Stakkels Smaa. (Efterskrift til Politivennen)

I Fior begyndte en Trafik paa Strøget, der, da den synes at skulle gjentage sig i Aar, om muligt bør stoppes i Tide. En stor Del af vore Læsere vil sikkert have bemærk at da Vinteren i Fior tog til, saa man hist og her paa Strøget smaa Klynger af usædvanlig daarlig klædte Smaabørn dukke op. Der er gjerne 3-4 Børn i Følge i Alderen fra 3 til 7-8 Aar.

Disse frysende og blege Smaastakler stillede sig altid op ved de stærkest oplyst og elegantest pyntede Butiksvinduer, saaledes at de rigtig kunde falde i Øinene, og Modsætningen mellem de smaa Nødlidende og de prægtige Udstillinger kunde blive saa skarp som mulig. Det var altid de samme Børn, man saa krybe sammen i Kulden, og mange vare de Smaapenge, de samlede sammen til dem, der havde udsendt dem.

Her ere vi nemlig ved Sagens Kjerne: det er samvittighedsløse Forældre eller Plejeforældre, der udsendt Børnene for at slaa Mønt af Folks Medlidenhed. Medens Børnene staa og paa Strøget, sidde de, som have udsendt dem, rimeligvis lunt inden Døre i en en Smaagaderne og leve højt for de indsamlede Penge. Vi overdrive næppe, naar vi anslaa det Beløb, saadan en Klynge Børn kan hiembringe daglig, til henimod 6-7 Kr.

Denne Udbytten af værgeløse Smaabørn vakte i Fjor Vinter Manges harme. Vi vide, at mere end En har henvendt sig til den vagthavende Gadebetjent og spurgt ham, om dette Misbrug die kunde hindres. Betjenten har da som Regel svaret, at Børnene ofte vare blevne sendte bort, men at de altid kom igien, da Fordelen ved at have dem posterede paa Strøget var for stor til, at de, der udsendte Børnene, vilde give Afkald paa den, fordi de Smaa en enkelt Gang bleve hjemsendte.

Nu nærmer Vinteren og Julen sig igien, og en opmærksom Iagttager vil have bemærket, at de smaa Grupper af frysende Børn atter ere i Færd med at dukke op paa Strøget. Naar Thermometret nærmer sig Nul, komme Børnene, staaer det derimod paa 4-5 Graders Varme, blive de borte. Der er der Tegn paa, at Forretningen ogsaa skal udvides til at foregaa i Dagslyset, medens den i Fjor kun dreves efter Mørkets Frembrud.

I Dag saa vi saaledes paa en Bænk paa RaadhuspIadsen 4 Smaadrenge i Alderen fra 3-5 Aar, der ganske utvivlsomt vare udsendte med det Formaal at vække Medlidenhed og indsamle Penge til deres Exploitører. Det giør ondt at se saadanne smaa Stakler, og man gav dem gierne en Skjærv, hvis man vidste, at den kom dem selv til Gode, men at dette ikke er Tilfældet, er udenfor al Tvivl. Derfor bør det spaserende Publikum ikke lade det gode Hjerte løbe af med sig. Jo flere Penge, de Smaa samle sammen, desto ivrigere blive de, som udsendte dem, efter at faa dem afsted.

Hvorledes man bedst kommer Børnene til Hjælp og rammer dem, der udnytte dem, ere vi ikke i Stand til at afgjøre. Men at Samfundet har en Pligt til at hindre saadant Misbrug, synes os ganske utvivlsomt.

(Nationaltidende 11. december 1900. 2. udgave).