Det er et glædeligt tegn på hvor vor by kommer med - trods Magistratens og Borgerrepræsentations søvnighed. Mange steder rundt i staden anvendes nu elektrisk lys i butikker og etablissementer og glæder folk der ellers er vant til at rave om i det herskende mulm og mørke.
På Vesterbro er nu også det elektriske lys dukket op og stråler klart og hvidt ud over Vesterbrogade fra den nye ejendom nr. 22 som tømrermester Sørensen har ladet opføre.
Selve ejendommen der er udført efter tegning af Kramp, hører til de smukkeste derude. Men sine gule sten, sine friser og bånd i brændt ler og sine store brede vinduer der lader lyset fuldt falde ind.
Vesterbrogade 22. Det var i stueetagen de to omtalte forretninger var, med elektrisk lys. De fik to vidt forskellige skæbner. På de øvrige etager var der lejligheder som efter annonceringen lød luksuriøse.I stuen findes to store elegante butikker, hr. Bernths skrædderetablissement og hr. Richters dameudstyrsforretning - begge to forretninger der magelig kan tage konkurrencen op med den gamle bys største. Fra talrige elektriske lamper stråder det elektriske lys ud i de store smukke rum og lader alle de smukke varer og de udsøgte stoffer ret tage sig ud.
Dynamomaskinen er leveret fra Schuckert i Nürnberg, gasmaskinen fra Eickhoff i København og anlægget skyldes Cornelius Knudsen og Ludvig Lund. I alt findes der i ejendommen 9 buelamper og 70 glødelamper der oplyser gården, trappegangen og butikkerne. Men anlægget kan også udvides til at belyse ejendommens store smukke privatlejligheder hvis det skulle ønskes.
(København den 30. januar 1890).
Vesterbrogade 22 er fra 1889, og altså nyopført på daværende tidspunkt. Arkitekt Oscar Hakon Frederik Ellef Kramp (1853-1933), søn af snedkermester Johannes Lassenius Kramp, tegnede en del ejendomme på Vesterbro, mange med historicistisk ornamentik, bl.a. Skydebanegade. Tømmermester A. Sørensen solgte september 1890 ejendommen til kreaturkommissionær Chr. Thede og slagtermester Carl Jacobsen Ellegaard for 390.000 kr.
Det var en fejlvurdering at forretningerne kunne "tage konkurrencen op med den gamle bys største". Detailhandleren Niels Eggert Carl Richter blev den 3. maj 1890 erklæret konkurs af Sø- og Handelsretten.
Realisationen - eller ophørsudsalget - hos Richter, Adresseavisen 16. juni 1890
Det tog tilsyneladende hårdt på Richter, den 19 marts 1891 meddelte "København" at han lå "i en meget lidende tilstand på Kommunehospitalets 4. afdeling." Af højesteretssagen I juni 1891 fremgik at den arrestrerede Richter var sigtet for overtrædelse af straffelovens §§ 260 og 262 2. stykke. Fra oktober 1889 til 3. maj 1890 havde han undladt at føre bøger, i hvilken periode boets underbalance udgjorde 20.000 kr. Efter at være blevet taget under konkursbehandling, havde han desuden afkrævet to debitorer beløb som han havde brugt til egen fordel, samt at have undladt at oplyse om værdien af en del varer. Højesteret idømte ham fængsel på vand og brød i 6 gange 5 dage. Boet blev sluttet 22. september 1891. Han døde i april 1894 i Chicago, og angaves at være bosat i Aarhus.
Annonce for Julius Bernth i Nationaltidende, 2. april 1890. Annoncen stod også i andre dagblade på det tidspunkt. I september annoncerede C. W. A. Thomsen efter en kommis som var godt kendt i kjolestof og konfektionsbranchen. Butikken blev annonceret til leje "med elektrisk lys". Tilsyneladende gik det bedre for ham. Forretningen annoncerede i de følgende årtier både efter mere personale, samt havde jævnligt salgsannoncer i aviserne.
Julius Berenth gennemførte i marts 1890 priskurant, ifølge Dansk Skræderforbund.
Ejendommen blev i øvrigt annonceret til salg med mange store 3 værelses, og 6 og 7 værelses lejligheder med badeværelser. I august 1890 var der stadig 2 ledige lejligheder. Huset blev bygget hvor "Den Lille Trommesal" lå. Den blev nedrevet 1888. Vesterbrogade 22 husede Provinshotellet (1904), senere Hotel Nordland som var samlingssted for tyskere, sortbørshandlere og Jane Horney under besættelsen. Det foregik mod hotelejer Ejler Jørgensens gode vilje, han var stærkt antitysk.
København fik sit første elværk i 1892 (Gothersgade elektriske Centralstation). Det var jævnstrøm (2 gange 110 V), idet man anså vekselstrøm (2.000 V) for farlig. Men det betød også at man kun kunne sende strøm over korte afstande. Det første kommunale elektriske lys var på Kongens Nytorv, til Christian IX og dronning Louises guldbryllup. Strøget og Købmagergade fik elektrisk gadebelysning 1899. I mellemtiden (1897) var sporvognene begyndt at blive elektrificeret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar