Niels Pedersen (1872-1926). (Efterskrift til Politivennen)

Statskonsulent Niels Pedersen.

Fra København er der kommen Meddelelse om. at Statskonsulent Niels Pedersen Lørdag Aften stille og roligt er afgaaet ved Døden. Budskabet herom vil overalt i danske Mejerikredse saavel som i den By, hvor han gennem mange Aar havde sin Bopæl, og som han lærte at holde af, blive mødt med Sorg og Vemod. Thi Statskonsulenten var en usædvanlig dygtig og afholdt Mand, og man staar uforstaaende overfor, at skulde gaa bort i sin bedste Alder, i en Tid, da man skulde synes, den stoute Mand havde Evner, Kræfter og Vilje til endnu i mange Aar at fortsætte sin Gerning til Gavn for det danske Mejeribrug. Alligevel kan det siges, at Døden ikke kom uventet. Niels Pedersen blev for nogle Maaneder siden angrebet af en Rygmarvssygdom, der langsomt og snigende gjorde det af med den stærke Mands Konstitution. Sygdommen lammede først hans Ben, og trods al lægekunst bredte den sig længere op, saa Niels Pedersen tilsidst blev det, der mindst af alt passede for ham, det, han nødigst vilde være: afhængig af andre.

For en Maaneds Tid siden mente Lægerne paa Rigshospitalet, hvor han tilsidst blev behandlet, at Krisen var overstaaet, og at det vilde gaa fremad mød fuldstændig Helbredelse. Men Haabet skuffede, og da en af hans Venner i Struer tog over for at hente ham hjem i Automobil, sagde Lægerne, at Statskonsulenten ikke de første Uger vilde have Kræfter nok til at kunne taale den lange Transport. Bedringen viste sig at være en sidste Opblussen af Kræfterne, og i de sidste Dage havde Niels Pedersen selv tabt Troen paa Helbredelse. Og nu hans Livslys stille og roligt brændt ud.

Statskonsulent Niels Pedersen var født i Bramdrup ved Kolding den 20. August 1872 som Søn af Forpagter Gitr. Pedersen. Han tog Præliminæreksamen og fik saa Lov at følge sin Lyst: Mejerivæsenet. Da han aftjente sin Værnepligt, blev han uddannet til Befalingsmand og gjorde Tjeneste som Løjtnant et Aars Tid. Han kom derefter paa Ladelund Mejeriskole og blev uddannet der, hvorefter han fungerede som Mejerist nogen Tid. Han kom saa i Forbindelse med Det kgl. danske Landhusholdningsselskab og blev Instruktør for Tilvirkningen af fersk Smør til Eksport. I Efteraaret 1894 skete der en omfattende Forandring indenfor det danske Mejerivæsen, og det viste sig. at de tre Statskonsulenter, der var ansat paa dette Tidspunkt, ikke kunde overkomme Arbejdet under de ny Forhold. Der blev saa oprettet et fjerde Distrikt, som kom til at omfatte Thisted, Viborg, Ringkøbing samt en Del af Hjørring og Ribe Amter, og da den ny Stilling skulde besættes, faldt Valget paa den unge Mejerimand Niels Petersen. Han fik Bopæl i Struer og kom hertil den 15. April 1896 efter at have gennemgaaet et Kursus paa Landbohøjskolen. Den ny Statskonsulent, Løjtnanten, som man kaldte ham, blev mødt med Skepsis, men det varede ikke længe, inden alle indenfor Kredsen var enige om, at noget bedre Valg kunde der ikke være truffet. Niels Pedersen fik alle Mejerifolk til Venner, og han blev mødt med Tillid og Tiltro overalt. Til at begynde med var det kun Produktforhold, han beskæftigede sig med, men længe varede det ikke, inden Erfaringen havde sat ham i Stand til at give gode Raad ogsaa med Hensyn til Driften og Anlæg af ny Mejerier, og nu blev der ikke bygget et nyt Mejeri, uden at Niels Pedersen først var bleven spurgt til Raads. Et halvt Hundrede Bøtteudstillinger blev der holdt hvert Aar i hans Distrikt, og han var med til dem alle, talte med Mejeribestyrerne om hver enkelt Prøve og holdt Foredrag om faglige Emner for de unge Mejerister, som var kommet for at høre og lære. Som Aarene gik, kom Niels Pedersen med i Ledelsen af de forskellige Organisationer, som har gjort dansk Mejeribrug til det, det er, f. Eks. Statens Mejeriudvalg og Foreningen af jydske Landboforeningers Mejeriudvalg. Sin Forbindelse med Mejeriskolen paa Ladelund vedligeholdt han ogsaa gennem Aarene. I Struer var der god Brug for hans Evner, men hans stadige Færden paa Rejser gjorde, at han nødigt vilde have offentlige Hverv i sin By. Menighedslivet havde hans varme Interesse, og han var Medlem af Menighedsraadet. Med Hensyn til Byens Sundhedsforhold mente han heller ikke at kunne undslaa sig fra af stille sine Evner til Raadighed, og han lod sig vælge til Medlem af Sundhedskommissionen ....

Saaledes er i korte Træk Statskonsulent Niels Pedersens Levnedsløb. Alle havde regnet med, at han endnu havde en lang Arbejdsdag for sig. Han var i Ordets bedste Forstand en god Mand, og hans Minde vil komme til at leve længe, ikke blot i Struer, men i hele den Mejerikreds, hvis Ledelse var overladt til ham. Han gik op i sin Gerning, og han var fuldkommen Ekspert paa sit Omraade. Et af de sidste Møde, om ikke det sidste, var i Viborg Amts Mejeri- og Mejeristforening. Han talte om den stigende Konkurrence, det danske Smør kom ud for, og lagde Mejeribestyrerne paa Sinde at lægge sig i Selen for at faa skabt det allerbedste Produkt og faa Leverandørerne til at gøre det samme. Saa sluttede han sin Tale, men kom straks efter i Tanker om en Ting. han havde glemt, og han tog Ordet paany for at fremhæve Vigtigheden af at sørge for gode Drifter, som ikke kan foraarsage Mug paa Smørret.

Det blev vist hans sidste Ord til en Forsamling at Mejeribestyrere. Og derfor vil de sikkert blive husket og taget til Efterretning. 

Allerede den Gang var Niels Pedersen syg. Han maatte gaa, støttet til to Stokke, men han kunde stadig køre sin Automobil, og han regnede ikke sin Sygdom, troede nærmest, at den skyldtes et forbigaaende Gigtanfald. Men saaledes var det altsaa ikke. Statskonsulenten maatte snart efter gaa til Sengs, og han rejste sig ikke helt fra Sygelejet. selv om han for et Par Maaneder siden ved at opbyde alle sine Kræfter naaede at komme med til sin Datters Bryllup med Læge Ludvig Christensen, København, i hvis Hjem han nu er død. Foruden sin Datter efterlader Niels Pedersen Hustru og en Søn, der er ansat som Bogholder i Smøreksportforeningen i Horsens, samt sin gamle Moder.

Da han i 1921 holdt 25 Aars Jubilæum som Statskonsulent, skrev en Indsender i Dagbladet et smukt og sandt Digt til ham. Vi skal genoptrykke et Par af Versene, der viser, hvordan Niels Pedersen var, og hvorledes Mindet om ham vil blive bevaret:

Aldrig forgæves hos ham Raad du hentet,
redebon gav mer', end det var ventet,
Aldrig hans Evner og hans store Viden skuffede siden.
Stærk var hans Vilje, klare var hans Tanker;
varmt var hans Hjerte, som for Ret kun banker.
Rige hans Evner, som ham Kraft forlene andre at tjene.

*

Et Mindeord

Statskonsulent Hørlyck, Aarhus. udtaler i Anledning af Statskonsulent Niels Pedersens Død, at Budskabet om dette Dødsfald har vakt Vemod blandt Niels Pedersens Kolleger. Hans Virksomhed var den stille Mands, og han virkede sejgt for de Maal, han havde sat sig. Forud for hans 25 Aars Jubilæum 1921 skrev "Mælkeritidende" hl. a.:

"Ved Ringkøbing Amts Mejeriforenings Jubilæum i Fjor udtalte Niels Pedersen: Egnen her er blevet flyttet 20 Mil Øst paa, idet Mejeribruget har gjort det muligt for det vestjydske Landbrug at omsætte den stedlige Avl til fordelagtige Priser. Og ved hans eget Jubilæum, hvor 300 Mennesker fra forskellige Egne i hans Distrikt hyldede ham, gik det som en rød Traad gennem de mange Taler, at ved denne Flytning havde Niels Pedersen været en udmærket Hjælper."

Dette er rigtigt. Niels Pedersen har været det danske Mejeribrug en af dets allerbedste Mænd.

(Holstebro Dagblad 3. maj 1926).

Niels Pedersen blev begravet fra Nordre Kapel på Vestre Kirkegård 7. maj 1926. Kapellet var fyldt til sidste plads. Den 1. maj 1927 blev afsløret en mindesten på hans grav på Vestre Kirkegård.