Spørgsmaal til høie Vedkommende.

I længere tid har man tålt en ulempe som afstedkommes ved den handel med gamle, stinkende ben, klude osv. der drives i Lavendelstræde nr. 93 i stuen. Men da denne handel for naboer og genboer forbundne ubehageligheder nu bliver alt for trykkende, og ikke kan udholdes, bør ikke længere den bevæggrund komme i betragtning der tidligere har tilbageholdt disse fra at ytre deres vist nok begrundede uvilje over denne negotiation - den: ikke at berøve en mand lejlighed til at tjene sit brød ved sådan handel.

Den daglige opdyngen af til dels rådne ben, klude etc. volder naturligvis en stank der højligt besværer de omkringboende. Men den største ulempe herved er at rotter i mængde, hidlokkede ved dette oplag, hjemsøger naboerne og ødelægger deres varer så at den nærmeste nabo der er høker, derved lider et så stort tab at han ikke stiltiende kan tåle det.

Da man ikke kender de mod sådant uvæsen eksisterende politilove, vil man kun spørge sagkyndige om og hvorvidt flere familier er forpligtede til at tåle denne farlige uddunstning og ubehagelige rotteindkvartering? Om ikke især i sommerens varmeste dage farlige, smitsomme sygdomme derved kunne afstedkommes og om sådant ikke kunne forebygges ved hensigtsmæssige foranstaltninger, fx at denne mand tillige med andre af lignende genre, kunne indskærpes at drive deres handel udenfor stadens porte.

(Politivennen nr. 919, Løverdagen, den 10de September, 1833. Side 545-547) 

Redacteurens Anmærkning.

Lavendelstræde 93 er nutidens nr. 6 der er en del af Lavendelstræde 4-6. Nr. 6 er fra 1799.

Erklæring.

Høkeren som bor i Lavendelstræde nr. 86 og som erkender at være forfatter til det i bladet Politivennen for indeværende år nr. 853 indrykkede stykke med overskriften: "En venlig anmodning til høkeren på hjørnet af Mikkelbryggersgade og Lavendelstræde", erklærer herved det ovennævnte stykkes indhold for urigtigt og usandfærdigt, hvorfor samme herved tilbagekaldes og ikke skal komme sidstnævnte høker til skade på ære, gode navn og rygte i nogen måde, og forfatteren har i anledning heraf ved et afsluttet forlig forpligtet sig til at lægge en mulkt på 3 rigsbankdaler sedler til stadens fattigvæsens hovedkasse.

Til forestående erklæring tror forfatteren at burde tilføje at den fremsatte anmodning var foranlediget ved en fortælling af forskellige personer der da deres endelige forklaring æskedes, fortalte sagen på en helt anden måde end han havde opfattet den, og har dette i forbindelse med en dog vist nok tilgivelig lettroenhed foranlediget den vrange fremstilling. 

(Politivennen  nr. 864, Løverdagen den 21de Julii 1832, s. 487-488.)

En venlig Anmodning til Høkeren paa Hjørnet af Mikkelbryggersgade og Lavendelstrædet.

Man har bemærket at De, min herre høker! er meget driftig og søger at gøre Deres handel så indbringende som muligt, idet De ved at stå i Deres butiksdør indkalder og anholder den eller dem som De antager at være til sinds at handle nogle høkervarer, og det endog efter at de er passeret langt forbi Deres butik, for ikke at glemme at forestille vedkommende at de hos Dem kan få lige så gode varer som hos andre. Derfor tillader man sig herved - uden at tale om hvorvidt næringsnid kan drives - at beundre denne Deres nærings- og bjæringsvis, og offentligt at anerkende samme, til et lysende eksempel for enhver af Deres herrer korporationsbrødre der måtte være til sinds at gøre sig en lignende profit, hvortil man endvidere ikke kan tilbageholde den bemærkning at næringsnid ikke har foranlediget dette, da Deres beundrer ikke hører til nogen korporation, men blot nærer den formodning at De har lært Deres ovennævnte dåd, for ikke at sige udåd, af tobakspinderen på Kultorvet til hvem en lignende anmodning i sin tid var indrykket i dette blad.

Til slut mener man at burde give Dem en lille anvisning til fortjeneste i den forestående kildetid. De ville vist nok i den tid kunne gøre en uhørt lykke som opråber hvis De NB ville indstudere de bekendte tyske markskrigerord: kommen Sie mal herein meine Herren und Damen! hier sollen Sie sehen was Sie noch nicht gesehen haben.

(Politivennen nr. 853, Løverdagen den 5te Mai 1832, s. 300-302).

"De ville vist nok i den tid kunne gøre en uhørt lykke som opråber hvis De NB ville indstudere de bekendte tyske markskrigerord ..." (Lavendelstræde. Hjørnet til Mikkel Bryggersgade ses bagest lige før det gule hus nr. 14 med tattoo-skiltet. Eget foto, 2016).

Redacteurens Anmærkning

Artiklen dementeres i Politivennen  nr. 864, 21. juli 1832, s. 487-488.

Der kan være tale om Lavendelstræde 12 (1857) eller 14 (1805). Lavendelstræde 86 er nutidens Lavendelstræde 17. Denne ejendom ligger på modsat side af Lavendelstræde hen mod Rådhuset (er ikke med på ovenstående foto).

Avisskryderi.

I tillægget til Kjøbenhavns Adresseavis nr. 94 af 23. april 1831 har en urtekræmmer i Lavendelstræde anmeldt god rensmagende kaffe til 20 sk. pr. U. Uagtet indsenderen havde haft flere prøver pålignende avisskryderi der kun går løs på den kære profit, bestemte han sig dog til som et forsøg at lade hente en lille kvantitet af nævnte kaffe. Men må tilstå ikke i lang tid at være så godt holdt for nar. Af prøven fandtes nemlig omtrent 2/3 sorte bønner, 1/6 af en art store svampede bønner der lige så lidt kunne regnes til en god art, og endelig henimod 1/6gode varer. For ikke at tale om et ikke ubetydeligt antal sten. Da prisen, 20 sk. pr. U., der vistnok må synes rimelig på en tid da kaffen er steget ikke så lidt, i virkeligheden derimod er meget drøj for varer af en sådan beskaffenhed, har man ment det rigtigt gennem dette blad at advare publikum for denne of flere lignende skrydende avisbekendtgørelser, ligesom man tillige ikke kan afholde sig fra det ønske at de folk der gør sig en fornøjelse og en fordel af at narre publikum, måtte bo midt i byen, da man dog i alt fald sparede den længere vej til en af byens udkanter. Da indsenderen af nærværende på ingen måde har tl hensigt at skade vedkommende med denne annonce, men tværtimod har det ønske at fremme hansindustri, tror han ikke at kunne give ham et bedre råd end at lade sådanne bønner brændes, hvorved samtlige kunne blive sorte, en operation hvorved der sikkert kunne være lejlighed til endnu større vinding for hans spekulationer.

(Politivennen nr. 801, Løverdagen den 7de Mai 1831, s. 321-323)

Den omtalte annonce fra Adresseavisen. Lavendelstræde 93 er nutidens Lavendelstræde 6. Eller Lavendelstræde 4-6. Nr. 4 er opført 1799,mens nr. 6 er opført 1799. På adressen findes i dag en restaurant. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Kjærlinge-Skraal i Lavendelstrædet.

Søndag den 5. september om morgenen mellem kl. 5 og 6 blev en del af beboerne i Lavendelstræde på en særdeles ubehagelig måde forstyrrede i deres morgensøvn derved at en tysk gadekælling der bor i gaden, med navnet Schmidt med en skraldende gammelstrands-stemme udøste de groveste og mest pøbelagtige skældsord som det sagdes, mod en af hendes kreditorer der bor i nævnte gade, hvem hun rimeligvis ville skille sig ved på denne splinterny måde. En støjende uorden endog nogle gange forinden skal have fundet sted. Det bemærkes at der fra nævnte kreditors side ikke forefaldt det ringeste der i nogen som helst henseende kunne foranledige en sådan adfærd. Ved at offentliggøre ovenstående tillader man sig at anmode nævnte kælling om enten at dæmpe sin så ubehagelige tenorstemme når hun absolut skal afstedkomme uordener tidligt om morgenen, eller også at affinde sig med sine kreditorer på en måde der er hjemlet ved lovgivningen.

(Politivennen nr. 769, Løverdagen den 25de September 1830, s. 617-618)

Noget om Chocolade.

(Fremsat i følgende brev til undertegnede)

Ikke så få unge mænd især af den studerende klasse ville ønske de nu så meget brugte drikke kaffe og te som fortærer ånd og kraft, ombyttet med den sunde og styrkende chokolade. Men da man ikke selv kan tillave samme og en pris afpasset til flere hundrede procents fortjeneste ikke passer til tærepenge tilmålt efter tarveligheds målestok, så var det at ønske at en dansk mand af de bedste chokoladefabrikanter som er her, ville åbne et udsalg af chokolade hvor enhver kunne drikke sin kop for en pris i overensstemmelse med rimelighed. Han ville derved vinde manges tak og formodentlig tillige gavne sig selv. Hvis hr. chokoladefabrikant Kehlet hvis fabrikat er almindelig velkendt, ville (som gammel student) vise sine yngre kolleger denne forekommenhed, da blev hensigten med det fremsatte ønske just derved i særdeleshed opnået.

København den 16. september 1827
Studiosi

"Om hr. chokoladefabrikant Kehlet hvis fabrikat er almindelig vel bekendt, ville (som gammel student) vise sine yngre kolleger denne forekommenhed, da blev hensigten med det fremsatte ønske just derved i særdeleshed opnået". (Kehlet havde i 1825 åbnet et konditori med udskænkning af chokolade i den lysegrønne bygning til venstre for midten). 

Svar:

Havde den herre Studiosi ytret dette ønske et par måneder før, ville det have været mig mere kærkomment da jeg derved bedre havde set mig i stand til at få et lokale, ikke for langt fra de studerendes gade. Et udsalg af chokolade skal imidlertid om nogle dage blive åbnet og prisen skal blive upåklagelig. Tiden og stedet skal nærmere blive bekendtgjort. Jeg er meget forbundet for den mig viste tiltro som jeg efter evne vil stræbe at fortjene.

København den 25. oktober 1827
Ærbødigst
R. T. Kehlet.

(Politivennen nr. 618 Løverdagen den 3die November 1827, s. 696-698).

Christian Kehlets gravsted på Holmens Kirkegård. (Eget foto, 2015)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen følges op af artiklen i Politivennen nr. 624, 15. december 1827, s. 816-820.

Der hentydes til Christian Kehlet som havde opført en chokoladefabrik. Det er broderen R. T. Kehlet som svarede i ovennævnte indslag og som ofte nævnes som grundlægger af fabrikken i 1813. Han havde et konditori med café på hjørnet af Gothersgade og Store Grønnegade, nuværende Gothersgade 19. Her kunne man få billig chokolade (6-8 skilling mod konkurrenternes 16-20 skilling). 

Af en annonce i Adresseavisen, 18. december 1822 for Kehlets Chokoladeudsalg på hjørnet af St. Jørgensgade og Store Kirkestræde fra fabrikken Rosenlund på Værnedamsvej, kan man se hvad man solgte:

R. T. Kehlets

Chocolade-Udsalg paa Hjørnet af St. Jørgensgade og store Kirkestræde Nr. 58, fra Fabriken Rosenlund paa Værnedamsveien, er forsynet til nedsatte Priser med: Kjøbenhavnsk fiin Chocolade 3 mk. 8 sk. a 4 mk., fiin med Vanille 4 mk. 8 sk., fineste Kryder Nr. 1 5 mk. 8 sk., Nr. 2. 4 mk. 8 sk., uden Kryderi 3 mk., fineste Vanille Nr. 1. 7 mk., Nr. 2. 6 mk., Nr. 3. 5 mk., dobbelt Vanille 3 mk., Sundheds eller bitter 7 mk., bitter med Vanille 8 mk, Bryst, efter en berømt Læges Recept, 6 mk., mod Orm hos Børn 6 mk., smaae Kager a 1, 2, 4, 6 a 8 sk. pr. Pd. 5 mk., WienerVanille 9 mk. I. 9 mk., Nr. 2. 6 mk.; Londoner 4 mk., Vanille Nr. 1. 7 mk., nr. 2. 5 mk.; Spansk 5 mk.; Chinesisk 6 mk.; Pariser Vanille 8 mk., Caneel 3 mk.; tillige sælges fiinmalede Risengryn 14 sk., Riismeel 14 sk., fiin Løvetand 1 mk. 18 sk. Pd.; i Partier og til Udsalg gives Rabat for contant Betaling. Risengyn til Formaling og enhver anden Ting, som ønskes pulveriseret, modtages.

På Politivennens tid kendte man kun til den varme, søde kakaodrik. Først året efter, i 1828 fandt hollænderen Conrad van Houten på at affedte kakao i en skruepresse, og biproduktet, kakaosmør, gjorde det muligt at fremstille chokolade i fast form. Den første plade chokolade blev fremstillet af englænderen Joseph Fry i 1847. I løbet af 1800-t. blev kakaomasse industrielt fremstillet i Danmark, mens den finere chokoladeforarbejdning til konfekt, dessertchokolade og sæsonartikler som påskeæg ofte blev foretaget af mindre, selvstændige sukkerbagere eller konditorer. (Den Store Danske).

Herefter blev en række kendte chokoladefabrikker grundlagt: Deichmann (1831), Brd. Cloetta (1862), Galle & Jessen (1872) og Anthon Berg (1884). Kehlet samarbejdede med Brødrene Cloëtta A/S, indtil Kehlet blev opslugt af Cloëtta. Og begge blev i 1960 købt af finske "Dumle" Fazer-koncern.

Hr. urtekræmmer Bøtger på hjørnet af Borgergade (181) og Dronningens Tværgade er omtalt i Kraks Vejviser for 1828, som J. F. Bøttger. Fra 1859-1945 hed den Borgergade 47/Dronningens Tværgade 33. Den blev så nedlagt og udlagt som gade.

Lavendelstræde 91 er nutidens nr. 19. Huset lå der hvor Sankt Clemenshus ligger i dag ved Rådhuspladsen. 

Kudsk! vogt dig for det slemme Hjørne!

Når man kommer kørende fra Lavendelstræde og drejer om ad Hestemøllestrædet, er man meget let udsat for at vælte, hvis man ikke har en øvet og meget forsigtig kusk. Årsagen hertil er især at tværrendestenen som løber over Lavendelstræde, er galt anlagt, eller rettere at den nok ikke er blevet omlagt da sidstnævnte gade for flere år tilbage blev brolagt. Den skulle have været rykket 1 til 2 meter tilbage i nævnte gade, og dernæst at rendestensbrættet i nævnte redendestens nuværende forfatning er for kort og ikke dækker den yderste flisesten som desuden ligger i en skrå stilling. Anmelderen som den 17. f. m. så en vogn vælte på nævnte sted, og som af de fra nabolaget kommende personer hørte at dette er sket flere gange, har troet at burde gøre brolægningsvæsnet i særdeleshed og kuskene i almindelighed opmærksomme på dette væltsomme sted.

Da jeg nu således har fundet mig foranlediget til at skrive om brolægningen, jan jeg ikke afholde mig fra at fremsætte en bemærkning om samme, overladende til høje vedkommendes mere indsigtsfuld bedømmelse om de finder den begrundet eller ikke. Efter min mening er det en fejl ved den i sidste tid foretagne brolægning af gaderne her i hovedstaden at fortovet anlægges alt for lavt og kørevejen derimod alt for højt, hvoraf følger at fortovene ved en just ikke meget stærk regn, sættes under vand som ikke få steder stiger til den højde at det løber ned i kældrene og at de når vandet falder igen, findes belagte med det fra rendestenen opskyllede dynd. Formen eller buen af kørevejen burde sikkert være et afsnit af en i forhold til gadens bredde stående cirkel hvis højeste punkt altid lå noget lavere end fortovets lavest.

(Politivennen nr. 566. Løverdagen den 4de November 1826, s. 724-726)

Ønske angaaende bedre Orden på Høtorvet.

For nogle år tilbage holdt alle høvognene i en række fra Frederiksberggade til Lavendelstræde således at hestene stod vendt ind mod fortovet. Vognene behøvede da kun at rykke tilbage for at køre væk eftersom køberne indfandt sig til læssene. Men da færdslen på gaden ofte blev standset på grund af det, er høvognene nu blevet befalet til at holde på den modsatte side af pladsen ved Filosofgangen. Denne ændring er unægtelig meget hensigtsmæssig. Derimod er den orden som vognene nu holder på, næppe at foretrække for den hvori de før blev opstillet. For 1) de optager langt mere plads nu end før, da de på ingen måde kan rykke så tæt sammen. 2) er det meget mere besværligt for dem der holder inderst at komme ud igen 3) følger at der ofte opstår rangstrid om hvem der skal holde yderst mod torvet. For dette anses som en fordel både fordi varerne her lettere falder køberne i øjnene som også fordi vognene lettere kan køre væk.

Vægteren der skal afsige sin kendelse i denne sag, følger vel ikke altid den strengeste upartiskhed, idet nogle synes mere begunstigede end andre. Alt dette mener man bedst kan løses ved at den gamle orden bliver iagttaget, således at alle høvognene opstilles i en række med hestene vendt ud ad til gaden, da enhver vogn meget let kan køre væk og ingen vil kunne klage over forurettelse. Anmelderen har selv efter at have opskrevet disse bemærkninger været vidne til hvor nødvendig den gamle orden var for at forebygge at ikke den ene vogn ved at køre ud mellem de andre skal vælte sine sidemænd.

(Politivennen nr. 507. Løverdagen den 17de September 1825, s. 10016-10018)

"Man kan bedst løse problemet ved at den gamle orden bliver iagttaget, således at alle høvognene opstilles i en række med hestene vendt ud ad til gaden" (Et hølæs for indadgående, på vej mod Høtorvet, eller Halmtorvet nederst til venstre. Rieper 1842. Fra Lisette Becker: Ti Dage i København og Nordsjælland i Frederik VI's tid. Høst, 1940).

Redacteurens Anmærkning

Høtorvet, eller Halmtorvet lå langs det nuværende rådhus (Vester Voldgade). Da volden gik nogenlunde hvor rådhusets mure nu afgrænser gaden, var det en meget smal passage hvor også Filosofgangen forløb ned mod havnen. Allerede hundrede år før artiklen var høvognene blevet forvist fra Gammeltorv til denne plads. Pladsen var formentlig af samme bredde som nutidens Vester Voldgade. Man har tilsyneladende i stedet for som før at lade vognene stå på række, befalet at de skulle stå bag hinanden i flere rækker.

Bøn om Nattero.

Indsenderen heraf tillader sig at gøre høje ansvarlige opmærksomme på at der i huset nr. 92 i Lavendelstræde ofte er klammeri og slagsmål blandt beboerne for åbne vinduer, hvilket som oftest begynder om aftenen kl. 11 og vedvarer uafbrudt til langt ud på natten.

Da husets vært som det lader til, ikke søger at forebygge sådanne uordener og det er meget ubehageligt for naboer og genboer som ønsker to om natten, så er indsenderen af disse linjer så fri at ytre det ønske at det respektive politi ville tage sig af denne sag og drage omsorg for at spektaklerne i oven nævnte hus bliver hævet for fremtiden.

(Politivennen nr. 500. Løverdagen den 30te Julii 1825, s. 9899-9900)

Lavendelstræde 8 er det blå hus til venstre i fotoet. Erik Nicolaisen Høy.

Redacteurens Anmærkning. 

Lavendelstræde 92 er nutidens nr. 8. Det er fra 1795-96 og opført for forrider Niels Pedersen. Det er ombygget 1844.

Er det til Gavn for Hovedstadens Indvaanere, at Valdbyerne faldbyde og afhændige deres Vare paa Nyetorv?

Dette spørgsmål bør efter anmelderens opfattelse besvares med et nej, da det er fuldkommen indlysende at disse personers handel på dette sted i høj grad er skadelig med hensyn til de billigere priser, indbyggerne ellers kunne forvente af bonden, som også tilbyder sådanne varer især smør, æg og flæsk der. For hvem ved vel ikke at bonden i det øjeblik han kommer til torvs, forhører sig om priserne hos de menneskekærlige valbykræmmere som gerne meddeler ham samme og derefter retter han sig naturligvis. Hvoraf altså følger at indbyggerne ikke kan vente bedre køb hos ham end hos valbyerne. De ser måske oven i købet deres snit til gennem deres beredvillige håndlangere at sætte bind for at ingen andre end de får bondens smør og æg. Skønt deres rettighed til at udbyde varer på akseltorvet indeholder den indskrænkning at de ikke må sælge andre varer der end de som de uden at begå forprang har købt på landet og hentet med egne heste og vogne.

"Er det til Gavn for Hovedstadens Indvaanere, at Valbyerne faldbyde og afhændige deres Vare paa Nyetorv?" (Gammeltorv med Caritas-springvandet og bagest Nytorv. Eget foto).

Som bevis for at nævnte kræmmere udspænder deres garn over grænserne og gør det højst sandsynligt at de lader opkøbe de artikler som bonden fører til torvs, det vil sige de med hvilke de er berettigede at handle, anføres: At hovedstadens høkere for nyligt har fundet sig foranlediget til at se dem efter i sømmene. Herved opdagede høkerne hvad længe har været bekendt, at valbyerne udhøkrede smør som de uberettiget havde opkøbt på skibene. Hvorfor det nævnte smør også blev konfiskeret og den pågældende mulkteret af politiet.

Disse personer, nemlig valbykræmmerne hvis rettighed til handel med adskillige fødevarer øjensynlig er til skade for stadens indbyggere, fordi de opkøber varerne hos bonden og udbyder dem til højere priser end bonden ville forlange når han selv første dem til torv, kræver 40 skilling for en snes æg, og bonden sælger et lignede antal æg for 28 skilling, N. B. når han indtræffer om eftermiddagen efter at valbyerne er rejst hjem. Og således går det forholdsmæssigt med andre varer. 

Disse grund kan måske tillægges flere hvis man var bedre underrettet om de utallige dels fine, og dels grove kneb, som nævnte i sådanne ting utvivlsomt veltrænede prangere upåtalt udøver til deres betydelige fordel og indbyggernes store skade. Det indbyder formentligt til det særdeles rimelige håb som man håber går i opfyldelse, fordi ingen som kender den rosværdige omhu som øvrigheden hele tiden viser for indbyggernes tarv kan drage i ringeste tvivl: at der uden ophold foranstaltes alt hvad der er til gavn, såfremt hindringer ikke lægges i vejen for dem, at ovennævnte valbykræmmere snarest muligt må anvises en anden plads til at udbyde deres varer, for eksempel på det gamle hestetorv ved Lavendelstræde eller bag slagterbutikkerne på Garnisonspladsen. Nytten af sådan foranstaltning ville vist ikke ingen undlade at sige tak for det.

(Politivennen nr. 176, Løverdagen den 15de Maj 1819, s. 2831-2834)

Om Bøndervognenes Opstilling ved Vestervold

(Efter indsendt)

Adskillige af Vestervolds beboere, især mellem Vestergade og Lavendelstræde, finder sig meget besværede ved den utilladelige brug som bønderne gør af gaden. På de fleste dage er det ikke muligt for en karet eller anden vogn ved middagstid at komme til husene, da bøndervognene optager hele gaden nærmest mod disse. Ja endog sommetider sætter hestene på fortovet for bedre at kunne holde opsyn med dem fra kældrene. De som altså i dårligt vejr betjener sig af kareter for at komme tørskoet til et af disse huse, får ingen glæde af det, fordi de er nødt til at stå af midt på torvet og efter megen ulejlighed liste sig gennem de tætpakkede bøndervogne. Ofte lykkes det kun efter en lang omvej. Ved denne defilering gennem vognene risikerer man desuden at blive bidt af heste. Blandt mange andre skete det for nogle dage siden for en pige på 10-12 år, som blev bidt i armen af en hest som stod bundet ved rendestenen, tæt ved indgangen af et hus. Bonden bød hende godt nok penge, men det kan nok ikke altid erstatte skaden. Det ønskes derfor at bønderne måtte forbydes at holde med deres tomme vogne på den anden side af gaden mod volden, så at der kan blive så meget plads, at en vogn kan køre forbi og holde ved fortovet.

(Politivennen. Hefte 19. Nr. 241, 4. december 1802, s. 3844-3846)

Til Ejeren af Lavendelstrædes Mølle, med et Forslag til Politilovgivningen

Det er nok så bekendt at den mølle som står på kurtinen af Østervold, på offentlig foranstaltning blev forsynet med et rækværk (NB som man endog kunne ønske lidt bedre end det er) efter at folk var blevet skamslået og dræbt. Og man bør såvel som medkristne som enhver mølleejer tænke at han langt hellere vil betale en udgift på et par rigsdaler, end være sig bevidst at blot et eneste barn var rørt af hans møllevinger, såfremt ellers hans hjerte er som det bør være. I denne overbevisning anmoder man medborgerligt ejeren af Lavendelstrædes mølle om at sætte et rækværk omkring sin mølle. Om end den ikke som det forlyder, for nogle år siden havde slået et menneske ihjel, så har den dog bevisligt på mindre end 4 uger slået to børn meget slemt, skønt til alt held ikke dødeligt.

Tillige tør man foreslå vore politilovgivning at det ved forordning måtte fastsættes at ingen mølle herefter bygges således at vingerne ikke kommer jorden nærmere end 6 fod. En ubetydelig ting for bygherren, men en rimelig velgerning mod mange forældres hjerter!

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 226, 21. august 1802, s. 3605-3606)

Uordener.

I Lavendelstræde er lige over for nr. 88 og 89 en tomt som afgiver en stor bekvemmelighed for nabolagets dovne tjenestepiger der hver dag når de bærer fejeskarnet på gaden og ser at vognen har været der, bærer det hen på denne tomt hvorfra det når vinden bærer på, blæser ud igen over de gående og ind ad vinduerne.

(Politivennen. Hefte 16. Nr. 204, 20 Marts 1802, s. 3264)

Advarsel for Enhver, som passeret igjennem Kattesundet og Lavendelstræde om Aftenen.

Man finder på hjørnet af disse to ovennævnte gader en meget farlig grund som allerede længe har stået og endnu står fuld af vand. Man betænker den fare enhver kan være underkastet da man let i disse mørke aftener enten uvidende om at sådant eksisterer, eller også ved et fejltrin, kan plumpe deri på hovedet som for det mest ædruelige menneske kan ske, endsige for en som kunne være beskænket! Hvor upassende er det ikke også at sådant grønt, stinkende vand skal stå i så lang tid og give usunde dunster som i sådanne tilfælde allerede bliver en følge. Jeg mener at det bliver enhver ejers pligt en gang imellem at lade sådan grund udpumpe og at slå et slags hegn op, i det mindste med nogle lægter, indtil han bygger hus eller gård på den.

(Politivennen, Hæfte 7, nr. 80, den 2. november 1799, s. 1276-1277)

Uhumskheder i Fredriksberggade.

Da min vej hver aften er forbi Farvergade langs ad volden til Frederiksberggade, har jeg adskillige gange bemærket en afskyelig lugt fra rendestenen som løber forbi ovenanførte gader. Jeg har ofte tænkt på at spørge en eller anden i nabolaget fra hvem sådan uhumskhed kom der forårsagede sådan stank. Men altid er det truffet sig at jeg ingen har set, indtil sidste torsdag aften da jeg traf en mand på hjørnet af Frederiksberggade som på mit spørgsmål herom gav til svar at denne lugt var beboerne der i nabolaget næsten hver aften på førhen anførte tid besværet af. Den skyldige hertil sagde han at være en brændevinsbrænder Niels Christensen som bor i huset nr. 152 mellem Frederiksberggade og Lavendelstræde, samt at han havde køer stående i kælderen og disses urenligheder udskyllede han med vand i rendestenen.

Dette beder jeg må blive indført i deres blad, så den ansvarlige om sådan uorden kan blive bekendt og underlig nok er det at den i det distrikt værende vægter eller nattepatrulje kommisæren ikke for lang tid siden har indgivet rapport herom til politiretten, at skadeligere følger med tiden kan forebygges.

København den 21. juni 1799
Ole Ordenselsker.

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 61, den 22 Junii 1799, s 970-971)