Anmodning til Herr' Reebslageren i Sølvgaden.

Flere af Sølvgades beboere ville være nævnte rebslager meget taknemmelig hvis han om søndagen ville forskåne dem for han og hans folks utålelige råben, skrigen og banden. Det begynder med den tidlige morgen og vedvarer uafbrudt næsten hele dagen. Man tror denne anmodning i høj grad er rimeligt begrundet. For når man hele ugen har udholdt disse plager og hvert øjeblik på dagen har måtte være vidne til hvorledes en ulykkelig dreng der står i lære, bliver udskældt, pryglet og tyranniseret for den mindste forseelse på den mest barbariske måde, så tror man med rette at kunne kræve at blive fri for disse oprørende og hjerteskærende optrin på den dag hvor sindet efter hele ugen har været i virksomhed, ønsker ro og hvile efter sine forretninger.

(Politivennen nr. 800, Løverdagen den 30te April 1831, s. 313-314)

Redacteurens Anmærkning

Der var rebslagerier langs Østervoldgade mellem Sølvgade og Stokhusgade i nyere tid, se fx foto fra det Kongelige Bibliotek og Væggen. Så langt tilbage som folketællingen 1787 boede en rebslager i Stokhusgade. Sabinsky fortæller at "i 1849 da Fredericia-slaget var vundet, blev der sendt en stor masse Slesvig-Holstenere hertil som fanger, omtrent 1100. Da stod jeg og drejede for rebslagerne ved Østervold, da fangerne kom forbi og rebslagerne trillede er stort postetræ oppe fra volden og ned på dem. Det var jo oprørere fra Fredericia slaget. De skulle til Sølvgades kaserne." 

Varsko i Tide.

Undertiden har anmelderen set tage rengøres eller repareres uden at der for de neden gående har været udstillet noget iøjnefaldende tegn, og dog er sådant både befalet og meget nødvendigt. For undladelse deraf kan have meget ubehagelige følger. At man i øvrigt ved ethvert arbejde på steder som vender ud til offentlig gade eller alfar vej ikke kan være forsigtig nok, vil man anføre et eksempel på. Da for kort tid siden den lange reberbane mellem Toldbodvej og Østerport stod under reparation, var vindueslugerne åbnede for at skaffe træk og bevirke kalkens tørring. Et unge pigebarn kom fra skole og gik der forbi, fik da just en stærk blæst rejste sig, et så vældigt slag af en luge at hun nær havde blevet slået ihjel på stedet. Dog slap hun med 2 af fortænderne og adskillige sår i ansigtet. Havde man som man burde, hæftet de derværende stormkroge på lugerne, ville dette uheld ikke have fundet sted.

(Politivennen nr. 390. Løverdagen den 21de Junii 1823, s. 6321-6322).

Et par Erindringer til hr. Byfoged Rommedahl i Kalundborg

Da jeg i nogle dage i år opholdt mig i nævnte min fødeby, oplevede jeg den gode orden hr. Rommedahl havde indført på det såkaldte Axeltorv. En orden hvilken hr. Rommedahl formentlig har observeret på Københavns torve, og som vor årvågne politimester hr. justitsråd Haagen har indført. Derimod var på Olai Kirkegård en ikke tilsvarende orden, da denne næsten overalt var oversået med afdødes ben, og ligeså den såkaldte rebslagerbane. En uskik som man håber snart at se hævet. I ligemåde ønskes meget, at den stygge kag, som står på det ellers ganske smukke torv, måtte fjernes, da den vækker en ubehagelig tanke. Jeg tvivler ikke et øjeblik om at jo hr. Rommedahl vil hæve de nævnte uordener.

Michael Neergaard
Kontorist.

(Politivennen.
Hefte 18. Nr. 225, [14]. august 1802, s. s. 3587-3588)

En Keglebane i Svendborg som kunne blive skadelig

Udenfor Svendborg by hvor kørebroen er meget final, har en rebslager anlagt en keglebane i sin have, som vender ud til bemeldte kørebro på den almindelige landevej. Banen er anlagt tæt ved vejen. Havens indhegning (et risgærde) er ikke højere end at en fodgænger mageligt kan overskue det. En ridende eller kørende som kommer der forbi i det øjeblik at keglerne slås om, eller kuglen kastes ned i renden, står fare for at hestene bliver sky. Således som det skete i forrige uge, hvor en bonde kom ridende på sin 21 år gamle hest på en sådan tid, og måtte bruge alle kræfter for at holde hesten. Da en keglebane anlagt så nær en final landevej, kan have ulykkelige følger, så håber man at ejeren forandrer dette.

(Politivennen. Hefte 17. Nr. 215, 5. juni 1802, s. 3434)

Uordener.

På Esplanaden mellem Bredgade og Store Kongensgade har nogle fattige rebslagere deres bane. Da fortorvet er bredt nok og færdslen ikke så stor, er denne anmasselse ikke blevet dem forment. Imidlertid måtte man dog ønske at de blev tilholdt at optage de lave omtrent 4 tommer høje pløkker som de har nedslået i stenbroen, da fodgængere især fremmede der i mørke ikke ved de umådelige og højst vansirende møddinger af menneskeskarn afholdes fra at nærme sig plankeværket, let kunne snuble over dem, ja endog skamfere ansigtet eller skadelig sære underlivet ved at støde sig i faldet på dem. I dens sted kunne rebslagerne bruge små pæle af 1½ a 2 alens højde.

(Politivennen 1800, Hæfte 9, nr. 109. 24 Maj 1800, s 1744)

Drengeuorden ved Springvandet på Gammeltorv

Rebslagerkonerne ved springvandet har De rigtig i Deres blade omtalt. Ved springvandet paraderer de kun slet, ja de er årsag til mange uordener. Blandt andet er det vel ikke for behageligt at se deres drenge og disse kammerater at kaste til måls efter billedet, kærligheden, som står på springvandet. De 100 ja 1.000 sten, som har lagt eller må ligge endnu inden for gitterværket bevidner sandheden heraf.

(Politivennen, Hæfte 5, nr. 63, den 6. juli 1799, s 1004)

Spørgsmål på Gammeltorv

Da nu Gammeltorv både ved sammensmeltning med Nytorv og ved springvandets under arbejde værende istandsættelse så meget forskønnes, så ønskede vel enhver der har et kræsent øje, at disse rebhandlere med deres skure blev bortviste fra pladsen, da de på ingen måde bidrager til dens prydelse, men snarere synes at have sat sig der som sande satyrikere at falbyde strikker ved siden af lykkens gudinde. Måske var det en mere passende plads ved Charlottenborg, især på de dage, når lotteriet bliver trukket.

(Politivennen. Hæfte 3, nr. 38, den 12. januar 1799, s. 601-602)

Om Reberbanerne på Vesterbro

Formentlig er reberbanerne på Vesterbro blot for fæstningsværkernes skyld opbygget af brædder. For byens forsvars skyld imod fjenden overså man dens forsvar mod brandfare. Desværre synes man i de senere tider smerteligt at have erfaret, at også denne fjende kræver de kraftigste og omhyggeligste forholdsregler. Og da man desuden nu ikke længere gør sig noget af, ved opførelsen af grundmurede bygninger, i mindre end et bøsseskuds afstand fra udværkerne, at svække byens fasthed, så kunne ejerne af anmeldte reberbaner godt pålægges efterhånden at opføre dem med grundmur. Faren for antændelse af deres så hastigt brændende materialer er desuden stor nok. Men i al fald burde det pålægges dem at opføre en mur langs med gaden foran reberbanerne, i stedet for det nuværende plantevækst, som man endog ved overtjærelse har gjort så antændeligt som muligt.

(Politivennen. 1798, Hæfte 2, nr. 18, s. 278-279? [Estimeret dato: 24. august 1798])