Vidunderfabriken i Haraldsgade. (Efterskrift til Politivennen)

Hvor Elektrik og Radio mødes.

I den fra Byens Centrum fjerntliggende Haraldsgade ses Laur. Knudsens Kæmpefabrik, hvori ca. 700 Arbejdere - deraf de ca. 400 kvindelige - udretter et Stykke Arbejde, som i alle Henseender staar paa Højde med det bedste udenlandske. Indenfor de vældige Mure, i store, lyse Lokaler, tilvirkes den fine Mekanik, som anvendes i elektriske Artikler og til Radioapparater.

Vi aflagde i Gaar efter Indbydelse et Besøg i den fire Etager høje Bygning og flk et levende Indtryk al dansk Snille og danske Arbejderes fremragende Præstationer.

I et Utal af Lokaler sad eller stod her kvindelige og mandlige Arbejdere og fremstillede de Tusinder af Detailler, som fordres for at f. Eks. et elektrisk Maaleapparat kan virke præcist og følsomt, og interessant var det at betragte den omfattende mekaniske Proces et Radioapparat gennemgaar fra den første Plade lægges, til det moderne Vidunder stod fuldfærdigt til at gengive Æterens Toner.

Radioen har revolutioneret den mekaniske Fabriksvirksomhed, der maatte tilføres nye Maskiner, nyt Materiale og hidtil ukendt Værktøj til Frembringelse af Lav- og Højfrekvenstransformatorer, Drejckoadensatorer, Mikroskalaer, Støjkompensatorer og Kegle- og andre Højttalere

Her findes i denne Fabrik blandt mange andre mærkelige Laboratorier et Rum, hvor Tonen i Højttalere afstemmes og prøves pr. Elektricitet. Hele Skalaen fra det dybeste Brum til den højeste Råben aflæses paa en Tonegenerator samtidig med, at Øret opdager Tonens Renhed og Styrke. I andre og større Lokaler sidder unge Damer og samler Radioapparaternes Hundreder af mærkelige Detailer. Her er Sliberier og Lokaler for

elektrisk Nitning,

der ganske lader den gammeldags Form med Hul, Nitte og Slag ude af Betragtning, og i Drejebænkværkstedet staar store Revolverbænke, hvoraf Halvdelen ganske paa egen Haand og uden fjerneste Hjælp af Menneskehænder leverer flere Tusind smaa Møtrikker i Timen.

Fabrikationen af Maaleapparater, der viser Hjemmenes Forbrug af Elektricitet, er et Vidunder af teknisk Behændighed, et fuldkommen mekanisk Eventyr. Inde i Maaleren cirkulerer et Hjul, hvis Tænder driver Tallene, der viser Forbruget. Dette Hjul gaar i 

kunstige Diamanter,

der er indkapslede i en Tap, hvis yderste Spids, der er fln som en Synaal, glider i en Skaal, der er lille som et udhulet Knappenaalshoved og denne Spids og denne Skaal er lavet I af lilla Safirer, de kunstige Diamanter, der ikke kan sildes.

Overordentlig lærerigt er et Besøg l denne højmoderne Fabrik for Elektricitet og Lydmaskiner, og som et sidste Eksempel paa Fabrikens sælsomme Liv ser vi en Spændingsprøve paa en mægtig Porcelæns-Isolator, der ved en Ledning er sat i Forbindelse med en diabolsk stærk Akkumulator.

Vi bliver lukket lod i et bælgmørkt Rum og Prøvemesteren slipper alle Akkumulatorens fantastisk mange Hestekræfter løs. Det syder, rasler og hyler, og lidt efter lidt oplyses Rummet af et gulligt Lys, der kommer fra Isolatoren og som i Løbet af et Minut bliver til et kunstigt Uvejr med rasende Zig-zag-Lyn i sælsomt Nordlysskær.

- Hvor mange Volt er vi oppe paa? raaber vor Cicerone.

- 130,000! svarer Prøvemesteren gennem Lynildens Knitren.

Oehlenschlæger og Aladdin kan gaa hjem og lægge sig! 

Ave

(Social-Demokraten 14. oktober 1927).

Det underjordiske København. (Efterskrift til Politivennen)

Kræfterne, der virker under Asfalten og Brostenene. - Tunnellerne under Havnen.

København har ingen Metro. Den lille Stump Bane under Boulevarden er der i hvert Fald i denne Forbindelse ingen Anledning til at regne med. Det er ikke hos os som i Paris. London eller New York. at Tusinder af Storbyens Mennesket hvert eneste Minut Dagen igennem farer ilsomt af Sted mange Meter nede under de Gader eller Huse, hvor det aabenbare Liv ellers leves.

Gothersgade over Jorden.

Men ikke desto mindre gives der et underjordisk København, der paa sin Vis spiller en nok saa nyttig og uundværlig Rolle som de Færdselsveje, hvormed man har undergravet de store Verdensstæder. Det er jo ellers efter Folketroen saaledes. at de onde Kræfter driver deres Spil under Jorden. Hos os er det omvendt. Det er tilmed nogle af de allerbedste Kræfter, som virker her - Kræfter, af hvis Eksistens vor Sundhed afhænger - Kræfter, der bringer os Lys og Varme - der sætter os i Forbindelse med hinanden - der skaffer os det Drikkevand, uden hvilket vi overhovedet ikke kunde leve.

Naar de underjordiske Kræfter blottes.

En Gang imellem faar vi en Anelse em at der eksisterer et underjordisk København. F. Eks. naar et af de runde Jerndæksler paa Gaderne er lettet op, og vi ser Telefonvæsenets Folk ad den lodrette Stige klavre ned i en dyb, mørk Slugt. der synes i at strække sig mod Jordens Indre. Eller naar vi oplever et af de sædvanlige, aarlige Skuespil, der efter Revyforfatterens Mening har fundet Sted siden Biskop Absalons Dage, da "Han lagde Vandrør ned i Gaderne og brak dem op i Sommerferien". Det var jo navnlig i Fjor Sommer at man fik en levende Forestilling om, hvilken Rolle det underjordiske København spiller for alle os, der lever vort Liv i Dagens klare Lys. Det var dengang, man var ved at binde og lægge de underjordiske Kræfter i Leje under Gothersgade. Kommunens Teknikere mener, at Offentligheden dengang viste baade for stor Utaalmodighed og for stor Uretfærdighed i Anledning af den Tid, som det tog med at faa Arbejdet bragt i Stand.

Gothersgade under Jorden. I Gadelinjen ligger Sporvejssporene. Alle de Anlæg, der er fjernede ved Omreguleringen i Fjor, er betegnet ved et Kryds. De hvide Figurer angiver bevarede underjordiske Anlæg; de sorte nye Anlæg.

Kigger man paa det Tværsnit, vi ovenfor viser af Gothersgade paa Strækningen fra Grønnegade og ned til Kongens Nytorv, ser man, hvor mange Kræfter der er bundet i Jorden under en af de store københavnske Hovedgader, og man vil formentlig ogsaa samtidig forstaa, hvor besværlig en Historie det maa være, naar Forholdene gør det nødvendigt at trænge ned i Dybden til disse Kræfter for at omregulere eller lægge andre og nye ved deres Side. Det var netop det, der skete i Sommer i Gothersgade; og det er det samme, der sker, hver Gang man har et lignende omfattende Gadearbejde i Gang: Man reparerer ikke alene Gaden over Jorden; man reparerer samtidig de mange Gader, der er anbragt under for de vigtige Kræfter, hvis Bestemmelse det er at opretholde Livet ovenfor.

Kloaker, der kunde befares med elektrisk Sporvogn.

Og om hvor mange forskellige Kræfter, det er, vil Planen oplyse. Der er Telefon, Elektricitet, Gas, Vand, Brand-Telegraf og Kloak. For adskillige af disse Kræfter er der endda banet flere Veje - og alle disse Veje skal hver for sig være forsvarlige og stærke og som Regel tillige godt isolerede, for at hver enkelt Kraft kan blive indenfor sit særlige Omraade og dér gøre sin Nytte.

En af de underjordiske Tunneller under Havnen.

Kloaken, der, saaledes som Planen viser. ligger dybest nede, 2½ Meter fra Gothersgades Asfalt, er jo ubetinget den mægtigste at disse underjordiske Veje. Under Gothersgade er Rørene 110 Centimeter i Diameter, men der er andre Steder i det underjordiske København, hvor man har givet dem saadanne Dimensioner, at en elektrisk Sporvogn meget vel, om det skulde være nødvendigt, kunde køre derigennem. Det er ikke i København som i Paris, at man Inviterer særlig interesserede og videbegærlige Turister ned i kloakerne og arrangerer i en Rotur for dem der. Det samme kunde iøvrigt meget vel gøres flere Steder i det underjordiske København - for Eksempel i den en Kilometer lange Hjælpeledning, der fører Spildevandet fra Kloaksystemet I det nordvestlige Bykvarter ud i Kalvebodstrand under Centralværkstederne paa Godsbaneterrænet. Det er denne Kloak, som er opkaldt efter det gamle Belvedere, som for mange Aar siden laa paa det nuværende Vesterfælledvej - Kloaken har paa sine Steder et Gennemsnit af 3 Meter.

300 Kilometer københavnsk Kloak.

Det underjordiske Kloaksystem er sikkert af langt større Omfang og Forgrening, end de fleste gør sig Anelse om. Alle de Ledninger, som er taget i Anvendelse til Bortførelse af Spildevandet fra Hovedstaden, har i Øjeblikket en Længde af 296 Kilometer - og det er et Net, som stadig gøres baade tættere og mere omspændende. Principet er, at Kloakerne skal føre Spildevandet saa langt ud i Kongedybet, at det ingen Skade længere kan forvolde. Men Hovedstadens geografiske Beliggenhed har bevirket, at denne underjordiske Passage ikke kan tilbagelægges i et eneste Sus.

Med de to Kloaker, som undermunder ved Svanemølleviadukten og paa Scherfigsvej i Hellerup, gaar det saa nogenlunde bekvemt; vanskeligere har det været med den øvrige Del af Systemet, som maa føres over Amager - her kommer jo hele den gamle Havn imellem. Principet har ved Anlæget af det københavnske Kloaksystem været helt at blive af med det uhumske Vand. Ned under Jorden med det i de der dannede Passager og derfra langt ud paa det dybe Vand! Men ved Havnen har man maattet gøre et Kompromis.

Under Gaderne langs Havnen ligger de afskærende Ledninger. Københavnerne har nok hørt dette Begreb nævne, men der har altid i Klangen været noget af en Jerndør, der faldt til og afskar al videre forstaaende Diskussion mellem Teknikere og almindelige dødelige. Og saa er Forholdet ikke destomindre det, at her findes Indgangsportene til et af de mest interessante Stykker underjordiske København.

Indgangsporten til et Stykke af det mest interessante underjordiske København.

Sagt i al Korthed er Formaalet med de afskærende Ledninger at afskære Kloakvandet fra at komme ud i Havnen. For at Ledningssystemet paa den sidste Strækning ud mod det aabne Vand ikke skal antage alt for vældige Dimensioner, er der dog hist og her under Gaderne lavet nogle saakaldte Overfaldsbygværker, som træder i Funktion under stærkt Regnskyl, saaledes at Overskudsvandmængden - Kloakvand spædt op med Regnvand - gennem Hjælpeledninger skylles ud i Havnen. Det er ganske vist et Kompromis - et af de mange Kompromiser, man maa indlade sig paa i et moderne Samfund; særlig naar det drejer sig om et forholdsvis lille Samfund.

Der er naturligvis den Fare forbundet ved dette System, at Vandet i Havnen kan stige saa højt. at det trænger op i Kloaken. Dette har man sikret sig imod ved at forsyne Hjælpeledningerne med nogle mægtige, fint virkende Stemmeporte, der kun kan lukkes ud ad, men klapper til og lukker fuldstændig tæt i samme Øjeblik, Strømmen fra Havnen begynder at trænge op i Kloaken. Det er Porte, der dækker over en underjordisk Passage af lignende Dimensioner som Hovedindgangen til Raadhuset - de er gjort af tusindpundige jernplader, men de er saa nøje afbalancerede, at der ikke behøves mere Styrke for at aabne eller lukke dem, end der gemmes i et Fingertryk.

En af de kæmpemæssige underjordiske Stemmeporte.

Men naturligvis, hvor sindrigt et saadant System end er konstrueret - uafladeligt kan det ikke virke af sig selv. Det bliver nødvendigt for Menneskehænder en Gang imellem at gribe ind for at tilse Mekanismer og udbedre de Skavanker, som har meldt sig. For at det kan ske, er der ved Havnen bygget forskellige Brønde, hvori der er anbragt Stemmeværker, som kan tørlægge de store, underjordiske Gange omkring Sluseportene.

To tunneler 20 Meter under Havnens Bund.

Der er imidlertid andre Veje under Byen, som Københavnerne ikke kender noget til, og som kun de færreste af dem nogen Sinde faar Lov til af betræde. Hvem aner saaledes, at der under Havnen fører to veritable Tunneller? Men det er ikke destomindre Tilfældet. Den ældste af disse Passager blev anlagt i Aarene 1856-58 af de engelske Ingeniører, der forestod Opførelsen af det første Gas- og Vandværk i København. Englænderne satte for Resten en Bunke Penge til paa dette Arbejde, der tilmed var yderst vanskeligt, bl. a af den Grund, at de Luftarter, som udvikledes under Arbejdet i Kalkmassen angreb Arbejdernes Øjne saa stærkt, at de kun kunde arbejde kort Tid ad Gangen.

Man kommer ned i Tunnellen gennem et Par Brønde, af hvilke den ene ligger i Havnegade, den anden paa Gammel Dok paa Christianshavn - hver af disse Brønde er 2 Meter i Tværsnit, mens Tunnellen, der er hugget ud i den faste Saltholmskalk en Snes Meter under dagligt Vande, har en Højde af næsten 4 Meter og en Bredde af godt 3 Meter. Som man ser, er det en endda meget bred og bekvem Vej, der her dybt under Havnens Bund fører over til Christianshavn. Naa, den er imidlertid afskaaret fra at spille nogen Rolle i den almen Samfærdsel. Dels er det jo ikke saa lige en Sag at komme ned i den og op af den igen, da der mangler lignende store Elevatorværker, som uafladelig er i Gang ved Elbtunnellen i Hamborg. Desuden staar den københavnske Havnetunnel under dagligdags Forhold fuld af Vand - kun naar de Vand- og Gasledninger, som gaar igennem den. skal efterses, pumpes den læns, og det er da en smal Sag af færdes hernede. Kun er det nødvendigt for de Mennesker, som skal foretage Spadsereturen, at være udrustede baade med Regnfrakke og Paraply, da Vandet fra Havnen uophørligt siver gennem den porøse Kalkmasse.

En Vandring som i en Bjergskakt.

Tæt ved Siden af denne Tunnel løber en anden, der er anlagt nogle Aar senere af det danske Entreprenørfirma Fr. Johannsen & I. Saabye, der iøvrigt kom en Del lettere fra Arbejdet end Englænderne, navnlig som Følge af, at det var blevet muligt at tage mere moderne tekniske Hjælpemidler i Anvendelse. Gennem den nyere Tunnel fører to af de mægtige Ledninger, hvorigennem Spildevandet fra Storbyens Kloaknet befordres ud over Christianshavn og Amager til Kongedybet. De to Tunneller staar i Forbindelse med hinanden ved Sidegange - at staa hernede er som at være i en mellemeuropæisk Bjergskakt.

Sien paa Kloakpumpestationen. - Regnebrædtet for Storbyens onde Handlinger.

Et Par andre Steder føres Spildevandet fra Byen gennem Havnen over til Christianshavn i saakaldte "Dykkere" - mægtige Rør, der paa den ene Kai bøjer ned mod Vandet for at bøje opefter igen ved den modsatte Kaj. De forskellige Afløbsledninger ender alle ved Kloakpumpestationen paa Kløvermarksvej. De er her kommet saa langt under Øresunds Vandspejl, at Spildevandet maa pumpes over i et nyt Rørsystem, hvorigennem det gør den sidste Rejse ud til Kongedybet.

Forinden har Vandet passeret et stort Siværk. Her er et Sted, hvor mange Ting, hvis Eksistens man har villet udslette ved at kaste dem i Gabet paa det underjordiske København, igen kommer for Dagen. Denne store, snavsede, ildelugtende Si er et Regnebrædt for Opgørelsen af meget af det onde og fæle, hvis Spor man haabede udslettet for stedse. Herigennem har mangen Barnemorderske faaet bragt sin Brøde frem i Lyset og har maattet indrømme den og og sone den, naar Hovedstadens skarpsindige Opdagerkorps har lagt de Klude el. Aviser frem for hende, hvori hun svøbte sin Førstefødte, da hun lod den glide af Sted paa den sidste evige Rejse.

Gennem Renheden gaar store Værdier til Spilde.

Rent sundhedsmæssigt set er der noget betryggende ved et Kloaksystem, der er anlagt som det københavnske. Men fra et økonomisk Synspunkt er der jo unægtelig Tale om betydelige Værdier, der gaar til Spilde ved at unddrages fra det store Kredsløb, der er lagt til Rette fra Naturens Side, og hvor enhver levende Ting. Dyr eller Plante, efter at have ophørt af eksistere kommer til at give Næring til andre levende Væsener. I Paris har det i Følge Forholdenes Natur trods Kloakerne været muligt af holde dette Kredsløb vedlige. Spildevandet fra Verdensbyen føres her ud paa nogle vidtstrakte Overrislingsmarker, hvor der dyrkes Grøntsager af alle tænkelige Slags. Spildevandet trænger efter at have afsat sine gødningsholdige Værdier her ned gennem Sandlaget og ud i Seinen - det er paa dette Tidspunkt blevet renset i en saadan Grad. at det næsten kan benyttes som Drikkevand. Adskillige af de Mennesker, som har aflagt Besøg i Berlin, vil vide, at man dér har ordnet sig paa en lignende Maade.

Fangarmene over Jorden.

Vi har her fortalt saa indgaaende om det københavnske Kloaknet - dels fordi det spiller en saa dominerende Rolle blandt de Funktioner, som foregaar i det skjulte, og dels fordi der til det knytter sig saa mange interessante Enkeltheder, der er ukendte for de fleste. Men der er jo en Masse andre vigtige Funktioner som foregaar under Asfalten og Brostenene, og af hvilke vi ikke kunde tænke os at undvære en eneste. De samme underjordiske Kræfter sender saa mange Fangarme op I Dagens Lys - Fangarme, der gør os det lettere og bekvemmere eller vel overhovedet muligt at leve Livet med de Krav, vi stiller til det. Disse underjordiske Kræfter spiller en meget stor Rolle i Øjeblikkets København - deres Betydning for det fremtidige København vil blive endnu større.

Et nyt Gas-System.

Kræfterne under Jorden udvikles og forbedres, og der lægges stadig nye til. Netop i disse Dage er man ved at indføre et nyt System for Gastilførselen gennem Trykledninger, der bringer Gassen fra Gasværkerne ud til Fordelingscentrer, hvor Trykket tages af den, saaledes at den kan gaa videre til Forbrugerne gennem almindelige Ledninger. Foreløbig er der oprettet to saadanne Fordelingscentrer, et paa Hjørnet af Korsgade og Blaagaardsgade og et i Østre Anlæg ved Sølvtorvet. Man regner med, at dette System skal være mere besparende end det hidtidige, navnlig derved, at man kan bruge Rør al andre Typer og andre Dimensioner. Gassen er vel iøvrigt nok en af de underjordiske Kræfter, som volder Storbyen mest Kval. Det har været meget vanskeligt at holde de Ledninger, man hidtil har benyttet tætte. En af Følgerne af, at Gassen saaledes trænger udenfor de regelbundne Veie, er, at Træerne paa Boulevarderne og i Parkerne gaar ud. Trykledningerne vil blive autogensvejsede og omhyggeligt isolerede, saaledes at de ogsaa kan modstaa Rust. 

Naar der ikke længere er Drikkevand nok!

Vandledningerne strækker sig langt udenfor Byens Grænser. Det bliver nødvendigt at søge længere og længere bort for at finde de Kilder, hvorfra man maa hente det Vand, som Hovedstadens Behov kræver. Man vil allerede kunne forudse den Dag. hvor der ikke vil være Vand nok i det vidtom spændende Ledningsnet - man kommer da i København rimeligvis til at lægge et nyt Ledningsnet ved Siden af det gamle, saaledes at man har en Slags Vand til Husholdningsbrug og én Slags Vand til Udskylning af W. C.'er. Gadevanding og lign. Saaledes er det i Paris, hvor man dels henter sit Vand fra Kilderne og dels fra Seinen. Hos os vil Havnen kunne levere fyldestgørende Mængder af anden Klasses Vand.

Naar Menneskene ogsaa maa søge ned under Jorden.

Saaledes er det underjordiske Liv i København. Saaledes er de Kræfter, som virker hernede i det skjulte. Derfor er det, at der er saa nær en Rapport mellem det Liv, hvori vi færdes, og det, som rører sig dybt under vore Fødder. Det er nødvendigt at give dette sidste Liv større og større Spillerum, og sandsynligvis kommer ogsaa den Dag herhjemme, hvor der bliver for lidt Plads til Menneskene over Jorden, men hvor de kommer til at grave sig deres Veje og Gader under Jorden, saaledes som man for længe siden har gjort det i de store, overbefolkede Verdenssamfund.

Irving.

(København 4. marts 1923).

Det nye store Elektricitetsværk. (Efterskrift til Politivennen)

Det opfyldte Areal syd for Kalvebod Brygge, hvor Elektricitetsværket skal bygges.

Ved fælles Arrangement mellem Kommunen, Havnevæsenet og Statsbanerne vedtoges det for nogle Aar siden, at Havnevæsenet skulde opfylde et Areal i Kalvebodstrand bag Jærnbanemes Centralværksteder.

Falden fremkom ved Uddybninger i Havnen, og allerede i Fjor var Opfyldningen af ca. 80,000 Kvadratalen tilendebragt.

Dette store Areal benyttes for Tiden af et stort Handelsfirma til Tørring af Klipfisk.

Naar Udvalget, der for kort Tid siden er nedsat af Kommunalbestyrelsen. har afsluttet sit Arbejde vil det sikkert blive vedtaget herude at opføre det store Elektricitetsværk, som det stigende Elektricitetsforbrug kræver.

De nu eksisterende Værker er bragt op til den største Ydeevne og har alligevel ofte vanskeligt ved at levere tilstrækkelig Strøm.

Det forelagte Forslag gaar ud paa at etablere en stor Kraftstation, hvorfra der skal leveres Højspændingsstrøm paa 6000 Volt, som saa skal transformeres paa de nuværende Værker, der saaledes bliver Understationer.

I Udvalget undersøges for Tiden Muligheden af at anvende Diesel, motorer ved Værkerne; men disse egner sig særlig for mindre Værker, og sandsynligvis vil det blive Dampturbiner, der vil blive anvendt.

Af Hensyn til Kultilførselen og det store Forbrug af Vand, foreslaas det at bygge Værket ved Kalvebodstrand. Omkostningerne ved Opførelsen anslaas til ca. 3 Miil. 450.000 Kr.

(Social-Demokraten  25. april 1915).

Foto fra Social-Demokraten 24. august 1917 som viser elektricitetsværket under opførelse. Fundamentet blev sikret ved nedramning af ca. 600 betonstøbte pæle.

Elektrisk Lys. (Efterskrift til Politivennen)

Det er et glædeligt tegn på hvor vor by kommer med - trods Magistratens og Borgerrepræsentations søvnighed. Mange steder rundt i staden anvendes nu elektrisk lys i butikker og etablissementer og glæder folk der ellers er vant til at rave om i det herskende mulm og mørke.

På Vesterbro er nu også det elektriske lys dukket op og stråler klart og hvidt ud over Vesterbrogade fra den nye ejendom nr. 22 som tømrermester Sørensen har ladet opføre.

Selve ejendommen der er udført efter tegning af Kramp, hører til de smukkeste derude. Men sine gule sten, sine friser og bånd i brændt ler og sine store brede vinduer der lader lyset fuldt falde ind.

Vesterbrogade 22. Det var i stueetagen de to omtalte forretninger var, med elektrisk lys. De fik to vidt forskellige skæbner. På de øvrige etager var der lejligheder som efter annonceringen lød luksuriøse. 

I stuen findes to store elegante butikker, hr. Bernths skrædderetablissement og hr. Richters dameudstyrsforretning - begge to forretninger der magelig kan tage konkurrencen op med den gamle bys største. Fra talrige elektriske lamper stråder det elektriske lys ud i de store smukke rum og lader alle de smukke varer og de udsøgte stoffer ret tage sig ud. 

Dynamomaskinen er leveret fra Schuckert i Nürnberg, gasmaskinen fra Eickhoff i København og anlægget skyldes Cornelius Knudsen og Ludvig Lund. I alt findes der i ejendommen 9 buelamper og 70 glødelamper der oplyser gården, trappegangen og butikkerne. Men anlægget kan også udvides til at belyse ejendommens store smukke privatlejligheder hvis det skulle ønskes.

(København den 30. januar 1890).

Vesterbrogade 22 er fra 1889, og altså nyopført på daværende tidspunkt. Arkitekt Oscar Hakon Frederik Ellef Kramp (1853-1933), søn af snedkermester Johannes Lassenius Kramp, tegnede en del ejendomme på Vesterbro, mange med historicistisk ornamentik, bl.a. Skydebanegade. Tømmermester A. Sørensen solgte september 1890 ejendommen til kreaturkommissionær Chr. Thede og slagtermester Carl Jacobsen Ellegaard for 390.000 kr. 

Det var en fejlvurdering at forretningerne kunne "tage konkurrencen op med den gamle bys største". Detailhandleren Niels Eggert Carl Richter blev den 3. maj 1890 erklæret konkurs af Sø- og Handelsretten. 

Realisationen - eller ophørsudsalget - hos Richter, Adresseavisen 16. juni 1890

Det tog tilsyneladende hårdt på Richter, den 19 marts 1891 meddelte "København" at han lå "i en meget lidende tilstand på Kommunehospitalets 4. afdeling." Af højesteretssagen I juni 1891 fremgik at den arrestrerede Richter var sigtet for overtrædelse af straffelovens §§ 260 og 262 2. stykke. Fra oktober 1889 til 3. maj 1890 havde han undladt at føre bøger, i hvilken periode boets underbalance udgjorde 20.000 kr. Efter at være blevet taget under konkursbehandling, havde han desuden afkrævet to debitorer beløb som han havde brugt til egen fordel, samt at have undladt at oplyse om værdien af en del varer. Højesteret idømte ham fængsel på vand og brød i 6 gange 5 dage. Boet blev sluttet 22. september 1891. Han døde i april 1894 i Chicago, og angaves at være bosat i Aarhus.

Annonce for Julius Bernth i Nationaltidende, 2. april 1890. Annoncen stod også i andre dagblade på det tidspunkt. I september annoncerede C. W. A. Thomsen efter en kommis som var godt kendt i kjolestof og konfektionsbranchen. Butikken blev annonceret til leje "med elektrisk lys". Tilsyneladende gik det bedre for ham. Forretningen annoncerede i de følgende årtier både efter mere personale, samt havde jævnligt salgsannoncer i aviserne.

Julius Berenth gennemførte i marts 1890 priskurant, ifølge Dansk Skræderforbund.

Ejendommen blev i øvrigt annonceret til salg med mange store 3 værelses, og 6 og 7 værelses lejligheder med badeværelser. I august 1890 var der stadig 2 ledige lejligheder. Huset blev bygget hvor "Den Lille Trommesal" lå. Den blev nedrevet 1888. Vesterbrogade 22 husede Provinshotellet (1904), senere Hotel Nordland som var samlingssted for tyskere, sortbørshandlere og Jane Horney under besættelsen. Det foregik mod hotelejer Ejler Jørgensens gode vilje, han var stærkt antitysk. 

København fik sit første elværk i 1892 (Gothersgade elektriske Centralstation). Det var jævnstrøm (2 gange 110 V), idet man anså vekselstrøm (2.000 V) for farlig. Men det betød også at man kun kunne sende strøm over korte afstande. Det første kommunale elektriske lys var på Kongens Nytorv, til Christian IX og dronning Louises guldbryllup. Strøget og Købmagergade fik elektrisk gadebelysning 1899. I mellemtiden (1897) var sporvognene begyndt at blive elektrificeret. 

Tivoli. (Efterskrift til Politivennen)

Tivoli var i Torsdags Aftes uagtet den forhøjede Pris besøgt af over 14,200 Lykønskende, der, som sædvanlig, med stor Taalmodighed opstillede sig og lod sig trykke og skubbe for at opfange et Glimt af de forskjellige Præstationer, samt langt ud paa Natten fyldte Gangene og Beværtningsstederne i det store Etablissement, der var usædvanlig godt oplyst paa enkelte Punkter, medens der paa andre herskede det sædvanlige Mørke. Vi skulle saaledes fremhæve den store Basarbygning, hvis fuldstændige Belysning med kulørte Lamper altid vil gjøre den til et fremtrædende Parti, selv om Lampernes Ophængning paa den Aar ud og Aar ind er uforandret. Paa Basarplænen var der omkring flere Blomsterbede anbragt en Mængde smaa Gasblus, som vel tog sig glimrende ud, men vi foretrække dog den mere dæmpede Belysning af kulørte Lamper, navnlig naar den er anbragt saa smukt blandt Blomsterne og Buskene, som Tilfældet var i Tirsdags Aftes paa Basarplænen og omkring Skovpavillonen. Af ældre Vauxhallspartier skulle vi fremhæve den store Gasbuegang, hvor Virkningen af Gasbelysningen var søgt forhøiet ved Hjælp af Glasprismer, der spredte Lyset i alle Regnbuens Farver, om end ikke med saa stærk Virkning, som man vistnok havde ventet; men dette maa maaske nærmest tilskrives Blæsten, som af og til blæste hele Buer ud, men som paa den anden Side frembragte en neppe tilsigtet Virkning, idet den ved at slaa Glasprismerne imod hinanden fremkaldte en Klokkeklang. Tivolis fra ifjor bekjendte Billedgalleri paa 12 Billeder var i Tirsdags blevet anbragt omkring det store Lysthus ved Rutschbanetaarnet, hvor Billederne traadte langt smukkere frem end ifjor i den stærke Belysning, hvori de da vare anbragte. Som sædvanlig, var det arrangerede Optog mindre heldigt, og hertil bidrog ikke lidet den Omstændighed, at det electriske Lys, som skulde belyse det, mislykkedes, efter Sigende fordi Regulatoren, umiddelbart for Lyset skulde benyttes, kom i Uorden, og andre uheldige Omstændigheder stødte til. Derimod var det store Fyrværkeri af Caetano Amici særdeles smukt og vandt stærkt Bifald.

Tivoli har, siden vi sidst omtalte det, faaet en Forøgelse af sit Personale, som har bragt nogen Afvexling ind i Forlystelserne, om end Forøgelsen ikke kan faldes heldig, undtagen for Ens Vedkommende. Den heldige Forøgelse er den 12aarige Akrobat Charles Footit, som udfører sin Gymnastik i en Trætrapez; med en forbavsende Sikkerhed og en Udholdenhed, som synes at maatte giøre ham aldeles uskikket til at røre sig i flere Timer efter en slig Tur, hvilket dog igen ikke at være Tilfælde. De andre nye Kræfter ere en Linedandser og en Linedandserinde samt en Dandserinde Adele Ferruz; af hvilke den Sidste har et smukt Udvortes, men neppe fortjener Navn af Dandserinde, medens de to Første ere af det Slags, som man sædvanlig seer paa Markeder i Provindsbyerne give Forestillinger for en Entrée "efter Behag".

(Dags-Telegraphen 17. august 1865).