Striken hos "Titan".
Truende General-Lockout.
Som det har været omtalt i en Række Notitser her i Bladet, har der i nogen Tid været Arbejdsnedlæggelse hos Aktieselskabet "Titan". Da det nu synes, som om denne Arbejdsnedlæggelse vil faa meget alvorlige og meget vidtrækkende Følger, vil det være heldigt kort at rekapitulere, hvorledes den er opstaaet.
Aktieselskabet "Titan" beskjæftiger sig blandt Andet i stor Udstrækning med Fabrikation af Centrifuger. For nogen Tid siden blev Arbejdet ved Centrifugerne givet i Akkord til de ca. 80 Mand, som vare beskjæftigede hermed. Efterhaanden, som Tiden gik, og Konkurrencen voxede, bleve de indgaaede Akkordpriser imidlertid højere, end Aktieselskabet kunde bære dem. At disse Akkorpriser vare uforholdsmæssig høie, er indrømmet af flere af Arbejderne selv. Imidlertid havde "Titans" Bestyrelse flere Gange henvendt sig til de paagiældende Arbejdere angaaende Forhandling om Forandring af Akkordpriserne, men paa Møder, som blev afholdt af samtlige Arbejdere paa den paagjældende Fabrik (Klubmøder), vedtoges det hver Gang at svare, at man ikke vilde indlade sig paa en saadan Forhandling. Saa var det, "Titans" Direktion opslog Bekjendtgjørelser i Fabriken, i hvilke det meddeltes, at fremtidig vilde enhver Centrifugearbejder, efterhaanden som hans Akkord udløb, blive lønnet med 45 Øre Timen eller 4 Kr. 50 Øre om Dagen. Ved Akkordlønnen havde Arbejderne gjennemgaaende tjent 5 Kr. 80 Øre daglig, hvilket er værd at lægge Mærke til for den senere Udviklings Skyld.
Centrifugearbeiderne nægtede at modtage den af Direktionen tilbudte Timeløn, og efterhaanden som deres Akkorder udløb, forlode de Fabriken. Dette kan selvfølgelig ikke betragtes som nogen Arbejdsnedlæggelse fra de Paagjældendes Side, lige saa lidt som det kan siges, at "Titans" Direktion har smidt Folkene paa Gaden. Den har, da Arbejderne nægtede at forhandle om Reduktion af Akkordlønnen, selv reduceret denne, som Forholdene gjorde det nødvendigt, og overladt til Arbejderne, om de vilde modtage den tilbudte Dagløn af 4 Kr. 50 Øre pr. Dag. Det er nødvendigt her at fremhæve, at Dagløn er det almindelige paa vore Maskinfabrikter, medens Akkordarbejdet danner en Undtagelse.
Denne Forandring i Lønningsmaaden for Centrifugearbejderne forledede imidlertid, da den ikke accepteredes af disse, 120 andre Arbejdere paa Fabriken til at gjøre Strike. Det var disse 120 Arbejdere, der begyndte den nye Konflikt i Jernindustrien. Saasnart dette nye Brud paa den efter den store Lockout mellem Arbejdere og Arbejdsgivere i Jernindustrien indgaaede Overenskomst var skeet, indankedes Sagen for en Generalforsamling i Fabrikantforeningen, som vedtog at overgive Sagen til videre Behandling af Ardejdsgiverforeningen af 1896. Dennes Bestyrelse tilskrev da de samvirkende Fagforbund og opfordrede dem til at foranledige, at Arbejdet gjenoptoges hos "Titan", for at man kunde komme til Forhandling om en ny Priskurant. Fagforbundenes Udvalg indskrænkede sig imidlertid til at tilskrive Maskinarbejderforbundet, med Forespørgsel om dettes Mening om Sagen. Svaret, der lød paa, at Centrifugearbeiderne kun vilde gjenoptage Arbejdet paa de gamle Akkordbetingelser, og derefter forhandle, sendtes saa til Arbejdsgiverforeningens Bestyrelse.
Paa en tidligere i denne Forening afholdt Generaforsamling var det imidlertid vedtaget, at saafremt man ikke fik et tilfredsstillende Svar fra de samvirkende Fagforbund, vilde det blive forlangt, at Arbejdet paa "Titans" Maskinfabriker skulde optages Onsdagen den 25. ds. Kl. 6 Formiddag paa de samme Vilkaar (Timeløn), som vare gjældende, da Arbejdet nedlagdes. Skete dette ikke, vilde der blive paabudt Lukning af samtlige Fabriker og Værksteder henhørende under Foreningerne af Fabrikanter i Jernindustrien, henholdsvis i Kjøbenhavn og Provinserne, fra Onsdagen den 25. dennes Kl. 6 Aften. Endvidere vedtog man, hvis Striken desuagtet fortsattes, at skride til yderligere Foranstaltninger sigtende til at værne om Fabrikanternes uundværlige Selvbestemmelsesret. Med andre Ord, der vil i saa Fald blive erklæret Lockout i samtlige Bygningsfag, som sortere under Arbejdsgiverforeningen.
Denne Meddelelse modtog de samvirkende Fagforbund igaar fra Arbejdsgiverforeningens Bestyrelse. At Arbejdsgivernes energiske Optræden er kommen bag paa Arbejderne, derom vidner "Socialdemokraten" for i Dag. I en lang Artikel søger Bladet at hævde den urigtige Paastand, at det er Arbejdsgiverne, der have begyndt Striden. Faktum er jo, at denne begyndte, da de 120 Arbejdere, der ikke vare paavirkede af Lønforandringen, nedlagde Arbejdet hos "Titan". Af "Socialdemokratens" Artikel synes det at fremgaa, at Arbejdernes Organisationer ville holde fast ved Beslutningen om, at Arbejdet kun gjenoptages, naar Centrifugearbejderne lønnes efter de gamle Akkordbestemmelser. Bladet indseer selv, hvillen Fare en saadan Fastholden kan rumme. Det forudseer, at det vil kunne bevirke, at henimod 50,000 Arbejdere blive brødløse. For at skræmme Arbejdsgiverne udtaler Bladet, at en Kamp, som den, der synes at forestaa, "vil tænde Had i tusinde af Hjerter, som ikke vil slukkes, og som stadig ville tænke paa Revanche". Det varsler om en daglig Kamp i Fremtiden mellem Arbejdere og Arbejdsgivere, da ingen Overenskomst mere vil kunne indgaaes. - Al Retten og Magten skal herefter ligge hos Fabrikanterne, i Kraft af deres Pengeposer, Arbejderne skulle blot have Pligten til at lyde eller ogsaa sulte". Som det vil erindres, har "Titan" tilbudt sine Centrifugearbejdere en "Sulteløn" af 4 Kr. 50 Øre om Dagen.
Efter hvad vi i Dag erfare, staaer Arbejdsgiverforeningen fast ved den en Gang fattede Beslutning. Det bliver da Arbejdernes Sag at overveje, om de ville udsætte sig selv for en Generallockouts Ulykker og enorme Pengetab, hellere end at de ville lade Centrifugearbejderne hos "Titan" arbejde en fjorten Dages Tid - længere kan Forhandlingen om en ny Priskurant næppe staa paa - for en Dagløn, der er 1 Kr. 30 Øre mindre end den Akkardløn, om hvilken de selv have udtalt, at den er for høj.
Det er at haabe, at Arbejderne i sidste Øieblik ville komme til Fornuft. I Formiddags samles de samvirkende Fagforbunds Forretningsudvalg, og "Socialdemokraten" anseer det for rimeligt, at det vil blive besluttet at indkalde Repræsentantskabet, for at de Beslutninger, der endelig tages, kunne blive et fuldgyldigt Udtryk for hele Organisationen.
Skulde det vise sig, at Repræsentantskabets Indkaldelse, og den deraf følgende Beslutning, ikke kan foreligge til Onsdag Morgen vil Arbejdsgiverforeningen antagelig give en passende Tidsfrist for Iværksættelsen af de bebudede Foranstaltninger i Tilfælde af, at Arbeidet ikke gjenoptages paa "Titan" paa de fastsatte Betingelser.
(Nationaltidende 23. januar 1899).
Den 25. januar 1899 indgik Smede- og Maskinarbejdernes Forbund og arbejdsgiverne en overenskomst og endte dermed strejken. Strejken omfattede 120 arbejdere, foruden de centrifugearbejdere der ikke var blevet færdige med deres akkord. De øvrige centrifugearbejde afventede et udvalgs enighed om nye akkordpriser.
Lock-out'en undgaaet!
Vi modtog i Aftes følgende
Forligsforslag:
Ved Forhandlinger mellem Bestyrelsen for Arbejdsgiverforeningen af 1896 og Repræsentanter for Forening af Fabrikanter i Jærnindustrien i København og Aktieselskabet "Titan" paa den ene Side samt Forretningsudvalget for de samv. Fagforbund i Danmark og Repræsentanter for Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund paa den anden Side, er der i Dag under forventet Godkendelse af de respektive Organisationer opnaaet Enighed om Afslutning af Striden i "Titan"s Maskinværksteder paa de Vilkaar: at den bebudede Lock-out aflyses, og at Strejken hæves og Arbejdet genoptages Torsdag den 26de ds., Kl. 8½ Formiddag, hvorefter der hurtigst muligt træffes Foranstaltninger til Fastsættelse af ny Akkordpriser for Arbejdet i "Titan"s Centrifugeafdeling, der skal være bindende indtil indeværende Aars Udgang og kan derefter af hver af Parterne opsiges med 1 Maaneds Varsel.
*
Dette Resultat opnaaedes i Aftes Kl. 10, efter at Forhandlingerne med en kort Afbrydelse var førte fra Kl. 1½ og til det ovennævnte Tidspunkt.
I Løbet af Dagen vil saavel Arbejdernes Organisation som Fabrikanternes Forening tager Stilling til Forslaget. Det tør imidlertid formodes, at begge Parter vil slutte sig til det af deres Repræsentanter udarbejdede Forslag, hvorved en stor og i sine Følger uberegnelig Kamp kan undgaas.
*
Mødet i Aftes.
I tætte Skarer strømmede Vulkans Sønner i Aftes før 8 til "Folkets Hus" paa Enghavevej. Der var Alvor i Minerne: stod den paa Krig eller Fred? Vilde Smedene og Maskinarbejdernes Tusinder ved et Magtsprog atter blive stødt ud i Arbejdsløshed, eller var der Haab om Sejr for Arbejderne, i alt Fald Vaabenhvile ?
Da Kl. var 8 fandtes der ikke en Plads i Salen, uden at den var optaget. Og mange gik uden at kunne faa Plads. Tæt stuvede og forventningsfulde stod de ca. 2000 djærve Svende for at erfare Resultatet af Forhandlingerne mellem Fabrikanternes og Arbejdernes Repræsentanter. Men disse Forhandlinger stod endnu paa, og der gik hele to Timer, før Resultatet indløb.
I den Tid underholdt man sig paa bedste Maade, og Alvoren krydsedes af mangt et godt Indfald. Saa Kl. 10 1/4 kom Forbundets Formand, Hr. Vald. Olsen, hilst af Bifald og Hurraraab. Man kunde se paa ham, at det slet ikke stod saa galt til endda.
I Hast aabnedes Mødet. Niels Lumbye overtog Hværvet som Dirigent, og under lydløs Tavshed i Forsamlingen forklarede Vald. Olsen Dagens Tekst: Arbejderne havde faaet deres Ønsker akcepterede. Paa Grundlaget status quo skal Forhandlingerne føres. Et kraftigt Hurra lettede det Tryk, der indtil da havde hvilet paa disse Arbejdets Mænd.
Forhandlingsgrundlaget anbefaledes af den københavnske Afdelings Formand, Hr. P. Boesen samt af Bestyrelsesmedlem Jul. Christiansen og Dirigenten.
Forsamlingen slog til, og med vældige Hurraraab for Forbundet, Formanden og Dirigenten sluttedes Kæmpemødet.
Saa gled Strømmen under Afsyngelsen af Socialisternes Marsch atter ud i den store By, over hvilken den frostklare Himmel hvælvede sig.
Sympati med slagterne og Syerskerne.
Den heldige Afslutning skyldes ikke mindst den Omstændighed, at Socialdemokratiet efterhaanden har skabt Respekt og Sympati for Arbejderne i de andre Samfundskredse.
Disse Følelser vil nu forhaabenlig i stærk Grad komme Syerskerne og tillige Slagteriarbejder til Gode.
Som Bevis for Stemningen aftrykker vi efterstaaende Presse-Udtalelser:
I "Forposten" skriver Redaktøren. Hr. Johannes Hansen:
Nu meldes der forøgede Uroligheder indenfor Slagterfaget.
Og samtidig gør Mesterorganisationen opmærksom paa, at skulde det virkelig komme til alvorlig Konflikt, saa vil Slagtermestrene efterligne Bagerne og selv "tage fat" i Slagtehusene.
Det er henrivende at høre denne Tale fra Mestrenes Side om at "tage fat".
Tænk Dem en Gang Juul, Arildsen, Chr. Nielsen, Anders Jensen osv. "tage fat" i Slagtehusene!
Nej, det vilde sikkert gaa disse for øvrigt meget elskværdige Herrer, som det gik Gætje og hans Venner og Kolleger, da de skulde til at tage fat i Dejgen. Naar man først i en god og lang Række fede og selvstændige Aar har givet Partiet som Skydebroder, Borgerrepræsentant, velset Middagsgæst og holden Bedsteborger, saa gaar den ikke pludselig at "tage fat" paa Svendeardejdet. Man er bleven stiv i Knæerne og Ryggen, har faaet for megen Mave, og man faar let Hovedpine ved at bugge sig.
Hold op med de Narrestreger ! Det er Trusler, ikke blot Svendene smiler af, men ogsaa alle de fjærnere staaende.
Det er meget fornuftigere at se paa Sagerne, som de foreligger, indlede Forvandling og komme til en Overenskomst, end disse tomme og taabelige Bravader om at spille zünftig Svend, naar man er omkring de halvtreds og ret højt beskattet.
Nej, mine Herrer, blev siddende i den lune Dagligstue. Og ryk hellere op med de lusede Kroner til Svendene, som i Slud og Kulde skal arbejde derude i Slagtehusenes Blod og Uhumskhed.
Vi staar nu overfor en Strejke af et Tusinde kvindelige Herreskrædersyere.
Med Beundring har vi set denne Skare Kvinder organisere sig, møde bag Fanen paa Festdagene, trodse Snobbernes og Dumrianernes Grin for at hævde sig som Forposten i den store Arbejdets Armé af Kvinder.
Man ved, hvor ussel Betalingen er for deres Arbejde. Hvor haardt en saadan Kvinde, hyppig Husmoder med en Barneflok, slider i det for at tjene Tillæget til Mandens Løn. Og man ser lige overfor dem Fabrikanterne med deres store Indtægter, store Ejendomme og velhavende Forretninger.
Og Hykleriet i en saadan "Lønkamp" tvinger det til at vende sig i En. Den almindelige menneskelige Sjofelhed og Lumpenhe.d maa gøre En indtaget mod alle disse Strejkekampe, hvor Folk, der tjener mange Penge, kæmper med Mennesker, der tjener saa godt som ingen
Vil nu maaske ogsaa disse ærede Fabrikanter "tage fat selv", naar deres Syersker lægger Tøjet fra sig?
Har de ikke Lyst til at vise deres "faglige" Dygtighed og deres uforsorne Ubøjelighed ved at tage Naal og Traad i Haand, sy Knapper i Bukserne og møde med Arbejdet fra Dagen paa Lagrene?
Uholdbarheden i denne Maade at føre Lønkamp paa, maa dog forekomme fornuftige Mennesker øjensynlig.
Men det vil sikkert efterhaanden vverbovedet blive umuligt for de store Arbejdsgivere at fan enten Personer \ eller Partier med sig i disse Kampe, taar overfor hinanden staar Sliddet og Fattigdommen og paa den anden Side Pengene og den sig stedse formerende Gevinst.
Lad derfor være med at "tage fat selv". Det er slet ikke morsomt, og det holder ikke i Længden.
Og at den Slags Hanekyllinger desuden i Almindelighed er uigennemførligt, ved vi alle.
"Nationaltidende" skriver:
"Det er næppe ret mange, der vil have Sympati for d'Hrr. Fabrikanter af Herreklæder under den Strid, der er opstaaet mellem dem og deres Syersker. Disses Kaar har altid været slette, medens den Mand, der giver sig til at være Fabrikant af Herreklæder, som oftest meget hurtigt tjener saa meget, at han bliver en velstaaende Mand.
Nu har Syerskerne ønsket at faa deres Kaar forbedrede, og der har i længere Tid været ført Forhandling mellem dem og Fabrikanterne om en forhøjet Løn. Man var ogsaa i det væsenlige kommen til Enighed om Lønnen; men saa fandt Fabrikanterne paa at opstille to Betingelser for Priskurantens Vedtagelse; for det første, at denne først skulde træde i Kraft den 1. April, medens Syerskerne ganske naturligt ønskede, at den skulde træde i Kraft straks, det vil sige til 1. Februar. For det andet vilde Fabrikanterne betinge sig, at den skete Lønforhøjelse kun skulde være at betragte som et personligt Løntillæg, der altsaa faldt bort, naar andre Syersker blev satte til at udføre det paagældende Arbejde. Dette mærkelige Forlangende vilde Syerskerne selvfølgelig heller ikke gaa ind paa, og da Fabrikanterne ikke vilde frafalde nogen af Betingelserne, nedlagdes Arbejdet i Mandags.
Fabrikanterne paastaar nu, at de ikke kan forhøje Lønnen før til 1. April, fordi de Bestillinger, som skal effektueres til Foraaret, er beregnede efter den gamle Pris. Men det er jo dog ret naturligt, at Syerskerne vil have deres Løn forhøjet netop i den Tid, da der er noget at bestille.
Det maa haabes, at det vil lykkes de fattige Syersker at sejre i den rejste Kamp.
(Social-Demokraten 25. januar 1899).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar