Erklæring til Forfatteren af et anonymt Brev.

Forfatteren af en mig tilsendt anonym skrivelse hvori kundgøres mig: "at nogle interessenter af et lav som skulle finde sig fornærmet over et i Politivennen indrykket stykke, havde undsagt og truet mig, således at jeg stod i fare for at komme til skade på liv og lemmer" vil jeg herved lade vide at jeg dog tiltror en del af omtalte interessenter den evne at kunne læse og forstå dansk, og at de altså ved at bruge eftertanke både vil finde at stykket ikke er fornærmende for noget helt lav og at det heller ikke kan være forfattet af mig, eftersom man deri gør mig en bebrejdelse for at have indrykket et foregående stykke hvorpå omhandlede stykke skal være svar. 

Desuden tror jeg også at lavets forstandere vist ville vide at gå frem på lovlig måde om de skulle finde at det respektive lav in copore skulle være fornærmet og ikke formene sig eller nogen af interessenterne berettigede til at tage noget som helst selvhævn. Er altså skrivelsen ægte eller med andre ord er der virkelig ytret en sådan trussel mod mig, så vil jeg takke hr. forfatteren og være meget forbundet når han vil nævne sig og bevisligt opgive den eller dem der har ytret samme, da jeg dernæst ved rettens hjælp nok skal vise dem at vi for nærværende tid lever i en stat hvori det ikke er tilladt nogen hvad enten denne har sin force i penge eller i håndkraft at tage sig selv til rette på ulovlig måde eller at gøre andre uret fordi man bilder sig ind at man har ret. 

Opfylder forfatteren derimod ikke dette ønske så tillader han at jeg anser ham for en person der slår knips i lommen og som mener at han kan strække mig med trusler. Men jeg må i så fald erklære ham: at jeg som førhen til indrykkelse i mit blad vil modtage ethvert bidrag der sendes mig under navn hvori frimodigt samme endog måtte forekomme den pågældende, ligesom ingen frygt eller nok så slem trussel skal afholde mig fra selv at ytre min egen individuelle mening om det der forekommer mig at være urigtigt.

Udgiveren.

(Politivennen nr. 416. Løverdagen den 20de December 1823, s. 6734-6736)

Redacteurens Anmærkning

Politvennens udgiver og redaktør boede i starten i Klosterstræde. Fra omkring dette tidspunkt ser det ud som om han er flyttet til Vestergade 47, 1.sal. Siden 1859 Vestergade 17. Det fremgår af Politivennen nr. 488, 7. maj 1825. Bygningen er opført 1790.

Mælkeregn i Compagniestræde.

Anmelderen passerede lørdag eftermiddag den 13. kl. 3.30 tillige med en god ven som kom i følge med ham, Kompagnistræde, og udenfor gården nr. 54 som de gik forbi, blev de ovenfra nævnte gård hilst med en mælkeregn som ganske ødelagde indsenderen klæder. Fra hvilken etage i huset dette skete, kan indsenderen ikke bestemme. Kun hørtes et vindue i samme øjeblik at blive lukket og en loftsluge stod åben. Om ondskab eller skødesløshed har været skyld heri, vides ikke. Dog tros sådant i alle tilfælde at stride imod anordningerne. Indsenderen kender ingen der bor i gården, men at der hos disse mennesker må findes meget overflødigt af det som så mange mennesker trænger til, er sandsynligt. Men at tildele sin næste sådant ved at kaste ham det over hovedet, er vist nok en kærlighedsgerning som man tror enhver bør frabede sig.

(Politivennen nr. 416. Løverdagen den 20de December 1823, s. 6733-6734)

Redacteurens Anmærkning.

Kompagnistræde 54 blev 1859 til nr. 13. I 1907 henlagt til matrikel nr. 8, idag Knabrostræde 23, Kompagnistræde 13-15, Snaregade 12-14. Huset i Kompagnistræde er fra 1902, mens de øvrige er over 100 år ældre.

Atter en Udaad paa Assistence Kirkegaarden.

Skønt der i Politivennen flere gange er påtalt uordener på denne kirkegård, ser man dog lignende endnu daglig at finde sted blandt de dødes gravhøje. Den 9. d. m. prydede jeg en for kort tid siden afdød vens grav, nr. 158 på Helligånds Assistenskirkegård, med 2 kranse, en stor grøn og en mindre af evighedsblomster, hvori var anbragt et V. Men da jeg den 15. igen ville besøge min afsjælede ven, fandt jeg den store krans søderrevet og den mindste helt borte. At vinden ikke kunne forårsage dette, ved jeg med temmelig vished, da kransen var hæftet på graven med temmeligt lange træpløkker som endnu fandtes ved graven. Men at den er afrevet af kåde eller rettere af ondskabsfulde menneskehænder er vist.

(Politivennen nr. 416. Løverdagen den 20de December 1823, s. 6729-6730)

Øster- og Vesterport.

Ikke sjældent ser man unge piger med børn, ja endog sådanne aldeles ene at stå over Østerport, eller at barnepiger sætter børn på kanten ovenover Vesterport så at de ved mindste skødesløshed kan falde ned. - Vel ved indsenderen at der Gud være lovet endnu ikke er sket nogen ulykke. Men det er for sent at kaste brønden til når barnet er druknet, lg de høje vedkommende ville vist herpå at være gjort opmærksomme også vide at tage sådanne forholdsregler at det ikke bliver en for sent tilkastet brønd.

(Politivennen nr. 415. Løverdagen den 13de December 1823, s. 6723-6724)

Slem Lugt i Amaliegade.

Fra Almindelig Hospital til toldboden plades de der passerer denne vej, især om formiddagen, af en fæl rådden stank som fra hospitalet udflyder i rendestenen. Skulle denne gule væske ikke kunne lade sig lede gennem gården  og ud i kanalen?

(Politivennen nr. 415. Løverdagen den 13de December 1823, s. 6722)