Georg Christian Charles Ambt. Fra 1868 til 1902 var han ansat i Københavns Kommune, ved havnevæsenet, 1869 Københavns kommunes brolægnings- og vejvæsen og 1875 viceinspektør ved Københavns brolægnings- og vejvæsen. Læs om Ambts mindre vellykkede forsøg på et vandværk i Nakskov i 1882 i indslaget Vand og Kloak i Nakskov. (Efterskrift til Politivennen). Lignende opgaver udførte han i Nykøbing F., Korsør og Holstebro. Samt i Sverige Malmø og Lund.
Som 38-årig blev han opstillet som kandidat til den tekniske borgmesterpost i København i 1885 men blev slået af daværende havnebygmester C. K. Øllgaard. Fra 1885 underviste han på Polyteknisk Læreanstalt i fagene kloakering og vandforsyning. Københavns indbyggertal voksede fra 181.000 (1870) til 358.000 (1900).
I 1886 blev Ambt 1886 stadsingeniør. I hans tid anlagdes Frihavnen (fra 1891), den såkaldte store kloakplan. I 1902 blev han generaldirektør for statsbanerne.
Generaldirektør Ambt.
I Dag fungerer Generaldirektør Ambt for sidste Gang som Generaldirektør for Statsbanerne.
Georg Christian Charles Ambt er født den 14. Febr. 1847 i København. I 18GS blev han cand. polyt. og ansattes samme Aar som Ingeniør vod Københavns Brolægnings- og Vejvæsen. Her avancerede han efterhaanden og udnævntes i 1886 til Stadsingeniør. Han udarbejdede her de glimrende Planer til Anlæggelse af Københavns Kloaker og Omdannelse af de gamle Volde til Parker. Disse Anlæg forestod han selv, ligesom han som privat Ingeniør har ledet Kloak- og Vandværksanlæg i en Række danske og svenske Provinsbyer.
I 1889 og 1899 vandt han den største udsatte Præmie for Projekt henholdsvis til Københavns Frihavn og til en Ordning af Jernbanerne i og ved København.
Paa Grund af de udmærkede administrative Evner, han tidligere havde vist sig at være i Besiddelse af, samt sidstnævnte genialt ud tænkte og gennemførte Projekt udnævntes han i 1902 til Generaldirektør Tegners Efterfølger som Generaldirektør for Statsbanerne.
Hr. Ambt har i denne Stilling ikke danset paa Roser. Det var ikke nogen taknemlig Opgave at gennemføre Tantiéme-Sparesystemet. Overalt blev han angrebet. Der gik efterhaanden næsten Politik i at angribe Statsbanerne.
Politiken og Social-Demokraten har siden den Tid, hvad enten der har været Anledning dertil eller ej, uafladeligt, som oftest paa det løseste Grundlag, kritiseret Hr. Ambt, ja, der bragtes oven i Købet gentagne Gange Billede af hans Efterfølge Rigsdagsmændene rejste rundt og kritiserede, og de havde endda selv ønsket, Sparesystemet indført.
Til Slut nedsattes Jernbanekommissionen, efter hvis Betænkning den nye Lov om Statsbanernes Styrelse er udarbejdet. Den daværende Trafikminister, Hr. Thomas Larsen, satte ved Nedsættelsen af denne Kommission, i hvilken Rigsdagsmænd i rigelig Maal fik Sæde, og en Fuldmægtig fra Ministeriet var Sekretær, men hvor ikke eneste fra Statsbanerne var Medlem, Generaldirektionen paa Anklagebænken. Generaldirektionen havde at give Svar paa alle Kommissionens talrige skriftlige Forespørgsler. De underordnede Funktionærer indenfor Statsbanerne blev derimod af Kommissionen direkte opfordret til at meddele denne deres Anker, Kritik og Forslag!!
Resultatet blev den ny Lov. Hr. Ambt, som kendte Forholdene indenfor Statsbanerne, og som derfor ikke ønskede at have noget med denne Lov at gøre trak sig tilbage.
En blid Behandling har han ikke faaet, og dog har han bragt Statsbanerne fra næsten urentable op til et godt Statsaktiv. Han har personlig gennemført hele Omordningen af Københavns Banegaardsforhold, og Statsbanerne har under ham i det hele gennemgaaet en meget stor og betydningsfuld Udvikling.
Af Offentligheden er han ikke bleven skattet, af Statsbanernes store Personale heller ikke.
Han var for meget Mandfolk, der ikke som Ministrene dansede efter Personalets Pibe blot det fløjtede.
Retfærdighed, Orden og Disciplin vilde han have og skaffede han; men i vore Dage vinder man ikke Folkeyndest paa den Slags.
En stor Personlighed træder fra i Dag ud af vort offentlige Liv. Vi har ikke for mange af dem, og fra i Morgen begynder der, mest som Offer paa "Politiken"s Alter et Forsøg mod Administrationen af Statsbanerne, der maaske kan blive dyrekøbt.
Qui vivra, verra - -
(København 30. september 1915)
Fhv. Generaldirektør G. C. C. Ambt død.
24de Februar 1847 - 15de Juli 1919.
Fotograf Peter Marius Meilsøe Christensen (1874-1907), fotograf Esther Ingeborg Theresia Christensen, f. Bäckström (1871-): Ingeniør, generaldirektør Georg Christian Charles Ambt (24.2.1847-15.7.1919) ingeniør, generaldirektør. 1905-1920. Det kongelige Bibliotek. Fotoet erstatter originalartiklen noget slørede foto.
Den tidligere Generaldirektør ved Statsbanerne Georg Christian Charles Ambt er idag afgaaet ved Døden uden foregaaende Sygdom. Han færdedes til det Sidste tllsyneladende rask, og Meddelelsen om Dødsfaldet kom idag til hans Venner ganske uventet.
Da Ambt i 1902 tiltraadte Stillingen som Generaldirektør for Statsbanerne havde han allerede fra sit 21de Aar virket som Ingeniør i Kjøbenhavns Kommunes Tjeneste, først som Assistent og senere som Inspektør ved Brolægnings- og Vejvæsenet, og fra 1886 som stadsingeniør. Han deltog her blandt andet i Arbejderne ved Anlæg af Gader og Parker i Forbindelse med Voldenes Sløjfning samt i Ordningen af Kloakforholdene ved Havnen.
I 1898 meldte Ambt sig til den internationale Konkurrence om Planer til Ordningen af de kjøbenhavnske Banegaardsforhold. Han sejrede over de 22 andre Deltagere i Konkurrencen, i 1889 havde han vundet i en Konkurrence om et Udkast til Frihavnen, og da nu ogsaa hans Banegaardsplan blev belønnet med en første Præmie, var dermed hans sjeldne og fremragende Evner som tekniker og Ingeniør fra alle Sider erkendt. Han overtog i 1902 efter Opfordring Generaldirektoratet for statsbanerne og gennemførte her betydelige Reformer, der ogsaa gjorde ham kendt hos det store Publikum. Hans Navn vil i Statsbanernes Historie først og fremmest være knyttet til Ordningen af Kjøbenhavns Banegaardsforhold, hvor man i det væsentlige fulgte hans præmierede Projekt, samt ikke mindre til den Sparsommelighed, som han med megen strenghed og Trofasthed gennemførte i Statsbanernes Drift.
Dette sidste var naturligvis ikke egnet til at gøre ham populær hverken blandt Statsbanernes Personale eller iblandt Publikum. Den Fjernhed, hvori Ambt kom til at staa, øgedes yderligere ved hans meget stejle og selvstændige Væsen. Han anglede ikke selv efter Popularitet. Han fulgte sine egne Veje, ofte impulsiv og uberegnelig, men altid stærkt personlig. Hans Dygtighed og Retsindighed erkendes af alle.
*
Den afdøde Generaldirektør var Søn af en Kjøbenhavnsk Glarmester J. F. Ambt og Hustru, født i Langreuter. Han ægtede i 1874 Thekla Emilie Mathilde Johnsen, Datter af Boghandler J. i Faaborg. Hans Hustru død i 1917.
Ambt blev Cand. polyt. 1868 og samme Aar Ingeniør ved Brolægnings- og Vejvæsenet her i Byen, Viceinspektør 1875 Inspektør 1886 og Stadsingeniør fra 1886-1902. Derefter Generaldirektør for Statsbanerne til 1915.
Den Afdøde var Æresmedlem af Ingeniørforeningen, hvis Formand han var fra 1902-05, samt Medlem af Bestyrelsen for Det tekniske Selskabs Skole og Lægeforeningens Boliger.
Han var dekoreret med Dannebrogsordenens Kommandørkors og var Dannebrogsmand. Af udenlandske Ordener havde han den mecklenburgske Griforden den norske St Olav Orden, den preussiske røde Ørns Orden og den svenske Vasa Orden
Nogle Udtalelser om fhv Generaldirektør Ambt,
Afdelingsingeniør Karsten.
Efter vor Anmodning har Afdelingsingeniør paa Stadsingeniørens Kontor A. C. Karsten, der i mange Aar har arbejdet sammen med Ambt som Stadsingeniør, udtalt følgende om Ambts Betydning for Kjøbenhavns Kommune;
Da Ambt blev Stadsingeniør i November i 1886, var Embedet ikke som nu. Der var Ikke engang et Kontor, endsige et Arkiv. Men Ambt tog fat. I Lavendelstræde Nr. 1 havde han et Par Aar efter grundlagt hele det nuværende Stadsingeniørkontor.
Hans Betydning for Kjøbenhavns Kommune var meget stor. Han skabte Kjøbenhavns Kloaksystem og muliggjorde Indførelsen af W. C'er. Det er hans Skyld, at vi paa dette Omraade har en af de sundeste Byer Ham skyldes Projekteringen af de store Færdselsaarer f. Fks. Vejen fra Tuborg Fabriker udenom Byen helt til Vanløse, og Borups Allé og Tagensvejs Forlængelse til Bispebjerg. Han forestod ogsaa Ingeniørarbejdet under de store Arbejder ved Hospitaler og Stiftelser. Hans Arbejdsevne var aldeles utrolig. Han trængte altid ind til Sagens Kerne, og hans Energi opildnede os andre til ar føre Sagerne igennem. Han kunde maaske støde, navnlig de Ældre, lidt ved sit Væsen, men han var dog en saa elskværdig Mand, at alle alligevel kom til at holde af ham.
I den Periode, han var Stadsingeniør, skete der ikke meget i Kjøbenhavns Kommune, uden at man tog Ambt med paa Raad. Borgmester Borup satte 1 sin Tid megen Pris paa ham Det var et Tab for Kommunen da Ambt overgik til Statsbanerne. Han burde have været Borgmester for 4de Afdeling.
Professor, Overarkitekt Henrik Wenck
udtalte idag til os om den nu afdøde Generaldirektør:
- Ambts Betydning for Ordningen af Jernbaneforholdene kan ses alene deraf, at han kort Tid efter sin Fratrædelse som Generaldirektør for de danske Statsbaner fik den meget ærefulde Anmodning om at indtræde i den svenske Kommission hvis vanskelige Opgave var at ordne Jembaneforholdene i Stockholm. Ambt blev ikke blot kaaret til Medlem, han blev Formand for Kommissionen.
Resultatet af Kommissionens Arbejde forelaa ved Nytaarstid iaar og man maatte igen beundre Ambts overlegne Evne til at løse de største tekniske Vanskeligheder. Man ser ogsaa i dette Arbejde hans sjeldne Begavelse for at bevare arkitektoniske Værdier og Skønheden i et Bybillede, samtidig med at han opfyldte de nødvendige Hensyn til det praktiske. Han var ogsaa noget af en Diplomat, han forstod at lede de ofte ret vanskelige Forhandlinger.
Arbejdet i Stockholm fyldte hans sidste Tid med al den Glæde, som han altid følte over Arbejdet, og ikke mindst over at han endnu i sin høje Alder kunne paatage sig et saadant Erhverv og bringe det til Afslutning. Han var en sjelden Arbejdskraft og han var klar til det sidste.
(Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 15. juli 1919).
Generaldirektør Ambt død.
Statsbanernes tidligere Generaldirektør G. C .C. Ambt er Natten til i Gaar pludselig afgaaet ved Døden i sit Hjem i Ø. Søgade. Den afdøde blev 72 Aar gammel.
I 1868 blev Ambt, der var Søn af en københavnsk Glarmester, polyteknisk Kandidat. Samme Aar ansattes han som Ingeniør ved Københavns Brolægnings- og Vejvæsen. Fra 1886 til 1902 var han Stadsingeniør, og i denne Egenskab var det ham, der planlagde og gennemførte det store Kloakeringssystem samt omdannede Voldstrækningerne til de skønne Parker, som enhver Københavner og alle Tilrejsende glæder sig over at færdes i. Derimod havde Ambt mindre Held med de Byggegrunde, han planlagte, og som mange Steder i aller højeste Grad skæmmer vor By. Havde man den Gang haft en frisindet Kommunalbes[tyrelse], vilde disse Byggeplaner aldrig være bleven godkendt.
Det var ogsaa Ambt, som ved Planlæggelsen af Frihavnsanlæget fik tildelt de højeste Præmier, og derfor høstede de største Anerkendelser. Ogsaa om Planlæggelsen af de københavnske Jærnbaneforhold med Hovedbanegaarden skete der fra Myndighedernes Side Henvendelse til Ambt, og det viste sig da ogsaa, at han var Mand for at løse denne Opgave paa en for Byen tilfredsstillende Maade.
I en Række danske og svenske Provinsbyer har den Afdøde forestaaet Anlæget af Kloak- og Vandværksanlæg.
I 1902 blev Ambt kaldet til at staa i Spidsen for Statsbaneledelsen. Dette var sikkert et Fejlgreb, thi trods alle hans store og gode Egenskaber, naaede han aldrig at faa noget særlig godt udrettet for Statsbanerne, og blev til Tider angrebet meget stærkt for den slette Maade, hvorpaa han ledede dem. Der herskede derfor ingen Sorg kun Glæde blandt Publikum, da han i 1916 tog sin Afsked som Generaldirektør.
For Københavns Kommune var Ambt derimod en god Borger, og med Hæder har han indskrevet sit Navn i Byens Historie.
(Social-Demokraten 16. juli 1919)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar