Nattestøi.

Natten mellem den 22. og 23. omtrent kl 2.30 blev anmelderen vækket ved en tummel og støj på gaden. I den tanke at der var ildløs i nærheden, eller spektakel, stod han op af sengen og nærmede sig et vindue ud til gaden. Her så han da at vægterne fra Vimmelskaftet, Klosterstræde og Hyskenstræde stod forsamlet i krydset i krydset af nævnte gader og at en 8 til 10 lystige personer under jodlen og højrøstet tale nærmede sig vægterne, hilste dem ved at byde dem hånden og være særdeles fidele mod dem. De tog vægterne under armen og indbød dem til at følge med sig for at drikke kaffe, hvilket vægterne dog ikke samtykkede i, men anviste dem på spørgsmålet om hvor der var et kaffehus, et sted så vidt kunne høres på Vandkunsten. En af selskabet tog et "penge"stykke, holdt det i vejret og spurgte "er det nok, vægter?", og da dette blev modtaget af en af vægterne, gik endelig selskabet syngende ned ad Hyskenstræde. Det er højst ubehageligt således om natten at blive forstyrret i sin ro, og da vægterne efter deres instruks ikke må samle sig udenfor deres poster, men skal forblive på samme, og sørge for at orden og ro vedligeholdes der, anmeldes dette for vægternes foresatte i håb om derved at bevirke at sådanne støjende optrin ikke oftere vil finde sted.

(Politivennen nr. 1278, Løverdagen, den 27de Juni 1840. Side 407-408) 

Anmodning til Eieren af Stedet Nr. 32 paa Hjørnet af Compagni- og Hyskenstræde.

Hr. vært! Da den mængde sjovere og gamle kællinger der næsten daglig plejer sin magelighed i Deres gadedør, dels ved at spise frokost, dels ved at tage en middagslur osv. snart forulemper de ind- og udgående, ville De meget forbinde Dem Deres lejere ved i fremtiden at formå disse, sikkert ubudne gæster til at opsøge sig et mere belejligt sted for sådanne forretninger.

(Politivennen nr. 931, Løverdagen, den 2den November, 1833. Side 745-746)  

Hyskenstræde set mod Naboløs. Kompagnistræde krydser ved det bleggule hus (ved stopforbudsskiltet. Læderstræde (uden for billedet) krydser mod venstre. Eget foto, 2016
 

Redacteurens Anmærkning

Måske tager skribenten fejl? Nr. 32 var på Politivennens tid hjørnet af Læderstræde og Hyskenstræde. 1845 blev den delt i 32 A (Læderstræde 36, opført 1799) og 32 B (Hyskenstræde 9, opført 1834). 

Advarsel til dem, der tage Billetter hos Logehøkere.

Indsenderen som ønskede at se "Kong Salomon og Jørgen Hattemager" der opførtes søndag den 14. i denne måned, henvendte sig til Hyskenstræde nr. 145, hvor han for 1 rigsbankdaler fik en billet til Litr. Q i anden etage. Denne loge er højest indrettet til 13 personer. Men ved ankomsten fandt anmelderen allerede 14 af forskellige førlighed sammenstuvet i den. Og mens han forsøgte at få en plads, kom endnu den 17. til. Til alt held havde en bekendt lejet den tilstødende loge, hvori 2 af omhandlede loges uheldige lejere blev optaget. Ellers havde de aldeles intet fået at se for de udlagte penge. 

På grund af det har man ikke villet undlade at henlede almenhedens opmærksomhed på denne nu så gængse handel, idet man vil meddele dem det råd at forvisse sig om at der ikke udlejes flere pladser end logen kan rumme, da det i modsat fald er klart at man kaster sine penge bort for at fylde de pågældende logehøkeres lommer. Ligesom man også vil råde disse til ikke at se så meget på den øjeblikkelige profit som til at drage omsorg for at den kan være af sand varighed.

(Politivennen nr. 578. Løverdagen den 27de Januar 1827, s. 61-62)

P. Klæstrup: Høkerloge.

Redacteurens Anmærkning

Der er tale om Johan Ludvig Heibergs første vaudeville som blev opført første gang 28. november 1825 på Det Kongelige Teater. Den ene af teatrets direktører, K. L. Rahbek havde ellers modsat sig opførelsen af sådanne "godtkøbsløjer", men publikum var begejstret og strømmede til som aldrig før. Hele 15 gange blev stykket opført den første sæson. Heiberg selv skrev at succesen skyldtes at den indeholdt lokalkomedie, og at den 

"ikke blot behagede hoffet og de højere cirkler, men den blev sunget på gadehjørnerne og i kældrene og skaffede teaterkassen en indtægt, selv fra den klasse som aldrig eller sjældent besøger komedien, mens tillige en stor mængde dannede mennesker, som i mange år havde trukket sig tilbage fra teatret og dets interesse, forførtes ved dette stykke til at komme tilbage..."

Advarsel til Brolægningscommissionen.

(Efter tilsendt.)

Tirsdag den 6. lå omtrent ved hjørnehuset af Kompagni- og Hyskenstræde en bunk blåler sammenklappet som så meget lignede den nys oplagte gade at mange i mørket faldt derover. Jeg styrtede over denne kl. 9.30 og mens fire nuksomme leende vægtere sagde: "der faldt atter en", faldt en pige ved siden af mig og skar sin arm på en flaske. Er dette rimeligt? Vil man ikke sætte en pæl med en lygte på, lad da en af fire sammenstødende gaders vægtere så længe blive befalet at varsle den gående. Man gav ham langt heller 5 styver for ikke at fald, end 2 faldne at rejses.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 281, [10. september] 1803, s. 4473-4474)

Uordener.

1. På Vesterbro udenfor nogle af de første huse på venstre hånd når man kommer fra Frederiksberg, overfalder en meget stor slagterhund undertiden folk. For nogle dage siden blev et lille pigebarn meget slemt bidt af den mens det ganske roligt gik foran sine forældre. Man måtte ønske at det blev forbudt slagterne at holde disse store, gkubske og til dels ved at opdrages af slagterdrenge glubske gjorte dyr, hvis nytte for slagterne man ikke indser, og hvis skade og besvær for publikum dog somme tider mærkes.

2. I Kirkestræde på venstre hånd fra Højbro Plads er et brændevinsskilt som skønt det ikke kan være gammelt, dog synes brystfældigt. Skulle ikke engang alle disse udhængende skilte afskaffes som er farlige hvis de falder ned, og som meget stygge for synet og i deres sted kun tillades at slås op på muren.

3. Når de ansvarlige vejbetjente engang ved lejlighed passerer Gammel Kongevej ville de finde at grøften uden for værtshusholder hr. Lars Christensens mark har fået en ganske anden skikkelse end den før havde eller vejforordningen tillader. Der er for størstedelen så langt som marken går, taget en god alen af vejens grund som er kørt ind på før nævnte Christensens jord. Dersom enhver således upåtalt måtte have tilladelse til egenrådig at benytte sig af de offentlige veje og vejforordningen således tilsidesættes, ville måske flere benytte sig af samme fordel, og vejen til sidst blive så smal at 2 vogne ikke kunne passere forbi hinanden.

5. I Hyskenstræde omtrent lige overfor apoteket har man på anden eller tredje etage en hakkemaskine som når den arbejder, og lugerne står åbner, overdrysser et stort stykke af gaden med hakkelse. Vilde ejeren ikke hellere åbne til sin grund for ikke at gøre medborgere besvær.

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 168, 11 Juli 1801, s. 2686-2688)

Den brune Mand.

Ikke ham af hvis papirer Muller i Itzehoe siger at have lånt sine interessante romaner, ikke heller nogen af dem hvis hud de mere lodrette solstråler bruner, skal her være genstand for mine betragtninger. Den brune mand jeg mener, er ham som man fra om morgenen kl. 7 til samme tid om aftenen uafladelig vil finde stående i Kompagnistræde på den plet som ligger mellem Hyskenstræde og Naboløs. ethvert menneske hvis vej flere gange daglig falder derigennem, vil sikkert som jeg med yderste forundring se denne brunfrakkede mand til enhver tid af dagen stå der med armene over kors og dræbe tiden.

Dersom man føler sandheden af denne sentens: "Hvem som ikke vil arbejde, han æder heller ikke", så ser man med uvilje på denne velnærede tidsmyrder, og det er et væmmeligt syn for enhver der flere gange om dagen er nødt til at se det, hvilket i en rad af flere måneder har været mit tilfælde.

Det er at beklage at det nyttige selskab som søger at anbringe unge mennesker af den jødiske nation til kunster og håndværker ikke før er blevet stiftet. København skulle da rimeligvis have haft en dagdriver færre.

Rygtet vil rigtig nok sige at samme brunfrakkede mand har en vis hensigt med at stå der. Men rygtets fortælling er intet juridisk bevis,og altså tier jeg hermed.

(Politivennen. Hæfte 6, nr. 75, den 28 September 1799, s 1189-1190)