Kvaksalveri. (Efterskrift til Politivennen)

Natten til den 20. Januar d. A. blev en derværende Læge hentet til en Patient, der led af Koliksmerter og Opkastning, som Patienten tilskrev Indtagelsen af et Medikament, der i Form af Mixtur var ordineret ham af en i Wesselsgade boende Mand ved Navn Hansen. Lægen fandt det rettest at anmelde det Passerede for Politiet, og der blev indledet Undersøgelse imod Hansen, hvorved det oplystes, at han havde taget den omtalte Patient, en Arbeidsmand, under Lægebehandling, idet han som Midler mod det Onde, Arbeidsmanden opgav at lide af, havde foreskrevet Brugen af en Salve og en Mixtur, leveret ham begge Dele og ladet sig disse og sin Konsultation betale med 4 Kr. Patienten fik straks efter at have taget noget af Mixturen Opkastning og Koliksmerte, hvilke tiltog efter gjentagen Brug af samme, men om hans Ildebefindende skyldtes Mixturen, hvis Sammensætning, ligesaa lidt som Salvens, nøiagtig har kunnet oplyses, turde dog ikke anses bevist, og Patienten blev under den omtalte Læges kyndige Behandling i løbet af faa Dage fuldstændig befriet for sit nævnte Ildebefindende. Det oplystes imidlertid under Sagen, at Tiltalte, der i Aaret 1870 har erhvervet Borgerskab her i Staden som Barber, siden Begyndelsen af Marts Maaned 1880, foruden i et Aarstid i en tidligere Periode, mod Betaling havde taget Personer under Kur for Benskade, buldne Fingre og mindre Saar uden Hensyn til, hvorfra disse Saar hidrørte, naar de blot ikke havde en vis bestemt Karakter, som han mente at kunne skjelne fra andre. Tiltalte anførte, at han ved disse Kure kun havde anvendt Midler til udvortes Brug, og navnlig visse Salver og Plastre, som han snart kjøbte i Præpareret Stand paa Apotheket, snart selv tilberedte af Ingredieuser, der vare kjøbte sammesteds, og til for saa vidt at øve Lægevirksomhed mente han at have Berettigelse i sit Borgerskab som Barder i Forbindelse med, at han i 1854 havde underkastet sig Examen som Barbersvend, og at han - efter sin Forklaring - i et Par Aar havde været ansat i en By i Sverig som Stadskirurg; men til denne Opfattelse, der savnede enhver Begrundelse i Lovgivningen, særlig Loven om Barbernæring m. m. af 30. Januar 1861, fandt Kriminalretten intet Hensyn al kunne tage, og iøvrigt havde han, hvad han ogsaa selv erkjendte, ikke nogen som helst Adkomst til Lægepraxis. Om Tiltalte ved sine Kure i noget Tilfælde havde foraarsaget vedkommende Patient Skade, blev ikke oplyst, men at der havde været forbundet Fare med dem, fremgik tilstrækkelig af, hvad Retslægen i en Erklæring, han afgav under Sagen, udtalte om Vanskeligheden af at skjelne Saar af den bestemte Art, Tiltalte paastod at kjende, fra almindelige, idet hine kunne opstaa paa forskjellige Steder af Legemet og kræve kyndig og hurtig Behandling, saa at Skade kan afstedkommes ved en Behandling af dem med urigtige eller aldeles uvirksomme Midler. Tiltalte blev anset efter Lov 5. Marts 1854, jfr. Forordningen af 5. September 1794 § 5, med en Kjøbenhavns Fattigvæsens Hovedkasse tilfaldende Bøde af 200 Kr.

(Nationaltidende 5. juli 1882).