V.( Sluttet.)
Vi nævnede i den foregaaende Artikel, at "Arbejderboligerne", der nu bygges, ikke vil komme hele den arbejdende Stand til Gode, og Grunden dertil er, at man kun vælger dem til lejere, hvis Erhverv garanterer en vis Stabilitet og Prompthed, medens de daarligst stillede Arbejdere intet Haab har om at komme i Betragtning. Naar det gælder om Arbejderboligerne i Almindelighed, saa finder det især Anvendelse paa de bedste Boliger, nemlig Byggeforeningens, der saa godt som slet ikke bebos af Arbejderfamiljer i egenlig Forstand. Adskillige Tegn tyde endog meget stærkt hen paa, at Middelstanden vil blive den Samfundsklasse, der efterhaanden tager de saakaldte Arbejderboliger i Besiddelse; et eneste Blik i Københavns Vejviser maa overtyde Enhver om vort Udsagns vigtighed. De andre Arbejderboliger lejes som sagt ud til Familjer, hvis Indtægtskilde man paa Forhaand har erkyndiget sig om, saa at der ikke løbes nogen Risiko. Det er disse faa Procent af Arbejderklassen, der er skaffet bedre Boliger, og efterhaanden som Befolkningen tiltager, og med den Proletariatet, vil det efter al Sandsynlighed ligesom hidtil kun blive nogle af "de bedre stillede Arbejdere", som opnaar at komme i Betragtning.
Det er de forholdsvis Karske, man hjælper, medens Samfundet glemmer, at de, der lide ilde, mest har Læge behov! Vel er det sandt, at det kan have sine store Vanskeligheder at give Arbejderboligerne en saadan Almindelighed, at de kommer til at omfatte hele Proletariatet, og ad privat Vej er det vel næsten uudførligt, men er da Anliggendet ikke af en for Almenvellet saa stor Betydning, at Stat og Kommune burde føle sig forpligtet til at træde aktivt til? Vi tror det, og Erfaringen taler derfor. En af vore Videnskabsmænd, Dr. E. Hornemann, udtaler i en Afhandling om "Danske Arbejderboliger", at det har en overordenlig heldig Indflydelse paa Arbejderne, at de bo i smaa, fritliggende og vel vedligeholdte Boliger, i Modsætning til de snavsede Proletarkaserner i Forstadskvartererne og i den indre Bys Baghuse, men iøvrigt ligger det jo i Sagens Natur, at Orden føder Orden, medens Snavset avler nye Uhumskheder. Naar da det Offenlige vilde tage Opførelsen af Arbejderboliger i sin Haand, og leje dem ud til virkelige Arbejderfamiljer paa billige Vilkaar, hvilket særdeles godt lod sig gøre uden Pengetab, vilde det tillige have den store Nytte, at Værterne i de ældre, usunde og slette lejehuse, trykkede af Konkurrencen, bleve nødsagede til at foretage Forbedringer ved deres slette Lejligheder eller ogsaa helt nedrive dem, og i Stedet opføre gode Boliger paa lignende Vis som Lægeforeningen har ladet gøre med et Par af denne Forening i Balsamgade (Nr. 3 og 5) opkøbte Arbejderkaserner af den værste Art.
Som Supplement til de Tabeller over Lejepriserne i Arbejderkvartererne, som vi i de foregaaende Artikler har fremsat, vil det være gavnligt at se, hvorledes Priserne stiller sig for de forskellige "Arbejderboliger"s Vedkommende, saameget mere som de alle har kunnet forrente sig. Nedenstaaende Tabel, der omfatter de før nævnte otte Grupper (A-H), gør det anskueligt.
Af denne Tabel vil det ses, at Lejeprisen varierer (efter Størrelse og Beliggenhed) for de mindre Lejligheder imellem 56 Kr. og 132 Kr. om Aaret - og Middelprisen er 92½ Kr. aarlig; for de større Lejligheder: mellem 80 Kr. og 240 Kr. om Aaret - Middelpris: 143 3/4 Kr. aarlig. Denne Pris maa i Forhold til, hvad der ellers i Hovedstaden betales for en Lejlighed af samme Størrelse, nemlig fra en Tredjedel mere indtil del Dobbelte, kaldes meget billig; og selv om der i Byen eller i Forstæderne sindes enkelte Lejligheder af samme Størrelse og til samme Pris maa de dog anses for dyrere, da de mangle den Luft, det Lys, den Renlighed, Ro og Orden, som "Arbejderboligerne" forskaffe Lejeren. Men for ret at vise den enorme Forskel Lejepriserne, der maaske ikke falder saa stærkt Øjnene ved ovenstaaende Tabel, da der af den kun fremgaar, hvor meget den højeste og den mindste aarlige Leje beløber sig til, uden at man deraf er i Stand til at se, hvor stor en Lejlighed, der bydes Lejeren, skal vi anføre et Eksempel, der gør Bedømmelsen lettere. Naar vi nemlig angiver den gennemsnitlige aarlige Leje af hver Kvadratalen Etageareal f. Eks. for Baghuskvisterne i Borgergade og første Salslejlighederne i Hallingsgade (Byggeforeningens Boliger) bliver Differencen mere absolut. Forholdet er følgende:
Borgergade, Kvist i Baghuset .. . 242 Øre pr. Kvadrat Al.
Hallingsgade, 1. Sal i Forhuset 119 - pr. - ***)
Det er altsaa betydelig over den dobbelte Pris, 125 pCt. mere for hver Kvadratalen af et usundt, forfaldent Kvistkammer i Byens tættest beboede Del, end i de nye smukke Boliger ved Sortedamssøen, og denne Mislighed lider ikke En, men Tusinder af Arbejdere under. Paa Basis af disse Kendsgerninger gentager vi da vor Fordring: at den Ubemidlede beskyttes mod den Spekulation, som virkelige og uvirkelige Kapitalister driver med Arbejderstandens Beboelser, og hvorved Arbejderen tvinges til at bo i svinske, Luft og Lys manglende Kaserner, betalende en forholdsvis ublu Leje. Og naar man dernæst spørger om, hvorledes denne Beskyttelse skulde udøves, henviser vi til Staten og Kommunen, som de Myndigheder i hvis Magt det ligger at opfylde vor Fordring, som set fra et finansielt Standpunkt ikke er noget uoverkommeligt Foretagende. Det fremgaar jo nemlig af den anførte Tabel, at i de med G betegnede Byggeforeningens Boliger (indrettet til to Familjer hver) har Omkostningerne ved Opførelsen pr. Familielejlighed andraget ca. 2560 Kroner, der vil saaledes for en Sum af 2 Milloner Kroner kunne bygges lignende Lejligheder til et Antal af 1200 Familjer. Grunden til, at vi netop vælger en Sum af 3 Millioner Kr., er fordi vi tænker paa, hvad der kunde udrettes med et saadant Beløb paa dette Omraade, i Fald man nedsatte den danske Stats Udgifter til Krigsvæsnet, der aarlig udgør ca. 18 Millioner, med en Sjettedel. Der er vel ringe Udsigt til at sligt skulde ske, men Regnestykket er ligefuldt interessant. Ved at indføre en Besparelse af en Sjettedel (3 Mill. Kr.) i Krigsministeriets Budget, kunde man i Løbet af tyve Aar skaffe Boliger af samme Rang som Byggeforeningens til 34,000 Arbejderfamilier, d. v. s. til samtlige 1 og 2Værelses Husstande i København. Og hvad der endvidere ikke bør overses, er dette: hvert Øre, som anvendtes i det her nævnte Øjemed, kunde forrente sig om saa skulde være, medens Krigsvæsnet er uproduktivt!
* * *
Vi har peget paa Ondet, vi har gjort Rede for dets Udstrækning, og vist, at naar blot de Magthavende havde Viljen, en udpræget altruistisk Følelse, da kunde vor Hovedstad befries for sine Elendighedens Arnesteder, Proletarkasernerne, uden særdeles store Pengeofre, og det bliver nu Arbejdernes Opgave at hæve deres Stemmer, saa at de, der lide haardest under Beboelsesondet, for Fremtiden maa være de Første til at nyde Bistand.
*) Heri indbefattet Afbetaling paa Huset.
**) Mindre Bygninger til to Familjer.
***) Heri indbefattet Afdrag paa Huset.
(Social-Demokraten 23. februar 1883).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar