Hr. Redaktør !
Skjønt Spørgsmaalene om Børns Overlæsselse med Arbejde i Skolerne ofte har været fremdraget saavel her som andetsteds - man kjender den unge tyske Kejsers Mening om den Sag - er der dog ikke sket nogen nævneværdig Forandring til det bedre.
Jeg vilde derfor gjærne, selv om De ikke i alle Enkeltheder maatte være enig med mig, have Lov til at gjøre det klart for Forældre, hvilken ubodelig Skade der ved denne Overbebyrdelse forvoldes for Børnenes Udvikling og hele senere Liv, og det til liden eller ingen Nytte.
Jeg begynder ved Begyndelsen - den første Skolegang. Næppe 6 Aar gamle sendes Børnene til Skole, til Dels til Lokaler, der er overfyldte i Forhold til Rumfang, daarlige og slet ventilerede Lokaler. Kvalm og usund Luft er Resultatet. Her tilbringer Børnene omkring 4 Timer af Dagen med aandelig Anstrængelse for at lære at fatte, hvad deres smaa Hiærner ofte ikke egner sig til at forstaa. Torturen fortsættes med hurtig stigende Skala; i 8-10 Aars Alderen faar de foruden alt, hvad de skal lære i Skolen, endnu Hjemmearbejde, Lektielæsning, Regning etc., og i 12 Aars Alderen er de saa overbebyrdede med Skolearbeide og Hiemmearbeide, at der næppe levnes dem en Time til Rekreation og Fornøjelse.
Børn i denne Alder gaar til Skolen i giennemsnitlig Kl. 8 om Sommeren og Kl. 9 om Vinteren og kommer hiem Kl. 2-3 om Eftermiddagen. De maa op Kl. 6-7 om Morgenen for at blive paaklædt og som oftest gjennemgaa deres Lektier til Skolen. Naar de kommer fra Skolen, maa de atter tage fat paa Lektierne og har som oftest Arbejde hele Eftermiddagen med Læsning, Regning etc., til de trætte og udmattede gaar i Seng eller falder i Søvn paa Sofaer eller Stole, hvor de sidder, overvældede af Dagens Anstrængelse.
Mon det staar klart for Forældrene, hvor nedbrydende et saadant Liv er for Børnene?
Jeg tror det næppe, ellers vilde vistnok flere og flere rejse sig imod en saadan Mishandling.
Man taler om Børns og unge Menneskers Arbejde i Fabriker og har truffet Lovbestemmelser herimod; men det vil vistnok ved fornuftig Eftertanke staa klart for de fleste, at aandeligt Arbejde er mere trættende og tager Haardere paa Helbredet end legemligt Arbejde.
At Faren er overhængende, fremgaar tilstrækkeligt af Procentantallet af syge Børn i Skoleaarene, og faar endmere yderligere Bekræftelse, naar man iagttager Børnenes blege, blodfattige og nervøse Udseende.
Børns Hjærner trænger til mere Hvile end voxne Menneskers, og dog byder man næppe noget fuldvoxent Menneske saa mange Timers aandeligt Arbejde som de skolebesøgende Børn. Langt bedre vilde de kunne taale ordenlig legemligt Arbejde end aandeligt.
Jeg har i det foregaaende berørt, hvilken Ulæmpe det er for Børnene, og skal i det efterfølgende se, hvad Nytte de drager af det anstrængende Arbejde.
Det staar som en uomstødelig Kjendsgjerning, at Børn, naar de med 14-18 Aars Alderen gaar ud af Skolen, saa godt som intet har lært der kan hjælpe dem i Fremtiden. Overbebyrdede med en Mængde forskjellige Fag, har de end ikke lært, hvad der er det nødvendigste: at kunne skrive eller regne ordenligt. De fleste, og jeg har talt med mange Kontorfolk og andre herom, erklærer, at Drengene næppe kan regne Reguladetri eller almindelig Brøk, naar de gaar ud af Skolen. Sprogkundskaberne er saa mangelfulde, at de i Samtale med Udlændinge som Regel ikke forstaar et Ord. Og det var dog nærmest de her nævnte Fag, som skulde danne Grundvolden for den hele kommende Udvikling. Thi Meningen med Lærdom maa dog til Begyndelsen være den, at Børnene bibringes saadanne Kundskaber, som kunde hjælpe dem til en Næringsvej, hvorved de ved senere Udvikling kunde ernære sig selv.
Mange Fag, som Historie, Naturhistorie osv., der bebyrder Børnenes Hukommelse med en Række af unyttige og tomme Tal og Skemaer, kunde læres Børnene ved fortælling, Forevisning af Billeder. Børnene vilde paa denne Maade have en behagelig Adspredelse i Skoletimerne. Det er ingen Overdrivelse, naar jeg siger, at nogle faa Timers Ophold under kyndig Vejledning i zoologisk Have vilde bibringe dem mere Lærdom om Dyreverdenen end lang trættende Læsning om denne.
Sprog burde altid tales med Børnene i Timerne.
Naar Børn gik ud af Skolen i 14-18 Aars Alderen og havde lært Skrivning. Skjøn- og Retskrivning, Regning, samt Tysk og Engelsk og Begyndelsesgrundene i Fransk, saa havde de i Grunden al den Lærdom, som var nødvendig. Alle de andre Fag maatte være Gjenstand for senere Udvikling, afpassede efter den Levevis, de agtede at staa ind paa.
Vi skal i en efterfølgende Artikel forsøge at paavise, hvor forfejlet ligeledes unge Menneskers Opdragelse er, og bidrage vort til, at mm sund og nyttig Lærdom kunde bibringes disse.
For vi slutter denne Artikel, tillader vi os endnu at henlede Forældres Opmærksomhed paa, at de skolepligtige Børns Ernæring og Levevis ogsaa for ofte er mangelfuld.
En Kop The eller Kasse med lidt Brød til om Morgenen og nogle stykker Smørrebrød med i Skolen er ikke tilskrækkeligt til den sene Middag; for at kunne bevare en sund Sjæl i et sundt Legeme fordres, foruden langt mindre aandelig Anstrængelse, megen Bevægelse i fri Luft og god, kraftig Ernæring.
k
(Morgenbladet (København) 12. januar 1891).
Den bebudede fortsættelse af artikel ses ikke i Mediestream.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar