Vi har gentagne Gange haft Lejlighed til at udtale os imod den Paatrængenhed, som Politiet lægger for Dagen ved paa de forskelligste Maader at søge at skaffe sig Adgang til private Foreninger, for saa senere at spille Angiver. Politiet fortsætter ikke desto mindre sin Trafik, og hvor stor Misfornøjelse den vækker blandt Arbejderne, afgiver efterstaaende Begivenhed Bevis for.
Den 3. Juli d. A. om Aftenen afholdt Arbejdsmændenes Forbunds Sangforening Bal paa et Beværtningssted paa Sortedams Dosseringen, og for at bringe i Erfaring, om Foreningen mulig solgte Billetter til Personer, der ikke var Medlemmer af Foreningen, havde Politibetjentene Nr. 290 (Poulsen) og 448 (Frederiksen) i Følge Ordre og i civil Paaklædning i Løbet af Eftermiddagen og Aftenen henvendt sig til forskellige, deriblandt til Arbejdsmand M., om at faa Billetter, hvilket dog var blevet dem nægtet. Ved Indgangen til Dansesalen fik de imidlertid hos Foreningens Kasserer Baltegn tilkøbs for 60 Øre Stykket, og da deres Ordre gik ud paa, at de, hvis de fik Billetter, skulde gøre Brug af disse for at erholde konstateret, hvor vidt der fandt ulovligt Nattesæde Sted, opholdt de sig ca. 10 Minuter i Balsalen. Her blev de genkendt af M. og en anden, hos hvem de tidligere forgæves havde søgt at faa Billetter, og det blev dem af disse tilkendegivet, at de, da de ikke var Medlemmer af Foreningen, maatte forlade Lokalet, men først skulde have deres Penge tilbage hos Kassereren. De blev nu af flere førte hen til Kassereren, idet det blev dem betydet, at man vidste, at de var civile Betjente, hvad de selv ogsaa bekræftede. Efter at Poulsen havde faaet Penge tilbage hos Kassereren, blev de trukne hen til Udgangen af Dansesalen. Poulsen løb her fra dem, der havde fat i ham, og som allerede havde bibragt ham nogle dog mindre betydelige Slag. Han løb gennem Haven og sprang over Stakittet ud paa Dosseringen. Blandt dem, der havde fat i Poulsen og trak ham ud af Salen, var ogsaa M., men mod hans Benægtelse blev det ikke godtgjort, at han selv havde udøvet yderligere Vold mod Poulsen. Straks efter at denne var kommen ud af Salen, blev Frederiksen, der stod omringet af en Del Medlemmer, der klemte ham ind mellem sig, saa at han ikke kunde røre sig, greben i Kraven af flere og med Puf og Stød ført ud i Haven, hvor han blev skubbet omkuld. M. var en af dem, der trak Frederiksen ud i Haven, men mod hans Benægtelse blev det ikke bevist, at han ved den Lejlighed puffede eller stødte ham, og det var efter det oplyste ikke heller ham, der rev ham omkuld. Medens Frederiksen laa paa Jorden, tilføjede M., der var iført almindelige Lædersko, ham derimod et Spark i Ansigtet, saa at hans Næse og Mund sprang op at bløde, og M. vilde derefter bibringe Frederiksen endnu et Spark, men blev forhindret heri ved, at han blev skubbet tilside af andre af de Tilstedeværende, der nu yderligere slog og sparkede Frederiksen. Medens M. herefter gik ind i Dansesalen, hvor han meddelte flere af de Tilstedeværende, at nu havde de givet den ene af Betjentene nogle Prygl, og at han selv havde sparket ham, søgte Frederiksen, der imidlertid havde rejst sig op, at undfly gennem Haven, men blev gentagne Gange tilføjet Spark, Slag og Stød; tilsidst lykkedes det ham ved en Opvarters Mellemkomst at slippe ud af Haven. Efter Frederiksens Forklaring blev han kun ramt én Gang i Ansigtet, nemlig ved det Spark, M. bibragte ham, og som Følge af dette havde han i over 12 Dage Saar i Næsen og Svulst paa Overlæben; i øvrigt medførte den mod ham udviste Vold, at han i nogle Dage paa Grund af Ømhed og Fortumlethed i Hovedet ikke kunde forrette sin Tjeneste. Disse Følger fortog sig dog senere, uden at det kunde antages, at de vil have skadelige Virkninger paa hans fremtidige Helbred. I Følge M.s Udsagn gjorde han sig skyldig i det omtalte Forhold, fordi han var misfornøjet med, at Betjentene havde skaffet sig Adgang til Dansesalen, skønt de gentagne Gange var afviste; han mente, at Betjentene havde godt af at blive vist bort paa en eftertrykkelig Maade.
Ved kriminalrettens Dom blev M. anset med Fængsel paa Vand og Brød i 6 Gange 5 Dage, hvorhos hin efter nedlagt Paastand tilpligtedes at betale Politibetjent Frederiksen i Erstatning 20 Kr.
(Social-Demokraten 22. september 1886).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar