Kampen paa Brønderslev Marked 1886. (Efterskrift til Politivennen)

Gendarm-Revolten i Brønderslev.

"Aalborg Stiftstidende" bringer en længere Beskrivelse af det voldsomme Sammenstød mellem Gendarmerne og Befolkningen paa Brønderslev Marked. Heller ikke denne Beretning lader Tvivl tilbage om, at det er Gendarmernes Nærværelse, som har forvoldt Ophidselsen. Det er altid ved det store Brønderslev Marked løbet roligt at, skjønt der samles Mængder paa en halv Snes Tusinder, bl. a. og vel hovedsagelig med det Formaal at have en glad Dag efter Høsten. Landpolitiet har altid med Lethed magtet sin Opgave. Af Beretningen ses det ikke, at der i Aar har været nogen paatrængende Grund til at hente Gendarmbistand: det eneste, som det kneb noget med, var at holde Landevejen farbar, men formodenlig har det altid været saadan. Naar en Vej gaar forbi eller over en Markedsplads, vil den paa en Markedsdag være mindre farbar end paa en Hverdag. Nogen som helst Uorden af den Slags, som kunde nødvendiggjort Paakaldelse af Militærpoliti, ses ikke at have fundet Sted, før Gendarmerne kom, og havde der ulykkeligvis ikke været en Gendarmstation i Nærheden, var uden Tvivl Markedet i Aar forløbet lige saa fredeligt som altid.

Det fremhæves i Beretningen med Anerkendelse, at Herredsfoged Gulstad hurtigst muligt kommanderede Gendarmerne tilbage. Men det havde sikkert været bedre, om Hr. Gulstad aldrig havde kommanderet dem ud; han burde som Egnens Politimester kjende Forholdet mellem Befolkningen og Gendarmerne og have betænkt, at Risikoen for den offenlige Orden var større ved at kalde de ildesete Gendarmer end ved at have en forbigaaende Sammenstimlen paa en Landevej.

Vi meddeler her det ovennævnte Blads Beretning, der er dateret Tirsdag.

* * *

Brønderslev Marked er bekjendt for at være et af de største Markeder i hele Landet. Langvejs fra kommer der Folk dertil, og det ikke alene Folk, der har et alvorligt Ærende, men en hel Del af Omegnens Ungdom betragter Markedet som en Slags Folkefest, der skal bringe en Dags Glæde efter det anstrængende Høstarbejde. Paa denne Maade samler Markedet hvert Aar omkring de to tusende Mennesker. I Aar skal dette Tal endog, efter hvad Folk i Brønderslev beretter, være overskredet temmelig betydeligt. At det skulde kunne undgaas, at slet ingen Udskejelser finder Sted, hvor saa mange Mennesker samles, er selvfølgelig ikke til at vente. Folk i Brønderslev paastaar imidlertid, at det altid er gaaet godt indtil den uheldige Dag i Gaar (Mandag). Herredsfogden med sit Tilbehør af Landpoliti og Sognefogder har altid med Lethed magtet sin Opgave: at holde den ønskelige Orden. Ogsaa i Mandags lød alt roligt af, indtil en lille Gnist antændte det Baal, der skulde give Anledning til alle de vilde Rygter, som cirkulerede her inde i Aalborg.

Øst for Brønderslev Markedsplads og gjennem Krogaarden løber Aalborg-Hjøring-Landevejen. Her plejer Omegnens Sognefogder at holde Orden, for at Vejen kan være bekvem for den almindelige Færdsel. Store trykte Plakater, der var opslaaede paa Telegrafpæle og Landevejstræer, forkyndte for Folk, at ingen Handel maatte finde Sted paa Vejen. Et saadant Paabud er lettere givet end overholdt. Det kneb en Del med at efterkomme det, og Herredsfogden rekvirerede derfor de paa Gaarden "Ribstrup" indkvarterede Gendarmer, 3 beredne og 3 uberedne, til at assistere.

Dette skete først noget hen paa Eftermiddagen, og kort Tid derefter, henved Kl. 4, opstod der inde i Værtshusholder Victor Mouritzens Telt fra Hjørring et Slagsmaal mellem tre noget berusede Karle fra Gammel Vraa. Herover stimlede en Flok nysgjerrige sammen.

Slagsmaalet havde til Følge, at en hel Del af Værtshusholderens Kopper og Glas gik i Løbet, og under den derover opstaaende Bevægelse fo'r pludselig en Dame ud af Teltet og raabte om Politiets Hjælp. Imidlertid var de kæmpende Karle komne ud paa Markedspladsen, hvor de havde et Sammenstød med Landpolitibetjent Carlsen, hvis Stok vil være set i meget livlig Bevægelse.

I det samme kom nogle af de paa Landevejen patruljerende Gendarmer til, hvilket frembragte en hel Forvirring i i den forsamlede Mængde. Folk i Brønderslev paastaar nemlig, at der mellem Befolkningen og Gendarmerne der paa Egnen bestaar et noget spændt Forhold, og dette skal have givet Anledning til, at der blev Trængsel omkring Gendarmerne. Flere besindige Mænd, der frygtede for alvorlige Excesser, raabte til Politiet: "Faa Gendarmerne af Vejen, saa er alt roligt". Landpolitiet havde imidlertid en anden Opfattelse. Det kommanderede: "Brug jert Værge!" Hvad der dernæst fulgte paa, er vanskeligt at skildre. Stokke og Klinger saas i livlig Bevægelse. En Gendarm skal have faret frem med det Udraab til en Flok Bønderkarle: "I har drillet mig saa længe, nu skal I faa." Fra enkelte Markedsfolks Side lød der Raab som "Væk med Gendarmerne!" "Skaan dem ikke!" osv. En ivrig Fløjten og Hurraraab ledsagede hele Optrinet 

Herredsfogden kom imidlertid hurtig til Stede, og da han fik Øje paa de blanke Vaaben, kommanderede han: "Stik Værget ind". Dette var imidlertid lettere sagt end gjort. Sammenstimmelen omkring Gendarmerne var saa stor, at flere af dem stødtes omkuld, hvilket atter gav Anledning til, at Dynger af Mennesker faldt oven paa igjen. Under disse Omstændigheder var det ikke muligt at skjelne Ven fra Fjende eller skyldig fra uskyldig. Saaledes holdt en Mand ganske fredsommeligt med en Ko, der skulde sælges. Under Trængselen klemtes han ind mod en Gendarm, der slog fra sig med sin Klinge. Herved blev Manden opbragt og greb med højre Haand fat paa Gendarmens Vaaben. I det samme kastedes Gendarmen bagover og rykkede derved Sabelen ud igjennem Bondemandens Haand, der paa denne Maade erholdt betydelige Saar. En Sognefoged, der i Følge sin Stilling vilde styre tilfreds, blev ligeledes trængt ind imod Gendarmerne og saaredes i den ene Haand. - En Gendarm gav sin Hest et kraftigt Sporestik i Siden, hvorved Hesten slog bag ud og ramte en Bondemand for Brystet, saa han styrtede baglængs over i Besvimelse.

Paa Herredsfogdens Befaling trak Gendarmerne sig nu ud af Pladsen efter dog først at have truffet blank en Gang endnu og gjort et nyt Indhug, paa Grund af at Mængden forfulgte dem. Herved skal en Tjenestekarl være bleven saaret temmelig betydelig i Nakken, ligesom en Gaardmand søndenfjords fra har strået et stærkt Sabelhug over Brystet.

Mængden var desværre kommen i en stærkt ophidset Stemning, og skjønt Herredsfogden gjorde alt for at forhindre det, kunde det dog ikke undgaas, at en stor Skare forfulgte Gendarmerne ud ad Aalborg-Landevejen og derfra ad Sidevejen til Ribstrup. Her regnede det ned med Stenkast, der ligefrem fulgte Salve paa Salve. Gendarmsergenten blev paa dette Tidspunkt saaret i Nakken af et Stenkast. Skjønt Saaret blødte stærkt i 4 Timer efter, befinder han sig dog i Dag temmelig vel. Med Undtagelse af nogle mindre Skrammer og Buler af Stokkeslag har Gendarmerne ikke lidt anden Skade, ligesom ogsaa Markedsgjæsterne i det væsenlige slap nogenlunde helskindet fra det beklagelige Sammenstød.

Da Gendarmerne var borte, blev der strax roligt paa Markedspladsen, men Begivenheden havde i al sin Uhyggelighed indvirket saa stærkt paa Befolkningen, at saa at sige al Forretning standsede efter den Tid.

Der blev om Aftenen fortalt i Brønderslev, at der var telegraferet efter hele Gendarmstyrken i Hjørring. lige om at der ogsaa var beordret Militærstyrke derud fra Aalborg. Dette forholdt sig dog ikke rigtigt. Tirsdag ankom en Gendarmløjtnant fra Hjørring for at anstille Undersøgelser.

Under disse anholdtes en Teglværksarbejder, der var bleven saaret let paa højre Haands Kno. Han holdtes under Bevogtning paa Jærnbanestationen af to Gendarmer. Med Eftermiddagstoget ankom Herredsfogden for at optage Forhør.

Øjenvidner paastaar, at det er vanskeligt at lægge Skylden paa nogen bestemt Person. Det hele var en Kjæde af hurtige Begivenheder, der satte den nærmest omkringværende Folkemasse i Bevægelse. Bragt ind i Stimmelen var det næsten umuligt at lade være med at værge sig, hvorfor ogsaa ellers stilfærdige Folk skal være bleven set med hævede Stokke.

* * *

I en Meddelelse til Aarh. Amtst. hedder det, at Herredsfoged Gulstad ikke mente, der var Brug for Gendarmerne paa Pladsen, hvorfor de fordrev Tiden med at dirigere Landevejskjørslen til Markedet.

Kl. 3-4 kom 2 Karle i Slagsmaal. En Mand tilkaldte en Gendarm, der efter tilstedeværendes Formening behandlede den ene af Karlene brutalt, saa at de tilstedeværende nedlagde Indsigelse. Gendarmen tilkaldte nu Kammeraterne. og idet de raabte: "I Guds og Kongens Navn", trak de blank og huggede løs paa Mængden, der efterhaanden voxede op til flere Tusende og paa bedste Maade værgede sig mod de rasende Gendarmer, der, opfordret af Sergenten, huggede til i Blinde.

En Mand fik et farligt Sabelhug i Hovedet, flere saaredes af Gendarmerne, deriblandt fredelige vejfarende og Stedets Sognefoged, da han vilde vise sit Politiskilt.

Tilsidst dreves Gendarmerne, Fodfolket dækket af Rytterne, over paa Landevejen. Herfra fortsatte de i vild Flugt til Gendarmkasernen i Ribstrup, et Stykke forfulgt af den forbitrede Menneskemængdes Stenkast.

Herredsfogden optraadte meget energisk overfor Gendarmerne og fordrede, at de skulde ophøre med Sabelhuggene overfor Forsamlingen, ellers vilde der sikkert være sket store Ulykker.

Markedsgjæsterne bragte senere Herredsfogden flere Ovationer.

Gendarmernes Optræden har vakt stor Forbitrelse paa Egnen.

* * *

Af en Korrespondance til os fra Vester Brønderslev gjør vi følgende Uddrag :

- - - Paa Pladsen staar 6 Gendarmer og hugger til alle Sider. Der kommer en Mand, han har faaet et Sabelhug paa venstre Kind lige under Øjet og et oven i Hovedet; Blodet løber ned af ham. Han truer med knyttet Haand i Retning af Gendarmerne; Folk hjælper ham med at blive forbunden.

- "Gendarmerne har slaaet én ihjel og kløvet Hovedet paa et Par Stykker", raabes der.

Der bliver voldsom Trængsel, og Gendarmerne maa vige. Menneskemængden er opirret i højeste Grad. Sten i Massevis krydser hinanden i Luften, og Skiverne er Gendarmerne. Der er mange af Stenene, der rammer.

- - Hvad var Grunden til det hele? En Mand var lidt beruset, og i denne Tilstand faldt han. En anden vilde hjælpe ham op, men Gendarmerne tillod det ikke, de vilde have ham "sat ind".

Men det vilde de omstaaende ikke, der opstod Skænderi, og saa gik det løs. Først med Livtag og Favntag, saa Slag og Stød og hidsige Ord, og til sidst Stokkeprygl, Sabelhug og Stenkast.

Herredsfogden og Politibetjentene kunde ugenert gaa, det var kun Gendarmerne, mod hvem Stemningen var ophidset. "De maa væk!' var det stadige Raab.

Og væk kom de i flyvende Fart.

Men ikke uden at være fulgt paa Vej. Mængden satte efter dem et langt Stykke og dængede dem over med en Regn af Sten, indtil de tilsidst tog Flugten.

- - Henad Vejen rullede en Vogn. Paa en Bunke Halm bag i Vognen laa en Mand, stærk blødende og meget lidende. Det eneste Bens for, at der var Liv i ham, var hans rullende Øjne og de krampagtige Trækninger ved Munden. Det var uhyggeligt at se.

Det blev siden paastaaet, at han var død; forhaabentlig har det ikke bekræftet sig.

- Alle Vegne stod større og mindre Grupper, der samtalede om det passerede. Højremændene beklagede mest, at Gendarmerne var løbet. Dermed var, mente de, "Respekten for Gendarmerne tabt".

* * *

Belejringstilstand i Brønderslev.

Ritzaus Bureau bringer følgende Telegram:

Hjøring, den 8de September. I Gaar afholdt Herredsfogden Forhør i Brønderslev.

4 Arrestanter førtes til Hjøring.

Chefen for det herværende Gendarmenkorps har faaet Ordre til strax at besætte Brønderslev med 4 Underofficerer og 30 Mand.

(Morgenbladet (København) 9. september 1886).

Affæren - "Gendarmslaget" - blev behandlet i de kommende måneder af mange aviser. Højreaviserne, fx Dagens Nyheder, udråbte bagmænd fra Venstre for at stå bag og frikendte gendarmerne. Provinsaviserne var mere afdæmpede. Andre påpegede at hvis gendarmerne havde holdt sig væk, ville det lokale politi have klaret det hele. Jeg har valgt at bringe Morgenbladets version som synes at indeholde de elementer som de fleste aviser er enige om forekom, og som også går igen i den endelige dom som efter den tids sædvane gik imod de anholdte.

Om herredsfoged i Hjørring Edvard (Eduart) Gulstad (1839-1893), se Knud Gulstad: "Erindringer om familien Gulstad" Han anmodede efterfølgende om at episoden blev undersøgt af en kommission. Ingen blev anholdt på markedsdagen den 6. september, men efterfølgende blev 29 mand anholdt og retsforfulgt. Retssagen forløb fra 13. september 1886 til juni 1887 Mændene blev idømt fængsel af varierende længde. Dommen blev bragt i sin fulde længde i flere aviser, fx i Jyllandsposten 29. juni 1887-1. juli 1887.

Herredsfogeden oplyste den 20. november 1887 at alle de dømte var påbegyndt deres afsoning. De blev i løbet af vinteren løsladt, og skal være blevet modtaget som helte og hyldet. Hvilket fortolkedes som vendelboernes holdning til Estrup og hans gendarmerikorps. 

Begivenheden gik ikke i glemmebogen. 100 år efter blev der udgivet en bog: "Beretning om Estrups provisorietid, Riffel- og Skytteforeninger samt gendarmerne i Vendsyssel - specielt i Øster og Vester Brønderslev 1884-1886"  Udgivet i anledning af 100-året for Gendarmslaget på Brønderslev Marked 6. september 1886. Lokalhistorisk Arkiv for Øster Brønderslev-Hallund sogne (1986).