåde, og 140 Koffardiskibe. Den 16de lettede Flaaden i Storebelt og styrede syd efter. Den 17de saaes en fiendtlig Fregat nordlig at krydse mellem Fladstrand og Skagens Pynt. (Rand. Av.)

Dagen 23 maj 1812

11 februar 2014

Fjendtlige skibe ved Odense

Odense d. 19de Mai. Fienden har i Gaar Morges med Barkasse bemægtiget sig 2 af vore Odenseer Skibe nær ved vor Fiord, som kom med Brænde fra Veile Fiord, og formedelst Stille laa under Æbeløe. Da det er mueligt at Fienden kunde betiene sig af disse til at skuffe danske Skippere, saa tiener til Efterretning, at den ene var en Slup, blank oven om. Den anden var en gammel svensk Jagt, som var tiæret. Folkene af begge Skibe reddede sig til Æbeløe. (Iv. Av.)

Dagen 21. maj 1812

10 februar 2014

Ærø

Odense d. 12te Mai. Vindskibeligheden paa Ærøe, som maaskee overgaaer endog de fleste Øeboeres, er saa udmærket, at den fortiener at blive almindeligere bekjendt. Saaledes slides af begge Kiøn Størstedelen ikke andet end hjemmegjorte Tøier og Lærreder, hvortil Materialerne ikke allene avles og forarbeides, men endog hiemmefarves og væves paa Landet. I Tranderup Sogn, det mindste paa Øen, gives der ikke mindre end 34 Væverstole, der altid have Arbeide nok, saa at de endog fra dette Sogn maa søge hen til Vævere i andre Sogne. Hos 4 velhavende Ærøes Bønder skulde man maaskee finde mere Uldent og Linned forarbeidet med egne Hænder, end i hele Sognet andensteds. 2 Dage efter at Tang er opkastet af Havet findes neppe det Læs paa Ærøes vidtløftige Kyst af 6 til 8 Mile. Ikke heller er nogen Sieldenhed, at see Bønderplouge med 2 Heste uden Plougdriver. Ved Kiøbstaden findes, medens Mændene fare til Søes, Gamle og Unge om Sommeren beskæftigede paa Marken med at rense deres saaede Haugeurter, hvoraf en betydelig Mængde om Efteraaret føres til Kiøbenhavn, Fyen, Jylland og Holsteen. Herved finde endog flere fattige Familier ene deres Underholdning. Selv Bonden lægger meget Bind paa Kartoffel- og Kaal-Avl. Mandkiønnets Haandarbeide er det eneste, hvoraf Ærøboerne staae tilbage, hvilket dog ikke er af Mangel paa Genie, men af Mangel paa Noget at gjøre af; da der paa Landet ikke gives Gavntræ, og Indhegning og Plantning vanskeligen vil komme i Gang, formedelst den forker[]te Udskiftning. Der gives nemlig de, som have deres Jorder, skiøndt Udskiftede, liggende paa 4, 6 og 8 Steder, ved hvis Indhegning for megen Jord vilde Bortgaae, og Brødkorn som det Vigtigste, savnes for en saa folkerig Ø som Ærø. Ikke desto mindre giøres dog en Deel af de brugelige Træredskaber paa Landet selv. 

Dagen 16. maj 1812.

08 februar 2014

Ligkister af pileflet

Den 3die i d. M. lod Hs. Excellence Hr. Geheime-Statsminister Rosenkrantz udsende en Kurvemager til Ryegaard, som under Præstens Tilsyn har ikke allene lært Skoledrenge kurveflætning, men endog øvet de i sidste Aar underviste til mere Fremgang. Man har derved især drevet paa at flætte Liigkister; et Arbeide, som der i Egnen finder saamegen Modstand, saalænge Bræder kan faaes for Penge, men som vil uden Tvivl snart vorde brugelige, da de her giorte ere ualmindelig smukke og udsirede. En Huusmand af Sonnerup Sogn, Erich Nielsen, har imidlertid lært i Aar at gjøre disse Liigkurve, saa gode og smukke, at han snart vil derved vorde en saare nødvendig Mand i Sognet og Egnen. Prøver af disse Liigkurve, med og uden Zirater, ere til Eftersyn i Præstegaarden, og haaber Præsten snart at kunne formaae Menigheden til at benytte samme. Imidlertid var det at ønske, at saadanne Kurve vare almindelige; og det ville de vist blive naar de gjordes smukkere end de, som hidtil hos Adskillige ere foreviste. Landet vilde spare betydelige Capitaler, og Pileplantningen udbrede sig mere og mere. Maaske Regieringen kunde om nogle Aar aldeles forbyde de gamle kostbare Kister, og inden vis Tid bestemme Kurve for alle Døde, eller i det mindste for Landmanden. Uden Tvivl vilde hver Bonde tænke mere baade paa Pile og sin Liigkruv. Isteden for at stiæle af Naboens Hegn, vilde han selv plante Pile; og isteden for i den lange Vinter-Aftenstund at sove i Kakelovns-Krogen, arbeide paa en Liigkurv. En smuk Liigkurv med ophøiet Laag, af forskiellige Pile og malet med sorte Zirater og med Siderne forsynetmed Haantag, er, naar den er godt fast flettet, i alle Dele lige saa smuk som den bedst udkilede Trækiste; men derom giøre ingen sig noget rigtig Begreb, uden den, som seer de smukke Liigkurve. Det kalder af sig selv, at de i Priser vil betales efter deres Godhed; men de vil aldrig blive saa dyre, som de simpleste Fattiges Ligkister, der for Tiden ei faaes under 16 a 18 Rd. Held være den Patriot, der udbreder disse Liigkurve blandt Folket! Han er Fædrelandets Ven, og Menneskeslægtens Velgiører! Hver mand paa Landet kunde frembringe Materialerne til sin Liigkiste.

Dagen 27. april 1812

06 februar 2014

Dyrtid og varemangel

Slagelse d. 29de Febr. De større Indtægter, Tiderne gjøre nødvendige, for at kunne bestride de faa meget forøgede Udgifter, søger man ogsaa her at skaffe sig, ved at aabne sig nye Næringsveje; men nogle ere særdeles uheldige i Valget. Saaledes faldt en Bondekarl her i Egnen paa at stiæle Qvæg, at slagte det paa Marken, nedgrave Huden, og kiøre med Kiødet til Torvs i nogle Mile fra de Bestiaalne liggende Kiøbstæder. Med flere end en halv Snees Hoveder skal dette have lykkes ham. Endelig kom man dog efter der, og han dømtes i Slaverie og at pidskes; hvilket sidste Deel af Straffen han under et stort Tilløb af Mennesker udstod her i Nærheden paa Biergeby-Banke. - En Møllekarl meente, at kunne anvende til at leve lystig for en Deel af de Penge, han paa sin Huusbondes Vegne for Malning modtog. Da saaledes henved et Par hundrede Rigsdaler vare tilsatte, og Regnskab skulde aflægges, fandt han dette saa ugiørligt, at han gik ud i Skoven og hængte sig. En anden Møllerkarl druknede her; dog menes, dette at være skeet ved Fuldskab, da han i Mørke tog Feil af Veien.

Dagen 5. marts 1812.

02 februar 2014

Slaver i Stokhuset

Den 31te Decbr. 1811 fandtes i Kbhavns Fæstnings Stokhuus følgende Antal Slaver: I. Dømt ved civile Retter; a) Ærlige 56, deraf dømte paa Livstid 42, Udlændinge 7, Kbhavnere 7; b) Uærlige 22, alle dømt paa Livstid, kagstrøgne og brændemærkede, deriblandt 3 Udlændinge og 3 Kbhavnere. II, Dømt ved Sø-Etaten: 51 Slaver, hvoraf 21 paa Livstid, 23 Kbhavnere, 7 Udlændinge. III. Dømt ved Land-etaten: a) Ærlige 60, heraf 48 paa Livstid, 17 Udlændinge, 1 fra Kiøbenhavn; b) Uærlige 8, alle dømte paa Livstid og kagstrøgne, hvoraf 3 Udlændinger. Altsaa haves ialt 197 Slaver, 34 Udlændinger, og 46 født i Kbhavn, 5 af den catholske og 1 af den græske Religion. Den ældste i Alder er 72 Aar, den ældste i Slaveriet sidder siden 1782. 

Dagen 10. januar 1812