Districtssygepleieforeningen har ifølge Meddelelse i "Philantropisk Ugeblad" udgivet sin Aarsberetning for Aaret fra 1ste Februar 1876 til 31te Januar 1877.
Districtssygepleieforeningen, hvis Formaal er at uddanne Sygepleiersker og anvende dem i Særdeleshed til at pleie fattige Syge, begyndte sin Virksomhed i Sundbyerne paa Amager i Sommeren 1874 og vandt efterhaanden mere og mere Anerkjendelse. Sagen gjorde et ikke ubetydeligt Fremskrift derved, at der i Begyndelsen af afvigte Aar blev oprettet et nyt District paa Christianshavn, som har været i Virksomhed siden Februar 1876. Christianshavns District begyndte i Februar Maaned 1876 sin Virksomhed med 2 Sygepleiersker, af hvilke den ene dog snart blev angreben af Skarlagensfeber og i nogle Maaneder var ude af Stand til at forrette Tjeneste. I Mai Maaned overtog Forstanderinden, Frøken E. Povelsen, sin Plads; kort efter antoges en tredie Sygepleierske og senere i Aarets Løb to, saaledes at Districtet ved det nye Aars Begyndelse, den 1ste Februar 1877, kunde fortsætte sin Virksomhed med fem Sygepleiersker, der ligesom Forstanderinden og hendes Medhjælperske, Frøken Olrik, have Bolig i Districtets Hjem, Overgade oven Vandet Nr. 62. Districtet har i det Hele kunnet afgive 233 Nattevagter og 569 Dagvagter til Sygepleien i Byen. Hjælpen er saa godt som udelukkende ydet til Kvinder (kun for een mandlig Syg kom der Anmodning om Pleie) og var fordeelt paa 49 forskjellige Familier. Medens der hidtil ikke er nægtet Hjælp til nogen fattig Familie paa Christianshavn, der anmodede derom, har Foreningen jevnlig modtaget Anmodninger andetseds fra, uden at man kunde eller turde indlade sig paa at udstrække Hjælpen videre. Forsaavidt Fattigpleien har tilladet det, har Foreningen ogsaa paataget sig Sygepleie i velstaaende Familier, men har da stedse modtaget et passende Vederlag derfor.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 4. maj 1877).
Sygeplejeforeningen var bl.a. blevet til på initiaiv af sygeplejersken Ida Anna Helene Johnsen, født Jessen (1844-1924). Hun blev 1866 optaget som elev på Diakonissestiftelsen og uddannede sig til sygeplejerske under forstanderinde Louise Conring. I 1868 blev hun ansat som stuekone på Almindelig Hospital som den første "dannede kvinde" hvor hun arbejdede under overlæge Ludvig Israel Brandes (se andets på bloggen) som arbejdede på at reformere sygeplejen. Hun blev i 1870 gift med sygehuspræsten Johan Vilhelm Johnsen og måtte som gift kone opgive stillingen på sygehuset.
I 1870'erne oprettede hun Danmarks første sygeplejeforening som ansatte fire hjemmesygeplejersker i Sundby. Der blev også oprettet en på Christianshavn. De blev finansieret af både kontingent og offentlige midler, bl. a. fra overlæge Brandes og fabrikant L. P. Holmblad i Sundby. Da manden Johan Johnsen blev sognepræst i Vamdrup i midten af 1870'erne flyttede hun med. Der var da ansat 11 hjemmesygeplejersker, og sygeplejeforeningerne. Hun flyttede til København efter manden død i 1887 og blev klasselotterikollektrice, skrev artikler til Dansk Kvindesamfunds blad Kvinden og Samfundet og udgav sin selvbiografi Mellem to Tidsaldre i 1915.
Et lille Bethesda.
Ude paa Christianshavn er der et Hjem, som, da det for 12 Aar siden blev stiftet, fik Navnet Bethesda. Det er det Hjem, hvor de Søstre, som arbeide i Districtssygepleieforeningens Tjeneste, boe. Den, som i sin Tid gav Hjemmet dette Navn, knyttede vist nok allerførst dertil det kjærlige Ønske, at det for dem, som skulde boe der, maatte blive et ret Barmhjertighedens Huus, hvor de af Guds Naade maatte hente ny Styrke og ny Lyst til daglig at gaae ud til deres Gjerning: at pleie fattige Syge. Men ved Siden deraf laa sikkert ogsaa den Tanke, at det lille Hjem for mange Andre end dets egne Beboere maatte blive et Barmhjertighedens Huus, som efter Herrens Ord skulde aabne sine Døre, ikke for "rige Naboer, som kunne give Vederlag", men for Saadanne, "som Intet have at betale med: Fattige, Halte, Krøblinge og Blinde". Fra dette lille Hjem skulde ogsaa mangen Vederkvægelse bringes til de Syge.
Saaledes have vi, som nu i 12 Aar have havt Hjemmets daglige Drift under Hænder, opfattet Tanken med at kalde Hjemmet Bethesda, og efter denne Opfattelse have vi arbeidet med det dobbelte Maal for Øie. Og vi have havt den Glæde al see, at det lille Hjem af Mange, foruden os, som boe i det, er blevet betragtet som et godt Sted, et Sted, hvor de Smaa, Fattige, Fortrykte og Svage frit kunde gaae ind og ud og for en Stund sinde Ly og Hygge; et Sted, som delte sit Brød med den Fattige, som kom til dets Dør, og endelig et Sted, hvorfra smaa Gaver bleve bragte til de Syge; men aldrig er der i alle disse Aar særlig opfordret til at yde Bidrag til denne Side af Virksomheden. Enkelte kjærlige Mennesker have uopfordret ved Juletid sendt forskjellige Gaver med den særlige Bestemmelse at anvendes til vore Fattige og Syge, og fra en skjult Kilde er stadig flydt Bidrag hertil. Den allerstørste Del af Udgifterne derved er dog bleven baaren af Districtssygepleieforettingen selv, og saaledes har denne Side af Virksomheden hidtil ligesom kunnet skjule sig bag Districtssygepleieforeningens Hovedformaal: at pleie fattige Syge paa Christianshavn og i Sundbyerne paa Amager.
Helst skulde denne Virksomhed være bleven i sit Skjul, kun kjendt af dem, der virkes for, thi jo mindre der kan tales og skrives om den Slags Ting, destobedre. Det er kun den bydende Nødvendighed, der driver til at opgive dette Skjul, da Districtssygepleieforeningens Midler ikke længer strække til at dække de Aar for Aar større Huusholdningsudgifter, som udkrævedes, naar idetmindste ligesaa mange som Hjemmets egne Beboere skulde mættes, og der ellers ogsaa paa anden Maade skulde hjælpes lidt for de Fattige og Syge. Districtssygepleieforeningens Bestyrelse har derfor med Beklagelse seet sig nødsaget til at nedsætte Huusholdningspengene saaledes, at der fra Foreningen nu kun ydes Alt, hvad der behøves til Hjemmets egne Beboere i alle Maader, men intetsomhelst til, at Hjemmet, som hidtil, kan være et Tilflugtssted for den Fattige.
Vi som leve og arbeide i og udenfor Hjemmet, og som nu i 12 Aar have havt den dobbelte Opgave for Øie og under Hænder, og for hvem det staaer saa fast, at "de To maae ikke skilles ad", vi kunne nu ikke Andet end sende det hjertelige Spørgsmaal ud til kjærlige Mennesker nær og fjern: Kunne I ikke have Lyst til at sende os Gaver enten een Gang for alle eller i aarlige eller maanedlige Bidrag, saa at vi som hidtil kunne holde Hjemmets Døre aabne for de Fattige og Fortrykte, af hvilke vi i vor Gjerning herude lære stedse flere og flere at kjende, samt ikke blot yde fri Sygepleje, men ogsaa paa anden Maade hjælpe lidt i de fattige Hjem?
Enhver, der kjender til disse Forhold, veed hvor svært, ja næsten umuligt det kan være for Sygeplejersken at yde Pleie paa Steder, hvor ofte det Allernødvendigste mangler, naar hun ikke fra Hjemmel kan bringe lidt Hjælp med. Det er kun høist ugjerne jeg har draget denne lille, stille, beskedne Sag frem for Offentligheden, men jeg kan ikke see paa, at den synker i Grav, uden at jeg idetmindste maa gjøre et Forsøg paa at holde den ilive. Saa trøster jeg mig da til at sende disse Linier ud i Verden, fuldelig forvisset om, at Han, som er en Herre ogsaa over Sølvet og Guldet og Menneskenes Hjerter, kan bøie Hjerter henimod denne Sag, saa at de faae Lyst til at støtte den, og det lille Hjem saaledes kan vedblive at virke efter sit gode Navns dobbelte Betydning.
Gaver bedes tilsendt Hjemmets Forstanderinde, underskreven
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 26. april 1888. 2. udgave)
I august 1891 udsendte Emma Povelsen en lignende appel hvor hun oplyste at der indkom 500 kr. Men dog ikke nok, så hun igen måtte appellere til offentligheden om bidrag. Distriktssygepleieforeningen skiftede i 1896 navn til "Sygepleieforening for Christianshavn og Sundbyerne".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar