En kendt mand på Nørrebro, kapelbetjent I. P. Andersen, Solitudevej 10, passerer i dag 60 års dagen. Andersen er medlem af 5. kreds og har gennem årene fulgt vores partis arbejde med stor interesse. Han vil i dagens anledning blive genstand for megen opmærksomhed, ikke mindst fra mennesker der er kommet i forbindelse med ham under hans gerning ved kapellet på Assistens KIrkegård siden 1898.
(Social-Demokraten, 22. august 1935, 2. udgave).
Nævningetinget behandlede i Gaar Sagen mod den 31-aarige Helge Nybroe, som var tiltalt for Røveri og Vold samt Tyveri af en Haandtaske fra en gammel Dame paa Assistens Kirkegaard.
Dommerne var Axel Rasmussen, Bohn Rasmussen og Hvidt, medens Anklagemyndigheden repræsenteredes af Statsadvokat Gammeltoft, og som Forsvarer mødte Overretssagfører Oluf Bay.
Som Nævninger blev udtrukket:
Repræsentant Aistrup. Kommunelærer Baltzar, Toldbodarbejder Baggesen, Hospitalsforvalter Borch, Kontorchef Boyesen, Konduktør H. P. Kristensen, Prokurist J. H. Erichsen, Prokurist C. M. Hansen, Bogholder Heinricy, Former Anthon Rasmussen, Varemægler Simmelhag og Bogholder Pelck.
Nævningerne valgte til Ordfører Hospitalsforvalter Borch.
Statsadvokaten forelagde derefter Anklageskriftet, der lød paa, at Nybroe sættes under Tiltale for en Aften i Wesselsgade at have overfaldet en 63-aarlg Dame Fru Bodil Madsen og slaaet hende ned med en Jernstang. Derefter løb han ind paa Assistens Kirkegaard, hvor han stjal en Taske fra en ældre Dame .
I det første Tilfælde var hans Optræden af en saadan Karakter, at det er et Under, at han Ikke knuste Hovedet paa den gamle Dame. Som Følge heraf sættes han under Tiltale for Forsøg paa Drab, men da han aabenbart i nogen Grad er aandssvag, kan der være Tale om formildende Omstændigheder.
Retsformanden forelog nu en Afhøring af Helge Nybroe. Den Tiltalte oplyste, at han, da han var 10 Aar gammel, blev anbragt paa et Optagelseshjem, hvor han opholdt sig i 7 Aar. Men han kunde ikke fortælle noget om Aarsagen til, at han var blevet anbragt paa Hjemmet.
Da han var 17 Aar gammel, kom han ud at tjene, og senere fik han Arbejde paa en Sølvvarefabrik. Hvorfor han maatte forlade den Plads, kunde han ikke give nogen Forklaring om.
Efter den Tid har han haft Plads forskellige Steder. Som arbejdsløs fik han 20 Kroner om Ugen i Arbejdsløshedsunderstøttelse. Af dette Beløb skulde han betale sine Forældre 12 Kroner om Ugen for at bo hos dem i deres Havehus. Men i flere Tilfælde brugte han alle Pengene, og hans Fader havde derfor sagt til ham, at hvis han en Gang til drak alle Pengene op, kunde han godt blive borte.
Retsformanden: Saa kom den 10. August, da De paany soldede Pengene op.
Tiltalte: Ja, den Dag købte Jeg en Snes Bajere hos en Urtekræmmer, og senere tabte jeg Resten af Pengene ved at rafle paa Værtshus med nogle, som jeg ikke kender.
- Hvorfor gik De ikke hjem.
- Jeg turde ikke. Jeg gik ud paa Fælleden og sov til Kl. 10 om Søndagen. Derefter gik jeg rundt i Gaderne til jeg kom til Biaagaards Plads. Her satte jeg mig til at spekulere over at skaffe Penge.
Nybroe forklarer videre, at han fra Biaagaards Plads gik ind i en Gaard i et nødvendigt Ærinde. Inde i Gaarden fandt han en Jernstang, der var formet som et Vinkeljern. Det faldt ham ind, at han kunde bruge Jernstangen til et Indbrud. Men da han kom ud paa Gaden, saa han den gamle Fru Bodil Madsen komme gaaende med en Mælkekande i den ene Haand og en Portemonnæ i den anden Haand. Han fik da den Idé at følge efter hende og slaa hende ned for at røve Portemonnæen, som han troede indeholdt en Del Penge.
Statsadvokaten: De har tidligere forklaret, at De allerede ude paa Fælleden havde besluttet at gaa ind i en Gaard for at finde et Vaaben, som kunde anvendes til at slaa et Menneske ned.
Nybroe: Det kan jeg ikke huske.
Retsformanden: Tænkte De ikke paa, at De kunde slaa den gamle Kone ihjel?
Nybroe: Det har jeg ikke skænket en Tanke.
- Hørte De hende sige: "Nu har jeg aldrig kendt Mage?"
- Nej, jeg hørte hun raabte, og saa løb jeg.
Nybroe forklarede videre, at han derefter gik rundt paa Assistens Kirkegaard til han saa sit Snit ti! at stjæle en Haandtaske, men da han vilde løbe bort med den, blev han anholdt.
Derefter mødte Fru Bodil Madsen i Skranken som Vidne. Hun fortalte jævnt og naturligt om, hvorledes hun, da hun gik opad Trappen, blev slaaet ned bagfra af en Mand, der havde en Jernstang i Haanden. I første Øjeblik havde hun ikke nogen Opfattelse af, hvor haardt hun var blevet ramt, men da hendes Naboerske kom til og saa Blodet flyde, blev der tilkaldt en Ambulance. Den gamle Kone fik derefter et Hospitalsophold paa 3 Uger.
De Betjente, der foretog Anholdelsen, forklarede derefter at Nybroe var fuldkommen ædru, og at han straks havde sagt, at han havde været inde i en Gaard for at finde et Vaaben.
Nybroe: Naar Betjentene siger det, maa det vel være rigtigt.
Der oplæstes en Erklæring fra Professor Wimmer om, at Nybroe ikke er sindssyg, men noget drikfældig og i lettere Grad aandssvag.
Proceduren blev derefter foretaget, og efter den kendte Nævningerne Tiltalte skyldig i Røveri af særlig farlig Karakter og i Tyveri. Men de tog samtidig Taabeparagrafen i Anvendelse.
Dommerne idømte derefter Nybros 5 Aars Tugthus.
(Social-Demokraten 5. december 1929).
En sørgmunter Ulykke paa Nørrebrogade.
Det er en af Livets smaa Tragedier. der her har aabenbaret sig for vor Fotograf, da han i Gaar vandrede ned gennem Nørrebrogade: En Maler, der kom trækkende med en Vogn læsset med fyldte Malerpotter, blev indhentet af Skæbnen, idet hans "Seletøj" brast. Vognen vippede, og al den herlige Farve bredte sig ud over Gadens Asfalt. For Maleren var det ikke nogen behagelig Spøg - det var nemlig fin hvid Emaillefarve, der slet ikke er billig; men dette syntes ikke at vække nogen Medlidenhed hos de mange Tilskuere, der samledes paa "Ulykkesstedet'. - Billedet bekræfter det gamle Ord: "Spot og Skade følges ad".
(Aftenbladet (København) 7. august 1929).
Øverst en Udsigt over den mærkeligt mishandlede Thyrasgade, der - som det vil ses - er adskilt i to Dele ved en Samling nybyggede Garager! - Forneden vises et Udsnit af dagligt Liv i den Del af Thyrasgade, der vender ud mod Gormsgade: Afløbsrenderne renses, saa Uhumskhederne frit kan passere Fortovet.
Et Kvarteret omkring de Gader paa Nørrebro, der Bærer Navne efter Gorm og Thyra, Dagmar og Ægir, mon forladt af Guder og Mennesker, heri indbefattet Kommunalbestyrelsen?
Man maa uvilkaarligt spørge saaledes, naar man bemærker sig den Behandling, der bliver f Eks. Thyrasgade til Del. Mens man ellers ser Bygnings- og Sundhedskommission, enkeltvis eller i skøn Forening, blande sig i baade tykt og tyndt, har den udvist en paafaldende Tolerance overfor den nærmest middelalderlige Tilstand, den ene Stump af Thyrasgade (ud mod Gormsgade) nu har Henligget i lige siden Bebyggelsen har fundet sted, vistnok umiddelbart efter Krigen i 1864. ...
Det synes dog nu som om det endelig lysner for Thyrasgade. Magistraten har besluttet sig til i Løbet af Foraret at bringe Gadens Kloakforhold i Orden. Hermed vil altsaa Rendestenene og de hæslige Afløbsrender tværs over Fortovet gaa ind til den evige Hvile - til Gavn for Luften i Gaden og forhaabentlig for Kvarterets Sundhedstilstand i det store og hele!
En anden Ting, der vækker Undren, er. at Bygningskommissionen har givet en hjemvendt Dansk Amerikaner de fornødne Dispensationer til at opføre en Serie Automobilgarager paa den gamle Reberbanes Grund, der strækker sig fra Dagmarsgade ned imod Nørrebrogade og udskiller Thyrasgade i to halvkomiske Smaabrokker - efter Sigende omfatter Dispensationen endog et Tidsrum af 25 Aar, hvori Thyrasgade altsaa vil være nødsaget til at beholde sit nuværende, løjerligt mishandlede Udseende.
Det vilde unægtelig være interessant at erfare, hvilke Krogveje, hvilket kompliceret Lodde og Trisseværk, der er bragt i Anvendelse, inden denne vidtrækkende Dispensation blev bevilget.
Hvorfor benyttede man Ikke Lejligheden til nu at faa Thyrasgade skaaret igennem til en rigtig Passage, fremfor yderligere al besegle dens Fordømmelse til to adskilte Smøger, saa meget mere som de foreliggende Gadeprojekter for dette specielle Nørrebro-Kvarter blandt andet omfatter en Gennemførelse af Raadmandsgade helt ud til Nørrebrogade, og der saaledes ogsaa var en fortræffelig Anledning til nu at regulere den saa trist misrøgtede Thyrasgade.
Skal denne dog saa nærliggende Foranstaltning virkelig lade vente paa sig i endnu mindst et kvart Aarhundrede?
(Aftenbladet (København) 26. februar 1929).
Selv om der her I Byen gøres meget for at afhjælpe den værste Nød, maatte man være forberedt paa at den nu herskende barske vinterhaarde Kulde maatte bringe Efterretning om Tragedier blandt Samfundets ulykkelige Stedbørn. Nu et det første Tilfælde, hvor Vinteren Barskhed har krævet et Menneskeliv, indtruffet - men man maaske undre sig over, at det ikke er kommet før.
Det var ude i Rantzausgade 6, at Viceværten havde lagt Mærke til, at en midaldrende .pæn og stilfærdig, men yderst fattig klædt Mand holdt til i en af Ejendommens Kældergange, hvor han havde fundet en gammeI Madras, og paa denne tilbragte han Natten. I Gaar Morges traf Vicevæærten atter Manden, der gjorde et frygteligt forkomment og sygeligt Udtryk, og han fik da ved Politiet Hjælp Manden kørt til Rigshospitalet. hvor han i Aftes afgik ved Døden. og Aarsagen var ikke til at tage fejl af - Nød, Sult og Kulde.
Manden var en forhenværende Handelsagent Lauritz Louis Frederik Jørgensen, født 1879, og, efter hvad han selv kunde oplyse, arbejdsløs gennem lang Tid og ganske uden Slægt og Paarørende.
(Aftenbladet (København) 20. februar 1929).
I folketællingen 1880 optræder han som søn af Hans Jørgensen (38) og Karen Jørgensen (31), født Madsen. Han der på daværende tidspunkt var under 1 år, havde storesøsteren Jørgine (5) og storebroderen Otto Carl Andreas (2). De boede på Østerbrogade 57.
Der hersker rent fortvivlede Forhold paa Sct. Annæplads og Kvæsthusbroen. Isforholdene har bagt fuldstændig Kaos i Afskibningsforholdene, og i Gaar, da D. F. D. S's to Aarhusbaade, "Aarhus" og "C. F. Tietgen" skulde afgaa, blev man Vidne til et Skuespil, som man aldrig har set Mage til i Københavns Havn. Køretøjer med Varetransporter fra de københavnske Firmaer strømmede til fra alle Kanter, og fyldte baade Sct Annæplads og alle tilstødende Gader. Tallet paa Vogne løb efterhaanden op til nærved 300, og Trængslen var ganske ubeskrivelig. Skibene kunne selvfølgelig ikke tilnærmelsesvis tage imod denne Syndflod af Gods, og Følgen var, at Vogne, der var ankommet til Havnen tidlig i Gaar Morges, endnu holdt uekspederede sent ud paa Natten, da det blev meddelt, at nu kunde der kun modtages letfordærvelige Varer. At dette er frygtelige Forhold for Hestene, og at de stakkels Kuske efterhaanden mistede al deres gode Købehavnerhumør, siger sig selv.
Det er selvfølgelig vanskeligt at rette Bebrejdelser mod nogen enkelt, det er naturligvis de ganske unormale Forhold, der er Skyld i Kalamiteterne, idet mange Dages normale Godssendinger har hobet sig op, og to Dampere kan selvsagt ikke tage Gods til hele Jylland for flere Dage.
Endnu sent paa Natten arbejdedes der paa Kraft med aflæsning af Vognene, og Godset maa foreløbig opbevares paa Kajen, og der paakæves e stærkt Vagthold baade Dag og Nat. Tildækning med Presenninger og ekstra Foranstaltninger som man aldrig før har kendt.
(Aftenbladet (København) 20. februar 1929).
Husassistenternes Fagskole flyttede til Fensmarksgade 65, hvor den 23. september 1927 blev indviet ved en stor højtidelighed. Indvielsen skete ved borgmester Petersen, og der blev afsunget en kantate af A. C. Meyer. Blandt talerne var overpræsident Jens Jensen, handelsminister Slebsager, forstanderinde Marie Christensen. Dansk Kvindesamfund var desuden repræsenteret.
Hvor unge Piger opdrages i huslig Gerning. - Fremtidens Husmødre maa vide Besked om Penge, Vitaminer og Kalorier.
Husassistenternes Fagskole, der har Lokale i sin egen store og smukke Bygning i Fensmarksgade paa Nørrebro i København, afslutter i disse Dage sit halvaarlige Kursus for Begyndere. Et nyt Kursus begynder 1. August.
Det er 15 unge Piger, der nu forlader Skolen efter at have gennemgaaet et alsidigt Kursus i det Arbejde, der forefalder i en almindelig Husholdning, og som Afslutning afholdes Prøver i de forskellige Fag. Vor Korrespondent aflagde i Gaar efter Indbydelse Besøg paa Skolen og traf Husmoderforeningens Formand, Fru Carla Meyer, fuldt optaget af at bedømme Vask og Strygning, Rengøring, Bagning og Madlavning.
Der dufter renligt og appetitligt overalt i den store Bygning, og de unge Piger, man møder i Køkken og Vaskelokale, Gange og Spisestue, er sirlige, fornøjede og fixt klædt paa. De befinder sig aabenbart i deres Es her paa Skolen, hvor der hersker Orden Disciplin og Arbejdsflid, men hvor der er lyst, venligt og lærerigt at være.
Husassistenternes Fagskole er opført efter Frk. Marie Christensens Initiativ. Husassistenternes Forbund drev i adskillige Aar en Fagskole for Husassistenterne i lejede Lokaler i Rosengaarden. Der var kun Plads til en halv Snes Elever, og der var stadig forgæves Efterspørgsel efter Optagelse. Selv for det lille Antal Elever var Pladsforholdene smaa. Den ny Bygning, der indviedes i Fjor, har Plads til 70 Elever, der bor paa Skolen, og alle Plader er stadig optaget.
Fagskolen i Rosengaarden havde opsparet en Kapital paa godt 100,000 Kr. som Byggefond. KøbenhavnsKommune gav Grunden, der vurderedes til 70,000 Kr., og Staten ydede et rentefrit Laan paa samme Beløb. Gennem Prioriteter skaffedes Resten af de ca. 600,000 Kr., som Bygningen kostede.
Til Forskel fra andre Husholdningsskoler, hvis Udgifter maa bestrides i det væsentlige af Elevernes Skolepenge, driver Husassistenternes Fagskole en betydelig Virksomhed som Pensionat og Restaurant, hvorved adskillige Penge indvindes, og Husholdningsarbejdet bliver mere alsidigt, end det ellers kunde blive. Desuden modtages Vasketøj ude fra Byen, hvilket ogsaa giver Indtægter. Som Følge heraf og et Tilskud fra Stat og Kommuner har Skolen kunnet sætte Betalingen for Ophold, Kost, Bolig og Vask saa forholdsvis lavt som 40 Kr. pr. Maaned pr. Elev for det halvaarlige Begynderkursus.
Dette omfatter flere Afdelinger, Stueafdelingen med Undervisning i Borddækning m. v.. Syning, Reparation og Rengøring af Værelser, Køkkenafdelingen med al Slags Madlavning og Bagning, Ernæringslære, Husholdningsregnskab m. v., Vaskeafdelingen med alt til dette Fag henhørende og endelig Bageafdelingen, hvor der undervises i al finere Bagning, selv de lækreste Konditorkager.
De Prøver, som Køkkenafdelingen ved Afslutningen af det 6 Maaneders Kursus giver paa Mad, er i enhver Henseende fortrinlige, og den Mand, der faar en Kone med Uddannelse fra denne Skole, er aabenbart sikker paa, at i hvert Fald denne Side af Ægteskabets Dagligliv ikke vil give Grund til Klage.
(Horsens Social-Demokrat 26. juli 1928).
Det gamle Nørrebrostræde er ved at forsvinde mere og mere - end er der en lille Rest igen, men om 4-5 Aar er ogsaa den borte, og vi har da en Færdsels forbindelse Elmegade-Stengade, som vil aflaste Blaagaardsgade-Trafiken en Del. De gamle, forfaldne Værksteder paa begge Sider, Skure og mystiske Kroge er borte, og man ser nu paa højre Side fra Nørrebrogade en Række lave 2 Etagers Bindingsværksbygninger kigge frem. De smaa Huse er Rester at Kavalerboligerne fra det gamle Blaagaard, og ud mod Nørrebrogade ses en af de til Nedrivning dødsdømte Bygninger gennemskaaret.
Om nogen Tid rejses et Plankeværk foran de gamle Huse, og, som sagt, om 4-5 Aar er baade de og de tilstødende Fabriksbygninger jævnede med Jorden, - de gamle Minder maa vige, og paa deres Valplads skrider det nye og moderne sejrrigt frem, men mangen gammel Nørrebroaner vil sende det gamle Stræde med de morsomme gamle Huse en vemodig Tanke.
(Aftenbladet (København) 3. april 1928).
I den fra Byens Centrum fjerntliggende Haraldsgade ses Laur. Knudsens Kæmpefabrik, hvori ca. 700 Arbejdere - deraf de ca. 400 kvindelige - udretter et Stykke Arbejde, som i alle Henseender staar paa Højde med det bedste udenlandske. Indenfor de vældige Mure, i store, lyse Lokaler, tilvirkes den fine Mekanik, som anvendes i elektriske Artikler og til Radioapparater.
Vi aflagde i Gaar efter Indbydelse et Besøg i den fire Etager høje Bygning og flk et levende Indtryk al dansk Snille og danske Arbejderes fremragende Præstationer.
I et Utal af Lokaler sad eller stod her kvindelige og mandlige Arbejdere og fremstillede de Tusinder af Detailler, som fordres for at f. Eks. et elektrisk Maaleapparat kan virke præcist og følsomt, og interessant var det at betragte den omfattende mekaniske Proces et Radioapparat gennemgaar fra den første Plade lægges, til det moderne Vidunder stod fuldfærdigt til at gengive Æterens Toner.
Radioen har revolutioneret den mekaniske Fabriksvirksomhed, der maatte tilføres nye Maskiner, nyt Materiale og hidtil ukendt Værktøj til Frembringelse af Lav- og Højfrekvenstransformatorer, Drejckoadensatorer, Mikroskalaer, Støjkompensatorer og Kegle- og andre Højttalere
Her findes i denne Fabrik blandt mange andre mærkelige Laboratorier et Rum, hvor Tonen i Højttalere afstemmes og prøves pr. Elektricitet. Hele Skalaen fra det dybeste Brum til den højeste Råben aflæses paa en Tonegenerator samtidig med, at Øret opdager Tonens Renhed og Styrke. I andre og større Lokaler sidder unge Damer og samler Radioapparaternes Hundreder af mærkelige Detailer. Her er Sliberier og Lokaler for
der ganske lader den gammeldags Form med Hul, Nitte og Slag ude af Betragtning, og i Drejebænkværkstedet staar store Revolverbænke, hvoraf Halvdelen ganske paa egen Haand og uden fjerneste Hjælp af Menneskehænder leverer flere Tusind smaa Møtrikker i Timen.
Fabrikationen af Maaleapparater, der viser Hjemmenes Forbrug af Elektricitet, er et Vidunder af teknisk Behændighed, et fuldkommen mekanisk Eventyr. Inde i Maaleren cirkulerer et Hjul, hvis Tænder driver Tallene, der viser Forbruget. Dette Hjul gaar i
der er indkapslede i en Tap, hvis yderste Spids, der er fln som en Synaal, glider i en Skaal, der er lille som et udhulet Knappenaalshoved og denne Spids og denne Skaal er lavet I af lilla Safirer, de kunstige Diamanter, der ikke kan sildes.
Overordentlig lærerigt er et Besøg l denne højmoderne Fabrik for Elektricitet og Lydmaskiner, og som et sidste Eksempel paa Fabrikens sælsomme Liv ser vi en Spændingsprøve paa en mægtig Porcelæns-Isolator, der ved en Ledning er sat i Forbindelse med en diabolsk stærk Akkumulator.
Vi bliver lukket lod i et bælgmørkt Rum og Prøvemesteren slipper alle Akkumulatorens fantastisk mange Hestekræfter løs. Det syder, rasler og hyler, og lidt efter lidt oplyses Rummet af et gulligt Lys, der kommer fra Isolatoren og som i Løbet af et Minut bliver til et kunstigt Uvejr med rasende Zig-zag-Lyn i sælsomt Nordlysskær.
- Hvor mange Volt er vi oppe paa? raaber vor Cicerone.
- 130,000! svarer Prøvemesteren gennem Lynildens Knitren.
Oehlenschlæger og Aladdin kan gaa hjem og lægge sig!
Ave
(Social-Demokraten 14. oktober 1927).
Politiets 4. Afdeling, hvis Chef er Inspektor Buch og hvis Arbe|de, som ligeledes bekendt, væsentlig er Bil-, Paternitets-, Skilsmisse og andre "indvendige" Affærer, har i disse Dage faaet en Sag af en ganske ekstraodinær og usædvanlig Natur til Behandling.
Forskellige Næringsdrivende ude i Rantzausgade paa Nørrebro, saaledes Indehaveren af Kafeen i Nr. 8, Restauratør I. C. Andersen, Mejeriejer J. Thomsen i Nr. 43 og Indehaveren Af Varehuset paa Hjørnet af Brohusgade, er bleven indklarede for Øvrigheden, fordi de som Navnebetegnelse for og Skilt over deres Forretninger har benyttet Navnet "Rantzau": "Kafé Rantzau", "Mejeriet Rantzau" osv.
Klageren er, som man kan tænke sig, ikke den for mange Aarhundreder siden afdøde berømte Feltherre Daniel Rantzau der vandt sit Ry og en fremtrædende Plads i Fædrelandshistorien ved sine bloddryppende Sejre over Svenskerne, efter hvem Gaden blev kaldt op, da man i sin Tid kasserede dens gamle, romantiske men maaske nok lidt for meget om Rhabarberkvarterets Bøller mindende Navn, Nordvestvej.
Nej - Klageren i Sagen er en Ætling, en af de sidste, efter Daniel, nemlig Oberstløjtnant O. Rantzau fra Sølvgadens Kaserne, der forleden, efter endt Ridetur ude ved Ladegaardsaaens Kilder Nordvest for København, kom travende gennem Rantzausgade da gjorde den forfærdende Opdagelse, at hans Navn, hans, hans højadelige Slægts Navn prangede i grelt skrigende Farver, ikke alene over et Manufakturbutik og en Mælkeforretning, men - o, Himmel! - ogsaa over en Beværtning, ved hvis umalede Egetræsbord, der serveredes Øl, Whisky og "smaa Sorte" for al Kvarterets jævne Borgerskab.
OberstIøjtnanten holdt sin Hest an, kaldte paa sin Oppasser og beordrede ham til at trænge ind selve Fjenden Lejr, sondere Terrænet, d. v. s. Beværtningen med det Maal for Øje at skaffe oplyst, hvem der var Fæstningens Øverstkommanderende.
Ikke fordi Oberstløjtnanten noget Øjeblik troede paa den Mulighed, at Beværteren virkelig skulde hedde Rantzau - dertil kender han sin Slægts Historie og dens Stamtavle alt for godt - men han vilde som klog Feltherre vide, hvem og hvordan hans Modstander var, for ret at kunne vurdere ham under den forestaaende Kamp.
"Melder Hr. Oberstløjtnanten" kom Oppasseren lidt efter hæsblæsende tilbage og traadte an med Ølskummet hængende endnu i Skægget: Melder Hr. Oberstløjnanten, at Øverstkommanderende, Beværterens Navn er J. C Andersen, slet og ret og lige ud! Han sidder i øjeblikket og spiller "Idiotseksogtres" med en Bryggerknægt fra Carlsberg om to Sorte. Og han er lige ved at vinde, saa ethvert Barn kan gaa til ham! - Befaler Oberstløjtnanten, at jeg afhører ham og fritter ham ud?
- Nej, nej, svarede Oberstløjtnanten. Dette vilde han dog ikke. En kamp mellem ham og en hel københavner-Bataillon paa den ene Side og en arm Værtshusholder med to smaa Sorte og en Bryggerknægt paa den anden forekom ham dog for ulige og upassende. Han løftede sin Sabel mod Himlen ligervis som Stamfader Daniel før Slaget ved Svarteaa (1569), svingede den i en Hvirvel over sit Hoved, hvorefter han med sin Oppaser i Ilmarscb drog hjem til den gamle Kaserne ved Østervold og satte sig til at udarbejde Klageskrivelsen til Politiet over det formentligt ulovlige Misbrug af Navnet Rantzau.
Og i Gaar fik Rantzausgade Besøg af to Opdagere, der aflagde Visit baade i Varemagasinet, i Mejeriet og - i Synderlighed - i "Kafé Rantzau" i Gadens Nr. 8, hvor de rettede den direkte Forespørgsel til Værten, Hr. J. C. Andersen, om han, saafremt han fik en Anmodning derom fra Oberstløjtnanten, maatte være villig til fredeligt og uden Protest at aflægge Navnet Rantzau og omdøbe sin Beværtning.
-Gu' vil jeg nikke Nej, lød Værtshusholderen djærve Svar: Jeg viger kun for Bajonetterne! - Enten for hele Sølvgadens Kaserne med Faner og fuld Musik eller ogsaa for en Dom af den allerhøjeste Ret, vi har her i Kongens Riger og Lande!
Med denne Besked maatte Politimændene gaa igen. Og herpaa staar Sagen nu, uden at det i Øjeblikket er muligt at forudse dens videre Udvikling, endsige dens endelige Udfald.
Et synes imidlertid givet. Oberstløjtnant Rantzau vil søge at føre sin Krig igennem, om ikke med Militærmagt saa med Loven i Haand og Politiet ved Haanden!
Svip
(Aftenbladet (København 23. februar 1927).
Om det var denne sag, eller noget andet, der rystede oberstløjtnant så meget at han døde, er uvist. Han afgik ved døden i november 1929.
Vuggestuens mindste. I Forgrunden Plejemoderen, Frk. Louise Jørgensen (x).
Det kendte Kvindehjem i Læssøesgade Nr. 8 har paa Tirsdag d. 1. Februar bestaaet i 25 Aar.
Det har jo faaet adskilligt mere ind under sin Virksomhed end den Gang, Fru Vibeke Salicath og "Hjemmet"s Redaktor, Frk. Valborg Andersen første Gang aabnede "Herberget for hjemløse Kvinder" i en gammel Bindingsværksbygning paa Graabrødretorv.
Lokalerne her viste sig hurtigt at være for smaa, og allerede Aaret efter flyttede man til Ejendommen i Læssøesgade og forandrede samtidig Navnet til "Kvindehjemmet".
Senere har det med Støtte baade fra Stat og Kommune udviklet sig til en stor Institution, der foruden det oprindelige "Herberg" omfatter Vuggestue, Folkekøkken, Systue og Optagelseshjem.
Sidste Aar fik henved 700 Kvinder her billigt Nattelogi, og Vuggestuen har Plads til 66 Børn i Alderen fra 14 Dage til 7 Aar. Naar Forældrene gaar paa Arbejde, kan de aflevere deres Børn her og vide dem under et godt og aarvaagent Opsyn. De mindste Tuller under 2 Aar kravler paa Gulv og i Senge, de lidt større samles i en stor Legestue med lave Stole og Borde, og de ældste endelig beskæftiges i en nydelig indrettet Børnehave Samtidig faar Børnene Maaltider Mad om Dagen, og for det hele betales kun 70 Øre pr. Dag. Er der flere Børn fra samme Hjem, gaar Prisen ned til 55 Øre pr. Barn
Endvidere kan der paa et særligt Optagelseshjem modtages yderligere 12 Børn, hvis Mødre er syge. Maaske kan der endda knibes Plads til et Par Stykker til, thi Plejemoderen, Frk. Louise Jørgensen har et stort Hjerte, og saa véd man jo, hvordan det gaar med Husrummet.
Det havde ogsaa Stifterinden, Fru Salicath, der utrætteligt arbejdede for Kvindehjemmet. Hendes Efterfølgerske som Hovedleder og Formand, Fru Nyrop, følger energisk i hendes Fodspor.
(Aftenbladet (København) 29. januar 1927).
Der er Ting helt uden for Baedekers stjernebesaaede Vej gennem København, som Turisterne lægger Mærke til - de røde Postbude, Cyklehærene f. Eks. I gamle Dag var det Indkørselen til Byen først og fremmest - ikke som ellers ved Indkørselen til Storbyer en Grav af høje, graa Huse, der lukkede sig mere og mere over Taget, - men stille, smukke Provinshaver, gamle rødtagede Huse, Syrener og blomstrende Æbletræer, et Par blinkende Søer til begge Sider - og saa var man der, i selve Storbyens Hjerte. Ikke noget Sted tumlede fremmede Tilrejsende saa overraskede og forbavsede ud af Toget som paa den gamle Hovedbanegaard.
Underligt nok blev den liggende i Aarevis langs Jernbanen, denne gammeldags Stribe Provins, den nye Tid susede med Jernbanen ind i Byen, men Idyllen skulde den igennem først.
Saa valgte Jernbanen andre Veje ind i Storbyen, - og Idyllen derude ved de gamle Jernbanespor har efterhaanden maatte give op. Brede Asfaltboulevarder maser sig Vej hen over den, og det allermest moderne Stykke By ligger nu, hvor den var.
- - - Tilbage ligger kun den gamle Ladegaard og forsvarer sig haardnakket. Store Millionpaladser, Kæmpehallen, Fagforbundenes Bygning, Handelsskolen, rejser deres kvælende Mur omkring den, og Fremskridtets letbenede Pionerer er allerede dybt inde paa dens Enemærker - lange Rækker af firkantede Cementgarager, Automobilværksteder, som har flyttet hele deres hvæsende Mekanik ind i de gamle, stille Huse og saa Rædslernes Rædsel, Bølgebliksskurene, som altid myldrer frem paa den Slags Terræn, hvor man skal være klar til at komme væk igen i en Fart.
Inde bag Rædslerne gror stille, fredelige Haver med Stenhøje og Søer, det ene Styke Præstegaardsidyl ved Siden af det andet - midt i Byens Cementørken.
- - - Men den varer nok ikke længe - den gamle Ladegaards Kamp for Livet. De gamle Bygninger har været brugt til alt - Pesthus, Sindssygehospital, straffeanstalt og Fattiggaard - til alt, blot aldrig til noget anstændigt er der blevet sagt om dem. Men nu er de snart ude af Brug.
Allerede i denne Vinter skærer Kloakarbejderne deres dybe Render tværs geimem Terrænet til et lille Forvarsel om, hvad der skal ske.
- Det er et stort Kloakarbejde, siger Arbejderformanden til mig. Men der skal jo ogsaa ligge en hel lille By her.
God Jord for Resten at grave i. Opfyldningen, som næppe har set Spade i 4-500 Aar. Men nu kommer det. Det maa jo da snart ryddes alt det gamle derovre - og saa peger den Rydningens og Fremskridtets Mand med en overlegen Haandbevægelse det gamle og faldefærdige ud.
Inde i en af de skumleste gamle Ronner bor Kineseren. Han har lige netop saa stort et Vindue, at der kan falde Lys over hans Kurvebinderarbejde, men ellers ruger Mørket over Værkstedet med dets Kurve af Duer, og Høns og Hunde - jeg elsker Dyr, siger han.
Mørkemand er han ellers ikke. I Sommeraftenerne lyder der tit Spektakel og Lattersalver fra de gamle Rønner - det er Kineseren, der "laver Sjau", som han kalder det.
Vi lister ind i Mørket og forsøger en Samtale, men det kniber. Han taler "Kinesersprog", netop saadan som enhver Provinsskuespiller kan det paa Fingrene - med Sløjfning af alle andre Ord end netop Substantiver og Verber og med ophøjet Foragt for svære Konsonanter.
Men det værste er, at han kan ikke finde 2/3 af de Ord, han skal bruge, og vi kan ikke forstaa 2/3 af de Ord, han finder. Og ind imellem blander han engelske og fantastiske Kineser-Gloser.
Først da han faar Lov at sludre løs, gaar det - Fingrene løber paa ham under Kurvebindingen, han raaber og ler, og af og til slipper han Kurvene, lægger sig helt tilbage mod Væggen og slaar sig paa Laarene af Henrykkelse over det, han fortæller.
- Jag nu været her tyve Or, Ikke først her, England. Tyskland, Olland, sidst her. Tyve Or her.
Nu jag garmel. Men i Ungdom, Sjau, Ballade, hele Nat, kiss, danse, De ved, hele Nat. Aah, Sjau. Nu jag garmel, to hal tres Or, maj garmel. Ungdom - by - by.
- Tjener De noget ved Kurvebindingen?
- Nej, dolig Tid, men før, jaj Mester selv. Hos Mester, jeg lærte, tysk Svend sige. Du Lærling, gi Øl, tjene mere end maj.
- Naj, jeg sa. Jaj bli Mester, det du aldri bli, - du drik Øl. Jaj før, fire Sven, Heste, Vagn. Jaj lav 14 Kurv paa Dagen en Sven lav 7. Han drik Øl.
Da vi igen dukker ud i Dagens Lys og friske Luft, er Taget blevet helt snavset, men saa kommer Kineseren farende med en Børste. Selv er han ren og pæn, og helt fortvivlet raaber han: Snavs, fy, pæn Frak, paa Gade, aldrig.
- - Hvordan han egentlig er skyllet op her, og hvorfor - det maatte jeg ikke faa at vide. Men han hører nu til det Stykke Idyl, som vil overleve Rydningen. Hans Teorier om Arbejde og Øldrikning er stabile nok!
(Nationaltidende, 4. januar 1927, 2. udgave).
Fra den gamle Ladegaards Enemærker. Udviklingen har taget Fart ude paa Terrænet omkring den gamle Ladegaard. Der rejser sig store Komplekser og brydes nye Færdselsaarer igennem, og det meste er allerede ukendeligt nu. Men Kærnen i det hele, selve Ladegaards-Komplekset og en Rest af Inspektor Hosts gamle Have, er endnu i Behold med al den Skummelhed, der er Tradition herude. Der er installeret mange mærkelige Smaavirksomheder herude. Her møder man blandt andet den gamle Kineser Gom-Wai-Ban, der med en uudgrundelig Mine sidder lavs og verdensfjern over sit Kurvefletter-Arbejde i el gammelt forhenværende Hønsehus.
I 1926-1927 blev der langs Ladegården anlagt en kloak fra den nyanlagte Rosenørns Alle over Ladegårdsgrunden. Det var på dette sted Bech Olsen havde sit cirkus. Herfra fortsattes ud til boulevarden mod Blågårdsgade.
Vor alvise Magistrat, der som alle andre længe har været klar over de vanskelige Trafikforhold, der hersker paa St. Hans Torv paa Grund af de mange sammenstødende Kørselslinier, resolverede forleden, at der ved Udløbet af Elmegade og Guldbergsgade i Torvet skulde rejses en Lysmast, fru hvis Top der skulde udkastes saa stærkt et Lys, at hele dette Hjørne af Torvet fra Mørkets Frembrud vilde være belyst som af den klareste Dag.
Evnerne indenfor vor kommunale Administration staar imidlertid som bekendt ikke altid paa Højde med den gode Vilje. Ordren til Teknikerne lød paa. at der skulde rejses en høj, "en mægtig Mast". Og en skønne Dag - eller rettere en skønne Aften - rejstes der vel den højeste Lysmast, der fandtes i Byen, paa det udpegede Sted en Mast, hvis Lys tillod Beboerne af 4 og 5. Sals Lejlighederne i omliggende Huse at Iæse om Aftenen og den hele Nat, uden at bruge deres egen Elektricitetsmaaler, medens hele Gadekrydset nedenunder, der var det, der skulde belyses, fortsat henlaa i et ægyptisk Mørke, i hvis Midte Masten stod som en undersøisk Klippe til den største Fare for Trafiken og til største Rædsel for Bilkørere og andre kørende Folk.
Nu staar Masten der imidlertid ikke mere. Den blev nedlagt i Aftes.
Ved 18-Tiden kom Taxadroske K 1304 godtronde og intetanende jollende fra Guldbergsgade ind paa Torvet for at hugge sig en af Stadepladserne dér. Og midt I Gadekrydsets Mørke stod Masten høj og fræk og spærrede Kørebanen, saa det var Bilen plat umuligt at slippe udenom.
Den brasede lige løs paa Fodstykket. Og med et Brag, der hørtes over det ganske St. Hans Torv, væltede Kæmpen og lagde sig til Hvile i hele sin mægtige Længde, medens Bilen, der havde faaet Køleren og hele Forpartiet shinet fladt, stillede sig til Hvile ved Siden af, som en dybtsørgende Paarørende.
Politiet kom i stort Tal. Man forsøgte at løfte paa den faldne Kæmpe. Men han var urokkelig. Han blev liggende, hvor han Iaa, og Politiet maatte gaa hjem med uforrettet Sag efter, af Hensyn til Nattens kommende Trafik, at have afmærket Pladsen med Lygter og Tovværk og Stakit.
I Morges tidligt, da Politiassistent Vindinge paa sin Inspektionsrunde kom forbi den faldne Kæmpe, standsede han brat ved Synet af en mægtig Halmkrans, der i Nattens Løb var henlagt paa Graven. Og ved Kransen var hæftet et stort Stykke hvidt Karton, paa hvilket der med 4-Tommers Bogstaver var skrevet følgende lidt ubehjælpsomme men uhyre velment
Gravskrift.
Ingen havde paa Dig kaldt,
derfor din Levetid blev kort
Du skal have Tak for alt,
hvad Du gjorde, før Du gik bort.
En, der lykkeligt undgik Dig.
Gravskriften samlede i Løbet af ganske kort Tid en mægtig Sørgeskare omkring Stedet. Og da Trafiken truede med at gaa rent Staa, maatte Politiassistenten til sidst give Ordre til at fjerne Kransen og Plakaten, der foreløbig er bleven taget i Forvaring paa Fælledvejens Station.
Hvornaar Kæmpens Begravelse finder Sted, er endnu ikke bestemt.
Den laa paa Valen endnu i Formiddags ved Redaktionens Slutning.
Svip.
(Aftenbladet (København), 16. december 1926).
Aktieselskabet Blaakilde Mølles Fabriker var indtil 1870 en kornmølle. Herefter begyndte den at fabrikere dampet og gæret benmel, 1901 overtog den Levins Fabrik på Dortheavej 2, der 1929 gik over til lerjordsblegning og i 1936 fik den første tørsmelte.
22. april 1912 nedlagde arbejderne arbejdet på Dortheavej pga. afskedigelser uden opsigelse. Ved den lejlighed konstaterede man den ulidelige stank og myriader af maddiker som arbejderne skulle arbejde i. På trods af sundhedsmyndighedernes påbud om straks at destruere affaldet, lå titusindvis af kilo affald opstablet.
Sundhedskommissionen mente på et møde den 19. juli at den ikke kunne kræve virksomheden nedlagt eller flyttet, da dette så også ville gælde en halv snes andre fabrikker i området. Der blev dog stillet "meget vidtgående" krav til reformer mm. og henstillede til fabrikken at den skulle gøre så vidt muligt for at fjerne generne, og dette blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen september 1926.
10,000 Beboere protesterer mod Blaakilde Mølle paa Dortheavej. - Blandt Klagerne er Overlægerne paa Bispebjerg Hospital og Inspektører for de kommunale Skole.
En Benmelsfabrik, der forpester kvarteret omkring Nørrebro, Utterslev, Præstevangen og Brønshøj.
Social-Demokraten har nu med en omfattende Kampagne faaet fjernet den Benmelsfabrik, der forpestede Kvarteret omkring det yderste Istedgade. Vi aabner i Dag en ny Kampagne med det Formaal at skaffe frisk Luft for Tusinder af Familier. Det drejer sig her om Fabriken "Blaakilde Mølle" paa Dortheavej. Denne Fabrik ligger i en tætbefolket Bydel, der omfatter Havebyen "Præstevangen", Lygtekvarterets Boligselskab og Frederikssundsvej.
Fra Beboerne, 10,000 i Tallet, er der til Sundhedskommissionen indsendt en Klage, i hvilken det bl.a. hedder:
- - - Blaakilde Mølle forpester Luften i hele vor Bydel, omfattende det yderste Nørrebro, Utterslev, Præstevangen og Brønshøj. Vi Beboere, der er flyttet herud i Byens Ydeeikvarter for at hente Sundhed og Styrke i den friske Luft, maa i Stedet finde os i at indsaade den forpestede Luft fra raadne og halvopløste Kadaverrester, der undergraver vort Helbred og bringer os til at opholde os indeni Døre, men selv her har vi ingen Fred, idet vore Stoler fyldes med Fluer, der tilgriser vor Mad- og vore Hjem og spreder deres Bakterier, opsamlet i Kadaverfabriken Raaddenskab.
- - - Fabriken maa lukkes. Der er jo ingen Tvivl om, at dersom denne Aadselfabrik havde ligget i Strandvejens Villakvarter, var den forlængst blevet flyttet, Vi vægrer os bestemt ved at tro, at fordi det hovedsagelig er Arbejdere, der bor i dette Kvarter, kan Fabriken godt blive liggende.
Det er i denne Forbindelse a! Vægt, at Overlæge, Dr. med. E Meulengracht, Bispebjerg Hospital, har afgivet en Erklæring, i hvilken det hedder:
For ca. 14 Dage aiden har jeg indsendt en Klage til Politiet, fordi sunken fra bemeldte Fabrik er l høj Grad til Gene for Patienter og Beboere paa Bispebjerg Hospital. Forholdet er det, at med en bestemt Vindretning er Luften her paa Hospitalet forpestet med en hæslig Stank, der særlig gør sig gældende om Aftenen. Den trænger gennem de aabentstaaende Vinduer ind paa Sygestuerne og ind i vore private RUm, og selv om den næppe kan siges at være direkte sundhedsfarlig, er den dog i høj Grad til Gene for Patienterne, der, skulde man synes, har et rimeligt Krav paa, naar de er indlade paa et iøvrigt godt og moderne Hospital, da ikke at være generede af raadden, slet brændt Lugt fra Virksomheder 1 Nærheden.
For Fuldstændighedens Skyld aftrykker vi endnu en af de mange Klager, der lyder i Anledning af Benmelsfabriken :
I Tilslutning til Beboernes Klage fra Kvarteret i Nærheden af "Blaakilde Mølle" paa Dortheavej ønsker undertegnede et udtale, at vi paa Bispebjerg, Frederikssundsvej og Grøndalsvænge Skole af og til er stærkt generede af Stanken fra denne Fabrik.
Naar dertil kommer, at Dr. E. Verning erklærer, at Fabriken fylder Kvarteret med Spyfluer, som frembyder en alvorlig Smittefare vil det forstaas, at Sundhedskommissionen ikke kan sidde Klagen overhørig.
Fabriken skal flyttes. Der staar meget paa Spil. De Udgifter, Fabriken indirekte paafører Kommunen ved at fremelske Sygdom, er underordnede i Sammenligning med den Fare for Menneskeliv, der aabenbart er tilstede.
(Social-Demokraten, 7. juli 1926).
Vor Meddelelse om, at ca. 10,000 Beboere i Kvarteret ved Dortheavej agter at klage til Sundhedsavtoriteterne over den Stank, der udbredes fra Benmelfabriken "Blaakilde Mølle" har allerede sat Spor.
Fabrikens Bestyrer, Hr. Simonsen, erklærer saaledes, at der vil blive gjort energiske Forsøg paa at bøde paa Miseren. Stanken stammer fra Skorstenen, der er for lav. Det maa i denne Forbindelse erindres, at Fabriken anlagdes for Utterslevs Indlemmelse i København. Der var landlige Omgivelser, hvor der nu, siden 1900 har rejst sig en mægtig Bydel med Hospitaler og Skoler. Fabrikens Ledelse haaber at en ny og meget høj Skorsten, bygget efter de mest moderne Udblæsningsprinciper, vil vise sig tilstrækkelig til at befri Kvarteret for Stank. Desuden vil Adgangen til og fra Fabriken fremtidig ske gennem lukkede Passager, og i det hele vil der blive ofret store Beløb paa at bedre Forholdene.
Om disse Forbedringer vil tilfredsstille Beboerne og Avtoriteterne er naturligvis en anden Sag. Politiinspektør Schepelern-Larsen udtrykker Betænkelighed ved ligefrem at kræve Fabriken fjernet. Han har forhandlet med Lederne, og mener, at de paatænkte Reformer maa prøves inden man gaar saa vidt som til at forlange Benmøllen flyttet udenfor Hovedstadens Grænser. Ogsaa Hensynet til de Arbejdere, der er beskæftigede paa Fabriken spiller naturligvis ind.
Imidlertid fortsættes Kampagnen mod "Kadaverfabriken". I Morgen eller Overmorgen indgives den af 10,000 Beboere underskrevne Adresse til Sundhedsstyrelse og Sundhedskommission.
Der vil samtidig ske personlig Henvendelse til Indenrigsministeriet og Magistratens 4. Afdeling. Principielt fordres Fabriken fjernet, men det er jo muligt, at Kravet vil blive stillet i Bero indtil det haar vist sig om de lovede Reformer svarer til Forventningerne eller ej.
Overtilskærer A. Johansen, H. C. Jensensvej 100, er en af de mange Beboere, der føler sig haardt ramt af Naboskabet med Fabriken. Han har været virksom for at skaffe Underskrifter paa Protestadressen, og har opsøgt forskellige Autoriteter. Sidst har han været hos Stadslæge J. P. Chrom, der erkendte Klagens Berettigelse og lovede at gøre, hvad der staar i hans Magt.
Overfor Stadslægen udtalte Hr. Johansen paa Beboernes Vegne en Beklagelse over de Forsøg, der nu gøres paa at reformere.
Enhver Reform vil vise sig utilstrækkelig, hævder Hr. Johansen. Fabriken maa flyttes, og helst over paa Saltholm. Hvilke Foranstaltninger til Forbedringer, der end træffes, vil det ikke kunne hindres, at Skyer af Spyfluer letter fra Aadslerne paa Benmelsfabriken og trænger ind i Beboernes Spisekamre. Af Hensyn til denne Fabrik kan man ikke lade tætbefolkede Kvarterer som Utterslev, Præstevangen, Brønshøj, Bispebjerg og Borups Allé forpeste og forgifte.
Fabriken maa væk, siger Hr. Johansen, og ham følger altsaa 10,000 Mennesker, hvoriblandt Læger og Skoleautoriteter.
(Social-Demokraten, 10. juli 1926).
Sundhedsministeriet besluttede dog at inddrage tilladelsen til at drive en sådan virksomhed i et beboet kvarter, og at den skulle nedlægges senest 1. juli 1928. Fabrikken formåede dog ved en investering på 80.000 kr til fjernelse af generne at fortsætte. Hvorfor sagen atter rejstes i september 1934. Her ofrede fabrikken så 100.000 kr. Året efter var der igen protestmøder. Et rensningsanlæg blev opført, og i 1937 synes det som om man endelig nåede tålelige forhold. Fabrikken lå der endnu i 1970'erne.
