Triste livsbilleder.
Ude i det store, fattige Arbejderkvarter mellem Fredensgade og Trepkasgade, hvor de høje, skumle "Kaserner" lukke Sollyset ude fra de snævre Gader, øver "Menighedsplejen i Fredens Distrikt" sin smukke Gerning: at afhjælpe Nøden, hvor denne er størst. Men Menighedsplejens Virksomhed hæmmes betydelig ved, at de Midler, den raader over kun ere ringe, saa at den ikke er i Stand til at hjælpe der, hvor der burde hjælpes.
Og desværre - det er ikke faa Steder. Kun altfor ofte staa Menighedsplejens Ledere overfor Tilfælde af uforskyldt Trang uden at se sig i stand til at kunne yde den Støtte de gjerne vilde.
Hvor triste i deres Korthed ere ikke de Par Exempler, et af Komiteens Medlemmer fortæller os - Et Par Exempler blandt [flere] paa Nøden, der hersker blandt det[te] Kvarters fattige Beboere:
Det er kun faa Dagen siden, [en] Arbejders Hustru henvendte sig [her]. Tyndt og fattig var hun paaklædt. [] var hun det triste Bevis paa [] Hjemmet. Undselig og forlegen [blev] hun staaende henne ved Døren; hun havde [aaben]bart ikke gaaet den Gang før.
Jeg bad hende træde nærmere, [hun] gjorde det - ligesom lidt tøvende. [Og paa] mit Spørgsmaal om, hvad der trykkede [hende] brast hun i Graad og skulte An[sigtet] i Hænderne.
Jeg gjentog mit Spørgsmaal, og [blot] lidt fik jeg at vide, i hvilken sørgelig [?] Staklen befandt sig. I Hjemmet savne[des] Alt. Ikke en Gang det tørre Brød [fandt hun] sig i Stand til at skaffe sine Smaa. [Hun] havde været arbejdsløs i længere [Tid], imedens var Armoden dragen i Hjem[met]
Jeg fik at vide, hvor hun boede, [og] var strax klar over, at her maatte [hjælpes?] uagtet hele vor Kassebeholdning kun var [nogle] faa Kroner.
Næste Dag aflagde jeg et Besøg [hos den] haardt prøvede Familie. Oppe, [højt] paa en fattig kvist i en af de [store] Kaserner i Ryesgade, der huser [mange Fami]lier, fandt jeg, hvad jeg søgte.
Her havde den bitreste Nød [holdt sit] Indtog. Saa godt som Alt, der kunde [give] Penge, var vandret Vejen til [Laanekontoret]. Manden var ikke hjemme. Han var [paa] Arbejde. Forgjæves havde han søgt at [have] Virksomhed - det var ikke lykkedes ham, [trods] det at han var flittig og ædruelig.
Længe var jeg ikke om at indse, [at] den yderste Nød havde tvungen denne [?] og stræbsomme Familie til at søge [Menigheds]plejen. Vi hjalp dem saa meget, vi [kunde] men hvad er et Par kroner til [denne] Kone og fem forsultne Børn!
Her er et andet Exempel fra Fredens[gade]
For nogle Dage siden henvendte en [?] Mand sig til mig. Han var gift og hav[de ?]Børn. Af Profession var han [Maler] men de to sidste Maaneder havde han [været] uden Beskjæftigelse. Nu skulde han [betale] Husleje, men Penge havde han ingen af.
Jeg forhørte mig hos hans [Vært] og fik oplyst, at den Paagjældende var [en ?] og paalidelig Mand. Senere henvendte [jeg] mig i hans Hjem og modtog det Ind[?] der var det bedste Forhold mellem [han og hans] Hustru, men det trykkede dem ikke kunde betale Huslejen. Bare [han var i ] Stand til at klare den, saa fik det [?] Mad og Varme, som det kunde.
Her maatte ogsaa hjælpes - jeg [gav] Familien de sidste Penge i Kassen.
- - -
Saaledes fortæller en af Menigheds[plejens] Mænd os om de sørgelige Forhold, han [saa] godt som daglig stilles overfor. Trist [?] at skulle se saadanne Forhold i Øie, endnu tristere er det at vide sig ude [af] Stand til at kunne lindre Nøden, hvor [den] træder frem saa usminket som her.
Der behøves dog forhaabentlig ikke [en] stærk Appel til Offentligheden, for at [Me]nighedsplejen i Fredens Di[strikt] kan blive sat i Stand til med større [Kraft end] hidtil at øve sin Barmhjertighedsgjerning.
Dette Blads Kontor er villigt til at [mod]tage ethvert Bidrag, som ønskes [til] Menighedsplejen, hvis Opraab her i [Bladet] i Dag vi henlede Opmærksomheden paa.
(Nationaltidende 7. februar 1900).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar