Sorte: Negere og Negerinder

Politivennens artikler om sorte fra kolonierne i København er yderst sparsom, det samme gælder for andre aviser og blade. Til belysning af deres forhold her et udvalg af artikler, stillingsansøgninger, efterlysninger, retssager mm om sorte i København på Politivennens tid, ordnet kronologisk:

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 28. juni 1775 (forkortet - udeladt er beregninger med beløb på at det ikke er en særlig økonomisk god forretning):
En Franskmands Efterretning om den Franske Slavehandel.
Et Skib indtager saa mange Negere, som det holder Tønder. Et Fransk Skib holder 300 Tønder og bringer 300 Negere fra Guinea til de Antilliske Øer ...
Disse Negere maae underholdes fra den Dag de bliver kiøbte, indtil de bliver solgte, i det mindste i 5 Maaneder; enhver koster hver Dag i det mindste 5 Sols, som i alt beløber sig til 10750 Livre.
.... Naar paa hele Overfarten ingen Neger skulle døe, som dog aldrig er hørt, og hver blev paa de Antilliske Øer, ligesom nu omstunder, solgt for 1100 Livres, saa skulde Indtægten beløbe sig til 33,000 Livres. Naar Omkostningerne gaae herfra, saa bliver 28425 Livres, eller i Franske Penge 18950 Livres til overs, som er noget mere, end 9 pro Cent, da der ellers letteligen vindes 12 og flere pro Cent i den americanske Handel 
... Negerne ankommer i den yderste Fortvivlelse til America; man fordrer et Arbeyde af dem, som de ikke ere vant tiil; de bespises slet; de mishandles med Hug og Slag; og altsaa ere de og inden stakket Tid bortrykkede. Mange hænge, mange drukne sig, mange qvæle sig med deres egen Tunge, mange forgive sig og andre, i det visse Haab, efter deres Død at komme tilbage igjen til Fæderneland; andre løbe bort, og blive farlige for Colonierne. De, som blive tibage, faae ved deres Koner af Europæerne smitsomme Sygdomme, meget faa blive gamle. Man regner paa de Antilliske Øer, at en Ottendeldeel af de der fornødne Slaver maae hver Aar completteres ved nye, saa at en Neger egentlig overhoved beregnet, ikke tiener i otte Aar, altsaa efter ti Aars Forløb er den gamle Kiøbe-Sum tabt, og legger man nu samme til den nye, saa er en Neger aarlige Underholdning 240 Livres Interesse.
Til ti Slaver maae altid holdes en Opsynsmand, en sterk Neger, som forstaaer sig got paa alt Slavearbejde og har ingen Medlidenhed; som selv arbeyder lidet eller intet, men desto haardere og ubarmhiertigere prygler de øvrige til Arbeyde, og just derfor er kostbarere. Saadan en Bødel kan ikke haves ringere end 1800 Livres. Deler man denne Bekostning imellem de ti Negere, som han er sat over, saa beløber det for hver af dem paa 18 Livres, saa at en Negers aarlige Underholdning stiger altsaa til 258 Livres Interesse.
Saadan en Opsynsmand holdes noget bedre, end de øvrige Slaver, han arbeyder mindre, faaer noget bedre Kost, samt bedre Klæder; altsaa leever han ogsaa længere; Dog kan man ikke antage hans Liv længere end 15 Aar. Det giør for hvert Aar et Tab af 120 Livres, hvorved en Negers Unerholdning bliver 12 Livres høyere, der har vi altsaa tilsammen 270 Livres hver.
... Ingen Colonie kan holde Slaver, uden at nogen løbe bort. Disse, som ere bortløbne fra Slaveriet, ere de grusomste Fiender, bestandig beredte til at stifte Ild paa Huse, Lader, Møller og Pakhuse, ja endog at myrde de tilbageblevne Negere, samt deres gamle Herskab selv. Imod disse maa bestandig holdes et kostbart Forsvar og Modværge, og dog alligevel giøre de Skade. Denne Bekostning og Skade lader sig ikke saa nøye beregne ...
Maa man ikke meget mere tilstaae, at Europæerne have forregnet sig, naar de troe at vinde ved Slavehandelen.
Naar et Skib ankommer på Kysten af Guinea, faaer Kapitainen af de africanske regentere, imod Foræringer, Tilladelse at tilhandle sig Slaver, og han giør da bekiendt, for hvad Priis han vil imodtage dem. De indvaanere, som have Slaver at sælge, køre samme derhen i Lænker, og med store Træer, som enhver maa bære paa Hovedet, paa det at de ikke skulle løbe bort. Enhver Slave bliver paa det nøyeste besigtiget. For hver Tand, som ham fattes, bliver aftrukken 4 Rdlr af Betalningen. Kiøberen betaler hver Slave i 4 Timer og længere. Han lader Negeren Lee, synge, springe, løbe; føler ham overalt; lugter til hans Aande, og føler am paa Kinderne,om han har Skieg. Har han Ar, saa forkaster han ham, eller betaler ham ringere. Fra Konerne blive Børnene borttagne, førend de sælges, paa det at de skulle gielde desmere; men ved Overleveringen gives Børnene tilbage, som den bedragne Kiiøber undertiden kaster paa Strandbredden.
De solgte Negere bilde sig ind, at Europæerne tilkiøbe sig dem for at fede dem, og siden fortære dem, og denne Frygt formeerer sig, naar de see Skibsfolkene at drikke sig fulde i rød Viin, eller naar een af dem for Sundheds Skyld bliver aareladt. For at formindske denne Frygt hos dem, og deres bestræbelse at myrde sig selv, bliver paa Dækket giort en døvende Allarm med Trommer og Piber, hvorefter man ogsaa vexelviis lader dem dandse til deres Sundheds Vedligeholese, da imidlertid de øvrige neden i Skibet, hvor intet Lys falder ind, og hvorrind der ikkun bliiver pumpet frisk Luft, ligge sluttede til hinanden.
En hemmelig Samtale imellem Negerne giør Skibsfolkene mistænkelige, at de tænke paa at rebellere, hvilket bliver forekommet ved at pidske dem. Dog alliigevel er det ikke rart, at Besætningen bliver overfaldet og myrdet af Negerne, hvorpaa disse lade Skibet drive til Landet. Af de 100000 Negere, som aarlig bringes allene til de engelske Kolonier, der i Aaret 1772 havde i alt 850000, døer en Trediedel underveis. Undertiden skeer det, at Havet under Linien i 6 og flere Uger er aldeles stille, og naar da Mand og Levnetsmidler begynde at fattes, maa Kapitainen, for at redde sig og sine Folk, kaste Negerne over borrde som andre Vare, eller og blande deres Spise med Forgift.
Naar Skibet ankommer til America, saa blive Negerne vaskede, klippede og smurte med Olie. De blive een efter anden anstillede paa et Bord, hvor en dertil bestilt Bundlæge og undersøger deres Sundhed. Efterat han har forsikret, at den, paa hvilken der bliver budet, er frisk og sund og uden Feiil, saa sættes han paa Auction.
... I Brasilien blive de tilkiøbte Negere mestendeels brugte i Bjergverkerne, hvorfra de aldrig komme tilbage igjen. Munkerne maa undertiden fare ned til dem, for at bevæge dem til Christendom, og døbe dem. Paa de Antilliske Øer arbeyde de fra Morgenen indtil Aften i Sukker- eller Indigo-Plantagerne, og har ikkun to Timers Roe der imellem, i hvilke man giver dem noget saltet Kiød, saltet Fisk, oog noget Meel af Maniok til deres Næring. Nogle Herrer sørger slet ikke for deres Spiisning, men give dem Løverdagen frie, for selv at forskeffe sig Spise for den tilkommende Uge. Negerne gifte sig sielden; men derimod vælger hver sig en Negerinde, som han beholder, indtil de blive skildte fra hinanden ved Salg eller Tuskning, eller Forsendelse.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 31. oktober 1780:
Fra mig er bortløben en Mulatdreng, navnlig William, omtrent 11 Aar gammel, koparret i Ansigtet og klædt i blaatærnet Tøy; hvem samme Dreng maatte forekomme, ville behageligst give mig det tilkiende.
F. Friderichs
i Strandgaden No. 39 paa Christianshavn

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 31. oktober 1780:
Da min sorte Negerinde, med Navn Helene, er i Søndags Aftes den 29 October bortgaaet af mit Huus, og taget noget Tøy med sig, og da det adskillige Gange er skeet, at hun er bortløbet; saa formodes, at hun maa have et Opholdsted, eller at nogen forfører hende dertil, og advares hermed alle og enhver, ikke at huse eller hæle hende, da de ellers blive tiltalte efter Loven, men den, som kan give mig hendes Opholdsted tilkiende, loves en Douceur
Wilhelm Mester
boende i Gothersgade No. 174

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 12. juli 1785:
En ung Negerinde, som har sin Frihed, ønsker sig at komme til et Herskab; anvises paa Ulfeldsplads No. 114 i Stuen.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 11. september 1797:
En Negerdreng, navnlig Hans, hidkommen med Capt. Klein fra St. Croix er bortløben, han er af en bleg eller lys sort Couleur 13 a 14 Aar gammel, ved Undvigelsen klædt i en blaae Trøie og lange Buxer, taler temmelig got dansk. For opdagelsen af hans Opholdssted loves en raisonabel Douceur i Strandgaden No. 41 paa Christianshavn.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 31. juli 1799:
Ifald en halvvoxen Negerdreng ønskede sig en god Tieneste hos et Herskab paa Landet, og kunde skaffe Attest om sin Troeskab og Ædruelighed kunde han henvende sig i Urteboden paa Hiørnet af store og lille Regnegade.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 2. august 1799:
Advares at ingen maae betroe min med Brikskibet Mave & Fany hiemkomne Neger, navnlig Mark, noget paa mit Navn, uden selv at tage Skade, da jeg selv forsyner ham med alt fornødent.
Peder J. Holm

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 11. oktober 1799:
En frie Neger som kan tale 5 Sprog søger Condition som Tiener hos et Herskab, eller og med en eenlig Herre som reiser; Anviisning gives i Hyskenstræde No. 58 B. hos Fæstemand Qvistsal.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 20 maj 1800:
Dersom nogen for billig Betaling, vil paatage sig i timevis at undervise en Negerinde i Bagning og Kaagning; ligeledes om nogen vil paatage sig at lære hende hendes Christendom, da ombedes de at melde sig i næste Aviis.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 1. oktober 1800:
Dersom en Familie der agtede sig til Vestindien, vilde medtage en voxen Negerinde, som taler dansk og engelsk og er vant ved Børn, til Opvartning paa Reisen for Fragten, vilde behage at melde dem i Christenbernikowstræde 300 første Sal.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 11. oktober 1800:
Skulle der være en Familie, der endnu i Efteraaret agter at reise til St. Croix i Vestindien, der til deres Opvartning kunde behøve en troe Negerinde der taler godt dansk og engelsk, kan kaage og vaske, samt er vant at omgaaes Børn, og om forlanges forblive der i deres Tieneste; nærmere Efterretning kan faaes i Vognmagergaden 133 anden Sal.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 10. december 1800:
En frie Neger, som er ædruelig og skikkelig samt forsynet med god Recommendation, søger Condition til Nytaar som Tiener; Anviisning gives i Hyskenstræde No. 58 Ltr. B.1ste Sal hos Fæstemand Jørgensen.

De til Forsendelse med Posten Kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og almindelige Stifts-Tidender, 28. oktober 1800:
I Kiøbenhavns Adresseavis falbydes atter en troe Negerinde, som kan tale godt Dansk og Engelsk.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 17. december 1800:
En Neger søger Conditioon til Nytaar som Tiener eller som Opvarter hos et Herskab eller i en Klub, han vil gaae tilhaande i hvad Arbeide, der forefalder, han haver Beviser om sit Forhold; Anviisning gives i Broelæggerstræde No. 106 i Kielderen.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger,13. januar 1801:
En frie Neger søger Condition strax som Tiener eller Opvarter, kan forevise gode Rekommendationer, Anviisning giver Porteuren Prindsens Palais bag Slottet.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 13. juli 1802:
Da de med Skibet Bellona hertil fra Isle France ankomne 3de Drenge, navnlig Azur, Novasstem og Dosile, bliver forsynet med alt hvad som de behøver, saavel af Klæder som Kost etc; saa advares herved ingen at betroe bemeldte sort Drenge noget af hvad Navn nævnes kan, med mindre Vedkommende selv vil tage Tabet, da ikke deet allermindste bliver betalt af mig. St. Annaplads den 12 Julii 1802.
Hans Krøyer
Capitain paa Ostindien

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 12. oktober 1802:
Skulle nogen paa Landet i Nærheden af Kiøbenhavn, ville imod billig Betaling modtage 3 sorte Drenge i Logis og Kost; behager de at melde dem om Formmiddagen til Kl. 10 i Gaarden Litr. U. U. paa St Anneplads i Stuen.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 4. februar 1803:
En sort Tiener, som i nogle Aar haver tient en Herre, ønsker sig en Condition strax enten her i Staden eller hos en Herre som reiser udenlands, han kan frisere og barbere og al Opvortning som kan forlanges af en Tiener, han taler fransk og engelsk, lidet dansk, og er forsynet med god Recommendation. Anviisning gives i Tobaksboutiquen paa Børsen No. 1.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 3. december 1803:
En Neger søger Condition som Tiener strax, taler adskillige Sprog; er at finde i Viingaardsstræde i Kielderen 180 og 81.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 19. december 1803:
En sort Tiener der i den Qvalitet har tient hos Herskaber og forstaaer saavel Opvartning som Sprogene, Fransk, Dansk, Portugisisk og Malabarisk, samt om sin Opførsel kan fremvise tilforladelige Anbefalinger, søger Tieneste til næste Nytaar i lige Fag enten hos et Herskab her i Staden eller en Herre som reiser, anvises i Kielderen 39 store Kannikestræde.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 25. januar 1804:
En sort Tiener, som kan forevise de bedste Vidnesbyrd om sit Forhold hvor han har tient, søger Condition her i Byen eller med en Herre som reiser. Han taler Fransk, Portugisisk og Dansk. Er at finde paa Hiørnet af Ulke- og Dybensgade 194 og 95 første Sal.

Aalborg Stifts Kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og Avertissements-Tidender, som forsendes med Brevposten overalt i Danmark og Hertugdømmene, 15. marts 1805:
Man taler om, at endnu 5000 Negere skal bringes fra Afrika til vore Vestindiske Øer, for sammesteds at tjene som Soldater. En liverpooler Kiøbmand skal have tilbuden sig at levere 1000 af samme imod at faae 350 Pund Sterling for hver Mand.

Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende, 24. april 1805:
No. 108.
Ingen mødte] Frie-Neger Francis Jonathan, contra
Drejer] Procurator Snedstrup, som befalet Sagfører for Frie
] Negerinden Lindemine Taylor.
(Sagen angaaer Eiendomsretten til Negerdrengen Quamina eller Francis).
Landstingsdommen (hvorved er kiendt, 1) den, den 13 Februar 1801 passerede under Sagen fremlagte og til Confirmation paastævnte Arrest vorder, som ulovligt forfulgt, underkiendt og ophævet, 2) Lindemine Taylor, relativ til Francis Jonathan, kiendes eiendommelig berettiget til Slavedrengen, af hende kaldes Quamina, af Francis Jonathan kaldet Francis) bør ved Magt at stande. Denne Processes Omkostninger for Høiesteret betaler Citanten til Contra-Citantinden med 100 Rdlr. d. C., hvoraf i Salario til Procurator Dreier 40 Rd.; saa betaler han og til Justitskassen for unødig Trette 24 Rd. og end videre til samme Kasse 5 Rd.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 4. maj 1805:
En Neger fra Kysten Guinea, som i en Tid har conditioneret som Tiener her i Kiøbenhavn, ønsker sig saa snart som mueligt en Condition hos et Herskab eller borgerlige Folk i eller uden for Staden, eller ogsaa at blive antaget som Tiener hos en Reisende; man behager at melde sig i store Regnegade 179 i Stuen.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 20. juni 1805:
En liden frie Negerdreng ønsker at blive ansat i Skoemager Lære hos en god Mester. Hvem som vil modtage en saadan Læredreng han melder sig paa Contoiret.

De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender, 1. juni 1806:
Ved den inden St. Thomæ Byetingeret af Byefoged Smith og Meddomsmænd under 17 October 1805 givne Dom er saaledes dømt: tiltalte Cajetano Poza og Emanuel Hoso Julio bør, herfra Landet at have bortført fire Negere, abeide i Slaveriet paa Kiøbenhavns Fæstning hver i 6 Maaneder; saa bør de og betale de paa deres Arrest, Varetægt, Forplegning og Dommens Execution medgaaende Omkostninger, om de dertil maatte have Formue, i modsat Fald udredes samme af dette Stæds Landkasse, efter af Øvrigheden approberet Regning; men i øvrige bør Cajetano Poza og Emanuel Hoso Julio for Actors videre Tiltale i denne Sag fri at være. 

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 11. juni 1806:
Gevaldiger Johann Schmoll er fra Kongens Arbeide deserteret Mandagen den 9de Juni om Morgen imellem 7 og 8, og medtog en sort Slave, navnlig Anton Jean Louis Jaques. Gevaldigerens Positur er middelmaadigg, fuldkommen af Laar og Lemmer, mørkebrunt Haar og blaa Øine. Ved hans Undvigelse var han iklæd en fuldkommen nye Gevaldiger Mundering, en nye rund Hat paa Hovedet, tilligemed Pikol, Holster og Gehæng. Slaven Anton Jean Louis Jaques Positer er middelmaadig, proportioneret af Lemmer og Laar, var fød i Bengalen, sort af Ansigt, sort Haar, blaa Øine. Ved Undvigelsen var han iklæd raa Slavetrøie og Buxer, sorte halve Stivleiter og en rund Hat paa Hovedet. Kronborg Fæstsning 9 Juni 1806

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 12. august 1806:
Ved Kongelig Tilladelse forevises et med Flid forfærdiget Kunstkabinet .... Dette Kabinet kan behagentlig tages i Øiesyn hver Dag fra Kl. 10 Formiddag til 10 om Aftenen paa Vesterbroe No. 19 første Sal, hvor den sorte Negerdreng staae uden for....

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 31. oktober 1806:
En frie Neger fra Vestindien, som taler godt dansk, ønsker sig Condition som Tiener; anvises af Stadens Fæstemand N. Jørgensen i Hyskenstræde 58.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 1. november 1806:
Skulde der findes nogen, som har Leilighed til at herbergere omtrent 20 sorte Mennesker med 2 Opsynsmænd, for i Vinter, enten her i Kiøbenhavn eller paa Christianshavn, imod billig Betaling, vilde samme behage at henvende sig til Eqvipagemester Bumann i Nyehavn No. 33.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 6. november 1807:
En sort Tiener, der har sin Friehed og forstaaer Opvartning, ønsker sig formedelst sin forrige Herres Død en god Condition strax. Anviisning gives i 217 i Borgergaden.

De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender, 15. august 1808:
7/0 - 1808&9) De, som maatte have noget at fordre i afgangne frie-Neger Wilhelm Johns Stervbo?, indkaldes herved med 12 Ugers Varsel at anmelde og godtgjøre deres Fordringer udi Lands Over samt Hof- og Stadsrettens Skiftekommission. Ligeledes indkaldes med lovlig Varsel den Afdødes Arvinger, for at legitimere og paasee deres Arveret.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 8. september 1808:
En sort Tiener søger Condition strax eller til næste Flyttetid; enten hos et Herskab eller eenlig Herre; er at finde paa gl. Torv No. 4 i Kielderen.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 17. september 1808:
Følgende Tienestefolk, saasom: en Konstgartner, en Huusholderske som forstaaer saavel Huusholderie som Meierie og i 14 Aar har været paa sidste Sted; en frie Neger som forstaaer adskillige Sprog, kan godt opvarte ligesom og kaage, men formedelst sin Herres Død er bleven ledig; og en Stuepige, som har været endeel Aar paa eett Sted og har Lyst fremdeles at tieene paa Landet, der alle ere forsynede med gode Anbefalinger og paa største Forsikkring om Duelighed kan recommenderes, anvises af
R. Jørgensen,
Stadens Fæstemand, Hydskenstræde 147.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 23. oktober 1809:
En Neger, der formedelst sin Herres Bortreise er uden Tieneste, ønsker at blive antaget som Tiener hos et Herskab her i Byen. Han har tient sin forrige Herre i 14 Aar og er forsynet med de bedste Rekommendationer. Findes i nye Kongensgade 236.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 26. oktober 1809:
En sort Tiener ønsker sig Condition strax eller tiil Nov.; findes i Kronprindsessegaden 393 1ste Sal.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 27. februar 1810:
En Neger som i endeel Aar har tient Herskaber, og hvorfra han har gode Beviser, ønsker sig anbragt hos et Herskab eller eenlig Herre, som Tiener; nærmere Underretning erfares hos Fæstemand Erichsen i Skindergaden 25, 1ste Sal.

Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende, 4. september 1810:
Et Par sorte Matroser fra de hertil opbragte Amerikanske Skibe have i denne Tid gjort sig lystige paa Kjøbenhavns Gader. Een af dem, som for femte Gang blev bragt i Politiearrest i Torsdags Aftes Kl. 11, beviste ved sit Exempel, hvor megen Smidighed og Legemsstyrke de Sorte besidde. Over ti Vægtere vare om at transportere ham, men desuagtet vreed han sig dog hvertandet Skridt fra dem, og da de vilde binde ham paa en Stige, snoede han sig saaledes, at de aldeles ikke kunde faae Bugt med ham. Bag efter maatte bestandig følge en Vægter, der ligesom efter en Revue, opsamlede Morgenstjerner, Kabuser og andre Vægter-Insignier, der tabtes under Kampen. Den Sorte, som formodentlig troede, at man antog ham for en Engelskmand, vedblev uafladelig at raabe: I am an american man! I am an american man! (Jeg er en Amerikaner! Jeg er en Amerikaner!) Tilsidst maatte Vægterne tage fat i Armene og Benene paa ham, og saaledes slæbe ham op paa Politiekamret.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 26. oktober 1810:
En Negerinde der forstaaer Vask og Syening og er vandt til Klimatet, ønsker sig Condition hos et Herskab; anvises fra Viingaardsstrædet 134, 2den Sal.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 25. april 1812:
Formedelst sin Herres Død søger en sort Tiener Condition strax med en Herre som reiser eller hos et andet Herskab. Man melder sig ved Holmens Kanal 262 i Kielderen.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 19. februar 1813:
En sort Tiener, som taler det engelske og danske Sprog, samt barberer og friserer, ønsker sig strax Condition hos et Herskab eller en eenlig Herre, helst i maanedsviis. Anviisning gives i Dronningenstvergade 358 tredie Sal.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 23. februar 1813:
En sort Tiener forsynet med de allerbedste recommendationer for hans Opførsel og Duelighed, søger Condition til næste Mai; Anviisning gives hos Modehandler Henrichsen paa Høibroeplads 52.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 25. marts 1814:
En sort Tiener ønsker sig en Herre at reise med til Vestindien; en Billet bedes aflagt i Kronprindsessegade 387 i Kielderen.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 3. maj 1814:
En sort Tiener, som formedelst den franske Ministers Bortreise er uden Condition, ønsker sig strax antaget hos et Herskab her i Byen eller ogsaa hos en reisende Herre; man mælde sig i store kongensgade 248

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 4. april 1815:
En sort Tiener ønsker sig Plads i samme, eller at reise med et Herskab eller en eenlig Herre; findes paa store Kjøbmagergade Nr 9 i Urteboden.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 11. maj 1815:
En sort Tiener ønsker sig strax Emploi hos et Herskab eller en eenlig Herre, helst en som reiser til Ostindien, han taler Dansk, Tydsk, engelsk og Portugisisk. Hvo, der maatte behøve ham, vilde behage at mælde sig i Boldhuusgaden 223 i Kjælderen.

Dagen, 30. marts 1816:
Den Neger, ved Navn Frederik. Tømmersvend af Profession, som kom i Tieneste for omtrent 13 Aar siden hos Hr. Brandmajor Kirkerup, kan melde sig paa Dagens Contoir for at modtage et Brev fra sit Hiem.

Den Vest-Siællandske Avis eller Slagelse Ugeblad for den uden- og indenlandske Historie og for Dagens vigtigste Nyeheder, 25. november 1823:
Ved Høiesteret er ... En Friemusticeinde, for udøvet Mishandling af en hende tillhørende Negerinde dømt til at have sin Eiendomsret til denne forbrudt.

Den Vest-Siællandske Avis eller Slagelse Ugeblad for den uden- og indenlandske Historie og for Dagens vigtigste Nyeheder, 16. februar 1824:
... men man erindres dog snart om, at man opholder sig i en fremmed Verdensdeel ved den Vrimmel af sorte og halvsorte Mennesker, som udgjør den arbeidende Classe og som man overalt møder, saasnart man sætter en Fod paa Landet; men dette Syn er meere frapperende end behageligt, fordi den lave raae Natur hos disse halvnøgne og paatrængende Mennesker er stødende for Følelsen.
(Uddrag af artiklen: "Rio Janeiro (Efter den nye Reiseberetning af Spix og Martius.)

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 22. marts 1824:
En Dame, som om nogle Dage reiser til Vestindien, önsker sig en fri Negerinde til sin Opvartning paa Reisen. De herpaa Reflecterende mælde sig i store Kongensgade Nr. 46, 1ste Sal.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 9. juli 1828:
Et Herskab, som skal reise, ønsker en ung Neger eller Negerinde i Tieneste. Man mælde sig i Billet paa Adressecomptoiret, mrkt. K. 633.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 4. august 1835:
En Negerinde, hjemmehørende paa St. Croix, der har ledsaget nogle Børn til Danmark, ønsker sig antaget til Opvartning hos et Herskab eller Andre, som maatte ønske hendes Tjeneste, som i denne Tid maatte afreise til St. Croix. Hun taler Tydsk, Dansk og Engelsk, og har ofte været brugt til Opvartning paa saadanne Reiser. Der gjøres ingen Fordring paa Løn, men hun lader det bero paa Vedkommende, hvad de vilde give hende. Reflecterende bedes at henvende sig til DHrr. Kirketerp & Sønner, Nyhavn Nr. 25.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 9. november 1836:
En Negerinde ønsker sig Condition strax som Enepige. Hun kan godt lave Mad og bestille hvad som forefalder. Man mælde sig i Møntergaden 55, i Kjælderen.

Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst (alene) privilegerede Aarhuus Stifts-Tidende, 31. august 1838:
I Høiesterets anden Session ... ere, blandt andre Sager, følgende ansatte til at foretages: ... Negerinden Frederike, for at have borttaget et Negerbarn og henlagt det i et Sukkerstykke. (Salicath & Liebenberg.)

Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 4. september 1838:
I Fredags foretoges i Høiesteret Sagen: Justitsraad Salicath som Actor contra Negerinden Frederikke for fra et Negerhuus paa Plantagen Punch hemmeligen at have borttaget et Negerbarn og henlagt det i et Sukkerstykke. Ved Landsoverrettens Dom i Vestindien er Tiltalte tilfunden at hensættes til Arbeide i Kjøbenhavns Tugthuus i 6 Aar, hvorimod hun ved den inden Frederikssted Extraret afsagte Dom er tilfunden at have sit Liv forbrudt, ligesom ogsaa hendes Eier er tilkjendt Erstatning af Landkassen for hendes Værdi efter foregaaende lovlig Vurdering. Som Defensor for Høiesteret mødte Auditeur Liebenberg.

Fyens Stifts Kongelig ene privilegerede Adresse- og politiske Avis samt Avertissementstidende, 6. november 1838:
Ved Høiestereet ere ... Negerinden Frederikke (for fra et Negerhuus hemmeligt at have borttaget et Negerbarn og henlagt det i et Sukkerstykke) til Forbedringshuusarbeide i 6 Aar.

Morgenposten, 1. februar 1849:
Der klagedes fra mange Sider over at Landnegerne i den senere Tid var mere forsømmelige og uvillige til Arbeide end sædvanligt, hvortil Hovedgrunden mentes at være, at Høsttiden nærmede sig, og at Arbeiderne følte, at de var uundværlige for Plantørerne. Meget beroer ogsaa paa Behandlingen, og blandt Plantageforvalterne var der mange, der ikke forstaaer at sætte sig ind i de ny Forhold, som Overgangen fra Slaveri til Frihed fører med sig. Imidlertid gik det i mange henseender bedre, end man skulde vente. De emanciperede Negere viser ingen Tilbøielighed til at forlade Øen, og vender successive tilbage til de Plantager, hvor de tidligere har havt Tilhold. De synes derimod at have Modbydelighed for at indgaae Kontraktsforhold, og særdeles Lyst til at drive om med Handelsvare og at tage Tieneste i Byerne og hos Haandværkerne, under Forgivende af at ville lære et Haandværk. Alt sligt haabes imidlertid at ville lade sig rette ved Regulationer, et bedre Politi og hensigtsæssige Skoleundervisning.
(Artiklen refererer til etatsråd Hansens udsendelse til de Dansk-Vestindiske Øer som regeringsskommissør og ad interim fungerende Generalguvernør)

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 20. april 1849:
Paa Grund af sit Herskabs Bortreise söger en Negerinde, af sat Alder, Condition som Stuepige eller Enepige, hvor Konen selv gaaer med i Huusholdningen. Den Sögende har været hos et Herskab heri Byen i flere Aar og har de bedste Anbefalinger. Anvises af Portneren ved den botaniske Hauge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar