Vridsløselille Straffeanstalt ligger jo ca. 2 Mil fra Kjøbenhavn, mellem denne By og Roskilde; den har faaet Navn efter Byen Vridsløselille, paa hvis Jorder den er opført.
Naar man kjører med Toget fra Kjøbenhavn til Roskilde, vil man uvilkaarlig lægge Mærke til det store Bygningskomplex med sin Mængde smaa, tilgitrede Vinduer, som navnlig om Aftenen, naar Gassen er tændt, tager sig meget imponerende ud her fra. -
Fra Glostrup Station er Postforbindelse med Fængslet, og i Glostrup Kro kan man leje Vogn til Befordring til og fra Fængslet. Efter et Besøg i Fjor i Horsens Tugthus, havde jeg stor Lyst til ogsaa at bese dette Fængsel, og en Dag i Foraaret begav jeg mig paa Vej.
Fra Roskilden Landevej fører en bred Vej med nyanlagte Alleer paa hver Side ned til Fængslet. Til Venstre udenfor Porten har Inspektøren sin Bolig, og til Højre ligger forskjellige Bygninger, blandt andet Bolig for Præsten.
Jeg henvendte mig til Portneren; denne, en ældre Mand med et trist Ansigt, som et langt, kjedsomt Liv paa et saadant Sted ubetinget maa medføre, meddelte mig, at min Gang rimeligvis havde været forgæves, da der saa godt som aldrig blev givet Tilladelse til Fremmede til at komme indenfor; men efter at jeg havde opgivet mit Navn og Stilling til ham, fjærnede han sig og kom kort efter tilbage med den Besked, at jeg kunde følge med.
Vi gik igjennem Porten, og da denne faldt i efter os, gjennemfoer der mig uvilkaarlig en Gysen, da alt indenfor ser trist og fængselsagtigt ud. Fra Porten passerede jeg en lille Gaard, og fra denne fører en bred Stentrappe op til selve Fængselet.
Hoveddøren var uaflaaset, men indenfor denne var en stor Gitterport, som holdes strængt aflaaset; ved et Tryk paa en Knap kom en Betjent til Stede og lukkede op, og jeg stod inde i Forhallen. Denne er en rund Hal, hvorfra Bygningerne stjærneformig gaa ud, saaledes at der fra Hallen en Oversigt over det meste af Fængslet, idet Bygningerne ere aabne med Celler til begge Sider, og saaledes, at de øverste Etager ere dannede ligesom Balkoner.
Fangerne her ere udelukkende Forbedringshusfanger, det vil sige, Straffen udsones i Enkeltcelle, og 1 Aar regnes kun for 8 Maaneder indtil de 3 Aar, derudover regnes 1 Aar kun for 6 Maaneder. Der kan højst idømmes et Menneske 6 Aars Forbedringshusarbejde.
Fangerne ere hovedsagelig saadanne, der første Gang idømmes Forbedringshusarbejde, naar de ikke er over 60 Aar; thi da sendes de til Horsens Tugthus. Selvfølgelig findes der en Del Gjengangere, som have været der baade 3 og 4 Gange, idet den Regel gjælder, at alt Forbedringshusarbejde indtil 30 Aars Alderen udstaas i Vridsløselille, men har en Mand f. Ex. været straffet 1 Gang med Forbedringshusarbejde inden sit 30te Aar, og han kommer 2den Gang efter sit 30 Aar, da sendes han til Horsens Straffeanstalt.
Fangerne ere udelukkende Mandfolk, og Straffen udstaas som for nævnt i Enkeltcelle; dog findes der ogsaa en Fællesafdeling, idet de unge Mennesker under 16 Aar, som komme der, arbejde paa en Fællesstue, men anvendes hovedsagelig til Arbejde i Marken.
Arbejdet i Fængslet er taget i Entreprise af et Firma i Kjøbenhavn, og Beskjæftigelsen omfatter mange forskjellige Slags, saasom: Børstenbinderi, Kurvemageri, Væveri, Halmarbejde, Fabrikation af Konvolutter m. m. m. Arbejdstiden er om Sommeren fra Kl. 5 Morgen til 8 Aften og om Vinteren fra Kl. 6 Morgen til 8 Aften med Fradrag af Spisetiderne og en halv Time hver Dag til Gaardtur.
Arbejdsfortjenesten er meget ringe, de første 3 Maaneder ingenting, de næste 4 Maaneder 4 Øre om Dagen og saa fremdeles lidt mere, eftersom Straffetiden er lang, og Fangen rykker op i en højere Klasse. Arbejdsfortjenesten opspares til Løsladelsen og udbetales da.
Der gjøres umaadelig meget for Fangernes Undervisning og i Retning af at forbedre dem; der er ved Fængslet ansat 1 Præst og 2 Lærere, alle opofrende og elskværdige Mænd, og navnlig Præsten, Pastor Munch, omfatter sin Gjerning med stor Kjærlighed og gjør alt for at redde blot en Brøkdel af disse stakkels tildels forvildede Mennesker, som findes der, tilbage for Samfundet. Han støttes i dette Arbejde af sin udmærkede Hustru.
Tonen i hele Fængslet er betydelig blidere end i Horsens Straffeanstalt, man træffer ikke her den strænge militære Disciplin som i Horsens.
Betjentene ere til Dels ældre Mænd, og de fleste af dem have tilbragt mange Aar ved denne besværlige Gjerning.
Inspektøren, Hr. Amnitzbøll, er en human og dygtig Mand paa denne Post, som han nu snart i mange Aar har beklædt. Han var en Tid konstitueret som Overinspektør for Fængselsvæsenet under Gehejmeetatsraad Goos' Funktion som Kultusminister.
Naar man passerer de forskjellige Etager i Fængslet og hører, hvem der sidder der, maa man uvilkaarlig udbryde: "Hvor er det muligt, at Mænd med den Forstand og Intelligens har kunnet bære sig saaledes ad". Svaret bliver i de fleste Tilfælde: "Levet over Evne, Misbrug af betroede Midler eller ad forbryderisk Vej forskaffet sig Midler til ødselt Levned".
En Del af disse Mennesker blive ved deres Løsladelse af Fængselsselskabet hjulpet til at rejse til Amerika eller Australien, men desværre er det ikke sjælden Tilfældet, at de desuagtet vende tilbage og optage vende tilbage og optage deres gamle Liv og ende saa atter i Forbedringshuset.
Et Sted, jeg kom forbi, sad den bekjendte Vilhelmi Møller, i sin Tid Plejemoder i Børnehjemmet "Kana"; han (eller hun) var beskjæftiget som Skræder, hans Opførsel i Fængslet er meget god, og han befinder sig efter Omstændighederne godt.
Et andet Sted sad en fhv. Premierløjtnant og lavede Konvoluter; han saa bleg og medtaget ud - en trist Skjæbne for en saadan Mand. Han var maaske i sin Tid Familiens Stolthed, og hvis man havde set hans Moders Glæde den første Gang, han kom hjem i Løjtnants-Uniformen, vilde man uvilkaarlig udbryde: "Ak! hvor forandret"
Et tredje Sted sad den fhv. Købmand, Grosserer og Bankdirektør fra en syensk Kjøbstad. Han var i mange Aar Matador i Byen, og hans Mening var altid den gjældende saavel i Byraadet som i andre Forhold; han levede i mange Aar i Herlighed og Glæde, men saa en Dag kom Krachet.
Revisionen i Banken opdagede, at der manglede saa og saa mange Tusinde i Kassen, og ved Eftersynet af hans egen Kasse fandtes denne tom. Saa var Herligheden forbi, og nu sad han her i sin graa Dragt, med Hovedet hvilende i Haanden, stirrende frem for sig. Paa et lille Bord laa noget Garn, som han havde været beskjæftiget med at binde sammen. Han sad muligen og tænkte paa, om ikke en af hans en Gang mange Venner kunde eller vilde gjøre lidt for ham, saa at han fik sin Straffetid formindsket.
Et fjerde Sted sad en ung Fyr og vævede. Han var et Syndens Barn, født paa Fødselsstiftelsen, havde aldrig kjendt Fader og Moder, levet hele sin Barndom paa Gaden i Kjøbenhavn og aldrig kjendt andet end haardt og ondt. Ved den mindste Bevægelse eller Lyd, han hørte, skød hans Øjne Lyn og lyste af Had og Ondskab. Han var 23 Aar gl. og var for 3. Gang idømt Forbedringhusarbejde; med ham var der ikke meget at stille op, hans Liv, om det ellers bliver langt, vil rimeligvis blive en uafbrudt Kjæde af Forbrydelser, indtil han en Gang døer ligesaa ubemærket, som han blev født.
Et femte Sted sad en ældre Mand med graasprængt Haar; han var et af Ildebrandskommissionens ulykkelige Ofre. Han havde været Gaardmand i Jylland, i flere Aar Sogneraadsformand og var en anset Mand i sin Hjemstavn; hans Gaard brændte for flere Aar siden, da fandt ingen paa at mistænke ham, og alt gik for saa vidt heldigt, til Sylow kom, saa maatte ogsaa han i Forhør, og Følgen blev, at han bekjendte, at han selv havde sat Ild paa Gaarden for at komme ud over pekuniære Vanskeligheder.
Han blev idømt 2 Aars Forbedringshusarbejde, men Fængselslivet tog haardt paa ham; hans Beskjæftigelse var at spole. Jeg passerede endnu mange flere; - - mange ere de Forbrydelser, som huses her. -
Dernæst besaa jeg Kirken. Denne er lavet amfitheatralsk, og Stoleraderne ere lavede saaledes, at efterat Fangerne ere passerede derind, omlaves de ved en Mekanisme til smaa Rum, saa at hver Fange faar sit, og de bliver paa den Maade afsondrede fra hverandre.
I Kirken findes et pænt Orgel ligesom der ogsaa findes Alter og Døbefond.
I Fængslet findes en Sygeafdeling, som staar under Tilsyn af en Sygebetjent; der hersker her ligesom overalt i Fængslet stor Renlighed og Properhed, og det er naturligvis som Følge deraf, at der hersker gode Sundhedstilstande i Fængslet.
Forøvrigt bestaar Sygeafdelingen af Enkeltceller, hvor Fangerne anbringes i Syldomstilfælde.
Jeg lagde Mærke til, at Fangerne, saasnart de vare udenfor deres Celler, vare forsynede med en Slags Maske, for at ingen skulde kjende hinanden. Masken bestaar af et til Huen fastsyet Stykke Klæde, som falder ned og dækker Ansigtet, lavet som en Maske med Huller for Øjnene og Næsen.
Uagtet der gjøres meget for at forhindre Fangerne i Samkvem med hverandre, er dette dog ikke helt let, idet der i Fængslet blandt Fangerne hersker et Telegraferingssystem. Skjønt det naturligvis er strængt forbudt, kan man dog i den sene Nattetime høre en svag Banken, som af og til bliver besvaret ved Banken paa Varmeledningerne, som gaa gjennem hele Fængslet.
Sikringstjenesten i Fængslet udføres om Dagen i Fængslet af Funktionærerne og i Gaarden af Vagtposter, om Natten forstærkes Vagtposterne med Hunde, som løslades indenfor Ringmurene - , desuagtet er det dog lykkedes en enkelt at undvige derfra; om det sidste Flugtforsøg fortaltes følgende:
En ung Fyr, en Svensker, som var dømt for Tyveri, begaaet paa Amager, fik sin Celle i Fængslets 4. Etage. For Vinduerne i denne Etage er kun anbragt en Jernstang paa langs ad Vinduet, medens der i andre Etager er 3 Stænger for hvert Vindue, man er formodentlig gaaet ud fra, at i en saa stor Højde fra Jorden var en Jernstang nok.
Dette viste sig imidlertid at være forkert, da den nævnte Fange fik Stangen saa meget løs, at han kunde krybe ud. Herved var han dog langt fra frelst; thi for yderligere at forhindre Flugt, bliver Fangerne om Aftenen ved Sengetid frataget deres Klæder, som saa atter leveres dem om Morgenen. Dette var ogsaa sket her, men Tilfældet vilde, at Fangen var beskæftiget som Lappeskræder, og blandt hans Arbejde var et Par gamle Benklæder, som han paa den Maade fik Lov at beholde. Disse Benklæder var det eneste, han kunde iføre sig; af hans Lagener lavede han en Slags Toug og firede sig dermed fra den ene Etage til den anden, det vil sige udvendig fra Vindue til Vindue, et meget besværligt og farefuldt Arbejde, baade for ikke at falde ned, og for ikke at blive opdaget af Hundene og Vagten. Det lykkedes ham paa den Maade at naa ned til underste Etage; derfra krøb han saa i flere Timer omkring paa Tagene af Huse, indtil han endelig naaede et Sted, hvor han kunde springe ned; men Skjæbnen vilde, at lige idet han sprang ned fra en ret betydelig Højde, sprang han ned lige foran en af Vægterne, som strax sprang til og greb ham, og førte ham efter en lille Kamp tilbage til Fængslet.
Ea anden Fange skaffede sig en Gang Friheden, ved at han krøb igjennem en i Ringmuren anbragt Gaslygte, ret snildt fundet paa; han skaffede sig dog kun Friheden en kort Tid, idet han kort efter atter blev paagrebet og ført tilbage til Fængslet. Forøvrigt befinder Fangerne sig ret godt i Fængslet, idet baade Behandlingen og Kosten er efter Omstændighederne god.
En Del af Fangerne faar under deres Straffetid ogsaa lært et Haandværk, som efter deres Løsladelse kan være dem til stor Gavn.
Udenfor Fængslet findes et efter Forholdene temmelig stort Gasværk, som forsyner hele Fængslet og Funktionærboligerne med Gas.
Det er en underlig Følelse, der griber En, naar man gaar indenfor Fængselsmuren, man gaar ligesom i en Frygt for ikke at komme ud igjen, og det er med et Befrielsens Suk, at man siger Farvel til sin Vejviser, og efter at være kommen udenfor ligesom løfter sine Øjne mod Himlen i Tak til Gud for Friheden - ja Friheden, ak hvor godt at have sin Frihed.
Pedersberg.
(Aarhus Amtstidende 5. juli 1897).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar