Redningsfalck retter et voldsomt Angreb paa Formanden. Saltning af levende Aal. - Skodning af Kaninøren. - Dyrebeskyttelsens Prostitution m.m.m.
Med Sans for det humoristiske havde Dyreværnforeningen "Svalen" berammet sin Generalforsamling til Fastelavnsmandag. Og medens Folk med Papnæser og forlorent Skæg kastede hinanden Konfetti i Ansigtet i "National"s Restaurant, overdængede "Svalen"s Medlemmer hinanden med udsøgte Grovheder oppe i Selskabslokalerne.
Før Stormen.
Alverden véd, at en kongetro Opposition forlanger, at Formanden, Sagfører Dedenroth-Berg, skal gaa, fordi han i sidste Aarsskrift gengav et Billede af Kongen paa en Jagtudflugt og samtidig meddelte, at Kongen er Protektor for en Dyrebeskyttelsesforening. Loyale Damer og Herrer har heri set et Angreb paa H. M. og det var ventet, at Dedenroth-Berg skulde fældes paa sin Formastelighed mod Majestæten.
Men det gik helt anderledes. De mange Kvinder, der fyldte Lokalet, og hvis omfangsrige Hatte smykkedes af smukt udstoppede Fugle, havde lagt en anden Slagplan. Formanden skulde styrtes paa Spørgsmaalet om Vivisektion. For sent opdagede de, at Formanden slet ikke var paa Valg - og dermed løb Mødet ud i det rene Vrøvl, Kaos, Mundhuggeri og Kævl.
Efter at Overretssagfører Salomonsen var valgt til Dirigent, aflagde Dedenroth-Berg Beretning. Han fortalte om militært Dyrplageri ved Væddeløb, om Fuglehandlernes smaa Bure, om Kuske, der mishandler deres Heste, om en Læge, der skyder Hornugler, om en Svane, der hang fast i Hegnet ved Sortedamssøen, og om en Adjunkt i Sorø, der lærer Børnene at bombardere Egern med raadne Æbler. Ogsaa Cirkus Miehes Tigere havde han haft Kig paa, og der var kort sagt ikke meget, der var undgaaet hans Opmærksomhed.
En Forposttræfning.
Saa kom Taleren Ind paa Spørgsmaalet om, hvordan man fremstiller røgede Aal. Det foregaar paa den Maade, at de levende Aal anbringes i Kasser, bestrøs med et godt Lag Salt og forpinte jager rundt i Kasserne, afgnider Hudens Slim og udaander efter 5-15 Minutters smertefuld Dødskamp. At det er et hæsligt Dyrplageri, kan vel de fleste være enige om, men Fiskeridirektøren har ikke villet indrømme det, og Foreningens Klage har derfor ikke hjulpet. Mod den jødiske Schachtning, en Slagtemetode, som ogsaa anvendes i vore offentlige Slagtehuse, har der ogsaa været protesteret - hidtil forgæves. Politiassistent Mellerup skildrer Schachtningen i grelle Farver. Dyret overmandes og svinebindes, dets Hovede tvinges tilbage, og Struben overskæres. Under Krampe forbløder Dyret langsomt. Denne Fremgangsmaade anvendes af Jøder og Muhamedanere, fordi den hellige Skrift siger, at et Dyr, der ikke forbløder sig af sig selv, er urent. Hr. Mellerup finder denne Slagtemetode forraaende, og det gør vist de fleste. Der er nu klaget til Borgerrepræsentationen.
Hr. Dedenroth-Berg sluttede delte Afsnit af sin Tale med at sige, at medens han fandt det ovenfor skildrede afskyeligt, kunde han Ikke gaa med til at modsætte sig Vivisektionen. VIdenskaben maatte have frie Hænder.
Raab: De er valgt paa et Program mod Vivisektionen.
- Ja, men en Præst i Folkekirken behøver ikke at anerkende alle Punkter i Folkekirkens Lære. (Protest, Afbrydelser.)
Stridens Udgangspunkt.
Hr. Dedenroth-Bcrg fortsatte: - Protesten mod Lystjagt er Hovedhjørnestenen i Dyrebeskyttelsen. Den, der morer sig med at skyde til Maals efter et Dyr kan ikke være Dyrebeskytter (Bifald). Men skønt der ikke kan være Tvivl herom er 5 Bestyrelsesmedlemmer fratraadt fordi Aarsskiftet har indeholdt en Artikel mod Lystjagt. Det Aarsskrift, jeg har redigeret, er de bedste, der nogensinde er udsendt (Latter). De gamle var rædselsfulde i Form og Indhold - (Naa Naa). Men jeg skal ikke rose mig selv (Hør, Hør). Oberst Egede-Lund stempler meget rigtigt Oppositionens Optræden som Luskeri og Snobberi, navnlig det sidste (Fy). Jeg har ledet Foreningen som den skal og bør ledes (Meningskamp).
Kampen raser.
Som et af de 5 udtraadte Bestyrelsesmedlemmer indledede Dr. Krabbe Diskussionen. Hans Indlæg var til hvilken Side hver anden Gang og det var umuligt at blive klog paa hans Standpunkt. Han erkendte Imidlertid at Lystjagt er udpræget Dyrplageri.
Saa fik Hr. Falck fra Redningskorpset Ordet. Naadadada. Hans Øjne rullede, og hans Stemme skælvede. Hr. Falck havde med kort Varsel overtaget Rollen som Oppositionens Fører. Han klarede den glimrende. - Ak, udbrød han, det gamle Svalepar (Hr. og Fru Oberst Mehren) hænger med Vingerne, fordi de har overgivet Styret til en Mand, der bare vilde til Magten, og som nu ødelægger Foreningen. De ny Love er umulige. Ganske vist var Oberst Mehren med til at vedtage dem, men da han kom hjem til sin Kone fortrød han det (Jubel). Medlemsantallet er gaaet ned fra 10,000 til 4.600 (Protest). Det er en Skandale at Ledelsen har misrøgtet Foreningen, og at den har stillet Politi ved Dørene i Aften (Uro). Administrationsudgifterne er for store. Der gives 1800 Kr. for et Kontor saa Iille som et Pigeværelse (Raab: Et Fuglebur). Og Formanden har faaet 976 Kr. 75 Øre for at tabe en Proces for Foreningen. Han er ikke Dyreven.
Raab: Det er en Post fra et gammelt Regnskab som der er givet Decharge for.
Hr. Falck lukker Øjnene bag Brillerne og gestikulerer vildt:
- Hele Processen kunde højst have kostet 50-70 Kr. Dedenroth-Berg: Jeg nedlægger indsigelse mod at der rodes op i gamle Affærer.
Dirigenten: Det maa da være dejligt for Formanden at faa Lejlighed til at forsvare sig (Protest).
Er Dyrevenner Bolcheviker?
Hr. Falck talte om et legat paa 50,000 Kr., hvis Renter det ikke engang turde betro Formanden at hæve. Hr. Falck oplæste endvidere Breve fra Provinsen, hvori Kredsformænd bad Vorherre bevare dem for Hr. Derenroth-Berg. Hr. Falck talte direkte og indtrængende ned til Formanden:
- De har benyttet Landets øverste Person i Deres Kampagne. Det er udelikat. Og De har glemt at spørge Bestyrelsen. Vi Dyrevenner er ikke Bolschevikker. Vi behøver Ikke Politi ved Dørene. (De to trivelige Betjente lister stille ud.) Men nu beder jeg Dem bønligt, Hr. Dedenroth-Berg: Gaa, for Sagens Skyld, for Svaleparrets Skyld, for Fædrelandets Skyld.
Dedenroth Berg (stivnakket): Nej.
Falck: Ha! Ha! De vil dø i Deres Rede. Bare De ikke brænder Dem.
Raab: Hent Falck (Munterhed).
Hornugler m.m.
Forfatteren Orla Boch: Hvad slags Hornugler er der skudt her i Landet. Vi har kun 3 Slags, og de er meget sjældne. Jeg er Æresmedlem i Foreningen, og jeg vil ikke finde mig i at Formanden optræder ligesom Fanatikeren Larsen-Ledet, der ødelægger Afholdsbevægelsen. Det lille Blad, jeg er knyttet til, protesterer. (Bifald.)
Kap. Hauch: Man kan ikke tro Hr. Dedenroth-Berg. Han taler Usandhed.
Formanden: Dirigent, Dirigent.
(Raab og Larm. Fru Dedenroth-Berg kommer i Klammeri med de omkrlngsiddende. Fruen raaber: Gaa ned fra Talerstolen. Dette er for skammeligt. Bevægelse.)
Kap. Hauch: Jeg er Revisor og har faaet Kendskab til grusomme Forhold.
Fmd.: Grusomme?
Hauch (svinger et Brev i Luften): Dette Brev er fra en Dame . , ,
Resten drukner i Larm.
Kaniner m.m.
Gartner Forsberg: Hr. Dedenroth-Berg er ikke ung nok. Han mangler, naa ja, jeg maa vel ikke sige Ramasjang. (Slaar i Pulten.) Vi trænger til en Mand med lidt Fut i. Lad os tage hinanden i Haanden og arbejde for fælles Samkvem Indenfor Dyrevennerne. Jeg har talt med Kong Christian og vil aldrig angribe ham; men han kan ikke staa som Protektor for en Dyrebeskyttelsesforening.
Dirigenten skrider ind.
Taleren: Jeg vil ikke fornærme Kongen. Men de Satans Biler og Chauffører. De er noget Rak. (Under Jubel bliver Taleren hældt ned.)
Professorinde Irminger: Formanden har stukket os Blaar i Øjnene. (Vild Meningskamp. Dirigenten paataler Udtrykket.) Han er gaaet over paa Vivisektorernes Parti. Til Professor August Kroghs (Nobelpristagerens) Hustru har han sagt at det var tilladeligt at skolde Kaniners Øren for at finde et Middel mod Skoldning (Røre). De stakkels, smaa Kaniner --- (Afbrydelser. Dirigenten skrider ind. Fruen protesterer)
Naa, det gode er der sket, at vi nu har faaet en Antivivisektionsforening. Det kan vi takke Hr. Dedenroth-Berg for.
Fru Mehren frygter.
Fabrikant Søderberg talte om Dyrene som Guds Juveler (Raab: Hvad er da Menneskene?). Paa et af Irmingers Malerier ser man Dyrene gaa ind ad Himlens Port. Den gamle St. Peder modtager dem --- (Ballade).
Fru Mehren (sørgeklædt): Hr. Dedenroth-Berg, hør paa os, som tænker paa Dyrene Nat og Dag. Gaa, gaa, gaa. Kære Dedenroth-Berg, ydmyg Dem, jeg beder Dem i Kærlighed om at gaa. Livet er saa kort. Aah, hør mig. (Stærke Klapsalver.)
Dyrlæge Winther: Faar vi ikke en ny Formand, dør Foreningen af Svindsot.
Sagfører A. Andersen: Vær humane. Anstil ikke Klapjagt paa Formanden. Han er god nok. (Bifald.).
Raab: De er i Bestyrelsen og har i 2 Aar aldrig overværet et Bestyrelsesmøde. (Langvarigt Mundhuggeri. Fru Bestyrelsesmedlem Detlefsen bevidner Rigtigheden. Larm).
Fru Schmitto: Sagfører Andersen er Hr. Dedenroth-Bergs Kompagnon. Dyrene er ham ligegyldige. (Dirigenten skrider ind. Fru Schmitto fortsætter, men afbrydes af Formanden. Stemningen har naaet Kogepunktet.)
Orla Boch (til Sagfører Andersen): Er det sandt, at De er Sagfører for en Fiskehandlerforening?
Andersen: Ja (Hyl og Spektakel.)
Orla Boch: Maa jeg faa en Gang Aal. (Skaal! Jubel.)
Formandens Ripost
Endelig fik Hr. Dedenroth-Berg Ordet. I en lang Tale besvarede han de mange Angreb og sluttede med at erklære, at han ikke vilde gaa, ikke paa nogen mulig Maade.
Klokken var nu 11. Og kun - første Punkt paa Dagsordenen var behandlet. Der var 4-5 Punkter tilbage. Hvordan det er gaaet med dem, maa Herren vide. Men det forlød, at Regnskabet vilde volde Kvaler. Og saa kan det forudses, at Generalforsamlingen ikke er slettet naar dette læses. Den vil blive efterfulgt af en anden. Oppositionen vil sammenkalde sine Tropper fra Provinserne.
Alle sande Dyrevenner har med andre ord noget at glæde sig til.
(Social-Demokraten, 13. februar 1923).
Fru Schmitto var på daværende tidspunkt medlem af Foreningen til Værn for værgeløse Dyr, i hvilken hun var formand 1918-24. Foreningen åbnede i 1923 et internat med plads til ca. 100 dyr på Peter Bangsvej. Arbejdet for internatets oprettelse sikrede hende et æresmedlemskab af foreningen. Året efter artiklen (1924) blev hun formand i Dyreværnsforeningen Svalens formand, indtil 1949. Foreningens stifter Camilla Eegholm og efterfølgeren Malvina Mehrn havde indtil da været formænd, afbrudt af sagfører August Dedenroth-Berg 1920-24.
Det var i den forbindelse at Poul Henningsen i 1924 til Nørrebros Teater og skuespilleren Osvald Helmuth skrev revyvisen Ølhunden glammer, med stroferne “fru Agnes Schmitto, som beskytter den mindste moskito”.
