Fra Nakskov skrives der Nakskov Kloak- og Vandværk, til os den 11. som blev paabegyndt ifjor ved denne Tid, men hvoraf de vigtigste og vanskeligste Arbeider, nemlig Udgravningerne og Lægningen af det Rørnet, som nu gjennemkrydser den største Del af Byen, ere udførte i Løbet af Sommeren, er i disse Dage afleveret af de nedkommende Entreprenører. Kloakværket har vel allerede virket i flere Maaneder, og Vandværket, som begyndte sin Drift den l. November, har fra den Tid været i fuld Virksomhed, men først nu ere alle de Prøver, som Anlægsingeniøren, Inspektør Ambt fra Kjøbenhavn, har ladet foretage for at godtgjøre Arbejdets kontraktmæssige Udførelse, afsluttede og Anlæget derfor overgaaet til Byens Drift. Efter alt at dømme, er det et Værk, som alle Parter kunne være fuldstændig tilfredse med. Ikke alene ere de til Værket hørende Bygninger, Vandtaarnet midt Byen og Vandværksbygningen ved Nybro, en Pryd for Byen, men selve Anlægets Nødvendighed godtgjort ved den Tilslutning, det allerede nu har faaet, idet af Byens c. 550 Ejendomme omtrent de 450 have faaet indlagt Vandledninger. Af industrielle Anlæg benytter Byens 2 største Bryggerier Vandværkets Vand, uden hvilket de sandsynligvis i dette vandknappe Efteraar havde maattet stanse eller indskrænke deres Drift. I Puggaard og Hages Maltfabrik bliver der i disse Dage indlagt en større Ledning for at sikre dette Etablissement mod Vandmangel. Vandværket er ogsaa stort nok til at tilfredsstille baade det nuværende Behov og endnu større fremtidige Fordringer, da 4 Timers Pumpning for Tiden stadig holder fuldt Tryk i Beholderen i Taarnet, og Ledningerne ere tilstrækkelig store til at føre Vandet rundt i Byen. Trykprøver af alle Brandhanerne vise, at Vandet i Byens Centrum føres op til en Høide af c. 84 Fod og i Udkanterne af Byen til c. 78 Fod over dagligt Vande i Nakskov Havn. Sprøiteprøver have godtgjort, at en Slange fra en enkelt Brandhane kan føre Vandet med tilstrækkelig Kraft i de nødvendige Høider. For Brandvæsenet vil Anlæget selvfølgelig have stor Betydning, idet man i Ildebransstilfælde nu altid vil have Vand fra Brandhanerne i Nærheden og derved undgaa den Forvirring, soet Vandets Tilførsel ved førspændte Sluffer tidligere bragte i Slukningsarbeidet, ligesom ogsaa det rene Vand vil forhindre Sprøiternes Tilstopning, hvad der tidligere saa hyppig hændtes. I sanitær Henseende paaregnes endnu større Fremskridt; de indtil 14 Fod dybt liggende Kloakledninger føre hurtig Spildevandet bort til Pumperne, som løfte det over til de Arealer i Saunsøvig paa den Byen modsatte Side af Fjorden, hvor det straks fordeler sig ved de der unfer Anlæg værende Overrislingsvolde. De 3 Tommers Drainledninger, som overalt ere nedlagte samtidigt med Gadeledningerne, føre alt Grundvandet til de nærmeste Kloakbrønde. Som Følge af, at det overalt i Byen, hvor Kloakledningen føres til Udpumpningsmaskinerne, er tilladt at benytte Vandklosetter, er man nu befriet for de Ulæmper, som følge med baade Grube, og Tøndesystemet. Hensigtsmæssigheden og Gavnligheden af delt nye System er allerede almindelig anerkjendt, hvad der viser sig ved, at ikke faa Private have ladet Kloakindlæg indføre paa deres Eiendomme dels til Benyttelse af Husklosetter, dels til Gaardklosetter. Navnlig de sidste synes at vinde Tilslutning, og man ser mange, selv smaa Eiendomme, som have forsynet sig dermed. Omkostningerne ved saadanne Anlæg lægge heller ingen synderlige Hindringer i Veien selv for Smaakaarsfolk, thi Kommunen yder Laan til enhver, der ønsker det, baade til Vand og til Kloakindlæg imod 8 Aars Afbetaling, idet det forventes, at denne Imødekommen vil forøge Tilslutningen og derved, ligesom ved vort Gasværk, hvor det samme Princip har været bragt i Anvendelse, bidrage til at forøge hele Anlægets Rentablitet. Efter den store Tilslutning, Foretagendet allerede har mødt, er der alt nu Udsigt til, at Anlæget vil forrente sig, og Tilstedeværelsen af Vandværket vil forhaabentlig snart frembringe nye Industrigrene, som Byen hidtil paa Grund af Mangelen paa brugbart Vand har maattet savne, og derved bringe forøgede Indtægter. Vand- og Kloakværkets 4 Maskiner drives med Gas, der her i Byen til Maskinbrug leveres for 2 Kr. 50 Øre pr. 1000 Kubikfod. Udgiften til Gas til Vandværksmaskinerne andrager for Øieblikket 1 Kr. 75 Øre pr. Døgn. Under et stærkt Regnskyl og Tøbrud for nogle Dage siben, hvor begge Kloakpumperne vare i Gang fra Kl. 6 Morgen til Kl. 12 Midnat, var Udgiften til Gas 5 Kr. 60 Øre. - De fortrinlige Gasmaskiner, som ere leverede af Firmaet Tuxen & Hammerich her i Byen, have ogsaa deres Del i, at Gasforbruget er saa ringe, idet de, der vare paaregnede at arbeide med et Forbrug af 35 Kubikfod Gas pr. Hestekraft i Timen, ikkun bruge 31 Kubikfod. Efter Forlydende antages der anlagt et mindre Pumpeværk til Bortførelse af Spildevand i den vestlige Udkant af Byen.
(Nationaltidende 15. december 1884)
I 1882 henvendte Nakskov byråd sig til viceinspektør Ambt i København. Han angav de dårlige afløbsforhold som årsag til byens store Sygelighed, fx koldfeber (Lollandsfeber), difteritis, diarre og gastrisk feber. Alt skident vand fra køkkener, pissoirer, stalde, Slagterier mv endte i rendestenene og åbne grøfter. I gårdene sank spildevand i jorden og forurenede grundvandet. Han foreslog derfor et højtryksvandværk og kloakværk med oppumpningsstation og udløb på Saunsøgårds jorder der herved nød godt af det gødningsrige kloakvand. Byrådet blev forfærdet over Ambts redegørelse, og fik bygget et Vandværk til 140.000 kr. og et kloakværk til 170.000 kr. Fra et bassin i Indrefjorden (nuværende yderste firkantede bassin) førtes det via en ledning til Vandværket ved Nybro og derfra op i vandtårnet i Tilegade. Værkets endelige pris blev 272.000 kr. Overfladevandet i Indrefjorden viste sig imidlertid stærkt inficeret.
Byrådet måtte i 1886 ofre nogle hundrede kroner til rensning og årlig vedligeholdelse af brøndene. Steins Laboratorium betegnede vandet var så slet og usundt at man ikke burde tillade at det brugtes til drikkevand og madlavning. Især om sommeren, men også i isvintre havde vandet en afskyelig lugt og en ubehagelig smag og vrimlede af vegetabilsk og animalsk "utøj". De nye filtre hjalp ikke. I 1895 erkendte byrådet at Indrefjordsvandværket var en fiasko. Man gav sig i stedet til at bore efter vand rundt om byen, og i 1897 fandt man en god vandåre i Branderslev. I 1898 byggedes en pumpestation her og anlagde et vandværk der blev indviet i 1900. Denne gang sikrede det rent vand. Vandtårnet blev forhøjet og forsynet med en større beholder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar