Den stærke Reklame i Kapitalistbladene for den saakaldte "Schioldanns Stiftelse" synes ikke at have virket.
Hr. Schioldann er derfor begyndt at avertere efter "Lemmer", der vil betale fra 5200 Kr. til 7000 Kr. for et Par Værelser langt ude paa Nørrebro.
Vi maa da beskæftige os endnu en Gang med dette besynderlige "Velgørenhedsværk", for at ikke Folk letsindigt skal sætte deres Sparepenge i dette Spekulationsforetagende.
Ovenstaaende vil man se en Plan af Byggegrunden mellem Kronborggade og Hørsholmsgade, tilligemed et Grundrids over de to Bygninger, som Hr. Schioldann lader opføre paa Grunden, og som samlede skal bære Navn af "Schioldanns Stiftelse".
Det falder da straks i Øjnene, at Byggegrunden har en meget uheldig Form. Den er hvad man blandt bygningskyndige Mænd vilde kalde en meget daarlig Handelsvare, fordi dens trekantede Form forbyder en hensigtsmæssig Bebyggelse. Derfor har den ligget hen saa længe, skønt Kvarteret manglede en passende Afslutning. Tæt op ad Grunden har Cloetta lagt sin Fabrik med en vældig Dampskorsten ud til Hørsholmsgade, hvad der heller ikke gør en eventuel Bygning med Beboelseslejligheder mere rentabel. Man har aabenbart ikke regnet med denne Grund, som endda ligger betænkelig nær op sil det aabne Iærnbaneterræn, hvor de hundrede forbifarende Tog og de evige Rangeringer af indkommet Gods gør et fortvivlet Spektakel.
Hr. Schioldann sad altsaa inde med en Grund, der havde Form som en meget spids Trekant. Den bedst bebyggelige Længdeside laa altfor nær ved Banelinien, og Chokoladefabrikens Naboskab vilde genere Beboerne baade med Røg fra Skorstenen og med ilde Lugt fra Fabriken.
Saa var det, at Schioldann fik den glimrende Ide, at lægge en Stiftelse paa dette Sted. Han maatte være forberedt paa, at han vanskeligt kunde faa lejet sine Lejligheder ud, og saa opstillede han en hel Del strænge Betingelser for at opnaa Lejemaal, og fik tillige den snurrige Ide, at sælge sine Lejligheder for Lejernes Levetid, saa at de ved Indflytningen betalte ham en Sum en Gang for alle. Mange Mennesker køber nu en Gang helst den dyreste Vare.
I sin Reklame siger han selv om denne Idé:
"Det er i Virkeligheden Livrenteprincipet, jeg vil benytte, og at jeg kan konkurrere med Livsforsikringsselskaberne, vil let ses af Følgende:
Et Ægtepar, hvor Manden er 45 Aar og Hustruen 46 Aar, vil i Statsanstalten for Livsforsikring kunne indskyde en Kapital, for hvilken de faar knapt 5 pCt. Livrente saa længe en af dem lever. Dersom de nu af den aarlige Indtægt skal anvende 325 Kr. til Leje af Lejlighed, vil dette svare til en Kapital paa 6566 Kroner, men for en Sum af 5208 Kroner, som indskydes i Stiftelsen, kan jeg give dem en Lejlighed, hvis Leje aarlig beløber sig til 325 Kroner, altsaa i Virkeligheden en Livrente paa 6½ pCt. aarlig, hvad Livrenteanstalten først kan give 17 Aar senere, nemlig naar Manden er 62 og Hustruen 57 Aar. "
Som vi allerede i en tidligere Artikel har bemærket, er Regnestykket rigtigt nok, og det er da ogsaa almindeligt bekendt, at Livsforsikringsselskaberne gør en udmærket Forretning, og endda udbetaler en meget høj Bonus (Tilbagebetaling af altfor høje Indskud).
Manden paa de 45 Aar kan imidlertid gøre en meget bedre Forretning. Han kan sætte sine 5266 Kr. ind i en Sparekasse til 4 pCt. Rente, og i denne Sparekasse kan han saa hente sine 325 Kroner hvert Aar i 27 Aar, og hvis han dør, før den Tid er forløben, er dog ikke alle hans Penge tabt, og han vil til enhver Tid frit kunne vælge sin Lejlighed. Navnlig den sidste Omstændighed har en Del at sige, thi det er jo saaledes. at naar man vil give 325 Kr. i Leje for en Lejlighed paa 2 Værelser, behøver man hverken at være Genbo til en stærkt befærdet Jærnbanelinie, Nabo til en Dampskorsten eller til Stadighed have Luften i Lejligheden forpestet af Stanken fra brændte Kakaobønner.
Hr. Schioldann har vistnok havt en stærk Følelse heraf, thi han spiller saa i Slutningen af sin Reklame sin største Trumf ud. Det hedder herom mere kort end just tydeligt:
"Dersom Tanken vinder Bifald, anser jeg det for muligt foruden Bolig at yde en vis Rente (3, 4, 5, ja indtil 7 pCt.) af de Kapitaler, som indskydes i Stiftelsen, hvad der selvfølgelig vil have stor Betydning."
Hvis Hr. Schioldann var i Stand til foruden fri Bolig at yde den 45-aarige Mand med den 46-aarige Hustru 7 pCt. Rente af de 5200 Kr., de indskyder i hans Stiftelse, sa da var han virkelig en af Mennestehedens Velgørere, men herom er der naturligvis ikke Tale. Schioldann skulde i saa Fald være en meget formuende Mand, og det erklærer han jo selv, at han ikke er. Desuden har han Børn, og han agter naturligvis ikke at være veldædig paa deres Bekostning.
Nej, Meningen med denne Godtkøbsreklame er selvfølgelig den, at naar der kommer meget gamle Folk for at prøve Livrenteprincipet hos ham, saa kan de ved at indbetale de 5266 Kroner foruden Friboligen faa en Tærepenge, der kan beløbe sig indtil 7 pCt. af den indbetalte Sum. Deri er naturligvis intet Hekseri, og der kan endda blive en rund Sum til Hr. Schioldann, naar de Gamle har taget Afsked med det timelige.
Murmester Schioldann søger imidlertid at give det Udseende af, at en Lejlighed gaar over til at blive Fribolig, naar den, der har købt den, dør; men det er ingenlunde hans Hensigt. Det vilde i sidstnævnte Tilfælde forbyde sig af sig selv.
Derfor forbeholder han sig selv at bestyre Stiftelsen, og det vil han gøre paa den Maade, at der altid bliver Penge nok til Administration, Skatter og Afgifter, Centralvarme m. m., og det Tidspunkt, da alle Lejlighederne i denne Stiftelse bliver Fribolig, vil først indtræffe, naar Lejerne ikke alene har indbetalt saa mange Penge, at alle Omkostningerne ved Opførelsen af Ejendommen inklusive Byggegrunden er fuldt betalte (450,000 Kr.), men naar der tillige derudover er indbetalt en saa stor kontant Kapital, at alle Udgifter sil Centralvarme, Administration osv. kan betales af Renterne.
Skulde nogle af vore Efterkommere i tredie eller fjerde Led opleve den Dag, det sker, vil de maaske med Beundring mindes den Murmester, der i det tyvende Aarhundrede gjorde en Dyd af Nødvendigheden og tjente sig en god Skillings Penge ved at bygge en Stiftelse.
Stanken og Røgen fra Fabrikken og den evindelige Piben fra Lokomotiverne vil dog altid gøre det uforstaaeligt for alle, at Bevæggrunden sil denne Stiftelses Opførelse var Medlidenhed med de gamle Mennesker, som havde kendt bedre Dage, og hvem Hensynet til "Huslejen bringer til at bo i Omgivelser, der hverken er behagelige eller sunde."
G. G
(Social-Demokraten 5. juli 1901).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar