De forskelligt Maader paa hvilke ugunstige Beboelsesforhold kunne give sig Udtryk, optræde ikke hver for sig, men de sammenhobes saaledes, at det bliver den samme Befolkning, der kommer til at lide under disse Forhold i alle de forskellige skikkelser, i hvilke de optræde.
(Tabelværk til Kbhvns Statistik Nr. 6. pag. XXV.)
lI.
Den, der ikke selv tilhører de fattige Lag af Befolkningen eller ved sin Livsgerning kommer i Berøring med disse, erhverver sig vanskelig noget Begreb om hvorledes det Inderste af den indre By, nemlig Baghusene, ser ud. De ligger jo ogsaa bagved Husene, godt skjulte for det overfladiske Blik, der ikke forarges over de Ting, som befinder sig udenfor dets Synsvidde. Men hos os, der nylig er vendt tilbage fra en Vandring gennem de københavnske Baghuse, er alle andre Tanker og Følelser trængt tilbage af et Ønske, et eneste brændende Ønske om at det maatte staa i vor Magt blot en enkelt Dag at lade Bag- og Forhuse skifte Plads, saa at hine elendige Arbejdets Lazarether kom til at staa frem i Gadelængde, skarpt belyst af det klare Dagskær, og vi tvivler ikke om, at mange Bedrestillede, der nu med Sindsro passerer Gaderne i den indre Byes Fattigkvarterer, vilde blegne af Forfærdelse og stum Rædsel.
Vi maa resignere; vort Ønske er af den Art, som kun Eventyrdigterne evner at opfylde, thi i det virkelige Liv er Tingene desværre som oftest saa grundmurede, at man ikke kan rokke dem ud af Pletten, og just derfor vedbliver de mere end halvraadne Baghuse at leve et Liv-i-Død til ubodelig Skade for Samfundet. Men noget formaar vi dog at gøre, om end vor Pens Kraft ringe i Forhold til Opgaven, der stilles den; vi vil forsøge paa Papiret at fremmane for Læserens Fantasi et svagt Billede af det vi har set.
Hvilken Gade og hvilket Hus skal vi vælge til en Begyndelse? Efter at vi har undersøgt over et hundrede forskellige Steder, staar vi omtrent raadvild med Hensyn til Valget; thi de ligner hverandre saa forfærdelig i Forfaldenhed. Der er Aabenraa; Adelgade; Borgergade; Brøndstræde, store og lille; Gl. Mønt; Helsingørsgade; Klerkegade; Kristenbernikowstræde; Lille Kongensgade; Lavendelstræde; Mikkelbryggersgade; Regnegade, store og lille; Rigensgade; Springgade; Smedensgang; Vognmagergade o. s. v. Nu, da vi har nævnt Listen, er det ligegyldigt hvilken vi tager som Type: de er Alle uværdige til at tjene som Boliger for Mennesker, og vi bryder os ikke om at lede Opmærksomheden hen paa nogle enkelte Ejendomme med Fare for derigennem at svække den fremkaldte Bevidsthed om Baghusondets store Udstrækning. Men vi ser allerede Skeptikerens spottende Smil, vi hører Publikum raabe paa konkrete Kendsgerninger. Meget godt; de ere til Tjeneste. Her er en lille Buket:
Aabenraa Nr. 18
Adelgade 37. (hvide Svane) og 80.
Borgergade Nr. 92.
Lavendelstræde Nr. 15.
Vognmagergade Nr. 3 og Nr. 27.
Vi gentager, at ovenstaaende Arbejderkaserner kun er nævnte eksempelvis, og at de har mangfoldige Sidestykker. Lad os saa gaa op i en af dem ude i Adelgade. Stedet ser jo fra Gaden slet ikke saa galt ud, det er sandt nok gammelt, men alene et Øjekast til første Sals Vinduer giver os en Følelse af, at der indenfor i de gamle Stuer hersker en jævn Hygge; man fristes til at tvivle om Muligheden af, at dette næsten respektable Hus skulde dække for et Pjaltenborg, og dog forholder det sig saa. Vi er kommen til at hade disse Forhuse, der er Skærmbrædt for Elendigheden, og som bidrage til at holde Illusionen oppe om, at vore Beboelsesforhold er passable. Nuvel, vi trænger gennem Forhuset, det skuffer os ikke længer, og bagved finder vi et forfaldent Bindingværks Skrumpel, hvis Døre er skæve og utætte. Vinduerne overklistrede med Papir, ituslagne Ruder stoppede med Klude. Der er to lave og snævre Indgange, Trappen ligger et Stykke inde i Gangen, som gennemskæres af en anden, stinkende Rendesten, der er næsten bælgmørkt, skønt det er midt paa Dagen, og vi stanser lidt for at Øjet kan blive fortrolig med Mørket. Det er ingen Trappegang, vi har foran os, men en stejl Stige; Husets fattige Beboere kalder den maaske for en Trappe, men det er et afgjort Misbrug af Sproget. Stigen fortsætter sig opad og dens Konstruktion bliver bestandig simplere, tilsidst staar vi oppe paa Loftet; de nøgne Tagsten værner kun daarlig mod den indtrængende Knibe, men heroppe boer vel heller Ingen? Jo, der lyder Stemmer indenfor nogle Brædder, som vi først antog for Loftsrum, og vi overbeviser os snart om, at der bor en Arbejderfamilie inde i et Aflukke, som en Rigmand knapt vilde finde godt nok til at stable sit Brænde i. Det er dog muligt, at de andre Lejligheder er bedre, og vi gaar derfor rundt i Huset fra Stue til Kvist. Men, disse Et-Værelses Lejligheder er alle ens; men hvorledes skal vi male deres Usselhed med Ord? Vi maa bede Læseren tage Indbildningskraften til Hjælp: Stil op fire Vægge, hvis Nøgenhed er kold og skiden, læg dernæst et snavset Gulv af raadne Brædder. Fyld dette Rum, hvis Loft er revnet, med "Fattiglugtens" ildesmagende Luft, møbler det med et haltende Bohave, som en Marskandiser vil betænke sig paa at stikke fem Kroner i, og man har et maadeligt Begreb om, hvorledes et Fattigmandshjem ser ud. I dette Værelse laa om Natten 9 Mennesker. Der stod i en Krog en skrøbelig dobbelt Seng, manglende hvad man ordenligvis forstaar ved Sengklæder; i den laa Manden og Konen, ved Fødderne af dem en tiaars Datter og et lille Barn. Paa noget Halm i et Hjørne saa vi to pjaltede Tæpper, der var Leje for fire. Til den niende var der en Slags Vugge. Saaledes fandt disse Mennesker Plads; hvorledes de fik Luft, det ved vi ikke. -
Hvor mange bo paa lignende Vis her i København? Det af Magistraten udgivne Statistiske Tabelværk Nr. 6 indeholder Svaret; efter dette fandtes der i Aaret 1880 ikke mindre end 6355 Husstande med Et-Værelses Lejligheder (deri ikke indbefattet Husstande med 1 Person). I Adelgade alene er der 427 Familjer, som hver maatte nøjes med I Værelse, og selv dette deltes med Logerende bos 7 Familier.
*
"Den samme Befolkning kommer til at lide under alle de forskellige Maader, hvor paa ugunstige Beboelsesforhoid kunne give sig Udtryk", siges der i vort Motto, og det agter vi nu ved Statistikens Hjælp at devise Rigtigheden af. Det gøres ogsaa høflig nødvendigt; thi vi høre kun alt for ofte, naar Talen er om usle Beboelsesforhold, at ikke blot den Rige, men selv den Fattige siger: "Ja, det er ganske vist nogle stemme Huller, disse Baghus Lejligheder, men man kan dog ikke forlange meget for en halv Snes Kroner pr. Maaned, og vi maa finde os i at bo, hvor der er billigt." Det er imidlertid en grundfalsk Anskuelse, Arbejderen har, i naar han tror, at han bor "billigt"; thi selv om man ikke tænker dybt nok til at se, at det skimlede Baghus stjæler den Kapital, der ligger gemt i Menneskets moralske og fysiske Kræfter, saa maa enhver Arbejder, der blot vil skænke nedenstaaende Talstørrelser en Smule Opmærksomhed, deraf let kunne indse, at han bor forholdsvis dyrere end nogen anden Samfundsklasse. Ved at udmaale den Flade *), som Forhusets første Sals Etage udgør i hver Ejendom en hel Gade igennem, og dernæst opføre den aarlige Leje, der betales af samtlige Forhuses første Sals Etager, har man set sig i Stand til at fastsætte med stor Nøjagtighed, hvormeget der i Gennemsnit betales for hver Kvadrat-Alen Huslejlighed om Aaret. En lignende Beregning har man dernæst anvendt overfor Kvisterne i Baghusene, og vi skal her anføre de Resultater, hvortil man er kommen, indskrænkende os til de mest karakteristiske af Hensyn til Pladsen.
Den aarlige Leje for hver Kv.-Alen udgør :
Disse Tal levere et uimodsigeligt Bevis for, at det er dyrest at bo paa Kvisten og i Baghuset! Beregner vi Forholdet gennemsnitsvis for de ni oven nævnte Gader, bliver Resultatet, at den mere velstaaende Lejer i Forhuset betaler 1 Kr. 94 Øre pr. Kvadrat Alen af en 1ste Sals Lejlighed, medens den fattige Arbejder oppe paa Kvisten i Baghuset giver 2 Kr. 77 Øre aarlig for hver Kvadrat-Alen af sit raadne Gulv. Og det er selvfølgelig ikke blot Kvisten i Baghuset, som Husejeren tjener forholdsvis mere paa end Forhusets Lejligheder. Vi kunne have ført Sammenligningen videre og godtgjort, at hver Fodsbred i Baghuset lige fra Kælder til Kvist betales dyrere end i Forhuset. Gaaden finder sin naturlige Løsning i det Faktum, at Lejlighederne i Baghusene ere meget mindre end i Forhuset; naar der f. Eks. bor to Familjer paa 1ste Sal til Gaden, finder man sandsynlig 4 a 6 Familjer paa 1ste Sal i den samme Ejendoms Baghus. I Fald man paa Grundlag af det ovenfor sagte vilde sige, at den Fattige betalte forholdsvis en Tredjedel mere for Husleje end den Bemidlede, kom maa det virkelige Forhold langt fra nær. Man maa nemlig erindre, at samtidig med at Lejen pr Kvadratalen fordyres, saa bliver Lejlighedens Kvalitet tillige ringere Det er aldeles ikke overdrevent, naar vi siger, at Kvistlejligheden i Baghuset, set fra et hvilket som helst Synspunkt, har en fire Gange ringere Værd end 1ste Sals-Etagen i Forhuset; Forskellen vilde da kun udjævnes ved, at Kvistarealet kostede fire Gange mindre end Arealet i Forhuset. Hvad denne Forskel vil betyde i pekuniær Henseende er let at se: En Kvadratalen i Forhuset koster gennemsnitlig 1 Kr. 94 Øre og Kvadratalen i den fire Gange ringere Baghuskvist vilde da staa i 48½ Øre, men Værten faar omtrent den seksdobbelte Betaling: 2 Kr 77 Øre! Forholdet viser sig i en endnu grellere Form, naar vi beregner den Difference, der fremkommer i Huslejen for en Familje, der bebor et enkelt Værelse, hvis Størrelse udgør ca. 32 Kvadrat-Alen, ti den Sum. der da erlægges i Overbetaling, beløber sig til 73 Kr. aarlig.
Man misforstaa os ikke! Vi ønsker mindst af Alle, at Lejen for Baghuslejligheder maatte blive nedsat med et Beløb, som det her antydede, og Sagen dermed stillet i Bero; ti disse Baghuse staar for os som en mægtig Hindring for Proletariatets Forædling; derfor hader vi dem af vor fulde Sjæl, og ønsker oprigtig deres snarlige Forsvinden.
Men vi har fremført de ovenstaaende Tal for at vise Arbejderen, der bor i den indre Bys skjulte Arbejderkaserner, i Baghusene, at han under de nuværende Forhold betaler seks Gange for meget for en elendig. Luft og Lys manglende Bolig, og at han, da hans Penge vel mindst er lige saa gode som de Riges, og i ethvert Fald mere surt for tjente, har Ret til at fordre af Samfundet, at det giver ham en Bolig, hvis Værd staar i et bedre og retfærdigere Forhold til den Husleje, der kræves, end som Tilfældet er i Dag.
*) Herved forstaas hele Grundfladen i Etagen, indbefattet Gange, Trapperum, Murtykkelser o. Lign., der selvfølgelig kan være af forskellig Udstrækning i de forskellige Ejendomme, men dette er lidet betydende her med Hensyn til Materialets Benyttelse som Helhed.
(Social-Demokraten 11. februar 1883).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar