Pøbeloptøjer i Odense.
Det tredie Protestmøde.
Odense, Fredag Nat.
Hvad man end kan mene om Nytaarsexesserne i Odense, een Ting maa Alle roligt tænkende Borgere være enige om, efter hvad der er foregaaet de to sidste Aftener: De ere blevne for ondartede. Og heri har Protestmøderne Skyld. Pøbelen har ved dem faaet sine onde Lidenskaber hidsede og optraadte mod Politiet paa en skandaløs Maade. Har Borgerstemningen i de første Dage efter Nytaarsaften været imod Politiet, saa er Omslaget nu skeet saa grundigt, som det overhovedet lader sig gjøre.
Protestmødet paa "National", som indledes af "Fyens Venstreblad", Redaktør Hr. Slengerik blev en fuldstændig Fiasko. Socialisterne vare i overvældende Flertal og beherskede fuldstændig Mødet. Slengeriks Resolution, som iøvrigt var meget moderat og ikke havde til Hensigt at uddybe Kløften mellem Borgerne og Politiet, fik kun 1/8 af Stemmerne medens de socialistiske Ændringer til den, som gik ud paa det samme som igaar meddelt og endvidere udtrykte Harme over, at Byraadet i Aften havde henlagt Socialdemokratens igaar vedtagen Resolutioner, vedtoges. Mødet forløb endnu vildere end de igaar omtalte, og den tilstedeværende Politiassistent var Gjenstand for mange gadedrengeagtige Tilraab.
Da Mødet var forbi, gik strømmen mod Politistationen, udenfor hvilken der lavedes en voldsom Kanonade med Fyrværkerisager. Her samledes lidt efter lidt ca. 1000 Mennesker, som spærrede Færdselsvejene der omkring. Medens Politiet i Aftes holdt sig passivt, var Demonstrationerne i Aften af en saa ondartet Karakter, at dette ikke var muligt. Hele Styrken rykkede ud, og da alle Forsøg paa at faa Folk til at fordele sig med det gode var forgjæves, kommanderedes Stavene frem. Det skaffede Luft til flere Sider, men endnu Kl. 11 var Sammenstimlingen paa adskillige Steder saa stor, at Gaderne maatte ryddes med Magt.
(Nationaltidende 8. januar 1898. 2. udgave)
Gadespektaklerne i Odense.
Odense, Fredag Nat.
De Scener, hvorom Deres Korrespondent berettede i Gaar, er i Aften bleven gjentagne under en endnu mere ondartet Form. De socialistiske Frø har den Egenskab, at de i sig indeholder Betingelser for en hurtig Væxt, især naar Jordbunden er saa frugtbar som i disse Dage. Det ene Protestmøde afløser det andet, og Hovedmassen af Forsamlingen bestaar af Personer, som mangler Evne til at bedømme en Situation fornuftig og derfor haster med at ødelægge det Gran af Resultat, som Lederne er saa ivrige med at faa paavist skulde være til Stede. Borgerne i Odense er fra i Aften efter de Pøbeloptøjer, som nylig har fundet Sted, sikkert paa det rene med, at Grænsen for, hvad man kan tillade sig paa offentlig Gade i en By i Danmark, nu er overskreden.
Det tredie Protestmøde, som var sammenkaldt af Odense Venstreforening og indlededes af Redaktør Slengerik, var vist anlagt paa at skulle holdes indenfor sømmelige Grænser, men ødelagdes fuldstændig af Socialisterne, som var til Stede i stort Flertal. Disse og deres Ordførere foreskrev til Slutning Indbyderne, hvad der skulde staa i Resolutionen, efter at den foreslaaede, som iøvrigt var meget besindig, og var anlagt paa ikke at uddybe Kløften mellem Borgere og Politi, var falden ved Afstemningen.
Den, som derefter under Skrig og Skraal vedtoges, havde væsentlig samme Indhold som den i Gaar meddelte. Tillige indeholdt den en Dadel til Byraadet, fordi det i et Møde i Aften ikke havde taget noget Hensyn til den socialistiske Resolution fra Gaar, som var indsendt til Raadet.
Efter Mødets Slutning begav Stimlen sig til Politistationen, hvor der iværksattes en livlig Kanonade med Fyrværkerisager, hvormed Læredrenge og unge Mennesker i rigeligt Maal havde forsynet sig. Henved 1000 Mennesker samledes lidt efter lidt og spærrede al Færdsel i de nærliggende Gader. Demonstrationen blev snart af en saa ondartet Karakter, at Politiets samlede Styrke maatte rykke ud. Alle Forsøg paa at faa Folk til at skilles ad paa en fredelig Maade, var forgjæves, og Stavene maatte til sidst frem, og de værste Urostiftere fordrives med Magt.
(Aarhus Amtstidende 8. januar 1898).
Nyaarskrigen i Odense.
Nye Sammenstød mellem Politiet og Borgerne - Soldaterne befæster Raadhuset.
Odense, den 9. Januar,
Torsdag, Fredag og Lørdag Aften er Urolighederne fortsatte i Odense Gader, og Politiet har pryglet mangen en skikkelig Mand.
Et ungt Menneske, som havde været til Selskab hos sin Broder, en herværende Sagfører, og som sammen med Sagfører Meyer og nogle Damer var paa Hjemvejen, blev saa forslaaet i Ansigtet, at han maatte søge Lægehjælp. Doktoren sagde: "Lidt nærmere Tindingen og De var død!"
Købmand H. P. Hansen, Nørregade, var sammen med to andre Herrer og nogle Damer paa Hjemvejen fra Brokmanns Hotel, da de blev indhentede af Politiet, som uden videre gav sig til at banke løs paa Købmanden, skønt der ikke paa dette Tidspunkt, Kl. 11½ var noget Opløb i Gaderne.
Selv en ældre Mand, Bogtrykker T., som var naaet til sin Gadedør, gav Politiet sig til at slaa løs paa. I et Par Tilfælde har man slaaet Børn, saa de ikke kunde gaa.
Lørdag Aften Kl. 10½ rykkede pludselig Politiassistenten Hr. Riise Spidsen for hele sit Korps ud paa Flakhaven og kommanderede det bekendte: "I Kongens og Lovens Navn" osv. Og derefter satte hele Styrken Løb ind paa de i Vestergade spadserende Borgere og Borgerinder. Folk satte i vild Flugt ned ad laden og Betjentene pryglede løs paa dem af Hjærtens Lyst.
Selvfølgelig kom saa Slagsbroderlysten ogsaa frem hos dem, der blev jaget som Skovens Vildt. Og dette gik i et Par Tilfælde ud over Betjentene. En Ordenshaandhæver fik et stærkt Slag over Nakken af en tyk Stok, Han kom dog nogenlunde heldigt fra det. Men en anden Betjent, som just var ved at prygle løs paa en stakkels Mand fik i det samme bagfra i Hovedet et Stokkeslag, som kastede ham omkuld i Rendestenen, medens den civile Voldsmand løb sin Vej. Den arme Betjent laa et Øjeblik bevidstløs. Kort efter kunde han dog rejse sig og gaa til Politistationen, men han var ukampdygtig og besvimede endnu en Gang senere paa Aftenen.
Betegnende for Lørdagens Kamp var iøvrigt dette, at Politiet forfulgte enkelte Personer og pryglede løs paa dem ogsaa udenfor de ordnede Manøvrer. Vi saae f. Eks. en Betjent gaa hen til unge Mænd, som stod enkeltvis paa Fortovet uden at samle Opløb eller foretage sig noget urigtigt. Uden videre Parlamenteren giver Betjenten den unge Mand et Slag af Staven, idet han bemærker: "Det er vidst paa Tide, at Du kommer hjem og i Seng."
Denne Optræden er selvfølgelig i alle Tilfælde et stærkt Overgreb fra Politiets Side, Politiet kan forlange, at Folk, der generer Færdselen, skal passere Gaden, og hvis de nægter det, kan de anholdes.
Men Politiet har ikke nogen som helst Ret til at jage skikkelige Folk i Trav eller at paalægge dem at gaa i Seng. Og naar der prygles løs paa enkeltstaaende sagesløse Personer, er og bliver det selvfølgelig et Overfald, hvad enten det er Politiet eller Bøllerne, der udfører det.
*
Baade Fredag og Lørdag Aften har Dragonerne holdt i Kasernen med opsadlede Heste, parate til at rykke ud paa et givet Vink fra Politistationen. Og i Aften (Søndag) har en Styrke paa 20 Mand Infanteri været stationeret paa Raadhuset. Men nu vilde Skæbnen, at der slet ikke blev Brug for dem. Der var kun ved 10 Tiden lidt stærk Færdsel paa Vestergade, men ingen Sammenstimling, og der blev næppe nok afbrændt en "Kineser". De 20 Fædrelandsforsvarere, som havde faaet udleveret skarpe Patroner, maatte da Kl. 11 marschere tilbage til Kasernen med uforrettet Sag.
Den gamle privilegerede "Stiftstidende" er i Aftes ude med en Artikel, i hvilken Ansvaret lægges over paa Socialdemokratiet. Det er Meningen, at nu, da det fine Publikum er ved at blive træt, skal Politiet vaskes rent for Nytaarsløjerne. Og maaske de sidste Indhug fra Politiets Side netop er foretagne for at aflede Opmærksomheden fra Begivenhederne Nytaaraften.
Men dette skal ikke lykkes. Det er Politiet, der uden Grund har irriteret Befolkningen. Derfra stammer hele Røret, Og Politiet kunde hele Tiden have holdt sig rolig, uden at der var sket nogen som helst Skade.
"Fyns Social-Demokrat" har imidlertid opfordret Folk til at holde sig borte fra Flakhaven, og Partifæller har forhindret Sammenstimling paa Tider, hvor vi havde Ansvaret. Men naar Politiet paa ny udæsker Publikum, har vort Parti selvfølgelig ikke længere nogen særlig Forpligtelse til at tage Affære.
Nej, Ansvaret hviler paa Politiledelsen og paa Byraadet. Fra vor Side var det lagt saaledes tilrette, at al Agitation kunde høre op, naar Byraadet af den indsendte Resolution vilde tage Anledning til at skabe Garantier mod slige Misbrug af Politiet i Fremtiden. Men Højrekliken i Byraadet forstod ikke sin Besøgelsestid. Den nægtede at foretage noget som helst, og nu ligger den, som den har redet.
Det er og bliver Næsbyhoved-Prokuratoren, Hr. Krarup, og hans Klike, som har ansat Politiassistenten, og som bærer Ansvaret for, at Byraadet har forsømt sin Pligt
Jens.
(Social-Demokraten 11. januar 1898).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar